Skip to main content

Full text of "Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i ældre og nyere Tid"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com 



~] 



Vv 



HISTORISKE EFTERRETNINGER 

OM 

AERAHAMSTRUP GAARD 

I ÆLDRE OG NYERE TID. 



I.Æ8TE I DET KOBOELIOE MORDISKE OLDSKBITTSSLSKAB 
FAA CHBISTIAN8BOB6 DEK Til MAI MDCCOUV. 



AT 



C. F. WEGENER. 



rOwxx insL. 



xjObehhavh. 



TBTXT I L. LBTIK8 BOOTBTKXBBI. 



MDCCCLV. 



1 



1 



1. 1 ærværende lidet Skrift er blevet til ifølge Hans Mige- 
8t«et Kongens den niende December 1853 mundtlig mig 
givne allerbdieste BefjEding, at samle nogle historiske Efter- 
retninger om Jægerspriis fornemmelig i den ældre Tid. 
I den ftlgende Febniar Maaned 1854 ndarbeidede og 
overleverede jeg allerunderdanigst Skriftet til Hans Mige- 
stæt, som derpaa i det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskabs 
Mode under AUerhøistsammes Forsæde paa Christiansborg 
Slot den syvende Mai næstefter lod mig forelæse det og 
befalede dets Trykning. Tilfieldige Omstændigheder have 
hidtil forsinket Udgivelsen, og jeg har benyttet dette Op- 
hold til at forbedre, hvad jeg har kunnet 

Idet jeg nu fremlægger Afhandlingen for en videre 
Kreds, maa jeg Onske, at der ikke stilles Fordringer til 
den, som jeg ikke har formaaet at opfylde. Et Emne af 
denne Beskaffenhed lader sig vanskelig afvinde nogen al- 
mindeligere Interesse. Jasgerspriis eller Abrahamstrup , som 
det hed indtil henimod Slutningen af det syttende Aarhun- 
drede, var ikke Sædet for nogen adelig Slcegt, hvis Slgæbne 
gjennem Generationer sluttede sig dertil og kastede noget 
historisk Lys derover; men det var fOrst et Kronens Lehn, 
»den et umiddelbart kongeligt Slot Lehnet Abrahamstrup 
havde sine hyppigt afvexlende Lelmsmænd, hvis Historie 
ofte staær i en meget svag Forbindelse med det Lehn, 
som de forvaltede og l5nnedes a£ Slottet Jægerspriis 
gaves fordetmeeste Kongernes SOnner eUer BrOdre til 
livsvarig Benyttelse; men de opholdt sig der kun i kor- 

(1) 



\: ► . >' 



tere Mellemrum og indtoge iOvrigt en Stilling, der ikke 
i det Væsentlige kunde vasre begrændset eller betinget af 
denne for dem saa ringe Besiddelse. Det er kun en- 
kelte af disse h5ie Fyrster, Kong Frederik den Femte som 
Kronprinds og fornemmelig hans S6n Arveprinds Frede- 
rik, der paa en synligere Maade udmærkede Jægerspriis 
opr have efterladt sig mere blivende Minder derom. 

Under saadanne Forhold b5r man udent^dvl vogte 
sig for at ville gjOre mere ud af Emnet, end det egner 
sig til. Jeg skal ikke forsOge derpaa, men holde mig 
nær til den stillede Opgave. Denne fordrer historiske Ef- 
terretninger fornemmelig om det ældre Jægerspriis, hvad jeg 
ved at bruge Navnet Abrahamstrup har villet betegne ; 
men den historiske Fremstilling kan efter Kildernes Be- 
skaffenhed ikke indeholde meget mere end Lehnsmændenes 
Bække og Handlinger som saadanne, hvorimod deres Ov- 
rige Levnetsomst£endigheder ere enten forbigaaede eller 
blot kortelig antydede. Da imidlertid denne aoldre Historie 
er Afhandlingens Hovedstykke, har jeg benyttet Leilig- 
heden til at meddele deels Oplysninger om Lehns -For- 
valtningen i Almindelighed, deels utrykte Aetstykker ved- 
kommende Abrahamstrup Lehn i Særdeleshed, hvilket for- 
haabentlig vil finde historiske Læseres Bifald. — Den nyere 
Tids eller Jægerspriis's Historie er at betragte som et 
Tillæg, en Tilgift; thi da denne allerede er behandlet i 
et stOrre men ufuldendt Værk fra den Tid af, da Jægers- 
priis som et Dansk Pantheon tildrog sig en forhen ulgendt 
Opmærksomhed, har jeg i denne Afdeling indskrænket 
mig til en kortere Oversigt af det allerede belgendte, og 
til en efter min Plan passende Fuldendelse af de ældre 
Beretninger. 



X^ende anseelige Halv6er skjde sig fra Syd til Nord 
op i IseQorden og dele denne i tre mindre Arme. Den 
vestlige HalvOe er bredere og lidet fremragende, og be- 
staaer kun af MeerlOse og Tudse Herreders nordlige Sogne; 
den 5stlige derimod reiser sig som et mægtigt Horn fra 
Yoldboi^ Herred og ender i en Ltengde af halvfemte Miil 
ligeoverfor det gande Isdre paa Halsnæs. Denne Hal^e 
danner de vestlige Bredder af den lange smalle Fjord, der 
strakte sig ned imod Leires gamle HOvdingesasde. Hvert 
Skib^ d^ fra Kattegattet styrede ind gjennem Is()re-Sund 
tfl Leire eller Boeskilde, havde paa hOire Haan4 HalvOens 
bakkede Kyster og gamle Gravh5ie og mdrke Skove, hvis 
kraftige Tracer syntes bestemte til mange Aarhundreders 
Liv K Jordbunden, især imod Nord, var ikke af den frugt- 
bareste; men Beliggenheden ved S6veien til Boeskilde maatte 
bringe disse Egne en tidlig Befolkning og saamegen Cai- 
tur, som den var istand til at udbrede i sit menu 

Der er heller ikke nogen Tvivl om, at Landhomet 
i IseQorden var bebygget allerede i hiin Qeme Oldtid, 
da disse Lande havde et nu forsvundet Folkefeerd, der 
kkedte sig i Dyrehuder, be^ente sig af Steenredskaber, 
underholdt sig meest ved Jagt og Fiskerie og bevarede 
de Afd5des ubrændte Lig i store jorddækte Steenkamre. 
Derom vidner endnu en stor Masngde GravhOie, af hvilke 
de, der hidtil ere undersøgte, oprindelig hidrøre fra hiint 

* Tregder, Haandb. f. R. S. 56, nævner saalede« endnu 
1SS4 i NordskoTen et ældgammelt Egetræ, som holdtes for det ældste 
i Danmark, idetmindste 1000 Aar gammelt, og hvis hule Stamme 
hårde en Omkreds af 25 Alen og var istand til at modtage tre Men- 
nesker tilhest. Ligeledes et uhyre stort BOgetræ i Fasanhaven. 



undergaaede Urfolk '. Og siden , da en hOiero Cultur 
maaskee ved en anden Folkestamme, et gotisk Folk, der 
Igendte Kobberets Behandling og brændte sine AfdOde, 
trængte ind i disse nordiske Lande, maatte Halvden i 
Iseigorden paa Veien til, Leire Kongesæde, ligeledes blive 
blandt de Landstryg, der tidligst toges i Besiddelse. De 
tætte Skovstrækninger aabnedes ved Metalexen for at 
skaffe Agerbmget Plads, og Urfolkets msBgtige GravhOie 
toges i Brag, naar Aske-Urnen skulde gjemmes i Jordens 
SkjOd, idet Goterne snart kastede en mindre JordhOi over 
det gamle Fundament^ snart br6de det gamle Steenkammer 
selv for deri at gjemme de brændte Been^. Mindes- 
mærker ogsaa fra denne Tidsalder ere tilbage i hine gamle 
GravhOic, som en nyere Tid og ubelyendte Tilfælde have 
givet forslgellige Navne. Jættestuen og Monses Hdi ere 
saaledes fra Urfolkets Periode; men Goterne have benyttet 
begge. Mange endnu ikke undersøgt« Gravh6ie i den 
samme Egn, ElsehOi, Kr5blingeh5i , Troldrække-Bakkerne, 
Brantebjerg, Lodenh5iene og flere, ere ligesaa mange Vid- 
nesbyrd om Menneskers tidlige Liv og Virksomhed i dette 
Landskab '. 

Beboerne af Landhornet i Ise^orden vare saa at 
sige af Naturen anviiste til at udgj6re et Samfund for sig 
selv; thi SOen aflukkede dem næsten paa alle Sider fra 
deres Naboer. Det tOr saaledes udentvivl antages , at de 
have havt et eget Tempel, et eget Thingsted og hvilke 



* Pontoppidan, i Vid. Selsk. Skr. I. SOS, angaaende Op- 
dagelsen af den fOrste store Jettestne i Slutningen af K. Christian VI* 
Regjering. 

* Adreiie-Cont. Efterr. f. 1776, No. 132, som er en 
kort Meddelelse af O. HOegh- Guldberg angaaende Udgravningerne 
efter daværende Arveprinds Frederiks Foranstaltning. Smgl. Fon- 
top. a. St. S. 807—8. 

* Wandall, Mindesm. p. Jægerspr. I. 19 — 21. Navnene 
ere vistnok alle fra en nyere Tid og skyldes tilfældige Omstændig- 
heder; roen de gamle Benævnelser kjendcs ikke mere. 



andre Sammenbold«puncter hiin Oldtids borgerlige Forfat^ 
ning Igendte. Halv()en var altsaa et eget .Herred^, der 
fik Navn af Horns Herred, og indenfor dette dannede 
sig atter Bymændenes mindre Samfund for deres engere 
Sjaler og Pligter. 

2. Christendommens kirkelige Institutioner bleve vist- 
nok i Almindelighed byggede paa det ældre Grundlag, 
forsaavidt det var muligt. Da Kirken i det tiende Aar- 
hundrede begyndte at danne sig og i det eUevte vandt 
nogen Fasthed, vedblev Hornsherred at udgjOi^e ogsaa en 
kirkelig Eenhed. Herredet beholdt sin egen Foged og fik 
sin egen Provst. Bymændene i Skiby, Vellerup, FerslOv, 
Sels5e, SkullelOv, Sjrogstmp, Kyndby, GjerlOv og Draaby 
samt OurGe dannede ligesaamange mindre Samfund, for 
de verdslige Anliggender ved Sognestævnet, for de kirke^ 
lige ved Sognekirken og Præsten; men alle havde et fsel- 
leds Foreningspunct i Herredsthinget, der idetmindste i 
senere Tid holdtes hver Torsdage eller, som man sagde, 
feria quinta, et Udtryk, der atter vidnede om Kirkens 
Indvirkning ogsaa paa disse Forhold. Paa Thinget mddte 
Fc^eden og de frie Beboere eUer B6ndeme, og allerede 
i det trettende* Aarhundrede havde Hornsherred et Antal af 
tohundrede og niogfyrgetyve Plove eller BOndergaarde '. 

Men ved Siden af BOndeme havde ogsaa Kongen 
eUer Kronen tidlig i Horns Herred betydelige Marker og 
Skove^ og ved Hierarchiets Udvinding fik Kirken, navnlig 

1 Morville, i Vid. S. 8kr. Ny 8aml. II. 395, regner hele 
Herredets Størrelse til benimod SVt Quadratmiil eller nOiagtigere 
34,537 TOnder Land geometrisk Maal. 

* Dette sees f. £. af trende hidtil atrjkte Th^ngsvidner i 
Oeh. Arch. , det ene af Torsdagen ncMt efter St. Dionyiii Dag 
(UOctbr.) 1478, (det andet af Torsdagen nsMt for St. LauridB Mar- 
tyrs Dag (7. Aug.) 14S3. Begge ville nedenfor nærmere blive omtalte. 

* Ennm. territor. Dan., 8. R. D. V. 616. Dette Stykke 
>jTkt8 at Tttre skrevet lidt efter Midten af det ISde Secnlum. 



6 



den roeskildske Bisp, efterhaanden i denne Egn betyde* 
lige Landeiendomme ^ : Dyrkerne vare Folk, 8om derfor 
svarede Kongen eller Bispen en særlig Afgift. Paa Val- 
demaremes Tid nOd Kongen eller Kronen saaledes af 
Horns Herred tyve Mark i aarlig Indtægt, og hvor usik- 
kert det. end maatte være at anslaae denne Sum til en 
bestemt Værdie og sammenligne den med en nyere Tids 
M6nt, saa synes den dog ikke saa ubetydelig i For- 
hold til Herredets naturlige Beskaffenhed og Datidens 
offentlige Huusholdning ^. Denne Skyldsætning findes i 
den saakaldte Valdemars Jordebog, hvis fyrste Deel er 
skrevet ved Aaret 1231, og den samme Jordebog nævner 
derhos een af Beboerne i Horns Herred, maaskee den 
ældste, hvis Navn er bevaret i historiske Mindesmærker. 
Det var en Enke Agathe, der havde at svare Kongen en 
fuld Mark, fordi hun sad Quærsæde, som det hed; det 
vil sige, fordi hun var fritagen for Leding, hvilket i dette 
Tilfælde vel neppe var en FOlge af Jordloddens Ubetyde- 
lighed, men formodentlig deraf, at hun som Quinde ikke 
kunde gj(>re personlig Krigstjeneste '. 

Til Krongodset i Hornsherred hørte i det samme 
trettende Aarhundrede^ ogsaa en af disse umiddelbare 
Kongsgaarde, der bestyredes af en Brydie eller Foged, og 
stundom modtog BesGg af selve den kongelige Herre, 



^ Om den roeikildske Bisps Gods vil nedenfor S. 1 1 blire Tale. 

* Lib. ceni. Dan., S. B. D. VU, 528. Turde man paa 
den Tid regne en Mark 86lv til 15 el. 16 Rd. i rore Penge, saa 
blev tyve Mark omtrent 300 Rd. Men da Jordebogen simpelthen 
nsBvner Mark uden nOiere Bestemmelse, som paa andre Steder og 
strax efter gives, bOr man maaskee kan regne en Trediedeel deraf. 

' Anf. St. De Agatha vidua pro quærscet marcam yuri in ma- 
jort pondere. Jvfr. Osters. Veiles <}los8. (Udg. 1641) 8. 414 — 
15, og 8uhms Anm. til dette Sted i Jordebogen S. 590. Not. 670. 

* Saa lang^ tilbage tOr man idetmlndstc med Vished gaae, da 
Abrahamstrup nævnes i Beg. af det Ude Aarhnndrede. Men det 
var udentvivl meget ældre. 



naar denne for Jagten« Skjld eller af andre Grnnde vilde 
opholde sig der. Gaarden havde vistnok et betydeligt 
Tilliggende: den omfattede udentvivl hele Herredets nord- 
ligste Deel, med Oenie Oxenholm i RoeskildeQord og Al- 
holm i IseQorden ; den havde store Skove, Jagt og Fiske- 
rie. Men den var egentlig kun en Skov-6aard, med 
sandige og lidet frugtbare Marker ^ ; sOndenfor den , fra 
Draaby af, begyndte fbrst de noget bedre Egne. Denne 
Kongsgaard fdrte Navnet Abrahams trup. 

3. Gaarden Abrahams trup var anlagt paa Halv- 
dens nordligere og smallere Deel; thi det er rimeligt, at 
den indtog netop den samme Plads som det nuværende 
Jægerspriis ', ogsaa fordi der hverken findes Spor af 
nogen anden Beliggenhed eller Sagn derom. Naar og af 
hvem den* er bygget, er ligesaa ubekendt som den ældste 
Bygnings Beskaffenhed; men Gaarden er gammel, og det 
lader sig vel tænke, at de ssldsteDele af den kunde have 
endnu nogle Fundamenter og Levninger af den ældre 
Kongsgaard. Navnets Oprindelse fjender man hellerikke, 
og hvad Traditionen derom skal have bevaret, rOber selv 
Traditionens Upaalidelighed ". 

^ Kny ti. S. cap. 28 siger os, at de Ode Steder, og Tel i Re- 
gelen ogsaa de store Skore, tilhArte Kongen. 

* Wandall, I, 7 skriver ogsaa: ..Endnu adgjOr, skjOndt i 
Jorandret Skikkelse, det gamle Abrabamstrup en Deel af det nu- 
▼«erende Jtegerspriis." 

* Blandt Jessens haandskr. Samlinger (MSS. Bibi. Reg. 
Kallske Saml. Ko. 30. fol.) tindes en Beretning om Jiegerspriis Amt, 
dateret Jægerspriis den S8de September 1743, undertegnet: Lanrids 
Eskildsen, og deelt i treogtredive Paragrapher eller Svar paa ligo- 
saamange 8p6rgsmaal. Her hedder det under No. 30: JagerspriU 
berettes at vtere bygt af en Biskop ved Navn Abraham ag af hannem 
Icaidet Abrakamstrvp. Men en Biskop af dette Navn, paa hvem man 
kunde gjøtte, har nbeldigviis ingensinde vieret til. — Jeg skal dog 
bemssrke, at Gaardens Navn i den »Idre Tid ogsaa findes skrevet 
Abrnmstorp, og åt En af de Herrer, der vare tilstede ved dette 
Skrifts Forelsssning, yttrede den Mening, at Abrum kunde betyde 
et til Dyrkning nylig opbrudt Stykke Jord. 



8 



Ligesom de dvrige Kronens Slotte eller Gaarde, op* 
naaede Abraham 8 trup en st6rre Betydning, efterhaanden 
som det aristocratiske Princip gjorde sig mere gjældende 
i Rigets indre Bestyrelse. De gamle Herredsforband 
tabte især fra det trettende Aarhundrede af lidt efter lidt 
i Anseelse, og nye og som oftest stOrre Forbindelser 
dannedes om de store Kongsgaarde eller Slotte, der snart 
mod en aarlig Afgift bleve overladte til kongelige Lehns- 
mænd. Kronens Lehn omfattede fordetmeeste Krongodset 
i flere Herreder, i hvilke Lehnsmanden eller Fogeden 
paa visse Betingelser havde Kronens Ret og Lidtasgter 
baade af Gaarden selv med dens umiddelbare Tjenere og 
af Lehnets Ovrige Bdnder. Men stundom kunde locale 
eller historiske Forhold ogsaa skabe et Lehn af mindre 
Omfang, og dette var netop Tilfældet med Abraham- 
strup, der ikke strakte sig udenfor Hornsherred. Thi 
IseQorden omsluttede det mod Nord, Ost og Vest, og 
HalvOens sydlige Deel* h6Tte fra gammel Tid til Vold-^ 
borg Herred og fulgte med Resten af dette under Roes- 
kildegaards Lehn. 

Abraham s trup Lehn h5rte saaledes ikke til de 
større Kronens Lehn, men det dannede et sluttet og vel- 
afrundet District. Fra den lave og sandige Strand imod 
Nord hævede Landet sig i afvezlende HOie og Dale mod 
Syd og tiltog under Stigningen i Frugtbarhed*. Vidt- 
løftige Skove dækkede en stor Deel deraf, og fra Guld- 
bjerget paa Nordsiden, Kitnæsbakkerne mod Osten og de 
skovklædte Nissebakker mod Nordvest havdes en vid 
Udsigt over den tilstødende Egn ^ Gaarden selv, Lehns- 



* Nemlig: Rye, Sonnerup, Hyllinge, Lyndby, Sæby og GjershOi. ^'^ 

* Sarauw, Frederiksb. Amt, S. 106—110. 118. giver en 
detaillert Skildring af Halvøens naturlige Beskaffenhed i Oconomisk 
Henseende. 

' Wandall, S. 7 nævner endog Udsigten fra Slottet selv, der 
dog egentlig ikke ligger h6it. 



9 



mandens eller Fogedens Såede, har i dens ældre Skikkelse 
næppe været nogen stor Bygning, ligesom den hellerikke 
vides nogensinde at være bleven befasstet eller at have 
været et Slot i dette Ords ældre Betydning. Derimod 
t5r man vel antage, at den iCvrigt har været efter Tidens 
Leflighed vel udstyret. Thi Konger og Dronninger toge der 
stundom Ophold, og fra et såadant i det kortende Aar- 
hundredes f&rste Decennier skriver sig Abrahamstrups 
f&rste historiske Mærkværdighed. 

4. Dengang regjerede Kong Erik Menved i Danmark. 
Han havde ved en tidlig DOd mistet alle de SOnner ^, 
som Dronning Ingeborg, en Datter af den svenske Konge 
MagnnsLadelaas, havde f))dtham, og Sorgen derover var saa- 
m^et stOrre, som Thronen, hvis han dOde uden mandligt Af- 
kom, syntes at vilde til&ilde hans Broder Hertug Christopher, 
om hvem hverken Kongen^ eller Folket havde de bedste 
Tanker. Det blev derfor anseet for en sær lykkeUg Be- 
givenhed, da Dronningen i Aaret 1818 igjen nedkom 
med en S6n. Fire Maaneder derefter opholdt hun sig 
med Barnet paa Kongsgaarden — Abrahamstrup. Men 
da hun en Dag kjOrte fra denne Gaard til Holbeksgaard, 
der ligeledes var en kongelig Forlehning, havde hun den 
Ulykke at vælte og tabe Barnet, som derved satte Livet 
til'. Kong Erik tog sig dette meget nær, og da han 
desuden var utilfreds med Ingeborgs Hengivenhed for 
hendes Brddre i Sverrig, forøgedes Misstemningen i den 
kongelige Familie i den Grad, at Dronningen frivillig 



^ * Antallet nænnes forskjelligt, enten fjorten eller otte. Suhm, 
XI. 839. 

* Detmar v. Grantoff, I. 211. 

• Pet. Ol. Chron., S. R. D. I. 128: Unua vero illonim (pue- 
rornm), eum haberet sedecim hebdomad€U, franslatus est de Abrams- 
torp ad Holbeck, sed in via eonntlcatwt m1 currus atm puero et 
fraetum ett coUum ejw ffc. 



10 



eller afriTillig gav Afkald paa sin jordiske H5ilied og 
B&gt% et TilflugtBfited i St. Klare Eloster i Boeskilde, 
hvor hun døde kort efter i Begyndelsen afForaaret 1319, 
omtrent fyrgetyve Aar gammel K Kongen selv , der kun 
var fem Aar ældre, overlevede hende ikke mere end syv 
Maaneder. Han dOde den trettende November samme 
Aar ^, og hans Broder, den af sine og Danmarks Ulykker .«aa 
' bekendte Christopher den Anden, kom paa Thronen. Det 
var ikke lykkelige Varsler, under hvilke Abraham- 
8 trup s Navn f5rste Gang traadte frem i Historien. 

Under den Opløsnings -Tilstand, hvori det danske 
Rige befandt sig paa Kong Christophers Tid, har Abra^ 
hamstrup Gaard og Lehn rimeligviis deelt de kongelige 
Forlehningers almindelige Slgæbne, den at blive pantsat 
til en eller anden indenlandsk eller fremmed Herre, som 
da n6d Kronens Rettigheder og Indkomster dera£ Men 
dette Lehn var et af de mindre, og Navnet paa den 
Adelsmand, der maatte have havt det som Pant, er ikke i 
Historien bleven bevaret. 

Valdemar Atterdag fremkaldte eller forberedede en 
bedre Tid, og da han stillede sig Eneherreddmmet i 
Sjelland som sine Bestræbelsers fOrste Maal, er det at 
formode, at han temmelig snart indlOate eller paa anden 
Maade erhvervede sig Abrahamstrup Lehn tilbage'. 
Dersom dette kunde være skeet inden Aaret 1348, saa 
vilde man desto lettere kunne forstaae, at han idetmindste 
fra den Tid af begyndte at forOge det umiddelbare Kron- 

^ Hvitfeld, III, 277—278 (Quart-Udg.). Suhm XI. 828 og 
de af ham anfOrte Forff. Hendes -DOdsdag sættes dog ogsaa til 
Sommeren s. A. (5 Apr. el. 15. Aug.) 

^ IfOlge Gravskriften i Ringsted: die b. Brictii Episc, et Con- 
fess, Jvfr. Beyer sen, S. 53. 

' Dersom Forliget i KjObenhavn den 28de Augan 1346 gjonle 
Valdemar til Eneherre i hele Sjelland (Suhm XHI. 153), saa maatte 
ogsaa Abrahamstmp da være indUtoi. Bette stemmer ogsaa vel over- 
eens med, hvad det F&lgeiide synes at vise om denne Gaard. 



11 



gods i åen samme Egn eller i Hornsherred, hvor han 
blandt det meget Gods, som Fru Christine af Ldve, Niels 
^LxdaeneJEnke, oplod ham paa det sjellaadske Landsthing 
i Bingsted 1348, erholt ogsaa hele Byen Esbemtorp, og 
hvor han ligeledes sex Aar senere af Fra Margrete Holgers- 
datter, Peder Haogles Enke, erholdt en Gaard i Landeslfty K 
Hiin Formodning kunde ogsaa derved finde nogen Be- 
a^kelse, at han ganske rist i Begyndelsen af Aaret 1860 
opholdt sig paa Gaarden med sin 8dn Christopher. Under 
detle Ophold adstedede nemlig begge den femogtyvende 
Jannar fraAbrahamstrup et Gjældsbrev paa tretusinde 
Mark Cfdnsk tfl Herr Benedict Ahlefeldt, hvem de for 
denne Sum pantsatte noget Gods, meest beliggende paa 
Laaland *. I det mindste fra den Tid af tOr man vel altsaa 
antage, at Kong Valdemar har besiddet Kronens Lehn 
og Gaard Abrahams trup, og uagtet de ideligen af- 
v^ende IndlCsninger og Pantsættelser, der characterisere 
hans Regjering, er det dog meget sandsynligt, at han 
eiede det endnu ved sin femten Aar efter indtrufiie D6å. 
Tfl samme Tid havde ogsaa den roeskildske Bispestol an- 
seeligt Gods i Horns Herred, navnlig det biskoppelige 
Lehn SelsOe med dets Tilliggende ^ 

^ De »Id. Archivreg. I. 128 og 185 Yise, at baade Lands- 
thingsridnei og SkjOdebrevet , det sidste udstedet fra Kallundborg, 
berarodes i det kongelige BreTkammer paa Vordingborg. 

• De æld. Archiyreg. I. 111: Breff, at koning Waldemar oc 
kaimå Mdn Chrwlofer kennis them sldUdiig at ware her Benedictus 
van Aléuelde, ridder, (reytwainde Iddwghe marck sdlff j cdlnieke viickt 
JIT. Datum m Abramtzstorp ^ anno tnccch in die converaionis eancti 
Pauli (d. e. den 25 Jånaar.). 

* Den bisk. Jordebog af 1870 i 8. R. D. VII. 47—49 
nser, hrad der bOrte til Ex ae ti o Selso, og hvad Bispen eiode i 
flere nn tildeels fDrsrundne Landsbyer. Der nævnes SOnderby, Ost- 
by, Vestby, Mandemp, FærslOv , Kunerelihf (Æld. Arcb. I. 128), 
Dnuiby, SkallelOv, Skiby, Kyndby, Krogstrup, QjerlOv, SkSneh^^ 
og Aworth« OfFne. Dertil er sigtet ovenfor 8. 5—6, og senere ville 
vi komme tilbage dertil. 



12 



5. I Dronning Margretes f&rste Regjeringsaar var nem* 
lig Abrahamstrup i Kronen« nmiJdelbare Besiddelse; 
thi af hende blev det da pantsat for firehundrede Bfark 
til tvende Adelsmænd, Væbnerne Henrik Wardenberg og 
Paschedach^. Dronningen har formodentlig under de 
vanskelige Forhold, hvori hun strax efter Faderens D5d 
bejEandt sig, behOvet Penge og Venner; begge Dele kunde 
erholdes ved GQælp af Kronens Gods, og Abrahamstrup 
blev saaledes afhændet som Pantelehn til de to nysnævnte 
Herrer, begge vistnok af fremmed Herkomst. Den fyrste 
af dem havde ogsaa som Eiendom eller som Pant fra 
andre Sider en stor Deel Gods i Hornsherred, hvilket 
ligeledes var Tilfældet med Hemming Jenssto , Niels 
Pedersen Griis, Peder Magnussto og formodentlig flere 
danske Adelsmænd^. 

Men Margrete lignede sin Fader i Omsorgen for at 
indl5se og bevare de kongelige Forlehninger, hvoraf Kronens 
Indkomster og derved tillige Regjeringens Kraft saa væsent- 
lig var afhængig, og allerede i Efteraaret 1382 erhvervede 
hun sig igjen Abrahamstrup tilbage. Da ustedede 
^^ nemlig Wydenberg og Paschedag , den eenogtredivte Oo- 
tober, deres Tilstaaelse ' for at have modtaget af Dronningen 

^ PantsættelBen kjendes kun af den senere Indlosning; men i 
IndlOsningsbrevet, som nedenfor fOlgcr, siges utrykkelig og gjen- 
tagende, at Abrahamstmp var pantsat af Dronningen selv. Hun 
maa altsaa tidligere have besiddet det. 

* Ogsaa dette vil nedenfor sees af den snart paafulgte Erhver- 
velse for Kronen. 

* Det hidtil ntrjkte Actstjkke findes i det Kongl. Geh. 
Arch. og er saaledes lydende: 

Universis præsentium notitiam habitnris Hinrtent Warden- 
bergh et Paskedach, Armigeri, in Domino salutem. Noveritis 
nos a prsBsentinra exhibitrice, Principe et Serenissima Domina nostra, 
Domina Margareta, Dei gratia Norwegiæ et Sweciæ Regina, qnadrin- 
gentas mareas argcuti, pro qnibns nobis castmm sunm A brum s- 
torp cnm sibi adjacentibns exaetionibus impignorauerat, integre 
sublcnasse, ut contentamnr. Obligantes nos snb bona f!de et honore 



H 



13 



åe firehnndrede Mark, hvorfor hun havde pantsat dem 
AbrahamBtriip med Tilliggende, forpligtede sig til 
inden fjorten Dage at udlevere hendes Gjælds-Forskriv- 
ninger, erklærede, at Dronningen derefter intet i nogen 
Maade var dem skyldig med Undtagelse af hundrede 
Mark, som hun ved Vike Moltke og nogle andre Herrer 
havde forbundet sig til at betale, hvilken Gjæld dog 



Boctro ad asngnandam jam diet« Domin« nostne, infra qaatuor- 
deciiD dieram spatium a data prssentinm, omnes litteras apertaa, qoas 
ab ipsa habeinus, omni dubio procul moto. Ceternm omnes pro- 
missionc& sen fidejnssiones, Lof Tulgariter dictæ, nobis per memora- 
tam Dominam nostram et snos compromissores tam litteris qnam 
ore et mami factæ, tenore præøentium sint cassatæ et peoitas an- 
imlUitR, exoepta promiasione duntaxat anper cedtam mards ar^genti 
Dobia faeta per Dominam Vicconem Moltike, militem, Andream 
Pietherson, Bemikinum Skinkel et EUnricnm Barnckow, qaibus ci- 
lentinm, Swiende rulgariter dictnm, super dicta promissione usqne 
jam instans festum S. Martini ad annnm per prøsentes offerimns, 
sic qnod Interim ratione dictæ summae peeunis per neminem de- 
beaat amoaeri. Protestamnr etiam in bona fide nostra recognoøceates, 
noa ipsnm castrum Abrumstorp a sæpe dicta Domina nostra ad fide- 
les manns detinere, sic qnod quandocnnqne ipsa Domina Regina 
idem castrum a nobis vel nostrorum altero exhegerit, extunc ipsum 
eaatmm cnm suis exaetionibus sibi sine dubio vel fraude sen sini- 
stra adinyentione debeamas libere assignare. Ceternm Hennikinnm 
Olafison, Beronem Olaffson, Tetrum HinriksOn et Nicolaom Ciuard- 
s6n, ratione centum marcamm argenti, nobis per eosdem ex parte 
antedictæ Dominæ Reginæ manu coadnnata promissarum, quittos di- 
mittimus per nos et per ij)so8, quibus ad manus nostras ipsi pccu- 
niam pnescriptam promisere, sic qnod ipsi nullorum amonitionem in- 
postenim ratione dietarum C marcarum argenti sufferre deboant 
quoTis modo. Suprascriptos siquidem articulos et eornm quemlibet 
singnlariter nos Hinricas Wardenbcrgk et Faskedagh præfati, Jo- 
hannes Andrisson de Escndorp, miles, et Johannes Liste, Capitaneus 
castri Oppensteen, sæpescriptæ Dominæ nostræ Reginæ Dominis 
Benedicto Byug et Johanni Rwt, militibus, et Petro Walkendorp, 
manibas coadunatis, in bona (ide nostra promittimus inviolabiliter 
obsenrare, in omnium præmissorum euidentiam firmiorcm sigilla 
nostra præsentibus appendentes. Datum Anno Domini M^ CCC9 
I4XXX secnndo, In rigilia omnium sanctoruro. 



14 



skulde henstau ukrævet til næste Mortensdag, og lovede 
endelig at holde hende Slottet Abrahamstrup til troer 
Hænde og at overlevere hende det uden Svig eller Arge- 
list, naarsomhelst hun det forlangte. De quitterede derhos 
ligeledes for andre hundrede Mark, som nogle af Dron- 
ningens navngivne Mænd havde paataget sig at betale for 
hende. Paa den sjette Dag derefter, den femte November 
1382 , lod Margrete denne Quittering læse paa Sjellands 
Landthing. Her mOdte paa hendes Vegne Mester Peder 
Lykke, Kanik i Roeskilde. Han godtgjorde fOrst, at 
Dronningen havde indl()st Odsherred fra Bispen af Roes- 
kilde for ottehundrede Mark, dernsest at hun havde indldst 
Abrahamstrup, og han erholdt i et og samme Document 
et Landsthingsvidne paa begge Indldsninger , udstedet og 
beseglet af Landsdommeren Jens Truelsen med to Riddere 
og fire Væbnere K 

Saaledes var da Abrahamstrup Gaard og Lehn 
igjen kommen tilbage til Kronen. Men Henrik Warden- 
berg vedblev formodentlig efter Indldsningen at være 
Dronningens Lehnsmand eller Foged paa Abraham- 
strup, eftersom han i QuittAnceu havde aflagt det LOffce 
at holde hende det til troer Hænde, kun at han fra nu 
af havde det paa den for danske Kronlehnø Overdragelse 
sfed vanlige Maade, det vil sige, paa Dronningens Naade 
eller indtil hun anderledes bestemte, og at han maatte 
svare en Afgift deraf til Kronen*. Hvorlænge Henrik 
Wardenberg endnu var Dronningens Lehnsmand paa Abra- 
hamstrup, er uvist; men ogsaa efterat han der var 
aflast som saadan, beholdt han i adskillige Aar hiint 



' Snhni XIV. 5S6— 927, hvor det hele Landsthingsvidne in 
extenso er aftiykt. 

^ At Dronningen ogsaa efter Indlf^sningen vilde beholde den 
ene af dem som Lehnsmand, synes allerede antydet i selve deres 
Qnittering, hvor der tales om, at Dronningen vil kræve Gaarden 
tilbage af dem eller af Ben af dem, a nobis vel uoatrorum altero. 



15 



ovennævnte Godø i Homaherred, som han synes tidligere 
og tildeelB fr» andre Sider at have havt i Pant, navnlig 
Ostregaard og N5rregaard i Draaby Sogn , en Gaard i 
Vestre-Draabj og en Gaard i LandeslOv^. 

£n anden Adelsmand, Herman Flemming, fik derimod 
seive A b r a h am strap som Pantelehn af Dronning Margrete, 
— formodentlig paa den Tid, da Bustningeme og Krigen 
mod Xong Albrecht af Sverrig fordrede store Penge- 
smnmer. Thi uden vigtige Formaal formindskede Drf»n- 
ningen vist ikke Kronens Gods eller Indtægtskilder. Ogsaa 
denne Pantsættelse Igendes nu kun af Pantets GjenlOsning. 
Da nemlig Krigen var endt og Sverrigs Krone kunde 
ansees for vundet, tOvede Dronningen ikke laange med at 
indløse Abrahams trup, og det er muligt, at hendes 
Yndling Biskop Peder JenssCn Lodehat af Roeskilde for- 
strakte hende med en Deel af Pengene dertil, eftersom 
han var tilstede hos hende ved Indlosningen og i samme 
Oid>lik modtog som Pant noget Gods i Horns Herred. 
Dette skeete den tredie Mai 1396. Paa denne Dag 
holdtes et stort MOde paa Abrahamstrnp. Dronningen 
selv var formodentlig tilstede og med hende fire geistlige 
og fire verdslige Herrer, nemlig Biskop Peder af Boeskilde 
Abbed Niels af Sorde, Decanus Oluf Pant af Boeskilde, 
og Provst ThTtbem af Odense, Hemming Jensen, Stig 
Porse, Jon Litle og Henneke Godow. Her udstedede nu 
Herman Flemming i sit eget og sin Hustrues Fru Ingers 

Navn et Brev paa Dansk ^ hvori han erkendte at være 

« 

m 

^ Han overlod nemlig strax efter dette Qods til Dronning^en. 

< SkjOndt forhen trykt (Molb. o. Pet. Udv. I, 49^50, efter 
en Copie) bOr dog Tel dette Docnmeni, som et af de ældste Danake 
redkommende Abrahamstrnp, ikke savnes paa dette Sted. 

Jech Herroand fleming awapn knng6r thet alle men met 
thetuemit opn« breff, at som jek oc min husfrue Ingerdh Abrams- 
torp oc homshærith hafthe, tha kennes jech thet, at min frue 
Drotning Margretæ haner mik oc henne fwlt gjort for thenne for- 
nefhde gartb Abramstorp oc for al thes tilliggelse oc for thet for- 



16 



tilfredsstillet af Dronningen for Pantesummen og oplod 
hende Abraham strnp og al dets Tilliggende samt 
Hornsherred, og de otte tilstædeværende Herrer hængte 
med ham paa sædvanlig t^iis deres Segl under dette 
Brev. Samme Dag udfærdigede Dronningen et Brev paa 
Latin til Biskop Peder, hvem hun for hundredeogtredive 
Mark S5lv, hver Mark regnet dl femogfyrge^e lybske 
SkilHng i god og gangbar Mdnt, pantsatte sit Gods, Lands- 



nefnde hærith hornshærith, oc fur al thcn rsticheet oc breff, som jek oc 
fornefnde min husfrac Ingcrth ther til hauer oc hafthe, swo at henne 
oc mik oc oss bothe ther wel j n6gher, efter wor wilghc. thy haue 
wi met goth wilghe igeen antworthet fomofhde min frw drot&ing 
Mai^gretæ fornefnde garth Abramstorp oc thes tUUggelse oc homs- 
hnrith met al rætigheet oc breff, som wi ther til l^ane oc hafthe, e 
hnat thet helzt ær, fri oc wmbcworit i henne wæræ, at skikkæ oc 
g6ræ frelselike oc frileghe efter hennes wilghe oc hennes arwinge 
ec æfterkommende whindrith aff oss eller wore arwinge. oc om 
noker breff finnes her efter, flere søn som wi henne nw j geen finge, 
som oss eller wore arwinge matt« til gothe komme, oc fornefnde 
min frwe drotning llargretæ eller hennes arwinge eller efterkom- 
mende matæ til scathe eller hinder komme, som sighe pa Abrams- 
torp eller thes tilliggclsæ eller hornshærith, tha scnle the breff 
engin macht hane, oc mæler jæk thom dOthe oc makt lOsæ met 
thettæ breff. oc kennes jech thet, at jek asUer min husfrue Ingerth 
eller wore arwinge engin ræt meer haue til foinefndæ garth Abrams- 
torp eller thes .tilligelse eller fornefnde hornshærith j^ enge modæ, 
thj at wor fomefndæ frw drotning Margretæ hauer oss ther fore 
swo mckit giort , at oss wel j noghcr, oc at wi æræ skjldighe 
at thakke henne ther fore. til forwarilse alle thisse forscrefnæ 
stykke, tha haner'jech herman flæming met goth wilghe ladit mit 
incigle henges for thettæ breff oc hauer jek bethit ærlich fathir 
Biscop Pæther, Biscop j Hoskilde, Abbit nicls som abbit ær j Soor, 
her olaf pant dæken j Roskilde, her thytbem prouest j othens, 
Hemming jenssOn, Stigh porse, Jon lille, oc Hennike godow, lade 
thæres jncigle til witnesbyrth henges for thettæ breff, Som giuet 
ær i Abramstorp, efter wor herres fdthilses aar thusende aar thry- 
hnndrith aar halffemptæsintyughc aar pa thet syettæ aar, pa helghe 
kors dach, som thet war funnct. — De ældste Archiyrcg. I. 
130, vise, at Originalen i sin Tid har været i det Kgl. Brevkam- 
mcr paa Vordingborg. Nylig er den kommen i Qeh. Archivet. 



HI8TOBI8KJS EFTERBETNIKGEB OM ABBAH AMSTRUP. 17 

bjen Esmendrap i SkuUelOy^ .Sogn i Hornsherred, indtil 
det lovligen blev indl5st af ham eller hans £fterf6lgere 
paa Bispestolen; hun selv tilligemed de fleeste af oven- 
nævnte Herrer og desuden Abbed Laurids af Ringsted 
bes^lede ogsaa dette Brev K 

Saaledes vendte Abraham s trup talbage i Kronens 
mniddelbare Besiddelse, og det lader til, at allerede Dron- 
ning Margrete har begyndt at samle om dette som Midt- 
punkt, hvad Ejronen kunde erhverve i denne Egn, en Be- 
stræbelse, hvorted ogsaa denne Kongsgaard lidt efter lidt 
blev omgivet med Kronens umiddelbare Tjenere og kunde 
drage desto mere Nytte af dem. Det igemere liggende 
E^smendrup havde hun foreløbig skilt sig ved; derimod er- 
hvervede hun sig til samme Tid af den nysnævnte Hemming 
Jenssdn af Kyndby alt hans Gods i Hornsherred, hvortil 
blandt andet h5rte sex Orer Jord i LandeslOv, et halvt 
Bol og en fjerding Jord i Draaby- Vestre , samt eet Bol 
i Orebjerg og eet Bol i Dalby ^. I det følgende Aar, 
13d7, fik hun alt, hvad Niels Pederssdn Griis eiede i 
Kirke-Draaby, nemlig atten Orter Skyld, ligesom hun ved 
Dom tQvandt Kronen Eiendomme i Weileby og Orebjerg'. 
I Begyndelsen af Aaret 1400 kom fremdeles de fire Gaarde, 
som Henrik Wardenberg endnu havde i de Abraham- 
strap Gaards Marker nærliggende Sogne Draaby og 
GierlOv, til Kronen, idet han den sjette Februar^ gav sin 

^ Dan« Mag. IV. 299, hvor hele Brevet findes i Efterreta. om 
Biskop Peder JenssOii. Naar det er ndstedet, seer man ikke deraf. 

* Æld. Archirreg. I. 147, som tillige viser, at den oven- 
ncvnte Henr. Wardenberg havde eiet en Deel ogsaa af dette Gods. 

' Smsteds. S. 120. 57. Det sidstnævnte synes nøsten at 
være det samme, som ovenfor 8. 45 er anfOrt, men oden nogen 
bestemt Tidsangivelse. 

^ D. Kgl. Geh. Arch. (Homsh. no. 79) har ogsaa Originalen af 
dette Brev, der ikke bar været trykt: 

Jak Hinrik Wardynberch riddare kennes thet metb thettæ mit 
opnæ bref, at min nadighe fmæ drotningh Margretbæ nw af mik 
1S55. (2) 



18 HI8TO&I8KB EFTERKETNUiGEk Ok ABtKAHAMSTRUP. 

Tilstaaelse for, at Dronningen af ham havde indlOst Oatre- 
gaard i Draaby Sogn, som hun selv havde pantsat ham, 
for ti I5dige Mark, Nørregaard i samme Sogn, som Peder 
Magnussen havde pantsat ham, for ni lOdige Mark, en 
Gaard i Yester-Draaby og en Gaard i LandeslOv, Gjerlev 
Sogn, som Hemming JenssCn havde pantsat og i hvilke 
Dronningen alt havde nogen Eiendomsret, begge for sex 
lOdige MarL Endelig fik Dronning Margrete endnu i Anret 
1400 af den nysnævnte Adelsmand Peder MagnussOn 
tvende Gaarde i Draaby' og een Gaard i LandeslOv ^. 
Yi skulle ikke forfSlge disse Enkeltheder videre; men at 



lOst haner thisse gardhæ, snosom ær fOrst then gardh Ostrsgardh j 
Dranby for ty IGdicfa mark, hnilkin gardh mie af henne til pant 
stoth for thesse forser, ty lOdik mark; jtem Norrai^ardh j then sam« 
st«dh for ny lOdik mark, hnilken jek hafdhe til pant aff Fastber 
Magnusson, jtem en gardh i Westra Draaby, som mik til pant 
stodh af Hemming JenssOn , huilken gardh han solde for «>• min 
fmæ oc hun ther nw æghendomen wtj hauer, oe en gardh i Lander- 
lOff af for<>iB Hemming JensOn , som min fmæ oc hafner æghendom 
wtj, bothe for sies lOdik mark, for hnilkæ forser, gardhæ oc gods 
kennesjæk, at jek nw mynæ penningæ fore fangit haner oc ær mik 
ther sua fnllelioæ fult giort fore efter min wiliæ, at mie wel at 
nOgher, ok lader jek for<>e min fruæ oe hennes arwingæ oc efter- 
kommendæ thisse forser, gardhe oe godz wp meth al breff oc rætic- 
het, sua at jek eller minæ arwingæ ther engin ræt eller til talan 
hanæ, thy at the æræ loghlieæ of mik lOsde oe mik ther sua fult 
fore giort ær, at mik nOgher, som fore ær sæt, oe seal jek for<l* min 
fruæ the opne brefif, som wpa thisse forser, gardhe ludæ genist igen 
fongæ, oeh the samæ breff mæler jek dOthæ oc ganzæ maehtlOsæ 
meth thetta mit breff efter thenne dach, e huar the æræ eller finnes, 
sna at the for^* min fruæ eller henne aruingæ eller efterkommende 
ok engin til engin seadhæ eller hindar j nogræ made komæ scnlæ. 
Oe til mere beuaring allæ thisse forser, stykke tha hauer jek mit 
ineigle meth wilæ oe witscap ladit hengies for thetta breff oe til 
witiiesbyrdh her Jons LaessOns oe her Erik NielssOns ineigle. Da^ 
tum Roskildis anno domini MCCCC^, crastino beate Agathe vir- 
ginis et martiris. (De to fyrste Segl ere tilstede). 

^ Æld. Archivreg. I. 41. Brevet er dateret KastaUholm fer, 
quinta p.f, S. Georgi, d. e. Castelhohn i Bahuslehn den 29 April. 



BISTOSISKB EFTERB£TMIN6KB OM ABBAH AKSTRUP. l^ 

benuerkes fortjene de. Thi derved turde udentvivl den 
f&rste Grand v»re lagt til Abrahamstrnpø Herlighed 
over Draaby og GierlOv Sogne, s^'Ondt den fuldkomnere 
Afrunding af Craardens underliggende Gods vistnok hOrer 
tQ en meget senere Tid. 

6. Den anseelige Begyndelse, der saaledes aUerede 
i det kortende Aarhundrede var gjort tal at samle umid- 
delbart Krongods paa Sydsiden af Gaarden Abraham- 
s trups Marker, blev nemlig under hendes nærmeste Efter- 
Mgear ne]^ med Held fortsat. Kong Erik forstod i 
Almindelighed ikke at bevare det Meget, som han havde 
modtaget Hvad imidlertid Abrahamstrup angaaer, da 
er dets Skæbne i hans Tid saa lidet belgendt, at man 
kim er istand til at nævne een Lehnsmimd paa denne 
6«ard, og at man om denne ene veed saagodtsom Intet 
nden Navnet. 

Peder JenssOn hed denne Mand, og han nævnes ud- 
trykkelig paa Abrahamstrup i Aaret 1428 ^ I dette 
Aar forelagde nemlig Kongen, vistnok ikke uden god 
Grund under den haarde Krig, hvori han da var ind- 
viklet^, paa det sjellandske Landsthing det SpCrgsmaal, 
hvad Straf den burde lide, der under Qendtligt Overfald 
enten sad hjemme eller i Marken kastede Banneret fra 
ag eller rOmte fra sit Banner. Da tog Landsdommeren 
Herlng Nieben i Englorp, Ridder, til sig en Deel gode 
Mænd af Adel, samt to af hver Kjfibsted og to af hvert 

* Dan. Mag« V. 319, hvor hele den mærkelige Kjendelse paa 
SjeHanda Landsthing er meddeelt af en VidisBe, tom Kong Christian II 
lod flig gire sammesteds benved et Aarhnndrede derefter. • 

* Som bekjendt hayde nemlig Hertug Adolphs Broder, Grev 
Gerhard, i dette Aar strax efter Paasken med en stor hanseatisk 
Flaade gjort Angrebet paa KjGbenhavn. Jyfr. Herm. C om er i 
ehr. novel. ap. Eccard, Tom. II. col. 1887—88. Hvitf. IV. 438— 
410. Om Sommeren derefter (den 7 Juli) toges denne Landsthings- 
Kjendelse. 

(2*) 



20 HISTORISKE BPTEBBBTNIN6BB OM ABRAfiAMSTRtJP. 

Herred i Sjelland, og Igendte med disse eliter gammel 
Sfedvane for Ret, at hver den, der sad Igemme, skalde 
hsenges ved sin egen Bjælke, at den, der bortkastede sit 
Banner, skulde miste Ære, Liv og Gods, og at den, der 
r6mte fra sit Banner, skulde være ærelOs Mand K Blandt 
hine gode Mænd, der udtalte denne Ejendelse, var ogsaa 
Per JenssOn af Abrwmstorp. Han maa altsaa have 
været en dansk Adelsmand, der dengang havde Abra- 
hamstrnp enten som Lehn af Kongens Naade eller som 
Pantelehn. Men dette er ogsaa alt, hvad der med Vis- 
hed kan siges om ham, og man veed ikke engang, hvilken 
Slægt han h5rte tQ. Vistnok levede og nævnes omtrent 
paa samme Tid ved en anden Leilighed tvende Adels- 
mænd af Navnet Peder JenssOn, hvoraf den ene, der 
havde Skjoldenaos og var Landsdommer, f5rte en opret* 
staaende £enl\j5ming i sit Vaaben^, den anden, der boede 
i Byen OierlOv i Hornsherred, brugte en Ibskal som Slgold- 
mærke ' ; men hverken lader det sig afgj6re, om En af dem 
skulde være den samme som Lehnsmanden paa Abraham- 
strup^, ei heller vilde man af de anfOrte Vaabenmæiker 



*■ At nar Fjftndæ komma fore Landet og Bagn brænder oc Widie 
Brand ginga, hwilken i then Stcfdt hihnæ sadhæ oc til lagh Aller 
komen waare oc foor man, htunam hCr at hengæ weth syn egen 
ByeJkte o. s. v. 

* Klevenf. Slgil-Saml. i Qeh. Arch. no. 69 og no. 369 
har ham af et Landsthingsvidne af 1485, hvor han kaldes Pæther 
Jenssdn oppæ Skjoldncu, Landz Domer , og en Vidisse af 1436, h\ror 
han opfOres som Vidne. 

' Kleeenf. Dan. Herold, ms. in 4to Pars III. no 600 har 
denne Petrus Johannis af et Gktvebrey fra 1438, et HornBherreda 
Thingsvidne af 1445 og som Yitterlighedsvidne med Are Lnnge 
af BasnsBs 1447. 

* Man vilde yel snarest tænke paa den SidstnsBvnte, da han 
havde Gk>ds i GierlOv. Jeg tOr intet afgjOre i slige SpOrgsmaal ; men 
da jeg hver Dag i jQere Timer arbeider sammen med Registrator 
Kali Rasmussen, har jeg baade her og andetsteds i saadanneTil- 



HI8T0SI8KS SFTEBBETKIHGSB OX ABBAH AMSTRUP. 21 

med Sikkerhed kunne paarise hans Slægt ^, end mindre 
deraf udfinde nogen anden Oplysning tQ Abraham- 
Btrups Historie paa hans og Kong Erik af Pommerns 
Tid'. Af andre Grande turde man maaskee dog slutte, 
at der allerede paa den Tid reistes en Strid meUem ham 
og Hornsherreds Beboere paa den ene Side, Kj6bstedeme 
?ed Ise^orden paa den anden, om den frie Handel paa 
Iflegorden, og at denne Strid, der siden fornyedes, dengang 
bier a%jort dl Herredets eller Lehnets Fordeel '. 

Dersom Peder JenssOn, hvad der vistnok kunde være 
rimeligt, har besiddet Abrahamstrup som Pantelehn, 
lod det sig vel tænke, at han har beholdt det under den 
baierske Christophers korte Regjering, da neppe meget af 
Kronens Gods blev indl5st I al Fald nævnes der under 
denne Konge ingen Bortforlehoing af Abrahamstrup 
i de hidtil fremdragne historiske Mindesmærker. Derimod 
kjender man for denne Tid af Navn Herredsfogeden og 
nogle Sognepræster i Hornsherred, hvilke anføres i et 
Thingsvidne fra 1445 1 Jens Pederss5n var da Herreds- 
%ed; Hr. Mosæ var Præst i FerslOv, Herr Niels Ing- 



felde tjet tQ hans altid yelyfllige Biatand, og han mener, at det 
dog ikke ysr umuligt, at det kunde være den Fdrstnævnte. Han 
bemørker nemlig, at denne knnde have havt Abrahamstmp 142S, og 
derefter engang mellem 1430 — 1435 have faaet Skjoldenæs, eftersom 
Kronen 1429 erhvervede sig dette ved Mageskifte med Ruderne, 
nm derfor fik Vedb^gaard (Dipl. Arch. R. 1429 fOr 25 Juni), 
krorpaa Skjoldenæs blev forlehnet tilJens MatthiessOn (Dipl. Arch. 
R. ms. 5 Juli 1430), som da let knnde tænkes aflOst 1430 — 35 af 
Lehnsmanden paa Abrahamstmp. 

^ Som f. E. Danske Adels-Lex. viser, var der mange for- 
djdlige Familier, der f5rte begge de nævnte Slgoldmærker. 

* Ældste Archivreg. I. 62 synes rigtignok under 1429 at 
bsve to Breve, som her turde komme i Betragtning. Men Aars- 
taUet vedkommer neppe disse Breve, der sjnes identiske med de 
ovenfor nævnte. 

' BeHset derfor fftlger strax nedenfor S. 23—25. 

* Geh, Arch. eier dette. Det er et Hornsherreds Thingsvidne 



22 HISTORI8KB EPTEBBETKIKOER OM ABBAHAMS TRUP. 

varssAn i Kyndby og Herr YillatoB JenssGn i Skiby. 
Hvor Eildeme flyde saa sparsomt, er det tilladt at tage 
hver Draabe med. 

7. Endnu under den fOrste Kong Christian af den 
Oldenborgske Stamme haves kun sparsomme Efterretiiin- 
ger til Abrahamstrnps Historie. Imidlertid lader dog 
Bækken af Lehnsmsendene sig fra den Tid af nogenledes 
fuldstændigt paavise. I den fbrste Halvdeel ' af denne 
Konges Begjering besad Herr Torben Bille til Allinde 
Abrahamstrup som Pantelehn ^; i den anden Halvdeel 
synes Dronning Dorthea at have besiddet det og at have 
ladet det bestyre ved sine Fogeder, navnlig Jep Jenssdn, 
Henrik Friis og Trud Andersen. Men det er ikke meget, 
hvad man udenfor dette er istand til at oplyse om Gaarden 
eller Lehnet selv. 

Torben Bille til Allindegaard , SOn af Bendt Bille 
til Allinde og Inger, Herr Torbem Pedersens Datter^, 
var allerede i Kong Christophers Tid blandt de danske 
Herrer, der hængde Segl under det slesvigske Lehnsbrev 
af 1440, og otte Aar efter, da Grev Christian af Olden- 
borg valgtes til Konge, var han Bidder og havde Ssdde 
i Danmarks Biges Baad. Han nævnes ofte som en be- 
tydende Mand under denne Konges Begjering: han m5dte 
saaledes 1450 som Befuldmægtiget ved Forhandlingerne i 
Halmstad, og 1458 paa Betterthinget i Boeskilde, hvor 
han med Flere afgav en Kjendelse over Hævds-Forholdene*. 



af den S April 1445 angaaende en Gaarde Pantsættelse i Dalby. 

^ Som nedenfor S. 32 ril sees, yar den Snm, hvorfor Abra^ 
hamstmp var pantsat, 4000 Mark eller derover. 

* Magaz. t. den dan. Adels Hist. I. 81, hvor nogle Be- 
rigtigelser og yderligere Bidrag gives til det, som Hoffman mBf6Ter. 

* Alt af Efterr. om Biskop Ove Bille i Aarhuus, Torbens 
S6nnes0n, i Ny Dan. Mag. I. 194—196, hvor dog en Urigtighed, 
der nedenfor S. 27 skal omtales, er indløben. 



HI8TORISKK EFTERRETNINGER OK ABRAHAMSTRUP. 23 

Foraden Billemes gamle Fædrenegaard AUinde, eiede han 
Svanholm i Hornsherred og Soholm i Stevnsherred; hans 
Hastm Sidøel Ovesdatter, en Datter af Herr Ove Lunge 
til Basnass og Maren Basse, bragde ham Gaarden Egede, 
og som Pant af Kronen besad han Abrahams trup 
Gaard^ med Kronens Ret over det imderliggende Lehn i 
Hornsherred. 

Den dobbelte Besiddelse i dette Herred maatte nOd- 
yendigviia gj6re Herr Torben Bille tU Part i en Rets- 
strid '^ som opstod derved, at Verner Parsberg, Lehnsmand 



^ Til Opljsmng om hans Besiddelser fortjener fOlgende Brev 
if 14 April 1456, (Top. Sam. S vanholm, O ri g. med Levn. af to Segl 
i Geh. Arch.) at mærkes: • 

Wy Cristiem, met gntz nåde Danmark, Norges, Vendis oc godis 
konning, grew» i oldenborg och Delmenhorst, Gi()ræ thet vitherligt, 
at fore oss tot skicket yelbjrrdyg man her torhem billæ Riddere aff 
abramstorp met brefif och bewisning oc fiærdæ dom breff, som 
hdh« po Swonæholmss gård, Item ix bolæ jordæ i wentzlOff, Item 
gynierop all sammen, Item Iwnnerop al sammen, Item krogstorp al 
•tmmen wden prestæ garden ock degnegarden, Item orderop al sam- 
men. Item en 6t» kom i dalbj. Item iiij pund skild i onswed, Item 
i kmmerslOff en fierdingh iorde, Item ij pnnd skild i kinby och en 
gård, skill« j jS grot. Item en fierding jorde, som ligger j dalby, Item 
i fdrslOfflUlæ iij fierding iorde, Item i Cleppæstorp iiij garde. Tbj 
binde ry hoos edher, i ho som segh kennær noghre rættighet at 
bane i for^« gootz met æyædomss breff eller panthæbreff, at thæ 
komæ fore oss met breff och bewisning innem vi vgær, tha wælæ 
wy ether ath skyliæ, efthær thi som loff och ræth ær. En komær 
ther engen, tha ginæ wy ther ydermere breff apaa, som thet [se]g 
b6r. Datnm Brengstorp Anno domini Mcdlvf' die sanctoram Tybur- 
eij et Taleriani martiram, nostro 8[nb si]gillo Ad cansas. Teste Nostro 
Jiisticiario domino Johanni torbemi Militi de brengstorph. 

* I Geh. Areh. (Horash. no. 20) findes et ntrykt ThingsTidne, 
der er af megen Interesse i Abrabamstraps Historie: 

Allæ men thettæ breff see æller hOræ, helsæ wy Petber Boos- 
s6n j Skollelaffaæ, Hæretzfogeth j HomshsBrret, Villatns Sognes- 
prest j Skyby , Niels JenssOn Sognæprest j Sknlleleffnæ , Michel 
Olssan Sognæprest j Gerdeleffnæ, Hans KortzssOn Sognæprest j 
Ferslefioæ, Olaff Sognssprest j Kynby ok Fæther JenssOn j Gerde- 



24 HISTOBI8KE EFTERBETNIN6EB OM ABRAHAM8TBUP, 

paa HolbekBgaardv ^^^ ligesom nogle af hans FormiBnd 
indskrænke den frie Seilads og Handel paa Ise^orden og 
navnlig forbyde Beboerne af Abrahamstrup Lehn den 
umiddelbare Handel med Skippere, der sOgte dem. Kon- 
gen befalede Biskop Oluf Mortensen af Roeskilde at under- 
8(^ge, hvad der i denne Henseende havde vaoret gammel 
Sædvane. Torsdagen den sjette Mai 1462 sattes Horns- 
herreds Thing ved Herredsfogeden Peder Boesen af SkuUe- 
I6v. Her mOdte paa Biskoppens Vegne Tetz Rosengaard 
Erkedegn og Jes Nielss(^n Kannik i RoeskUde, forelagde 
efter Kongens Befaling det SpOrgsmaal, hvad gammel Sa^- 
vane havde været, om de Skibe, som sOgte ind i IseQord, 
maatte kj5be og sælge hos Indbyggerne i Hornsherred og 
OrderJJe, overlagde med menige Almue, læg og lærd, de 
ældste og bedste, som de havde indbudt at komme til Thin- 
get, formanede dem at sige Sandhed, som de vilde være 
bekjendt for Gud og Kongen og alle gode Mænd, og be- 
gjerede et fuldt Thingsvidne derom. Da overdrog Her- 



leffaæ aff Wapn, kerlighæ met gad, gOræ viderligt met thettø woit 
opnæ breff, at aar æffter guds byrd mcdlx secando St. Johannis 
Dagb Apostoli ok Ewangeliste ante portam latinam, wore skyk- 
kædhæ fore oøs vppa Homsbæretzthingh ok fore fleræ godhæ mæn, 
^m thinget sOgtæ then dagh, Hedherlighæ men ok welbyrdhagh 
herræ Tezt Ærchædiegn j Roskilde ok her Jes NielssOn Canek 
j samm« stedh vppa werdhughe fadbers wegnæ ok Herr« Biseop 
Oleff MartenssOn Biseop j Roskilde, som war nadheghe bemb 
koning Cristiem banom befalit haffdæ j KOpenbaffn, for siit raadh 
at bOræ ok randzsaghæ ok vt ladæ spOrgbæ j sanningb, bwat 
gamald sidbwanæ baffuer yøret, om tbe skip, som sOgtæ jn j 
Ysæfiordb, mattæ kOppa ok selgbæ met jnbyggære j Homsbærrit 
ok OrderO. Om builk« ærendæ for<l« Herr» Tets ok ber Jens 
NielssOn sigb tba bespordbæ met menegbe almwgbæ , leegb ok 
læærdbæ, tbe afildzstæ ok tbe bæstie, som tbe tba baffdbsB bebndhet 
til tbinget at kommæ vppa war nadbegbe berræ koningx wegnæ, ok 
formanædbæ tbem sannigb at sigbæ, som tbe wildæ wære bekendæ 
for gud ok forne war nadbegbe berræ koningb ok fleræ godbæ men, 
bwar tbet bældz kommæ kunnæ. Ok begæredbæ tbe tber et fait 



HI8TOSI8KS EFTBRRBTKIK6SB OV ABBAHAMSTBUF. 35 

red«fogeden en beskeden Mand, Nis JenS8(Vn af Kyndby, 
at tage tQ sig de ældste og bedste, som paa Thinget 
yare^ hvorpaa denne valgte sexten Mænd, der gik ud og 
beraadsloge og kom tilbage og vidnede inden fire Thing-^ 
stokke eendrægtig: at i tredsindstyve Aar eller meer, saa 
laogt de knnde spørge tilbage, havde de Skibe, der ind- 
kom i Ise^ orden, frit og uhindret kunnet handle med den 
kongelige Embedsmand paa Abrahamstrup og med 
andre gode Mænd, Præster og BOnder i Hornsherred, og 
at Ingen deri havde hindret dem, f5r Herr Verner og een 
eller to af hans Formænd, hvorved menige Almue i Horns- 
herred og OrderOe havde lidt stor Skade, da Kronens, 
Eirkens og Adelens Gods derved i Længden vilde lægges 
Ode; ligeledes vidnede de, at de mindedes, hvorledes Qorten 
eller sexten af Holbeks MsBud, Borgemestre og Baadmænd 
havde været paa Hornsherreds Thing inden fire Stokke 
og lovet, at de aldrig vilde hindre noget Skib i at kj(^b- 
8laae med Almuen i dette Herred, eftersom det alt i Kong 
Eriks Tid var a^ort, at Hornsherreds Mænd skulde nyde 
de Friheder, de fra Arilds Tid havde havt, hvorfor og 



thragswithn« vppa. Tha tihiaeffiidhie jek for^« Pæther Boosson En 
beskedhea man Kes JenssOn af Kyndby at taghæ til sigh tbe »Idz- 
ite ok the bcBSt«, som Tppa thinget wore. Tha togh han theBsæ 
ailtencreflnø til gigb: ff&rat Pædher KieUsOn aff OrderO, Jep Jens- 
sAn ok Jep MichelssOn j samæstedh, Jep AsoersOn, Petber Jons- 
afo ok Pether Nidss^n j Gerdeleffoø, Kes Staal ok Niels Hem- 
flungssOn j Wædlæby, Pæther Samsingh, Anders Pedherssl^n ok Hans 
Andersson j Persleffnæ, Albregt NielssOn aff SelsO, Nes OlssOn a£f 
Orebergh, Jep NielssOn ok Clemet Sndære aff wændsleffaæ, ok 
Låstm Smidh aff Bonderop. Hwilkæ fori« vtgingæ ok wel beradda 
jgen komme jnnen iiij thingstokkæ ok Endrectæliglue withnsDdhsB 
Tppa iherifl siel ok sanningh, at them myntes, at j Ix aar ok mere, 
swa at the æy lenger spOrghæ knnnæ, at hnilkæ skip, som here 
jnkom j ysæfiordb, wore wanæ friet ok Thindrssdhæ aff noghen at 
•dghæ ok kOppø met konningz æmbetsman j Abramstrop ok 
met andræ godhæ men, prester og bønder hære ytj Homsbæret, ok 
aldrigh hafinæ hOrt, at noghet skip haffner waeret ther fore hindret i 



26 BI6TORI8KK SFT9BRBTNIKOBR OM ABRAHAMSTBUP. 

Embedflmanden paa A brahamstr np nOd Told og kongelig 
Betdghed af Handelen paa Hornsherred, der havde sin 
Handelsplads og Konp^ens frie Birk Orderde. Hele denne 
Forhandling blev optaget i det Thingsvidne, somHerreda> 
fogeden Peder BoesOn i Forbindelse med fem af Herredeta 
Præster og en i Gierl6y boende Adelsmand Peder JenssOn 
samme Dag ndstedede. 

Dette for Abrahamstrnp og Abrahamstrup Lehn 
saa vigtige Thingsvidne, der upaatvivlelig a^orde Sagen, ^ 
indeholder, som man vil have bemærket, ogsaa Oplysninger 
til Personalhistorien paa Herr Torben BUles Tid, og viser, 
at Herredet i de sidste sytten Aar, siden 1445, havde 
&aet mange nye Bestillingsmænd. I LObet af disse Aar 



ysæfiordh , f&Or æn afif her Werner ok En eller two æmbetzmen, som 
fore hannom haffnas wærit, aff bwilket meneghe almwghen i Homs- 
herret ok OrdcrO kerdhæ sigh Btoor skadhæ at haffaæ fanget theraff. 
Thy Krwnnenes gotz, klærkærys ok rydderskappens gots blififiiø 
therom Odhæ, om Bwa lengæ bliffiiæ skall. Item sagdæ the ok, at 
them myntes, at xiiij æller xvi aff Holbegss men, bnrghæmæstttre 
ok radmen wore her vppa Homshærrets thing jnnen iiij stokk« ok 
loffuædhæ ok saghdæ yppa theres godhæ tro, at the aldrigh yilåm 
nStet then tiidh hindr« noghræ skip, som hære om kryngh hæredhet 
loghæ ok kOpsloghæ met almnghen, for thy at thet wor aff fannet 
j koningh Erics tiidh, swa at Homshærretz men sknllæ nydæ then 
friheth, som the haffiiæ hafft aff ærildh. Ok sagdhæ the, at hnilken 
æmbétsman yppa Abramstrop haffner wæret, haffiier hafft fiill makt 
yppa koningx yegnæ at loffnæ skip, som here jn kommoe, at kOpps 
ok selghsd met Homshæretz jnbyggære ok opbære theris toll ok 
koningx rættechet yppa koningx yeghnæ« Thy at hære ær ok 
kOpstædh j Hærædhet ok koningx frii berk, som ær OrderO. At 
swa gik ok foor then dagh yppa thinget, thet hOrdhæ wij ok withnss 
met ware jnseglæ hengende fore thettæ breff. Giflfnet aar, dagh 
ok stedh, som forscreffiiit staar. (Med fire beyarede Begl). 

Man yiUe her ogsaa bemærke, hyad Slntningen af dette Things- 
yidne siger om en, som det synes, liggende Strid i Kong Erik af 
Pommerns Tid, formodentlig da Peder JenssOn yar Foged paa 
Abrahamstrnp. Det er netop dertil, jeg sigtede oyenfor S. 21. 

^ Vi skulle nemlig nedenfor see, hyorledes man 27 Aar senere 
beraabte sig paa dette Thingsyidne. 



RfSTORIBKS BFTERBETHIMOBK OK ABBAHAMSTRCP. 27 

▼ar HerredBfogeden Jens PederssOn aflast af Peder Boe* 
Bdn, og af de for sytten Aar siden levende Sogneprester 
▼ar kun den ene, Herr Villatus JenssOn i Skiby, nn til* 
bage \ medens Herr Mosæ og Herr Niels IngvarssOn vare 
efterfulgte af Herr Hans Kortsen i FerslOv og Herr Olaf 
i Kyndby. Derhos nævnes Sognepræsterne Herr Niels 
JenssOn i SkuUeldv og Herr Mikkel OlsOn i GierlOv '. 

Lehnsmanden Herr Torben Bille levede endnu meer 
end tre Aar derefter. Han var 1465 tilstede f^rst den 
^ortende September ved Forliget i ^jObenhavn mellem 
Kong Christian den FOrste og Erkebiskop Jens af Upsala, 
ag siden den syvende October i Segeberg, hvor Kongen 
ndstedede Forligsbrevet '. Men henimod Slutningen af 
samme Aar dOde han og blev begravet paa Antvortskov \ 
hvor haaa Ligsteen længe bevaredes. Hans S6nner deelte 
siden hans forskjellige Eiendomme saaledes imellem sig, 
at Bendt Bille fik M(^dreneg8arden Egede, Peder Bille fik 
Svanholm og Steen Basse BiUe fik Sdholm; men hans 
Enke, Fru Sidsel, der overlevede ham endnu omtrent i 
otteogtredive Aar ^, synes for det fyrste at være bleven i 

^ 8ee OTenf. S. S1->SS. 

* Dei forekommer mig dog derred rærd at bemnrke, at her 
Bøvnes mmtKge Sognepnetter i Hornaherreds nnyørende Hoved- 
logiie (aiidt. OnrOe), hrorimod slet ingen for de nnvnrende An« 
Bcxer, SeliÅ, Véllenip, Krogstmp og Draaby. Omtrent tyre Aar 
efter finder jeg en „Capellan" i Krogstmp Kirke. 

* HTitfe>d V. 148. Diplom. Arch. R. ms. viser os hans 
Viri^somhed tidligere i samme Aar, nemlig denSFebr. og U Mai. 

* I de Abildgaardske Tegninger er hans DOdsaar angivet 
til MCDLXVin die beat« Catharinæ, d. e., d. SSde Novbr. 1468. 
Dagen er maaskee rigtig, men Aarstallet maa v«re en Skrivfeil, 
hvorledee den end saa er opstaaet, da man af Docamenter seer, at 
ban ikke mere levede den 11 Jannar 1466 (Diplom. Arch. Reg, ms.), 
saa at Rettelsen i Ny Dan. Mag. I. 196 Not. 6 falder bort. See 
ovenfor S. 32. 

* Ny Dan. Mag. anf. St. antages hnn at rmn dOd 1508. 



28 HI8T0EISKE EFTSRBETNIKQEB OIC ABRAHA1C8TRUP. 

BesiddeLse ogsaa af Pantegodset Abrahamstrup, IiTis 
Indlosning Kongen ndentvivl tilsigtede. 

Forhandlingerne derom maa i saa Fald have varet i 
nogjle Aar, medens Fru Sidsel og hendes SOnner forestode 
Pantelehnet og sørgede for dets Tarv ^ nnder forskjellige 
Tvistigheder. Da saaledes Præsten Herr Hans paa OrderOe 
ved denne Tid formedelst nsædeligt Levnet blev anklaget 
til Fortabelse af sit Gods, gjorde baade hnn som Besidder- 
inde af Lehnet og Biskop Oluf MortenssOn af Roeskilde 
som Kirkens Overhoved Fordring derpaa; men den konge- 
lige Retterthingsdom , afsagt den ellevte Marts 1466 i 
Sortebrødre Kloster Stue i Roeskilde, faldt ud til Bispens 
Fordeel ^. En anden ogforAbrahamstrup meget vig- 
tigere Strid havde hun med Beboerne af SelsØe Lehn, der 
havde visse Forrettigheder i Abrahamstrup Skove, som 
hun deels fordrede formeget Arbeide for, deels nægtede 
dem'. Da SelsØe nu tilhørte den roeskildske Bispestol, 
tog Bispen sig naturligviis af sine Undergivne, og Tors- 
dagen efter heUig Eoiud Konges Dag, eller den igor- 
tende Juli, 1468 fremstod atter Erkedegnen Herr Tetz 
Rosengaard paa Homsherredsthing, bad der om et fdldt 



^ Til denne Periode hOrer et Brey, der findes i Geh. Areh. 
(Hornsh. no. 2), hvori Mogens Krabbe til Bnstmp (gift m. EUebe TygeB" 
datter Lnnge af Basnæs) befaler BOndeme paa sit BtrOgods i Gier- 
IOt og LandeslOv at være Fm Sidsel lydige og give hende Land- 
gilde, indtil han anderledes bestemte. 

* Geh. Arch. (Hornsh. no. 3) bevarer denne Betterthingadom 
i en Transsnmpt p. Perg. af 1515. 

* Diplom. Arch. R. ms. ved 21 Juni og 14 Juni 1468 har to 
vigtige men efter en slet ved Peder Spormand bes<)rget Copie afskrevne 
Docnmenter til Oplysning herom. Det sidstnævnte lyder saaledes: 

Alle mend, dette breff see eller hOre læsse, hilszer ich Poffaell 
Lassen, herridzfogett i Homsherridt, evindeligen med gad. Ennd- 
giOrende alle nærværende och komme skalle, at aar effter gndsa binrd 
1468, den torszdag effter Sancd Canuti dag regis, vaar hæderlig mand 
her Tedtz, erc hedegn i Hoschild, inden fijre stoche paa Homszherridtz 
ting och bedet et fnlt stoehevidne, om herridtzmend viste aff, hnad 



HI8TOKI8KE EFTEBBETKINOEB OM ABBAHAMSTBUP. 29 

Stokkevidne, hvorvidt Herredsmændene kjendte noget tQ 
de Friheder, som Selsdes Beboere havde Ret til i Abra- 
hamstrup Skove, og lod lawe Vidnesbyrd derom fra 
forhenværende Fogeder paa SelsOe. Herredsfogeden Povel 
Lassen udmeldte derpaa en beskeden Dannemand Anders 
Pedérsson i FersK^v, der tog tU sig elleve andre nvillige 
Herredsmænd, hvilke efter sædvanlig Raadslagning aflagde 
det Vidnesbyrd, at Sels(^e8 Beboere ikke gave mere for 
Skov og Bygning fra Homsved end et halvt Lam og for 
^Landstingsreed^ to Engelske om Aaret, at de dreve deres 
Svirn paa Olden i Homsved og betalte deres Oldengjæld 
til Bispens Foged paa SelsOe baade i Torben Billes Tid 
og mider Kong Christophers Regjering og saa langt man 
kunde spOrge tilbage, nden at de derfor gjorde nogen Tje- 
neste til Abrahamstrup, og at de kunde hugge af 



frihed de ndj SielsxOe leen boe, haffiie hafit aff erildom paa eckoiiff- 
ki6b, landsztingreed, oldengield och anden tieniste ihil Abrahamss- 
itropss Leen, och lod fornefnde her ercbedegn der læsse nogle brefTae, 
▼d beszeglede^ om vidniszbiard derom aff mange gode mend, szom 
fogde haffde ▼»ret paa SielszOe, det de Tidne derom paa dom for 
ofiicieiiil ndj Roschild. Da thilmélte ich for«« PofEiiel Lassen en be- 
lefaeden dannemand Andersz Pederszen i Fiersløff at tage til szig 
élleSbe andre wnillige dannemend oeh yidne^ hnad denncm knnde 
szinnjsz och spOrgisz derom i sandheden. Da opstod for«« Andersz 
FMerszen och tog thil szig Peder Jepszen, fogett i Egholm, Abra- 
ham och Knad Samszing i Fersløff , Ocss Jepszen i Kundbye, Lass 
Egrorssen, Jep Goder och Feder Jepszen i Skybye, Jep Ass i Dalbye, 
Jep Olszen i Othenszne, l^rich Jepszen i Lyngemp och Peder Qwisth 
i SbillelOff, bnilche for«« dannemend udginge och velberaade indkom 
igien inden fijre stoche paa forM ting och szamdregteligen vidne paa 
derisz gode træ och sanden, at de som bygge oc boe ndj SielszOe Leen 
gsfiae ey mere for schouff och bygpiing aff Homszyed end it halfft 
lam och for Landsztingszreed toe engelsche om aarett och dreffne 
dtrisz SYiin thiU Honszved, naar olden raar, och frieligen op igien 
wbindrett thil SielszOegodsz, och ydte de derisz oldengield thil den, 
iiom gaarden haffte i rerrie paa biszpensz veyne, aden huer mandsz 
hinder och gienszigelsze i nogen maade udi her Torben Bildesz thid 
i mange aar och langt for hansz thid i kong Christoffers dage och 



30 HI8TORI8KK EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP. 

Hornsved baade til BygmngstOmmer og til Ildebrand uden 
Nogens Indsigelse. Poyel Lassen udfærdigede derefter 
Thingsvidnet, og med ham hsangde tre af Herredets Pnester 
deres Segl derved, nemlig Herr Jens Iss, der havde afløst 
Herr Yillatas Jenss6n i Skibj, Herr Peder HenningsOn, 
der havde aflOst Herr Oluf i Kyndby, og den ovennævnte 
Herr Niels i St:ulleldv; desuden Sognepræsten ved St. 
Mortens Kirke i Roeskilde Herr Henrik og tvende Herreds- 
mænd ACads Bertelsen i Oster -Draabj og Jep Jenssdn i 
Lyngerup. Det synes altsaa, at den gjorte Fordring i»aa 
Hornsved er bleven erlgendt gyldig, saa at Fru Sidsel anden 
Gang kom tilkort ligeoverfor Biskop Oluf Mortensen. 

Desto tilbOieligere maatte hun være til at træde ud 
af de Forhold, hvori Besiddelsen af Abraham s trup 
havde bragt hende, og allerede inden Udgangen af det 
samme Aar 1468 synes hun at have truffet en foreløbig 
Overeenskomst med Kongen, ifOlge hvilken denne overtog 
Gaarden og ansatte en Foged eller Lehnsmand Jep JenssOn K 



aff ærildom, ssaa at de ei andet kande h6re eller spOrge, end det 
Bsaa haffaer værit, och giorde udj for»« tiid ingea thieniste thil Abr»- 
hamszstrop, huerken med redegt eller anden tieniste, nden de ssielff 
Tille det giOre, oc haffde forne mend adj Sielsz6e leen for for>^« ud- 
gifft alt det de kande schelligen hagge aff HornBEred i alle maader 
ssaa vel thil haszbygaing, szom thil ildebrand, och her vaar ingen 
gienhOringe eller gienszigelsze i nogen maade. Till yddermere Tidnisz- 
biurd herom henger ich mitt indszegU med andre gode och beschedne 
mendsz indszegle for dette breff, szom vaare her Jenaz liss i Skybby, 
her Peder Henningsen af Kyndby, her Nielsi af BknllelOff, her 
Hendrich, sognepræst i Sancte Mortensz sogn i Roschild, Madta 
Bertelszen ndj Drobye Oster och Jep Jenssen af Lynngemp. Datam 
anno, die et loco at snpra. 

^ Dan. Atl. IL 821 Not. Til, at Jep Jensen allerede 1465 skolde 
have Tøret Foged paa Abrahamstmp. Jeg kan dertil knn sige, at 
han i saa Fald maatte have Tæret det i Torben BiUes eller i det 
mindste i Fm Sidsels Besiddelsestid, hvilket synes mig nsandsynligt. 
Jeg troer, at det er en Vildfarelse, og har ikke fundet ham som 
Foged paa Abrahamstmp tidligere end ved den strax nedenfor om- 
talte Leilighed, i Aaret 1468. 



&I8TOBISKE EFTBBRBTNIM6SB OM ABBAHAMSTBUP. 31 

Underliaiidlmgeme om Indlosningens Yilkaar bleve derefter 
fortsatte, og flere TilfiBelde synes at have begunstiget Kongen. 
Det yar i denne Henseende vel af mindre Betydenhed, at 
Fra Sidsels ældste SOn, Bendt Bille til Allinde, paa det 
sjeDaadske Landsthing, hvor ogsaa Jep JenssOn af Abra- 
ham s trup var tilstede, den Qortende December 1468 
blev idOmt en B6de af to Gange fyrgetyve Mark for en 
Qrindes voldelige Behandling ^ ; men af væsentlig Ind- 
flydelse var det, at en Landsthingsdom ligeledes havde 
tillgendt Kongen alt det Gods, som Fru Sidsels Svigersøn 
Herr Iver AxelssOn af LillOe og dennes Barn eiede og 
havde forbrudt ved hans belyendte Affald fra Kong Chri- 
stian *. Tilbagegivelsen af dette Gods blev nemlig Grund- 
volden og Betingelsen for Abrahamstrups Indlosning, 
og mod Slutningen af det følgende Aar blev den hele 
Sag ved Brev og Gjenbrev formelig afgjort. Kongens 
Brev udgik fra kjøbenhavns Slot den tolvte December 
1469*. Kongen vitterliggjorde at have truffet Overeens- 



^ Af Geh. Arch. Domroen er adstedet af LandadommereD 
Henrik Meyenstrop, der yittcrliggjorde, hvorledes Kongen paa alle 
Lendsthing havde lyst Lov og Ret, forbudt at gribe, baste, binde 
Nogen nh5rt, og lagt sit Brev derom i Landekisten , samt modtaget 
menige Almues Tak derfor og LOfte om at ville adlyde dette Bnd. 
Derpsa A>lger Dommen over Bendt Bille. 

* Iver Axelsens Sag er bekjendt nok. Dommen, hvorved hans 
Gods blev confiskeret, omtales i de følgende Documenter. 

* Efter et Kgl. Vidissebrev af 30 Jnn. 1509 p. Perg. i 
Geh. Arch , Abrahamstrup no. 5, hidtil utrykt, der lyder saaledes : 

Vii Cristiem met [gndz] nåde Danmarckis Suerigis Norgis vendis 
oe gotis konningh, hertugh i Slesuigh, Greffne i holsten, stormam, 
oUenborgh oc delmenhorst, Gifire alle vitherh'gt, at vij ere^ saa offuer 
eens met hetherligh oc velbyrdigh quinne frue Cecilie, her Torbern 
billes effterieffuerske, oc her bent bille Ridder, peder bille oc 
basie bille pa theres oc theres systers vegne hennes bOrn, at wij haffne 
opladet oc affhenth them oc theres arffuinge till ewérdelige eye aU 
then delL oc rettighed, som oss oc kronen nw tilfaldne ere eller her 
effier tilfalle knnnæ, vti alle ihe garde oc gots, rOrende oc wrOrende, 



32 HISTORISKE EFTBRRETNINOBR OM ABRAHÅKSTRITP. 

komst med Fru Sidsel og med hendes tre Sdnner Herr 
Bendt, Peder og Basse paa deres og deres S()sterbanis 
Vegne, saaledes at han overlod dem alt det Gods, som 
Herr Iver Axelsen med sit Barn havde eiet og som paa 
Sjellandsfar Landsthing var Kronen tildOmt, hvorimod de 
igjen havde forpligtet sig til inden næstkommende fyrste 
Januar at tilbagelevere Kongen eller Biskop Oluf af Boes- 
kilde paa hans Vegne de Breve paa firetusinde Mark eller 
mere, hvorfor de havde Abrahamstrup i Pant Bil* 
lernes Gjenbrev ^ blev udfærdiget fra Peder Billes Gaard 



som her ywer axel8<)n mjnde knnnæ met sith barn eller erfhie 
kumæ her effter, om han eith barn owerlewende worder, oc osa oc 
kronen noger rettighed ther vtt noghenn tyd fallende worder, som 
er her torbem billes dotter barn bode wti fædeme oc wti m6deme. 
Thii oplade wii fra oss oc wore arffninge oc eflterkommere, kon- 
ninger i Danmarch, tiU for^e hue cecilie oc hennes bdm oc therea 
arffuinge all then mynde dell oc arff, som forscreffoit star oc oss 
tildOmpte wore pa Sielandzfarlandztingh, oc kiennes oss oc kronen 
enghenn dell eller rettighed athaffae eller atfange vti for^e mynde- 
déll eller arff effter thenne dagh, som forscreffiut star. Item for 
forne eyedell oc rettighed, som oss oc kronen tilfallen er, som for- 
screffoit star, tha haffae the Igen opladet oss the breff, som the' 
haffde Abramstrop wti pant meth, lydendes pa fire tusende mare 
eUer mere, oc sknlle the antworde oss them innen ottendedagh iolse 
nestkommendes eller oss elskelige werdige fader biscop Oluff vti 
Boskille pa vore wegne. Thy forbyude vij alle, ehuo the helst ære 
eller yære knnnæ oc serdeles wore fogeder oc embitzmen, them her 
wti pa fori^« myndedell oc rettighed, som forscreffnit star, ath hindre 
eller hindre lade, m6de, ymage eller i noger made vforrette vnder 
wor konningzlige heffhd oc wrede. Datum in castro nostro ha£f- 
nensi feria Stia proxima post festnm concepcionis beate marie vir- 
ginis gloriose. Anno domini millesimoqnadringentesimosexagesimononOy 
Nostro regali sub Secreto, presentibns appenso in enidenciam fir- 
miorem. 

*Geh. Arch. (Abrahamstr. no. 8) har ligeledes dette hidtil 
utrykte Brer, Orig. p. Perg. 

Alle mæn thettæ breff see eller [h6re Isessis, he]lsse wii Cecilia 
a[wesdotther aff e]ghcde, her Thorbem bille [Bidderes] efffcerleoere, 
Beynt bille i [si6holm, peder] bille i swanh[olm, basse bille i] ålende 



BI8TOBI8KS EFTEBRETNINGEB OM ABRAHA&tSTRUP. 83 

Svaiiliolm den niogtyvende December samme Aar. Fra 
Sidsel og hendes SOnner erklærede, at de havde opladt 
Kongen al den Gjæld, hvorfor de havde Abraham- 
strnp GsArd og Lehn i Pant ved Livsbrev og andre 
Breve, og at de forpligtede sig til inden fOrste Januar 
1470 at overlevere disse Breve til Kongen eiler til Bi- 
skoppen af Roeskilde paa Kongens Vegne; at Kongen 
derimod havde overdraget dem al sin og Kronens Ret til 
Herr Iver AxelsOns og hans Barns Gods, hvorfor de 
lovede at være Kongen, Dronningen og deres BOrn hulde 
og tro i alle Maader. 

Det saaledes indldste Abrahamstrnp blev imidler- 
tid endnu for det fOrste ikke umiddelbart hos £[ronen. 



Ewinneligh [roet gndh], kwndgOre fore alle met [thette wort] breff, at 
wii met wore oc wore a[rTinghei>I fuldbyrdh oc [godbe w]elie hane 
Tpladhit oc rpladhe [h5gboreii] fOrste konning Cristiern, wo[r kere] 
Nadighe herre, ald [then gi]æld, som [hans] Nåde oss 8kyl[dhig Ar 

oc som] wi hans læn Abramstorp ns løæn [i pant innej haffde 

met Ixiffa breff oc and[re breff, som w]ij ther vppaa bafifde, som fo[r- 
screffne breffae ytberjmere vduise, [oc bepl]ichte wij oss Jnnen 
ottende daghen Julæ atantworde forne wor nadighe [herre] eller 
werdngh fadher Biscop olaff i Roskilde forne breff vppaa for^e wor 
nadighe berris veghne. Oc hør fore haner hans Nåde vpladhit oss 
ald then deell oc R«ttighet, som hans nåde paa kronenes weghne till- 
tallet «r eller hær effier tillfalle kan i alle the garde oc godz, rOrinde 
oc TrOrende som her ywer axelssOn mynne kunde met set barn eller 
her effter tillfalle kan, vm han sit barn owerleffnende wordher, Oc vm 
hans nåde oc kronen noger Rættighet ther vdi noghen tiidh till- 
fsllende worder. Oc loffue wij oc syæ alle endræchteUghe, at wij 
wele oc skulle were wor kære nadighe herre oc Nadighe frwe oc 
therris barn hulle oc tro i alle made, som oss bOr aff ære og Ræt 
at wsere wor kære nadighe herre, Nadighe frwe, therris barn oc wort 
Rætte herreskap. Datnm swanholm, feria sexta infra octauas Natiui- 
tatis criati Anno eiusdem Millesimoquadringentesimosexagesimonono, 
Nofltria aub Sigillis, in testimonium omnium premissorum. 

Ogsaa i det fOlgende Aar (1471) disponerede Kongen over Noget 
af Hr. Iver Axelsens Gods, da han d. 19de Mai deraf skjænkede 
DroDningens Hofmesterinde, Herr Peder Eriksens Enke, en Gaard 
i Klosterstræde i KjGbenhavn. Dipl. ms. Arch. Re g. 
1855. 3 



34 HISTORISKE EFTERBETNINOElt OH ABRAHAMSTBUF. 

Dronning Dorthea erholdt det ' enten som en Deel af sit 
Livgeding eller maaskee som Pant for Penge, hyormed 
hun havde forstrakt Kongen. Den ovennævnte Jep Jens- 
sOn, der i Aaret 1468 var Foged paa Abrahamstrap, 
var det muligviis alt dengang paa hendes Yegne, eller 
han vedblev at være det, efterat hun havde faaet Abra- 
hamstrup^. Vist er det, at Dronningen i Begyndelsen 
af Aaret 1471 opholdt sig paa Abrahamstrup og ud- 
trykkelig kaldte det sin Gaard, da hun den femte Marts 
derfra lod udgaae Befaling til Landsdommeren paa Laa- 
land, Christopher von Hagen, og sine Fogeder paa Ravens- 
borg og Aalholm, Jep JenssOn og Hans Poysche, at de 
skulde dOmme i en Strid mellem Herr Johan Oxe øg 
Anders Graa'. Saadanne Tvistigheder mellem Adels- 
mændene om deres Gods og Rettigheder hdrte til Dagens 



^ Beviset derfor ligger deels i det følgende Brer, udstedet Ira 
Abrahamstmp, deela i et senere, hvori een af Jep Jenssens EfterfOl- 
gere kaldes Dronningens Foged; men der mangler Efterretning 
om, naar og hvorledes han fik dette Lehn. 

* Jep Jenssens Vaaben findes iblandt de Klevenfeldtske Sigiller 
no. 68S og viser en Klokke i Skjoldet og to Arme, holdende en Klokke, 
paa Hjelmen; men det er uvist, hvilken Slægt han hOrer til. 

* Diplom, ms. Arch. R., en Copie med Orama Haand efter 
Orig. paa Pap. fra Jens Rosenvlnge i Fyen: 

Wii Dorothea meth GKids Nathe Danmarcks, Sverges, Norghes, 
Wendes oc Gothes Drothning, Hertochinne in Slesznig, GrefTaeinne 
i Holsten, Stormaren, Oldenborch oc Delmenhorst, Helsse Ether, oss 
iislskelige Cristoffer vam Hagen, Landzdommer i La al and, Jep 
Jessen wor Æmbitsman vpa Ravinsbnrig, oc Hans Foyseke wor 
JEmbitzman vpa Aaleholm, kerlige methGudh oc wor Nåde. Wider, 
Kere Wener, at wor Kere naduge Heres Elskelige Man oc Raad, Her 
Johan Oxæ HOvitzman vpa SiOborgh, hafftter beræt for oss, at ther ler 
noger Trette oc Dele mellOm hannom oc Anders Graa om thet Gots 
i Torppe, ta «r for"« Her Johan nw stædder i wor kere nadnge 
Heres og Righens tbieneste, swo at han kan ey selffner tilstæde ware 
at Bware fore sigh. Thi bethe wii ether kerlige oc binde, at I taghe 
then sagh til ether oc hOrer then til rette oc flyr fom« Her Johans 



HI8TOBI8KE EFTEBRETNIMGER OM ABBAHAMSTBITP. 35 

Olden og ndgjOre en ræsentlig Deel af de enkelte Herre- 
gaardes Historie; og to Aar efter opstod en lignende 
Strid mellem Dronningens tvende Fogeder af samme Navn, 
den Bavensborgske og den Abrahamstrupske. Hiin gjorde 
rimeligriis for sin egen Person \ Fordringer paa Oreberg 
i Abrahamstrup Lehn, hvorimod denne sdgte at be- 
skytte sig ved et Thingsvidne af Hornsherreds Thing. Dette 
blev ham ogsaa den jgortende October 1473 givet ^ af 
Herredsfogden Povel LassOn , to Adelsmænd i GierlOv, 
Peder JenssOn og Matthias PederssOn, Præsterne Niels 
JenssOn og Olaf JepssOn i SkullelOv og Skibj, samt tvende 
B5nder i Draaby- Ostre, og gik ud paa, at Ingen i halv- 
Qerdsindstyve Aar eller mere vidste at sige af nogen For- 



bwd paa hans weghne swo mOghet, som Lagh oc Bæt ær, oc som I 
wde antsware for Gndh oc w«re bekenne fore Obs, swa at tbet 
gOres ej oiitir behoff at komme for Oss, oc lader thet eagelande. 
in Christo valete. Datun in cnria nostra Abramstrop, feria 
tartia prozima post Dominicam InTocanit, Kostro snb secreto. Anno 
]>iii. MCDLXX primo. 

^ Thi Jep Jenssen af Rayensborg eiede Gods i Hornsherred. En 
Deel deraf, to Gaarde i SOnderdraaby, havde han d« 24 Aug. 1458 
tOskjMet Biskop Olaf Daa i Boeskilde. Det orig. SkjOde haves 
endnu i Geh. Archirct. 

* Orig. p. Perg. med syv Segl i Geh. Arch. Hornsherred 
so. es, hidtil ntrykt, saaledes lydende: 

AllsB men theue breff see æller bOre læsse, hælse vi powel las* 
sOn, herrittz fowgehet i Homssherrith, per ienssOn ok mattis perAsOn 
i CSerlOf, som a£f vapn ære, nielss ienssOn ok Oleff iyepssCn presther 
i sknlleK^ff ok skiby, Olefif AnderssCn ok lasse gladher, bomen i 
droby Ostræ, ewinnelich met gwth, ok gOre viderlicth met thette vorth 
opnebreff, Ath Anno Dni mcdlxx tertio then thorsdagh nesth effther 
sti dyonisii dagh var skicket for oss ok for mangæ flere gwodæ men, 
som tha nærrerindes vare vppa homssherritz thingh, velboren man 
iep ienssdn, fowghet paa Abramstmp, ok openbare ther innen fira 
stockæ atspnrdæ, om ther var noghen ner<Ua eller anenstetz i homss- 
herrith, ther aft visfæ, myntes æUer spnrdh haffdæ, ath ther var illet 
eller keerdh eller illingæ eller kære seth vppa Oræbergh i kroxstnips 
sogn i for^é homssherrith liggendes, og ther vppa beeddis han en 

(S*) 



36 HISTOBISk£ fii'TERBEtMKGEB OM ABBAHAMSTRUP. 

dring paa Oreberg, fdrend Jep Jeiiss5n paa Ravensborg 
var fremkommen dermed. Ligeledes maatte den Abraham- 
strupeke Jep JenssOn beskytte BOndeme i Hornsherred mod 
Roeskilde Borgere, der, ligesom Holbekkerne havde sOgt 
at tilegne sig Herredømmet over Vestsiden, vilde forbyde 
fremmede Skippere at drive Handel paa Herredets Ost^ 
side, men med lige saa lidet Held som disse ^. Saaledes 
forsvarede Jep JenssOn det ham betroede Lehn. Hvor 
længe han har havt det, lader sig neppe ganske n6ie be- 
stemme; men et Par Aar efter Kong Christian den Fdrstes 
Ddd havde Dronningen paa Abrahamstrup en anden 
Foged eller Lehnsmand, Henrik Friis. 

8. Under Kong Hanses Begjermg beholdt hans Moder 
Dorthea fremdeles Abrahamstrup lige til sin Ddd. 



fwldh neffndh aff xvi Danpemen a£f the ælstæ ok besUe i for^« 
Herrith. Tha mdtes ther til jon yss ok iess kraffaitx i gerlOfff per 
qaisth, Oleff maw i skiilleleff, Anders perssOn ok nis samsingh i 
fersloff, jep nielssOn ok karl jenssOn i ventalOff , nis henningsaOn i 
kindby, Oleff michelssOn i Dalbj, Oleff ionssOn ok iep ien886n i 
Liwungemp, per nieUsOn i vesther Drobj, mattis bertelssOn i Droby 
Ostræ, lasse smedh i bondemp, jep gwodher okThordh ostredssOn i 
skiby, hvnlke for^« Dannemen, som nesth thingdagh ther efther for- 
skreffnæ dagh in kommæ innen firæ stockæ paa foi-^« Homsaherritx 
thingh ok swo Endrectheligh yitnete Tppa gwodh tro ok sanninghen, 
Ath the aldry aff Tist«, m}'i]teB ællcr spOryæ kwnnø i nogræ maadæ 
aff therris forælh-næ, thet noghen tidb var illet æller kiærdh i half- 
fiærdesynnwmtiwæ Aar ok mere, f50r æn tha jep ienss6n vppa 
raffnsborgh lodh settn illingh vppa for<l» Orebergh. Ath thi swo 
vitnete for oss, thet vitnæ vi fremdeles met vore Jntsyglæ, hengen- 
dis næthen for thette breff, som guiffet «r Aar, dagh ok stet, som. 
forskreffaet standher. etc. 

I dette Brev nævnes Povel Lassen som Herredsfoged i Horns- 
herred; men nogle Aar efter, 1480, var han aflOst af Johan Ge- 
ricksen, der forekommer i et Thingsvidne af 80te November 1480 
angaaende Markeskjæl mellem Svanholm og Skiby, i Geh. Arch. 
Topogr. Saml; Krogstrup. 

^ Beviset herfor er et Hornsherreds Thingsvidne af 4 Juni 1489, 
hvorom siden nærmere vil blive talt 8. 39—40. 



HISTORISKE EFTERRETKINGER OM ABRAHAM8TRUP. 37 

Derefter faldt det tflbage til Kongen, og blev idetmindste 
i hans senere Regjeringaaar bortforlehnet til den yngre 
Torben Bille af Sandholt 

Enkedronningens HOvidsmand paa Abrahamstrup, 
den nysnævnte Henrik Friis, fremtraadte i Aaret 1483 
som Dommer i en Strid mellem tvende Adelsmænd i Her- 
redet, nemlig Herr Johan Jepss(^n af Eyndbjgaard og den 
ældre Torben BiUes ovenanfOrte Sdn, Peder Bille af Svan- 
hohn, angaaende et Marsviinssætte og Marsviinsfangsten 
nordenfor Kyndby under Eynnebjerg ved SjelQm *. I denne 
Anledning m5dte Henrik Friis paa Hornsherreds Thing- 
dag den syvende August, hvor han, efterat have hOrt et 
Thingsvidne om, hvad der hidtil, saa langt Vidnerne kunde 
mindes og spårge, havde været Ret, tilkjendte Peder Bille 
det omtnst^de Marsviinssætte. Denne Dom blev ogsaa til 
Stadfæstelse og Vidnesbyrd medunderskreven af tvende 



* Det Kod gi. Geh. Arch. har den hidtil utrykte Herreds- 
tUngsdom, Orig. p. Pcrg. Homsh. no. 22, der lyder saaledes: 

AHjb men thette breff seer eller hOOr læstts, hielssz iek Henrik 
frjifls, Hdtzman paa abramstnip, eyindeligh met gwdh, oc gOr iek 
vitherb'gtb met thette mith opnæ breff, ath aar cffther gwdz bywrdh 
Bcdkxxiiio tben torsdag nesth for sti laurissz martyrs dag tha var 
tkrkketb vclbyrdigh man paa hornsshæretd tyngh, »om var her jahan 
iebison i kynby goordh oc per billæ i swaneholm, fore mik oc for 
fiere danæ men, som tha tyng varæ sOcthe, oc gaffnee thee them 
bodhe tber i nethæ om et marswynss !>istthæ, liggynnes nordhen fraa 
kjnby vndhcr kynnæberigh vet syælOm. tha effther thee xii danæ 
msDB vinnæ, som til for« vinnctbe samæ dagb paa goodh troo, siel 
M sennyngh, ath thee aldr antb hndbe hOrd eller spwrdh, end ath 
foH« marswyns setthæ j knwdb anderssen, her niels knwdssen hans 
s5n8 tydh oc i her torbem billæs tidh, i albrydh hemmyngssens, frw 
elsdfls oc iep ienssens oc hans hosfrws frw elnæs tydh, oc i her 
mawenss lanssen oc hans for ellers oc aryngers tydh haffner været til 
nethæ til swaneholm, willeth oc wkærth met them aff kynby. Effther 
ioH* vinner oc tyngmenss raadh tha dOmdhe iek hen ri k frys per 
Kllæ til ath haffuæ for^« marswynss fyskery soo fryeth oc qwyth 
wbewaret, som hans for eller haffue hadh til fomæ, met hederlig 
men i kynby til soo lenghe, ath ther kommer bæræ bewisnyngh opaa. 



38 HISTORISKE EFTERBETNIMGER OM ABHAHAMSTRUP. 

Adelsmænd Herluf Pederssdn og Lars Bille i GierlOf, 
Herr Anders LauerssOn, Capellan ved Krogstrup Kirke*, 
og flere Andre. 

Tre Aar senere var Trud Anderss6n Dronning Dor- 
theas Foged paa Abrahams trup, en myndig og selv- 
raadig Mand, som det synes. En vis Jens Olssdn, der 
rimeligviis stod i Kongens egen Tjeneste, beklagede sig 
over, at Trud Anders85n havde uretfærdigen frataget ham 
hans Qvæg og Heste, hvorfor Kong Hans befalede^ tre 
Adelsmænd i Lehnet, nemlig de to nysnævnte, Peder Bille 
af Svanholm og Herluf PederssCn i GierlOv, samt Bo lis, 
at undersøge og endelig paadOmme Sagen, og de stridende 



Thil stadfestels oc yinnæbjrdh tha hengher iek myth ynzeglæ nøtben 
fore thette breff. Oc thil ythermere betwarelsse bedber iek yelbyrd- 
bigh men berlOff Perssen, lam byllæ i gerlOff, som æræ aff Tapeo, 
ber ånders lanerssen capellanæ i krogstrops kyrke, per nielssen 
foget i egbolm, oc jahan gerikssen dyegben i skwllalOff, jep ienssen 
lOngerop, atb tbee oc hengbe tberes ynzeglæ nætben for tbette breff. 
Oyffnet oar oc dugb nt snpra. Ivfr. Dan. Mag. T. K. III. 226. 

* Man yil ber bemærke, hvad jeg ovenfor S. 27. Not. 2 bar 
antydet, at Krogstrup, der nn er Annex til Kyndby, dengang havde 
en Capellan. 

* O rig. p. Papir med paatrykt Segl, hidtil ntrykt, findes i G eb. 
Arch. (Top. Sam. Abrahamstr. no. 1.), som fOlger: 

Wij Hans met guds nåde Danmarks Norges vendes oc gotbers 
Koning, vdnald till Snerige, Hertug i Slesniig, oc i Holsten stormam 
oc Ditmerschen Hertng, Greffae i oldenborg oc delmenhoret, Helse 
tig per bilde, boo iis oc Herlaf pederssen, wor elsk« men oc thienere, 
kerlige met gnd oc wor nåde. Thenne breffuisere ies olssen, wor 
tienere, haner fore oss berett, at tmet anderssen, wor kære moders 
foget paa abromstorpp, bauer taget hans fææ oe Og fraa hanom 
met V rette, som ban selff ydermere berette kan. Thi bethe wij ether, 
befale oc met thette wort obne breff fuldmacht giffne, Ati strax met 
thet f&rste paa leilig tiid oc sted steffne them fore ether paa bode 
sider oc hdrer then sag, them mellom er, oc skilier them ther om at 
met rette, Som i wele answare fore gnd oc ware bekende foro oss, 
Swo at han ey schal haue behoff ther 6{fter fore oss at kåre, oc 
ader thet engelund. Oc binde wii tigh for«« troet anderssen oc jes 



HI8T0BISKX SFTBRSSTKINaER OM ABRABAMSTBUP. 39 

Parter at mOde for disse Dommere. Kongens Befaling 
udgik fra Bingsted EQoster den f&rste December 1486; 
men Sagens Udfald kjendes ikke. Paa Trud Anderssons 
Tid kom den gamle Tvist om Handelsfriheden paa Horns- 
herred igjen paa Bane. Holbeks Borgere, der vilde for- 
bede Skibe at IsBgge tO Halvøens vestlige Side, vare alle- 
rede to Gange afviiste, da Peder JenssOn under Erik af 
Pommern og den ældre Torben Bille uuder Christian den 
FOrste vare Lehnsmænd paa Abrahamstrup ^, og de 
have maaskee derefter for det fyrste forholdt sig rolige; 
menBoeskilde Borgere, der vilde forbyde den umiddelbare 
Seilads paa Halv5ens Ostside, synes ikke at have villet 
hide det beroe ved det lignende Fors(>g, som de nylig paa 
Jep Jenss()n8 Tid havde gjort', og i Foraaret 1489 over- 
fddt de et Par norske Skibe, der bragte T()mmer til BOn- 
deine i Hornsherred, fratoge dem deres Seil og handlede 
ilde med dem. Skipperne henvendte sig med deres Klage 
tfl Lehnsmanden paa Abrahamstrnp, ^dQti velbaame 
Mand Trud Ander8S(>n*' ', som var tilstede paa Herreds- 
thmget Torsdagen den iQerde JunL Paa dennes Sp()rg8- 
maal reiste sig Peder Bille af Svanhdlm, og a%av den 
Erklflering, at det havde vsret gammel Sædvane, at Skibe 
med T(>mmer maatté* lægge til ved Herredet og sælge til 
Almuen, at intet Skib i hans Tid var bleven forhindret 



olneii, Ati mec begges ether bewiisning mOde fore forM wore gode 
BMtt, naar oc hnar the ether ther om tilsige, oe liider oc rngelder 
boer j sin sted, hues the ether fore rette affsigende worde. Oc lader 
thet engelimde. Jn Christo yalete. Éx monasterio ringstadensi jn 
erutino Andree apostoli Anno etc. IsxxTJ. Nostro snb signeto. 

* See ovenf. 8. SI. 38—35. 

* See oTenf. S. 36. 

' De kærede til Thinget for den yelhaame Mand Tmd Anderssen 
og menige Almue, hedder det i Thingsvidnet. Mon seer deraf, at 
stnme Dronningens Foged har været af adelig Slægt, og Elevenfeldt 
(Saml. i 6eh. Arch.) synes at have villet regne ham til Slægten 
Hase. Han var en Tid (1501) Lehnsmand paa GedsØr. 



40 HISTORISKE EFTEBBETNINOER OM ABBAHAKSTBUP. 

deri uden engang, medens Jep Jenssto var Lehnamand 
paa Abrahamstrup, og at han kjendte de to Breve 
fra Eong Christian den FOrstes Tid, hvorved det, efterat 
Biskop Olaf Mortensdn og Raadet havde undersOgt For* 
holdene, var kjendt for Ret, at Skibe maatte lande og 
ligge baade paa Ostsiden og paa Vestsiden af Hornsherred 
med Tdmmer og andre Bygningsmaterialier, hvoraf Tolden 
svaredes til Abrahamstrup^. Tnid AnderssOn fik der- 
efter et Thingsvidne af tolv Mænd, at det var Sandhed, 
hvad Peder Bille havde sagt, at intet Skib der ved Herre- 
det var bleven anholdt undtagen et paa Ostsiden af Boes- 
kilde Borgere i Jep JenssOns Tid, og et andet paa Vest- 
siden af Holbeks Borgere i Torben Billes Tid *, og at der 
dengang var bleven d6mt, at disse Borgere ikke havde 
gjort det med Rette i nogen Maade*. Om Sagen efter 
dette Vidnesbyrd har været endt, er ligesaa ubekjendt som 
Trud Anderssdns Ovrige Historie; men Dronning Dorthea 
besad vistnok Abrahamstrap lige tO sin DOd, paa hendes 
Gaard i Roeskilde, den femtende November 1495\ 

Derefter begyndte den anden Periode for Abraham s- 
trnp i Kong Hanses Tid. Kongen overtog Gaarden 
og Lehnet, der ifblge den for sexogtyve Aar siden med 



' Man Yil deraf 8ee,.at Dom var fældet (see ovenf. 8. 26. Not. 1), 
og at den var falden nd baade imod Holbeks og imod Roeskildea 
(see S. 36. Kot. 1) Fordringer. 

* Torben Bille den Ældre var, som yi Tide, tidligere Lehnsmand 
end Jep JenssOn. Men Anachronismen i ThingsTidnets Fremstilling 
er en FOlge af, at dønne nOie sintter sig til Erklæringen af Peder 
Bille, og at han fftrst vidner om, hvad han seW havde oplevet, 
siden om det, ban vidste af to gamle Breve. 

* Da dette i Abrahamstmp Lehns Historie vigtige Thingsvidne 
nn nylig er trykt i Dan. Mag. T. K. Y, 147—48, skal jeg blot 
henvise dertil. 

* Sanct. Birg. (Suhms Saml. I. 3) S. 2«. Jfr. Wcrlauff, 
Hel. T. Kong. Kap. S. 51 Kot. b, hvor de forskjelllige Efterret- 
ninger om Tid og Sted for Dronningens DOd ere anførte. 



HISTORISKE KFTERBETKIKGER OM ABRAHAM8TRLP. 41 

Bfllerne sluttede OTereenskomst eller Handel h5rte Kronen 
til, og allerede i det f&lgende Aar^ lod Herr Steen Bille, 
Landsdominer i Skaane, sig paa Sjellandsfare Landsthing 
give et Vidnesbyrd for, at denne Handel aldrig siden 
havde været paatalt eller Gjenstand for nogen Strid. 
Landsthingsbrevet blev udstedet af Landsdommeren Herr 
Henrik Mejenstmp den sexogtyvende October 1496. 



^ IGeli. Areh. Imyes en Vidisae (p. Pei^g. Abrah. no. 5) af 80 Juni 
1509, hToraf jeg meddeler følgende, hidtil utrykte Landthingsvidne: 

Alle men thette breff see eller hOre lese, helser rij hendrich meyens« 
toip ridder, landzdomer i Sieland oc hOwitzman pa korssOr, oloff 
daa i raffnstorp, ingemer grubbe i nesby, repnere, niels henriesOn, 
ieri£faer till oelandafarlandstingh, baosbran, olaff clansOn, per dmcken, 
borgere i Ringstede, oe torsten jensOn i ortwed ewinnelige met gad 
oe gidre Titherligt met thette wort opne breff, at aar effter gads byrd 
BolleiimoqQadringentesimononagesimosexto, then othenadagh nest fore 
tpostolomm symonis et inde dagh, pa sielandzfarlandztingh for ots 
oc flere grnle men oc menige almage, som then dagh samme tingh 
lAeth hagde, rar skicket erligh oe yelbyrdigh man her steen bille 
laodz domer i Schon«, oc ther ih« lydelige atspurde bland menige 
tiogmen, om them Titherligt wor, till mynne droges eller oc i sand* 
hed h6rt eller oc spnrth baffue, at thet ki6ff, som giort war mellom 
hOgboren fttrsto wor nådige herre konningh cristiem, hwes siell gnd 
nåde, oc frue cedliø oc hennes bOm, som war then arff oc myndedell, 
lora her yner axels6n tilfald effter her torbem billes dotter, oo wort 
wor nådige herre koningh Cristiemn for"« tildOmpt pa sielandzfar* 
iandxtingh, haffner noger tyd werit ildet eller kerth her till tinge 
eiler oc ey, oc her offner bedes etb wwildigt stocke widne ther om, 
tha tilmeites velbyrdigh man hermen roloff, oc hau till segh togh 
hans kDndson i jonstorp, cristoffer ericsOn i vindinge, Insse beck i 
ftriIeff,som wepnere ere, nicles persOn i horstoffte, hemming clemendsOn 
i inlebergh, ånders sandby i wethersleff, per mand tienendes i ring- 
itedecloster, jes jeip60n i ballerop, jes maw i jenstorp, jens jeipsOn 
i brorderop oc jep smed i tes^terop, hnilke xij danne men Tdginge 
oc Tclberode igen indkomme pa for«* ting oc alle samdrectelige 
ridnete pa theres gode tro oc sandninge, at for«« kiOb, som giort wor 
emdlam fora« hogboren f&rste wor nådige herre koningh Cristiem, 
hwes siell gnd nsnde, oe frue cecilie oc hennes bOm, som forscreffuit 
itander, haffoer ey weret ildet eller kerth her till tinge eller noger 



42 HI8TOBI8EE EFTBBRETNINOBB OM ABBAHABTSTBUP. 

Dersom denne retslige Forsigtighedflregel var fremkaldt 
derved, at man fra begge Sider vilde sikkre sig mod Tvistig* 
heder om Abrahamstrup, saa lod den sig maaskee end 
yderligere forklare med Hensyn til den Mand, hvem Kongen 
havde bestemt det, om ikke allerede forlehnet dermed. 
Denne Mand var nemlig den yngre Torben Bille til 
Sandholt, SOnnesOn af den ældre Herr Torben Bille til 
Allinde og Fru Sidsel, og SOn af den nu afdOde Herr 
Bendt Bille til S6holm, Herr Steen Billes ældste Broder. 
Og den samme yngre Torben Bille havde derhos ved 
Hoffet en Brud, som Kongen selv gjorde særdeles meget 
a£^ Jomfru Edele Mikkelsdatter Jernsl^æg. Edele var af 
en gammel Slægt, der var stegen i Anseelse, siden Jens 
Pedersen Jernskæg havde beklædt den Boeskildske Bi- 
spestop; hun selv var Jomfru — eller livad en nyere 
Tid vilde kalde Hofdame — hos Droiming Christine; hun 
fulgte som saadan i Aaret 1498 Kongen og Dronningen 
til Stokholm, og de Svenske lode ikke ubemærket, hvor 
gjeme Kongen befandt sig i hendes Selskab baade under 
mindre Lystfarter og l\jemme i Slottets HOisale. Den 
gamle svenske RiimkrOnike har bevaret Mindet derom, 
idet den indfører Kongen selv talende saaledes: 

Min Drotning Christine fulgte og daa, 

Jomfru Edele gjorde og saa. 



dele oppa seth, thet the i sandhed aff noger spOrge knnnæ, siden 
forB« kiOff giort wor. at the saa for oss, som forscreffuit stander, 
thet widne wij met wore indsegln neden ibr ihette breff. Datani 
anno die et loco in quibus vt snpra. 

^ Klevenf. Saml. t. Adelshist. ms. har ogsaa nogle Op- 
lysninger, der dog ikke skalle vcre ganske paalidelige, om familien 
JemskjsBg. Saameget er yist, at Biskoppens Broder Anders Peder- 
sen paa Ellingc (Birkholm. LOvenborg) barde en S6n Mikkel An- 
derssen, der yar Fader til denne Edele Mikelsdatter og tU den Mester 
Lanrids MikkelssOn (Lanrentias Michaelis), for hvem Kongen, som 
man seer af hans Brevbog (Aarsber. f. Qeh. Arch. L 37. 38. 
43. 44), særdeles meget interesserede sig, og som siden d6de i Paris. 



HISTORISKE BFTKBBXTNI2IOSB OM ABBAHAMSTBUP. 43 

Altid skulde hun age med mig i SlsBde, 
Det gjorde jeg for Ljet og Olæde. 
Hun kunde vel slgæmte med sine Ord, 
Og Tæming kaste over Tavelbord *. 
Det har maaskee ogsaa været paa en saadan lystig 
Eanefftrt, at Jomfru Edeles Hest kom dl at slaae en 
Staldkarl, hvis Helbredelse Dronningen bekostede'. For- 
modentlig kort efter Hjemkomsten fra Sverrig ægtede hun 
Torben Bille, der vel var Lehnsmand paa Vordingborg, 
og udentvivl ikke længe efter Brylluppet ligeledes blev 
forlehnet med Abraham strup '. 

Torben Bille og Fru Edele levede nu afvexlende paa 
Abrahamstrup, paa Vordingborg eller paa Sandholt, 
og bavde vel en særlig Foged paa hvert af disse Steder; 
paaAbrahamstrup nævnes idetmindste en saadan, Peder 
Mortensdn \ vistnok en Mand af borgerlig Herkomst Ofte 
Tar Kongen tfl Gjæst hos dem, og en Deel BreVe fra 
ham cre endnu bevarede som Vidnesbyrd om, hvor gjeme 
han sOgte Fru Edeles Selskab baade paa Abraham- 
strup, paa Vordingborg og paa Sandholt ^ Det er be- 
gribeligt, at Kongens Opmærksomhed for denne Dame 



^ Hadorph, syen. RiimkrOn. I, 563. 

' Dron. Christines Regnsk. i Molb. Nord. Tidsskr. I. 449: 
Jitmfiek Morthm folswen y martk Hil lagelSn, ther Jomfrw EdUs 
Bætt kaffde hantum slaget. 

* Nogen bestemt Tidsangivelse for di-^se to Forlehninger har jeg 
ikke seet. Det følgende viser, at han idetmindste fra 1503 boede 
paa Abrahamøtmp, og det synes mig rimeligt, at ban havde faaet 
<iette senere end Vordingborg. 

* Det vil sees af et 8KJ5debrev af 10 Jnni 151 S, hvorom n«r- 
fflere nedenfor. 

* Dan. Selsk. Beg. S. S06 — 7 nævner to af Kongens Breve 
fra Sandholt af 1506 og 1509. Breve fra Vordingborg af 13 Sept. 
15<U, SS April 1505, 26 Marts 1507, 29 Decbr. 1508, 2 Jan. 1509 
o. fl. findes i Diplom, ms. Arch. R. Exempler paa Breve fra 
Abrahamstrap ville gives i det F61gende. 



44 HISTORISKE EFTERRETMINGEB OK ABRAHAH6TRUP. 

kunde give Anledning tQ Mistanke, og at Mistanken især 
i Aaret 1502, da Dronningen længe var fraværende, af- 
spærret i Stokholm, tiltog paa en for Kongen ufordeelagtig 
Maade. Den snilde Jens Andersen Beldenak, Biskop i 
Odense, besluttede derfor at advare Kongen, og han vidste 
at udfore sit Forsæt uden derved at udsætte sig selv for 
Fare. Efter hvad der fortælles, fandt han i en Nordmand, 
Asmund Qvant, et passende Middel for sin Hensigt. Han 
indbOdte denne, at Kongen var meget fortørnet paa ham, 
som den der havde talt ilde om Fru Edele. „Kongen 
veed^, sagde han, „^t Du har jttret, at han ikke er den 
eneste, der nyder Fru Edeles Gunst, men at Otto Rud, 
som var med iaar ^ paa Jagten ved Vordingborg, deler 
den med ham^. Da nu Asmund, vistnok med Sandhed, 
forsikkrede, at Kongens Mistanke var ugrundet, og at han 
aldrig nogensinde havde sagt dette, svarede Bispen ham: 
„Ja saa vilde jeg dog raade Dig, at Du selv gaaer til 
Kongen, fortæller ham Sagen og giver ham denne For- 
sikkring om Din Uskyldighed^. Asmund faldt i Snaren; 
han fulgte Bispens Raad. Med Forundring hOrte Kongen 
den besynderlig aabenhjertige Forklaring , og spurgte 
strax, hvem der da falskelig kunde have paadigtet ham 
denne BrOde, og Asmund var naturligviis ikke istand til 
at nævne nogen anden I^emmelsmand for, at et saadant 
Rygte var til, end — Biskop Jens Beldenak. Ved at 
h(>re den snilde Mands Navn gik der strax et Lys op for 
Kongen; han forstod nu vel hele Sammenhængen, og bybt 
rede blot: „Guds Drosl Bispen er en Skalk^*. 



^ Hvitfeld henfOrer dette til Aaret 1502, som det, hvori der 
efter hans Beretning var meest Tale mellem Folk om Eongens For- 
hold til Fra Edele. 

* Hvitfeld VI. SOS— 3 har den hele Beretning. Man t6r der- 
efter neppe sige, at Dalin eller andre svenske Historieskrivere uden 
Grund have i RiimkrOnikens Ord indlagt Noget, som der ikke var 
Anledning til at formode. 



RI8TOSISKE EFTERRETi?INOEB OM ABRAHAMSTRUP. 45 

SkjdndtKong Hans yistnok ikke efter denne Paamin- 
delse lagde mere Skjul paa sin Hengivenhed for Fru Edele, 
findes der dog ingen Spor til, at Torben Bille nogensinde 
er bleyen koldsindig mod hende. Tværtimod sjnes hun 
stedse at have udøvet megen Indflydelse over ham. Derom 
vidner et Brev, som han den trettende April 1508 skrev 
fra Abrahamstrnp til sin Moder Fru Ermegaard^ der 
da opholdt sig paa S5holm. Han beder hende nemlig 
deri blandt andet,- at hun vilde skrive til Edele og anbe- 
fide hende en vis Fyenbo, der var hos ham og som han 
nGdig vilde af med, og at hun ret snart vilde komme til 
Abrahams trup til Fru Edele, som hun havde lovet 
kam. Derom vidner fremdeles og endnu mere en Dispo- 
sition, hvorved han i Foraaret 1508 tilsikkrede Fru Edele 
en livsvarig Besiddelse af sit meeste Gods efter sin Dod. 
Efier et FamiliemOde af Billerne mod Slutningen af Fe- 
broAT dette Aar paa Abrahamstrnp, hvor Torbens 
Farbroder, Peder Bille til Svanholm, overlod sin Andeel i 
Kielstmp til sin SdstersOn Johan Oxe af Nielstrup' imod 
en Gaard i Fyen og en anden i Hornsherred, og hvor 
muligen andre Familie -Anliggender kunne være blevne 



^ Klevenf. Sam). Doc. t. Fam. Bille, efter Jon Mortensens 
AUknh af Originalen. Det lille Brev lyder saaledes: 

S6nligh kierlighedt tilforn send altid meth gud, bether ieg etber 
keiiighen, kære modher, at ieg maa wist slaa myn lyd tiil tbe ij« mare, 
iloffwede meg i k6gbe alsenysthe viij daghe ellder ^iij daghe nest effther 
Foske. Kiere modher, bether ieg ether kierlighen, ati tw fly thet saa, at 
fynboen blyffner boss meg entthen meth godbe eller meth ondhe, och 
loffwer, ati wille scriffwe for hannom tiil edlæ myn hOstmff, at hwn 
skal tale hansa besthe tiil meg. Thette ler myn kerlige bOn tiil 
tther, betber ieg ether kerlighen, ati wille wel gOre och wmaghe 
ether hiid tiil edlse, thet snaresthe i kwnne, som i loffwet meg. her 
meth befaller i^g ethor gad. Sereffwet paa Abramstrop skeertorss- 
dagh Anno Md3o. Torbem bille. O p sk riff t: Syn ksere modher paa 
SOhohn kerlighen sendes thette breff. 

' SOn af Herr Joh. Oxe til TorsOe og dennes anden Hnstm Inger 
Bille, Datter af den ovennæynte ældre Torben Bille til Allinde. 



46 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 

aftalte^, opholdt Torben Bille sig i April Maaned paa 
sin Forlehning Vordingborg, og havde der hos* sig sine nær- 
meste Slasgtninge, sin Svoger Herr Henrik Knudsen (Gylden- 
stjerne) til Iversnæs', HOvedsmand paa TOming, og sine 
to Br(>dre Hans Bille til Egede, HOvedsmand paa Skjolde- 
næs, og Anders Bille til Soholm, HOvedsmand paa Stege. 
Her paa Vordingborg LOverdagen for Palmesøndag, eller 
den femtende April, opsatte Torben Bille en Disposition', 
hvorved han bestemte, at hans Hustru Fru Edele skulde 
efter hans DOd, og saalænge hun levede, besidde uden al 
Afgifi; og uden hans Arvingers Indsigelse alt det Gods, 
som han i deres Ægteskab havde tilkjObt sig, nemlig 
Sandholt og Arreskov med Tilliggende, en Gaarcf i 
Odense og en Gaai*d i EjObenhavn med deres Tilliggende, 
samt alt hvad han fremdeles ved ^jOb eller Pant maatte 
erhverve sig, saa at alt dette Gods f&rst efter hendes DOd 



^ Mageskiftebreret er ndstedet den 35 Febnxar 1508 fra Abi»- 
hamstnip og haves endnu i GeheimearchiTet, men Tedkommer iOvrigt 
ikke Abrahamstmps Historie. 

* SOn af Herr Knud HenrikBen, der næynes som K. Christian Is 
Medbeiler til Danmarks Throne, og Hilleborg Skinkel. Han var 
gift med Torbens 8()ster, Karen Bille Bendtsdatter. 

*KleTenf. Saml. Doc. t. Fam. Bille, efter Joh. Mortensens 
Afskr. af en C o pie. Brevet, hidtil ntrykt, lyder saaledes: 

Jeg torbem biUde, Ho£Etzman paa wOrttingborg , paa wor nå- 
dige Herris wegne, giOrer alle witterligt meth thette mith obne breff, 
ath jeg hafiPder wnth, lofiuit ock tilsagt myn kere Hosfm edele Niels- 
datter («tc}, om hwnmynDOOdh offaerlewendes worder, ath hwnskal 
nyde ock beholde i henness liffues tiid wthen alle affgifft qnit ock 
frii wthen alle myne Amingis giensegelse i noghen made, alle the 
gotz, som jeg hafiuer kOfft, sidhen jeg fick henner til myn Hnsstrw, 
som er sandholt, arweskoff meth alle tberis gotz ock rætte tillegelsse 
ock en myn gård liggendes i odenss i fyn, met then myn gord, 
som ieg kOffte i kOptnghaffh met alle tberis rette tilleggelse; ock 
tessligeste alle tbe gotz , som jeg her effter kOber, panther effther 
thenne dag, skal forser*« myn kere Hnsfm ock saa beholde, som foi^ 
Bcre£fuet staar. Dog met saa skel, at naar hwp dOddh ock affganghen 



friSTOBIBKB EFTEBBETNIKOEB OK ABBAHAMSTBUP. 47 

skolde skiftes efter Loven mellem hans og bendes Arvinger. 
De nysnævnte Slægtoinge hsengte med ham deres Segl under 
dette Brev. Saaledes var denne Sag lovlig atøort ved 
beseglet Brev og, som det synes, vare Billerne den Tid 
meget be^eftigede med at have deres Brevskaber og Ad- 
komster i Orden. I Begyndelsen af næste Sommer 1509 
lod nemlig saaledes Torbens Farbroder, Herr Steen Basse 
Bille, Kongen forela^ge de tvende ældre Breve an- 
gaaende Overeenskomsten mellem K. Christian den FOrste 
og hans Moder Fru Sidsel Lunge, — nemlig det, hvorved 
Billerne havde tilbagevundet en Deel af det Iver Axels6n 
fradømte Gods, og det, hvorved det sjellandske Landsthing 
senere havde forsikkret, at Overeenskomsten ikke havde 
▼leret paaanket fra nogen Side^, — og forlangte af begge 
en retsgyldig Vidisse, der ogsaa blev givet den tredivte 
Jmii 1509 fra Ej5benhavn, forseglet med K(»igens SigiUum 
ad cansas og paategnet tQ Vidnesbyrd af Rigets Canisler 
JOrgen Marsviin'. 

Den samme Vidisse eUer de Breve, den indeholdt, 
nt tillige Kongen en Forsikkring om Kronens Bet til 



er, Huk skulle same gotz skyStea ock jaffness henness arfifainge ock 
10706 arffning emellom, som thet seg b6r effter loffnen. Til witnea- 
bjrd henger jeg mit intsegel nethen for thette mit oboe breff met 
thesse gode mentz, som j^ ther til bedhet haffiier, som er her Hen- 
lick bnitssen ridder, HOfftzman paa tCmiDge, myn kere swager, hanss 
bilde HOfiizman paa skioldeness, Anderss bilde HOfftzman paa stege, 
npi kere broder, ath the ock henge theris intzegle met mit nethen 
for thette mit obne breff. Giffuet paa wOrtingborg lOffaerdagen nest 
for Pahne syndag, Aar effter Gndz byrd MD octavo. 

' Disse to Breye af 12 Decbr. 1469 og 26 Octbr. 1496 ere 
begge ovenfor S. 31—32 og 41—42 meddeelte. 

* Geheimearch. har den originale Vidisse paa Pergalfient, 
Otteret Uverdagen fOr Fme Dag visitationis , og hine to adldre 
firere ere, som sædvanlig, deri optagne in extenso, strax efter 
Istimationen. Derpaa tilfOies ved Slutningen: Giffuit, som forscr^ffuit 
ftOTy vnder wort Jntheglæ tUl sagher, Till vidnsshiprdj Jdrghen 
Konwin, Vfor elskelige rethskiekere. 



48 HISTORISKE EFTERRfeTNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 

Abrahamstrup, hvor han fremdeles gjerne besOgtc 
Torben Bille og Fru Edele lige indtil deres og hans Dod. 
der synes at være indtruffen i korte Mellemrum. Saaledes 
var han hos dem Sixti Martyrs Dag ^ 1510, da han fra 
Abrahamstrup skrev et lille Brev til Lehnsmanden 
paa KjSbenhavn, Esge Bille , hvem han befalede at sende 
Torben et Par Vogne, naar denne forlangte dem*. Men 
i Aaret 1512 synes baade Torben og Edele at være d5de. 
Han havde den femtende Juli dette Aar vaéret i Kj6ben- 
havn, hvor han, hans Broder Hans og deres Fætter Mester 
Torben Bille Steensen beseglede et nyt Mageskifte i Biller- 
nes Familie mellem Torbens Broder, den ovennævnte Anders 
Bille af Soholm paa den ene Side, og deres Fættere, Cants- 
ler Ove Bille, Erik, Esge og Mogens Bille, S5nner af Peder 
Bille til Svanholm, paa den anden*; men ti Dage derefter var 
Kong Hans selv paa Abrahamstrup, hvorfra han sendte 
et Brev til Esge Bille, som Lehnsmand paa ^jObenhavn^ 



' Altiiaa 6 April eller 6 Aagast, uvist hvilken af dem. 

* O ri g. p. Pap. i Kgl. Geh., (Dan. Saml. no. 10) forhen atrykt, 
Maledes lydende: 

Hanss, mct gndt> nåde Danmarckes, Snerges, Norges etc. kon- 
ning, hertag wdi slessniig, Holsten stormarn oc i Ditmerschen. Yor 
gunst tilffornn, wi bethe teg oe welæ, at tw schicker oss elsskelige 
torbern bildes, wor mand ob Radti, budt two wogenæ, nar thet 
leg ther om tibiiger, oc ladh thet engenluode. Beffallendes teg gnd. 
ScreiTnit pa wor gård abram strop Sanctj Sixti martiris dag. 
Aar etc. mdxo, vnder wort signete. Udskrift: Oss elsskelige Easgy 
Bild«, wor Embitiman pa KOpnnhafTnn. 

* Diplom, ms. Arch. R. Men dette Docnment Tcdkommer 
ikke Tidere Torben Billes Stilling paa Abrahamstrup. 

* Orig. p. Pap. i Geh. Arch. (Dan. Kong. Hist. Fase. 3) m. 
Lem. af Segl i rOdt Yox. Det lille Brey Ijder saaledes: 

Hanss mel gndi nåde Danmarckes, Sneriges, Norges etc. koningh, 
hertugh wdi slesiuig, i holstenu Stormaren oc ditmerskenn. Vor 
gunst tillfomn. Vii bethe teg oe relæ, at thw nw strax yfortOfTuedt 
skicker wor tienere Jeppe graffwere afistedt till hOgboren f5r8te her 
Cri^tienm, wor ki»re s6nn, Swa hann wisseligeon ær boss hannum 
wdi hellsingborg nw strax i morgenn atafften« Ock ladt thet Ingen- 



\ 



tilSTOBlAKB EFTXBBETNIKaBB OH ABBAHAMSTBfTP. 49 

Omtrent ved denne Tid maa udentvivl baade Torben Bille 
og Fra Edele være dOde, — hun maaskee efter en Bar- 
selseng. Det lod sig da ogsaa tænke, at Efterretningen 
om den Fare, hvori Edele svævede, netop havde bevaaget 
Kongen tiL at besOge hende; thi Kongen skal have været 
tilstede ved hendes DOdsleie og skal have beroliget hendes 
Samvittighed med de Ord: ^^del var Du i Livet, sddel 
est Du i Ddden" K Edele og Torben efterlode sig to 
nnge Ddttre, hvoraf den ene dOde tidlig, den anden, der 
bar Moderens Navn, bragte Sandholt ved Ægteskab til 
Jacob Hardenberg. 

Kongen besOgte Abrahamstrup endnu engang i 
dette Aar. Han skrev derfra den ellevte September 1512 
til Lange Urne, Electus i Boeskilde, hvem han opfordrede 
<al at frede en Skov i Hornsherred, Draabylund, som 
Kronen og Kirken sjnes at have besiddet i Fællig ^ At 



bmde. Befidendee teg gndh. Screffoit pa* wor gardt Abramøtrop 
aaacti Jaoobi apostoli dagh Aar etc. mdxij, Ynder wort signete. 
UdskriXt: Osa ellskelige Eske billde, wor embitzmann paa kiOpn^ 
baffim eller vnderfogethen ther samestedz i hans fravserelsæ. 

' Hvitfeld, YI. 202. Datteren vilde neppe i den Tid have faaet 
Moderens Nam, medmindre Moderen var dOd, !<5r hnn blev dObt. 

* Diplom, ms. A R. ex orig. chart, in Arch. Canc. Dan., det 
sidste Yidnesbyrd om Kong Hans's Ophold paa Abrahamstmp: 

Johannes Dei gracia Dacie, Snecie, Nomegie, Sclaaomm Qotho- 
nunqne Bex, Dnx Slesnigiensis , Holsatie, Stormarie ae Ditmercie, 
Comes in Olldenborgh etc. Premisso nostro sincero fanore. Ki$bn 
H«re Electns, Wiider, at wii haffne ladet lywsæ wdj friidt oc heg- 
aetb en Lnndh, som kalidis Drobj* lundh, wdi hwilcken I oc Kirken 
sknQe baffne lodt oc deell, oc ær oss nw till vithendes wordet, ath 
ctbers oc Kirkens thieneré ey velæ hoUde then wdi friidt, men veUe 
then saare oc vplicbteligen forhng^e. Bethe wii ether ther fore 
kimiigen, ati vebe met thet fSrst« giffne oss tilkende, om I vaUs 
lade same lnndh hollde wdi friidh eller ej. Oc hwar I then wdi 
friidt hollde lade velæ, thaa velæ wii thet swa beskike, at ethers 
oc Kirkens thieneré skulle fange her aff skowgen i herrethet, hwsss 
wedt oc trcdt thee till redelighedt behoff haffne. Welæ I thet oc 
185S. (4) 



50 HlfilTOBISEB EFTERBETNINOSB OM ABBAHAHSTRlTl*. 

Torben Bille ikke nævnes ved denne Leilighed, tarde atter 
være et Vidnesbyrd om, at han da var dOd, eftersom 
Kongen personlig tog sig af Lehnsmandens Pligter. Kong 
Hans kande ikke mere finde sine kjære Venner paa Ab ra- 
hamstrup. I Begyndelsen af det næste Aar, den tyvende 
Februcu- 1518, samledes han med dem i det andet Liv. 

9. Kong Christian den Anden fandt ved sin Thron- 
bestigelse ikke Abrahamstrup bortforlehnet til nogen 
dansk Adelsmand, og han selv satte ingensinde nogen 
Lehnsmand ^ paa denne Gaard. Han lod den derimod 
gjennem hele sin Begjering bestyre ved en Foged, den 
samme Peder MortenssOn, der havde staaet i Torben Billes 
Tjeneste, og denne Foged aflagde aarligt sit Regnskab 
nmiddelbart for Kongen eller for Dronning Elisabeth. Det 
synes nemlig, som om Dronningen idetmindste for nogen 
Tid har havt Abrahamstrup i Besiddelse, være sig 
som Livgeding eller som Pant; men i ethvert Tilfælde 
stod dette Lehn dog ogsaa da i det Hele til Kongens 
Baadighed, slg6ndt hun befindes etsteds at have kaldt 
Abrahamstrup sin Gaard. 

Peder MortenssOn havde efter Torben BOles D6d af- 
lagt Begnskab for hans Broder Herr Hans Bille til Egede 
som BroderdOttrenes Formynder, og ved denne Leilighed 
beholdt tilgode i Boet eethundrede og halvtredsindstyve 
Mark Danske, som han paa Torbens Vegne havde ad- 



icke lade swa skee, thaa [yelæ] wii oc lade brage same lundh oc 
hugge ther wdi, Swa tb er snarligen skall bliffae ænde paa. In 
christo Talete. Ex curia nostra Abrainstrop, sabato infra octaaas na- 
tiritatis marie. Anno etc. MDXII. Nostro sub signeto. Udskrift: 

Renerendo in Christo Patri Dno Ecclesie Boschil- 

densis Electo. 

^ Hvitfeld, VII. 298, nøTner rigtignok en „Lehnsmand" der; 
men Benævnelserne brages ofte iflsng, og det Til nedenfor sees, 
at der riatnok menes en Foged. 



HISTORISKE EFTERRETNIKGBB OM ABRAH AMSTRUP. 51 

lagt^. Efterat Kong Hans havde overtaget Lehnet og i Sep- 
tember 1512 selv været paa Gaarden, havde han fra Mik* 
kelsdagstid af' samme Aar fremdeles betroet Peder Mor- 
teii886n Bestyrelsen, og Kong Christian den Anden gjorde 
deri ingen Forandring. Han lod Peder MortenssOn ikke 
alme beholde Tjenesten som Kronens Foged paa Abra- 
hamstrup, men han bekræftede ham ogsaa den sjette 
Juli 1513 i Forlehningen med Sanct J5rgens Hospital 
udenfor Nestved, saaledes som den afdOde Konge havde 
lovet ham dette, naar han derom kande komme overeens 
med Niels BoessOn, der havde det i Besiddelse ^ Peder 
Mortenssdn havde ligeledes Hospitalet udenfor Vordingborg 
i Forlehning \ og med Besiddelsen af saadanne Sanct JOr- 
gensgaarde fulgte betydelige Forpligtelser og Afgifter tQ 
de Fattige og Kirken; men han var udentvivl en dygtig 
Godsbestyrer, der forstod at udbringe saameget af Land- 
eiendomme, at han kunde svare, hvad han skulde, og be- 
holde Noget tilovers for sig selv. Abrahamstrup med 
dets anseeb'ge Tilliggende af Jorder var derfor en passende 
Virksomhed for ham, og han erlagde til rette Tid de ham 
paahvilende Afgifter dera£ Kort efter Maidag 1514 gjorde 
han Kongen det f&rste Regnskab over, hvad han i de to 
Aar havde ^modtaget, udgivet og sendt til EgObenhavn af 
Penge eller Levnetsmidler fra Abrahamstrup Gaard 
og Lehn^, hvad han havde i Behold af Fødemidler paa 

^ Dette siges ndtrykkeligt i det nedenfor, S. 52—58, Not. 3, anfSrte 
Hans Billes Brev af 10 Juni 1518. 

« Christ. IL aab.Br. f. Sjel. (Orig. i Geh. Arch. Tom. II. 
A. fol. 6) har i Brevet af 17 Mai 1514 ganske tydeligt: fran sancii 
micAels dag aar etc. mdxij, ligesom ogsaa samme Brev ndtiykkelig 
siger, at han da havde havt Lehnet i to Aar. Hos Suhm 8. 119 
er altsaa mdxiij en Trjkfeil. 

* Suhms Saml. U. 1. S. 109—110. 

* Sammest. S. 148. 

' Penninge, fytaiia ae dit andet, han vpberet, vdgiffuet oe tit 1 1 
h9penha//n forsendt hcffwr aff ahramstrcpå gord oc Uen**, Anf. 

(4-) 



52 HISTORIflKB EFTSBHETNIKGBB OH ABRAHAlC6TBirP. 

Graarden og hvad der endnu var tilbage at indkræye, og 
han fik derefter den syttende Mai Kongens Quittants. I 
Efteraaret 1516 oyerlod Peder Mortenssto med Kongens 
Tilladelse sin Forlehning St JOrgensgaard ved Vording- 
borg til en Borger i denne Bj, Hans Skriver^, men han 
beholdt sine andre Forlehninger og aflagde altid sit gode 
Regnskab; saaledes igjen fra Paaske 1516 til Paaske 1517, 
hvorfor han den anden August 1517 modtog en kongelig 
Quittants for samme, der tillige indeholdt en Fortegnelse 
over, hvad han havde tUbage til Gaardens Underholdning« 
Deriblandt var ogsaa et for dette Lehn eiendommeligt 
Produkt, nemlig Marsviinsflesk ^. Idet fblgendeAar 1518 
fik Peder MortenssOn for de hundrede og halvtredsindstyve 
Mark, som han havde tilgode i Torben Billes Bo, en 
Skyldner i Kongen selv. Da nemlig Christian den Anden 
i dette Foraar afkjObte Boets Lawaerge, Herr Haas Bille, 
LandeslOv VeirmOUe i Draaby Sogn, der stod Peder Mor- 
tenssOn til Sikkerhed for hans Tilgodehavende, saa over- 
drog Hans Bille KjObesummen, de hundrede og halvtred- 
aindslyve Mark, til denne '^, og udstedede derfor den tiende 



St. S. 119. Abrahamstrap blev saaledes bragt som en Slags Lade- 
gaard, hvorfra KjObenhavns Slot forsynedes. Det var en Grund til 
at beholde det umiddelbart og lade det bestyre af en Foged. 

^ Suhms Saml. IL 1. S 148. Kongens Brev til Hans Skriver 
er udstedet i Vordingborg, die beate Cecilie, d. e. den 22 Kovember. 

* Smsteds S. 156: ityVt sider marswinfle$k. Om Mar- 
sviinsfangsten ved Abrahamstrap Lehn i det forrige (femtende) Aap* 
hundrede, see ovenf. S. 37. I Aaret 1529, da Prioren af Antvort- 
skov overdrog Herr Mogens Bille af Svanholm noget Klosteret i 
Horasherred tilhOrende Gods mod forskjellige Ydelser deraf, nævnes 
blandt disse atter: fire Marsviin hvert Aar af det Marsviinssætte, som 
Klosteret der havde. (O rig. i Geh. Arch. af 25 Marts 1529). 

• Orig. p. Perg. i Geh. Arch., SkjOder no. 9, med de to 
fSrste Segl, hidtil utrykt, saaledes lydende: 

lek hans bille ridder, torbera billes b6ras laffwe wærye, g^r 
wittherlioth oc kendes, thet jeg pone myne brodhers bOms wegne 



mSTOBiaKX BFTSSBETNINaBB OM AB&iUiAMSTBUP. 58 

Juni 1518 i EjObenhavn et Brev, som hans Feettere, Ma- 
l^iøter Ove Bille, Kongens Cantsler, og Mogens Bille, 
Kongens Hofsinde, bekræftede med deres Segl. Ved Op- 
gjOrelsen af sit Begnskab for Abrahams trnp havde 
Peder Mortenssdn en passende Leilighed til at feuie sine 
Penge, og Sagen blev rimeligviis bragt tilende mellem 
dem, da Kongen den anden Februar 1519 gav Quittants 
paa hans Begnskab for de i Lehnet indtil Paaske forrige 
Aar indkrævede Udbuds-Penge ^. 

Dronning Elisabeths Ophold paa Abrahamstrup 
lader sig bestemt paavise i Aaret 1520. Da skrev hun 
nemlig derfra den syvogtyvende Angust til Lehnsmanden 
paa Hagenskov, Esge Bille, og befBdede ham at sende tQ 
København en Deel Malt (^ EjOd, som Kongen behøvede. 



biffirer iolth, skOth oc affhenth oe met thette myt opne breff selyer, 
ikAder oe a£fhender fran torbern billes b6ni oc theres arffwinge til 
bojboren filnie oc hems, her Cristiem met gwdi nåde danmarka 
Borgaa konning etc. myn kæreste nådige berr«, en wedermOlle, son 
itaar wdhenfor landerslAflF wti bornsbæret i droby sogben met altb 
benaes tilbAring til ewerddig eyæ, wndheitagbet then jordb oc grwnd, 
Nm for^e mOlle star wppaa, som h^^rer myn faderbroder per billes 
b5m til, for hiwilken forde mOlle wor kæreste nådige berræ baifiier 
tilsagtb hans nådes foghet pone abbramstrop, per mortbensOn, bal£F- 
aadbet bnndret marck danske penninger. thesse for^* ij^ marek skal 
forte per morthensOn sel£f bebolle wti tben gield, som jek bleif han- 
Bom skildig pone torbenis bOms wegne, tber ban giorde mek regben- 
skab e£fter theres fader for tbet, han baffde wdlacth pone torberas 
wegne, mere en ban haffde wppeboret, tben stwndb ban wor hans 
((^bet. Til ydermere witnesbyrd tha bengher jek myt incegle ned- 
hea for thette mytb opne breff,« tilbedhendes welbyrdig mand mester 
sffwe bille, myn kæreste nådige herres canzeler, oc mons bille, hans 
aades hoifyndll, ath the besegle met mek. Giffuet wti KObenha£fai 
torsdagen nest efflter gwdz legoms dag, Anno Dni mdzTiiio. 

* 8nbms Saml. II. 1. S. 178. Saarel denne som de f&lgende 
Qnitteringer tale ikke om Lehnets ordentlige Indtægter, hvoraf 
Dsaskee knnde slnttes, at det allerede dengang yar overdraget Dron- 
amgen, medens Peder Mortenssen iOvrigt beholdt de Forretninger, 
iom TCdkom Kongen. 



54 HISTORISES SFTEBBÆTXIKOEB OU ABRAHAMSTRITP. 

formodentlig under hans Togter paa Sverrig. I dette 
Brev kalder han Abrahamstrup udtrykkelig : vor Gaard ^. 
Ogsaa i den følgende Maaned opholdt hun sig i Kongens 
Fraværelse paa Abrahamstrup og sendte derfra den 
tyvende September 1520 en Skrivelse til Domcapitlet i 
Viborg, som hun anmodede om at vælge Kongens Secretair 
Domprovsten, Mester Jdrgen Friis, til Bisp i den afd6de 
Erik Kaas's Sted, og foreløbig at overgive BispedOmmet 
til hans Broder, Domcantoren Mester Niels Friis, indtil 
han selv kom tilbage fra Kongen^. Jdrgen Friis blev da 
ogsaa virkelig valgt til Biskop i Viborg, og er bekendt 
nok i Reformadonshistorien. 

Hvem Dronningen, hvis hun, som det synes, i disse 
Aar har besiddet Abrahamstrup, benyttede som Foged^ 
er hidtil ikke be^jendt Det synes ikke urimeligt, at ogsaa 
hun kunde have betroet Bestyrelsen til den samme Feder 



^ 6eh. Arch., Dan. Saml. no. 601, bevarer Dronningens hidtil 
utrykte Brev: 

Elisabet, met gndtzs Nadhe Danmarckes, Norges, Wendes æ 
Oottes Drottningh, jndboren hertuginde vtj Osterrige, Bnrgnnden etc., 
hertuginde Ttj Slesuigh etc. Wor gnnst tilfome, widt, at hOgboren 
fnrste wor Kære nådige herre oc hosbonde haffner nw schriffdit oc 
giffuit oss till kende mett oss elskelige Juncker thomes, wor capteyne 
paa en wor kraffnele, at hans nådes hOgmectigheidt haffner stor 
Bryst, paa maltt oc paa ki6dt. thij bede wij teg oc endeligen wille, 
attw nw strax selff altingest retter teg effther at skicke oss hidtiill 
KOpnehaffn xij tr. malt, xij pund wtj hner lest, oc vj lesthtr saltett 
kiOdt, thett som vell fomorett er. wij vijlle lade betale tig ther tiill 
gode rede, szo tw oss tacke skaltt. oc fly thett saa, atthet wfortOffoit 
fremkommer, szo frempt attw ey wiltt stande oss ther tiill rette fore, 
thij wij forladte oss ther tiill oc tw wist, at oss oc rigit ther stor 
mackt paa ligger, thi ladt thett engelunde wnder wort hylleste oc 
nåde. Scriffnitt paa wor gordt Abramstroppe, mandagen nest 
effther Bartholomej anno etc Mdzx, wnder wortt signeto. Ud- 
skrift: Oss elskelige Esky Biilde, wor embitzman paa wortt Slott 
Hagenskouff. 

* Ursin, Stiftsst. Viborg, S. 188 Not 4, efter den i Bispe- 
archivet bevarede Original. 



HI8TOBI8XE EFTEBRBTKIKOSR OM ABRAHAM8TBUP. 55 

MortenssOn, da han fremdeles havde Kongens Interesser i 
denne Egn at varetage^; men Regn^abet for Gaardens 
og Lehnets ordentlige Indtægter og Udgifter vilde i saa 
Tilfelde være at aflægge for hende, og man finder heller 
ikke fra denne Tid nogen af Kongen udstedet Quittants 
derfor saaledes som tidligere. At Kongen dog ogsaa i 
sine sidste Aar har ndstrakt sin Indflydelse over Abra- 
hamstrap, er baade sandsynligt if&lge hans Character og 
bliver ndtrykkkelig antydet i samtidige Beretninger. Abra- 
hamstrap skal have været Skuepladsen for een af de 
Voldshandlinger, som med Rette eUer Urette tillægges 
ham. £n Klage eller Beskyldning, der blev fremsat i 
Opsigelses-Manifestet', gik nemlig ud paa, at Overste Ha^ 
derstorff (Heiderstorff ?) af Lånte Franken, der af Landse- 
kofl^ene i Stokholm var sendt til KjObenhavn for at 
fordre deres tilgodehavende Sold, skulde af Fogeden i EjO- 
benhavn være bleven henviist til Abraham s trup under 
det Foregivende, at han der vflde træffe Kongen, men at 
Haderstorff derefter paa Abrahamstrup skulde være 
blevMi fængslet af Lehnsmanden sammesteds og hemme- 
ligen myrdet tilligemed sin Ledsager eller Tjener. Saa^ 
ledes lyder Beskyldningen, og dersom den er grundet, 
maatte den vel henføres til Aarene 1520 eller 1521.; men 
de n ær mere Omstændigheder derved ere ubelgendte. Imid- 
lertid paaviiste man dog endnu over halvtredie hundrede 



* Dette fremgsaer af den strax nedenfor, S. 66, anf&rte Quittants 
■f 23 Juni 152S. 

* Hvitfeld, VII. SS1— 296, giTer det Hele paa Dansk, og deri 
S. 292 om Haderstorffs Mord; men han anfDrer ingen Datnm. Lu- 
detrig, Reliqu. mss. Tom. Y. 315 fgg., har det paa Latin, med 
Datering: „Roschild terre maritime an, p. nat. Chr. MDXXIIL 
Aaret er vivt rigtigt, men Dagen mangler, da det besynderlige Ud- 
tryk, .^terre maritime", vel blot er en Oyereættelse af ..SJeUand'*. 



56 HISTORISKE EFTSKBETNINGSB OM ABBAHAMSTBUP. 

Aar senere det Yaarelse paa Abrahams trup, hvori 
h£m Mbgjeming iftlge Sagnet sknlde Taare ndOvet^. 

En Lehnsmand paa Abrahamstrnp omtales ved 
denne Leilighed, men han navngiTes ikke, og det kan alt- 
saa viere nvist, om der sigtes til Peder Mortenssto eller 
til en anden. Derimod er det vist, at Peder MortenssOn 
i Aaret 1522 var Foged paa Gaarden, være sig na i 
Kongens eller i Dronningens Tjeneste, og paa Kongens 
Vegne modtog den af Hornsherred bevilgede eller ud- 
skrevne Lande]\jælp; thi St. Hans Aften 1522 fik han 
Kongens Quittants for rigtig aflagt Regnskab, saa at han 
intet var bleven Kongen skyldig*. Den næste Begnskabs- 
dag fsndt ikke mere Christian den Anden paa Danmarks 
Throne. Han forlod KjObenhavns Bhed den trettende 
Aprfl 1528*. 

10. Omtrent sex Uger deref^, Dagen efter Trini- 
tatis Sdndag, den fbrste Juni 1528, landede Frederik den 
FOrste ved KorsOr^, hvor straz flere danske Maond, for- 
ladte af deres retmæssige Konge og Herre, modtoge og 
sluttede sig til den, der skulde blive hans Efterfølger. 
Iblandt dem var ogsaa Oluf Nielsen Rosenkrands til YallOe, 
Søn af den afdOde Hofimester Herr Niels £riks5n til Bjdm- 
holm og Fru Birgitte Olu&datter (Thott) af YallOe. Han 
besad Koldinghuus som Pantelehn for totusinde ethundrede 

i 



> W«ndall, I. 7, vil (1783) endog vide, at dette V«reUe den- 
gang og længe efter var Borgerstue, hvorom der intet staaer i liigs- 
raadets ovennævnte Manifest. Hvortil det i hans Tid bragtes, siger 
han ikke. 

* C h rist. II. aab. B. hos Suhm n. 1.800, hvor Overskriften er : 
Peder morthenezGn, foget paa abranutorpp. 

* Allen, de reb. Chr. II. exs. p. 7— -S NoL Mandagen 
efter Quaeimodogeniti. t 

* Hvitfeld, Vin. 39. 



ØISTOftlSKK EFTERBEtKIHGSR Olf ABRAHAMSTRVP. 57 

Og t5 Mtfk^; lum bayda staacit i megen Anseelse hos 
Ckristiaii den Anden og havde lige til det ndete yøret 
bee^eftiget med at m«gle Forlig aidlem denne og Oprø- 
rerne i NOrrejylland *. Men na i KorsOr erklerede..liaQ 
flig etrax for Frederik den FOrste og blev hane Mand og 
Raad. Saadan Tjeneste maatte betales, og Olnf Nielsen 
kastede Oiet paa Abrahamstrnp Lehn, der ved Kon- 
gens og Dronningens Fhigt yar bleret ledigt Han for- 
lOmte beller intet Oieblik. SelTSamme ftrste Juni* lod 
han sig ikke alene forsikkre sit Pantelebn KoldingbiMS, 
men han lod sig derhos for den samme tilgodehavende 
Snm pantsætte for Livstid ogsaa Abrahams trup Gaard 
og Lehn. * Frederik den FOrstes Brev, udstedet fra Korsør 
Handag efter Trefoldigheds SOndag, fornyede altsaa Pant- 
sættelsen af Koldinghuus, og overlod ham tillige for tro 
og villig Tjeneste, han havde viist og herefter vise skulde, 
Abrabamstmp Lehn ned al kongelig Bente og Bet- 



* Nye Saml. L 164—65. S8S, i Forord, o. oåb. B. f. Jylltfid, 
Tiaer, at ban baTde faaet dette Pant i Aaret 1517, ligesom haai 
Fader liaTde bart det, naflOst i 10 Aar, og derefter indtil det bier 
indløst, samt at ban i Aaret 1518 barde indbetalt Udbadspenge af 
Léhnet. 

* Bebrmann, I. 346. 

* Begist. o. a. L. Tom. ELI. fol. 196-*97 bar det i Sors6r af 
Kong Frederik adstedede Brev, brorred Abrabamstmps Skjøbne 
QBtrent i en Ifenneakealder blev bestemt: 

Vil fibrederieh met Gutzs Kaade etc. 06re alle vittberligt, at vii 
aff reets Ttttberlig giaUdt plectiig ere oss elskelige Olnff Kiels- 
ssenn till VallAO, Wor mandt oeb raadt, two twssindt two bwndret 
mareb t marcb myndne. Som baadt nw baffaede vortt od Kronens 
Slott fore, KoUding oeb KoUding leenn, vdi pantt, £for bwilcke ^ ij^ 
V raarck mjndne Oeb sammeledis fore troe oek Tillig thiennSøtte, 
baadt oes och riiget ber till bewiist bafiaer oeb ber efftbcr trotigen 
gOre maa oeb scball, baffae Tii yntt oeb tillpantt satt oeb met tbette 
▼ortt opne breff vnde oeb tillpantt settbe hannum oeb banss arff- 
wioge Tor oeb kronens gaardt Abbrnm s troppe oeb abbramstmppe 



58 HI8TORI8KE EFTERRETNINGER OM ABBAHAM8TRUP, 

tighed som et frit brugeligt Pant for hans Livstid og for 
hfms Arvinger efter ham, indtil hiin Gjæld blev betalt. 
Derimod betingede Kongen sig, at han skolde stille otte 
væbnede Mænd med Hest til 'Erigstjenesten, underholde 
Kongen og hans FOlge en Nat med Ol, Mad og Heste- 
foder, naar denne personlig kom dertil, holde Gaarden i 
god Stand, ikke forurette dens Tjenere, ikke forhugge 
dens Skove og tilbagelevere den med alt det Boskab, 
hvormed den var modtaget, naar den engang fra hans 
Arvinger blev indlGst. 



leenn met aldt szin rette tilligellsse, Koninglig rentte och rettighedt, 
YOtt och ti#rtt, inthet vndertoget vdi nogre maade, afet haffue, nyde, 
brage och behoUde for eth friitt brugeligt pantt hanss liifTstiidt wdt 
TafflOstt och sidenn, saa lenge thet bliffoer hanss arffvringe afflOstt 
a£f 088 eller vore 'efftherkomere, konninger vdi danmarck, for foi«* 
ijm ijc y marck mynde, Som forscreffnit staar, Daag met saa skell, 
hanndt och hanss arffwinge senile hollde oss och riigett tiU thien- 
nistte Otte veUfferdiige karlle met hest och hamsk till lanndt och 
yanndt, Naar vii eller vore efftherkomere, konningere vdi danmarck 
hannnm eller hanss arffwinge ther om tillsziigenndis vorde, Och 
hoUe oss och vortt daglige faalch en natt met Oli, madt och hesttefoder, 
Naar vii perszonelig ther fram dragenndis vorde, Och ther met were 
qwiitt och frii for alldt ytthermere kongelige tynge, Och Bygge, for- 
bedre och vti gode maade hollde forne gaardt, Och ey vforrette eller 
vforreette lade tienneren, ther til lige, Och ey forhngge eller forhngge 
lade the skowe, ther tillige, till vplectt. Och hnes handt paa forne gaardt 
anamroendisvorder affboe, boscafif, dyner, hoffwet dyner, Sengekleder, 
lagenn, dnghe, handtkleder, gryder, kander och bryggerede, hwadtsom- 
hellstt ther findis, senile hanss arffwinge yde ther, Naar vii eller vore 
efftherkomere, konninger vdi Danmarck, foro« gaardt och leenn igeenn 
lOszendis vorde, Yndertagct Oxne, kOer, fee, qweeg, geder, och lefFnendis 
vaere. Thi Bede vii och biwde ether alle vore och kronenns bOnder 
Och tiennere, Som bygge och boe vdi for«« abbestmppe leenn, ati her 
eSiber vere foro« Oluff nielsszen Och hanss arffwinge hOriige oc liwdig«, 
Giffuendos och gOrendes thennnm till gode reede ethers aarlige landt- 
gillde BkaU, sageffalldt, tiennistte och alldt andenn rettighedt, Som i oss 
och kronenn plectiige ere aarligenn vdt attgiffne och Ingenn andenn, 
saa lenge handt eller hanss arffwinge forM gaardt och leenn afF oss 



HISTORISKE EFTERBETKINOER OM ABRAHAM8TRUP. 59 

Herr Oluf Nielsen besad derefter Abrahamstmp 
i meer end toogtyre Aar ^ nnder denne og den følgende 
Regjering ligetil sin DOd, og indtog en anseelig Plads 
hos K. Frederik den Fdrste. Det var ham, der under 
en Samtale i Mester Knud Yalkendorfs Gaard bevægede 
Statholderen paa JG^dbenhavn, Henrik GiOe, til at overgive 
Staden \ Hans Ovrige For^enester er det her ikke Stedet 
at omtale; men Kongen havde stor Tillid til ham, ud- 
nævnte ham efter sit Raads Onske til Hofmester for sin 
anden SOn Hertug Hans, og gav ham endnu otte Dage 
for sin Jy^å * under Opholdet paa Gottorp den anden 



eller yore eÆFtherkomere, konninger vdi Daninarck, Tdi pantt hafiføer, 
Som forscreffuit staar. Cam Jnhibitione solita. Giffait Tdi TOr kOp- 
stadt kaarss Odr, Mandagen nest effther the hellige trindtfolldighetzs 
Sdndag, Aar etc. Mdxxiii rander vortt Signet. (Relator her Mo- 
gens gfiye.) 

'Nye D. Mag. VI. 278, i Registret over de Lehn, der laae 
tfl Kongens Fadebur, optaget netop i Aaret 1523, har ogsaa: Abranu- 
trup haffuer Oluff NieUsen i pant. 

< Hvitfeld, ym. 48 fgg. — Han bier Ridder 1524, og fik 
den 3 Jnli 1526 (Regist. p. a. L. Tom. III. fol. 232) Pantebrev 
paa Holmegaard og Holmslehn for 700 Mark i danske Hvider og 
dobbelte Skilling, som K. Christian lod mOnte, og 120 rhinske Gylden 
i Gold, samt '157 Lod SOIy, som han laante Frederik I , da han laa 
for KjObenhavn, 1523 Onsdagen n«st efter vor Fme Dag Nativi- 
tiuis (d.e.den9Septbr.); ligeledes 100 TAgtige rhinske Gylden i Gnid 
og 100 Mark danske Penge, da Kongens Krigsfolk laae i SjelUnd, 
Aar 1524 LOyerdagen næstefter Paaske. Han fik den 15 Jnli 152S 
(Regist. o. a. L. Tom. III. fol. 243) af Kongen SkjOde paa Kro- 
nens Part i en Bondegaard i Bieyerskoy Herred, kaldet Raariis, 
1 hvilken Gaard han ogsaa selv havde Part og havde tilkj5bt sig 
den Part, som en Bonde deri havde. 

' Orig. p. Perg. i Geh. Arch. (Abrahamstr. no. 6), hidtil 
utrykt, saaledes lydende: 

Wij Frederich met gndts naade Danmareks, Wendis och Oottis 
Koningh, Vdnaldt koningh tiil Norge, Hertng vdj Slessnigb, Holstenn 
Stormemn och Pitmerskenn, Greffwe vdj Oldenborgh och Delmen- 
horsth, GOre alle wittheriigt, ath w^ aff wor sOnnerligh gnnsth ooh 



60 HIBT0BI8KE KFTSBRETNIlfOBB OM ABBAHAICSTBUP. 

April 1588 et fornyet Pantebrey paa Abraham«trnp 
Oaard og Lehn og alt det Pantegods af Eroaen, 8om 
han desforuden havde i Besiddelse. 



nåde, isa och fore troskab oeh wOligh denetthe, iom obb ebk* Her 
Oluff Botenknndtfl Bidder, wor mand, tro Raad oeh hogborane for- 
fthis Hertug Hanssis, wor kere S6ns Hoffmesther, oss- och Biigit her 
tiill giordt och beoisdt haffner och her effther troligenn giere och be- 
nise maa och skall, haffwe yndt och tilladit och met thette wortt 
obne breff Vndtne och tillade, ath hånd maa och skall hafine, nyde, 
bruge och beholde thesse efftherschreffhne wore och kronens Umq 
gaarde ochgodts, Abramstorp gaard ochlæen, Holmgaardh, Holm 
mOlle och aldt Wallore by och fæm gaardhe Ydj assendmp och two 
gaarde vdj AasOwe, som Jes pA*szOn och mats perszOn Tdj boo Vdj Sie- 
landh liggendis, som hånd aff oss och kronen Vdj pantt haffwer, met 
aldt wor koninglige rentte och rettighedt, ingtet Vndertaget, effther 
the panttebreifs lydelse, som hånd ther paa hafiher, YafflOsdt aff om 
och wore effitherkonmiere, konninger Tdj Danmarck, Tdj hans liiÆGi 
tiid och saa lengee hannd leffweir, Dog saa ath hånd schall bygge 
och forbedre for«* wore och kronens gaarde Och hoUe for^« 
mOUe welferdigh met bygningh, demningh och ald andhenn tilbehe- 
ringh, Och schall hannd holde for^« godts wiid heffdt och magt och 
tienemae, ther paa boo, wiid Lagh, skéU och rett oeh ey tSttsMie, at the 
TftMrrettis Tcy noger maade« Och nar for«« oss elsk* her Olnff Rosen- 
krandts Ridder efe. d6der och afigaageun er, tbaa mwe odi sknUe haans 
arffmnghe e^her hannnm Kydhe, brage och beholde for«« wore oeh 
kronens L«en, gaardhe, melle och godts fore it friidt bntgeligt pantt 
effther for«« panttebreifs lydeisse tiiU saalenge, ath thet worder theo- 
nom ighen afnSct aff ost eller wore efilherkommere , koniager t^J 
Danmarck, fore saadann swm gnldt oeh penninghe, som ioi^ oss 
elsk* her Olnif Bosenkrandts Bidder thet n« fore t^j pantt haffaer. 
Oeh naar thet saa aff oss eller aff wore efftherkommere, konninger 
i Danmarck, aff foi«* ost elsk* Her Ohiff Rotenkimndts Bidderes 
arfhdnge ighen 16sdt er, thaa skulle forM wore och kronens Iflsenif, 
gaarde, mOlle och godu ighenn khomme till oss, wore efftherkommere, 
koninger Tdj Danmarck, och kronen Tden aldt hinder och gensigelsse 
i alle maade. Thij forbinde Wij Alle, ehno the helst »re eller vere 
kvnde, serdelis wore Embitsmennd oeh alle andre, for«« oat elsk« 
her Olnff Bosenkrandts Riddm-e, wor mand Raad ete., och hans arff- 
ninge her emodh paa for«« wore och kronens Issen, gaarde, mAlle oeh 
god« alhiadie, hindre lade, mOd«, platae, Tange éUer Tdj noger maads, 



tnSTOKISKB BrrEBRETNiNOBK OH ABKAflAKSTKUP. 61 

I den nrofige Tid efter Kong Frederiks DM beva* 
rede han sin Troskab mod dennes Slægt Han rmt da 
BeAdingsaiand paa Nyborg og havde Hertag Hans hos 
ag. Saasnart han i Aaret 1584 er&rede, at ^iflrbenhavn 
▼ir fiddea i Lybekkemes Hesnder, Ibrkliedte han den 
Mge Hertog, sig selv og nogle Be^enie som Bdnder, gik 
saaledes vd af Byen og naaede lykkelig otof til Als, 
hvor han afleverede sin Myndling til Ditlev Brokdorff, Slots- 
herre paa Sønderborg, Peder Svave og andre KoBgdinsets 
troe Mænd, og veoåte derpaa tilbage til Nyborg, som han 
itræbte at sætte i god Forsvarstand ^ 

11. Under den nye Tingenes Orden, der indtraadte. 
æsd Kong Christian den Tredié, erhvervede Kronen det 
taseehge Bispegods i Hornsherred; men nogen be^elig 
Tiivttxt derved erholdt Abrahamstrnp Lehn i ethvert 
Fald ikke, eftersom det biskoppelige Lehn SelsOe vedblev 
tt være et eget Lehn, nu af Kronen'. Abrahamstrnp 
Lehn larblev £pemdeles hos Herr Olof Bosenkrands, saa* 
benge han levede, som ham tilsagt var; derefter erholdt 



Aire end thet blilTuer thennom ighen effther for>« her Oloff Rosen- 
krudts dOd och affgangh affldsdt, forfang at giOre. Ynder wortt 
bjUeste och nåde. Giffhit paa wort Slott Gottorp, Otthensdag nest 
effther Søndagen Jndica, Aar etc. mdxxxiijo Ynder wort Signete. de 
mandato proprio regie maiestatis, Casseret (skaaren) Orig. paa Ferg. 
nedb«ngende fiegL Det samme Brev findes ogsaa i Register p. a. L. 
Tom. ni. fol. 264 og Tom. lY. fol. 118b, hvor den i Originalen 
ndfbrlig gime Inhibition er udeladt, og de sidste Ord udtrykte med 
tot sadranlig« Formel: Dominus Rex per te. 

^ Nic. Cragii Annal. lib. Lp. 50, og udførligere hos H vi tf el d, 
H. H2b~H8, hvem Hbffm. Dan. Ad. II. 89 fOlger. 

* Niete Yineentsen Lunge (f 1569), der havde vrnnH Bitpeas 
I^lnsmand paa SelsO, hier nu Kongens. 8iden (155S) fik Herluf 
Skave det i Pant af Kronen, og i K. Christian IIIs sidste Aar hier 
det ved Mageskifte afhssndet til Andreas Barbf. Jvfr. Dan. Mag« 
T. R, in. 988. 



62 HISTO&ISKS SPTSRRETNINOER Olff ABRAHAMSTRUP. 

fOrst Peder Godske og saa Povel Hvitfeld denne For- 
lehning. 

Herr Oluf Bosenkrands havde tidligere li6rt til Be- 
formationens Modfitandere ^ , og hans Lehn var, som det 
synes, af det patholske Partie bleven betragtet som et 
sikkert Gjemmested for Sager, som det satte Priis paa. 
En mærkelig papistisk Krdnnike, forfattet netop under 
den heftigste Kamp mellem det Gamle og det Nye, efter 
Nogles Mening af den i Reformationens Tidsalder saa 
belg endte Povel Eliesen, var bleven indmuret, maaskee af 
en ivrig catholsk Sognepræst, i Skiby Eirke^, hvor den 
meer end et Aarhundrede efter ved et Tilfielde blev op- 
.daget og bragt for Lyset. Men Oluf Bosenkrands slut- 
tede^ sig nu til Christian den Tredies Sag, ydede denne 
væsentlige Tjenester, antog Reformationen, nOd hyppigt 
kongelige Gunstbeviisninger ' og bevarede sin Anseelse 
og Indflydelse som Medlem af Rigsraadet ligetil sin Ddd, 
som indtraf paa hans Gaard Valide den niende November 
1545. Den fOlgende Dag blev han begravet i YallOebyes 



* Hoffman, Dan. Ad. IL 89. Det var efter Biskoppernes 
Onske, at han var bleven ndnævnt til Hert. Hans's Hofmester. 

* De^fter kaldet Chroni con Skibyense. Den egentlige gamle 
Recension gaaer til Aaret 1534; senere er den af en anden Forfatter 
fortsat til 1556, og Langebeks Udg. (S. R. D. IL 554 sqq.) er dannet 
af begge. 

* Begist. o. a. L. Tom. IV fol. 122, 142, 144, 182 giver os 
Exempler derpaa: d. 29Janil537 fik han Livsbrev paa en Cannike- 
gaard i Kj6henhavn, som JOrgen Hintze havde opladt ham ; d. 24 Febr. 
1539 forærede Kongen ham noget Skyts (en halv Slange og tre Fal- 
conetter) som Erstatning for det, som han ,,i næst forleden Feide" 
havde mistet; d. 26 Jani 1539 fik han Qnittants for to forseglede 
Lædersække med Kirkens SOlv, som Christoffer Stygge og ClaoB 
Bantzan paa hans Vegne leverede til Woislav Wobitzer, Embedsmand 
paa Visborg-, d. 10 Jnli 1542 fik han kongl. Confirmation paa et 
Brev af gamle Kong Christian (I), at maatte nyde Vrag nedenfor 
Ostmark, ligesom Jens Falk af VallO havde havt, med Bet som de 
kgl. Lehnsmænd. 



HI8TOBISKS EFTEBBETNIUGEB OM ABBAHAKSTBUP. 63 

Esrke \ hyor et Monument over ham findes. Han efterlod 
ag af sit Ægteskab med Ide Munk Mogensdatter kmi 
trende D6ttre, af hvilke Mette efter Steen Boseuspeures 
DOd »gtede den b^Omte Rigshofmester Peder Oze. I 
en Dedication til denne, fireogtyve Aar efter, mindede Niels 
Hemmingsen endnu om Oluf Bosenkrands's Fromhed, Bet- 
ferdighed, Gavmildhed, Humanitet og Ovrige Dyder ^. 

Peder Godske til Lidemark, allerede Embedsmand 
paa ^Obenhavns Slot, blev derpaa forlehnet ogsaa med 
Abrahamstrup. Han nedstammede fra en sjellandsk 
Adelsslægt, der brugte et Yaaben med to blaae Bjelker i 
SOlvfeldt og paa Hjelmen to Arme, holdende et Speil*, 
og han havde under Grevens Feide i Foraaret 1535 med 
Mod og Udholdenhed forsvaret det Boskilde Stift til* 
horende Slot Hjortholm ved Fuurs5e, indtQ det ^endtlige 
Skyts saaledes havde 5delagt det, at det ikke længer 
konde holdes ^. I Kong Christian den Tredies Tid stod 
han i stor Anseelse for sin Iver og Troskab og erholdt 
1540 den vigtige Post som HOvedsmand paa EjObenhavn^. 
Bet er muligt, at Abrahamstrup blev ham bestemt ved 



^ S. R. D. II. 600: Anno Domni MDXLV feria seatnda post 
OeUsooi Omnium Sanetorum (d. e. Mandag otte dage efter Allehel" 
gensdag) obiit Nobilis vir ae Eqves Auratus Dominus Olavus Roseft* 
cranz in WalOj qui etiam sepultus fuit in profesto Martini. 

* Ryge, Fed. Oxe S. 291, anfOrer disse Ord af Dedic. foran 
5. Hemmingsens Enarratio psalm. S4: pietatem, justiciam, 
Kqvitatem, liberalitatem, clementiam, humanitatem, comitatem alias' 
qve Tirtates pene innumeras. 

* Dan. Ad els lex. I. 184, bror Slægten siges at være add6d 
fimtrent 1650, om det ellers er ganskø" correct. 

^HTitfeld, IX. N4b'-0. Det bley overgivet den 1 Mai; 
ncD den 1 Septbr. s. A. ndstedede Joa. ROnnow og Capitlet et Brevi 
kTori de takkede Peder Godske for hans mandhaftige Forsvar. 

* Harboes Fort. t Zwerg. S. S2 Not. k, hvor en Deel er 
amlet til hans Historie. See ogsaa Re g. p. a. L. Tom. IV. fol 
149 (28 Octbr. 1589), Pont. Orig. Havn. S. 138. 



64 HISTORISKV ICFTEBV^ TNIK6ER OM ABBAH^MST&UP. 



Siden deraf strax efter Oluf BosedcnuidB's DOd; 
Lehnsbrevet aely haves ikke, og fdrat halvandet Aar senere 
øjnes han at have tiltraadt dette Lehn. I denne lieUem- 
tid har maaskee K<Higen ladet Graarden istaadsaøtte og 
navnlig et Stutteri der indrette, det ældste Stutteri, aom 
man Ikender paa Abrahamstrnp, hvor ogsaa m<^et 
senere et iigneode Institut blev oprettet Vist er det, aft 
Peder Godske fOrst den syttende April 1647 modtog 
F6lgebrevet til BOndeme paa Abrahams trup I^hn^. 
Deimed fulgte ogsaa Overbestyrelsen af det kongelige 
Stutteri paa Abraham str up og HesselOe, hvorfor 
Lehnsmanden nOd en særlig Indtag, idet Kongen dea 
^ende October 1550 tillagde ham Halvdelen af de FAl, 
der i de to sidst forlObne Aar vare &ldne og fremdeles 
maatte falde paa begge Steder, saalsmge han havde EjO* 
benhavns Slot '. Dette sidste var naturligviis hans Hoved- 



^ Re g. o. a. L. Tom. V. fol. 159: pedar godske, EmhitzmandU 
paa kOpnekaffh, Fick f6lge Br^ tiill BSnder oe tienere, stnn ligge oe 
tiene tiiU ahramstrup, tiill myn herre thennom anderledie ther om itUr 
tigendes worder, Da^tm hoUing, sSndagenn quaei modo geniti, aar 
mdxhij. — Lehnsbreyet er ikke indfOrt i Registrene og FOlge- 
brevet kun med dette korte Udtog, en Mangel der hyppigt finder 8ted 
i de aoldre Bind af de gamle officielle Copieb<)ger. 

* Kongens hidtil atrykte Brev derom hares i Reg. o. a. L. 
Tom. y. fol. 230, og lyder saaledes: 

GiOre alle witterligt, at Aar epther gnds byrd Mdl, thend Man- 
dagh nest epther sanctj Luce Evangeliste dagh , her paa wort slott 
KOpenhaffh er wij szaa til eens wordet met oss elsk* peder godske, 
wor mand, thienere och Embiidsmand her szammesteds, at hånd skal 
haffae halffdellen a£f alle the fOel oe aff komme, szom er fallen paa 
wore stoder paa hesleO oc for wor gaard Abmmstrap wdj tesse neste 
forleden ij Aar, Och her epther siliden framdeles, szaa lenge haod 
er Bmbiidsmand her paa foro« KOpenhaffn, beholde hner andet fOel, 
SBOB falder paa for«« etoder. Oc skulle wij haffue koret, at thage 
then f&rste til wor part Oc hånd thet andet, Dog skal for^« peder 
godske paa syn eghenn omkostning bessOrghe sxamme tuenne wore 
stoder aarlighen met gode stod heste, szaa the icke ther met Ui£faer 
forszOmmet, eller met anden god tiilszinnn. Datom nt szapra. 



HI8TORI8KE BFTSBBSTKIKGEB OX ABBAHAMSTBUP. 65 

forlehomg, drø især gjorde Fordring paa hans Omhu og 
AjUTaagenhed og bragte ham i Forbindelse med andre 
Samtidens betydende Mænd ; mep hans Virksomhed i denne 
Post hOrer ikke til Abrahamstrnps Historie. Det 
maa derfor være nok at bemærke, at han i Foraaret 1550 
fik Be&Iing til at opf5re «t TOihnns i EjObenhavn ^ , at 
han i Aaret 1552 eller 1553 a&kaffede de catholske 
Fastelavns -Skikke, der længe havde forarget de strænge 
Lutheranere^, at han i Sommeren 1553 fik FOlgebrey til 
nogle Bønder nnder ^^benhavn, Forlehning med B5nne- 
b^sholm og Tilladelse at indløse noget Kronens Grods hos 
IverLmige paaSelsO*, og at han i Effceraaret s. A., slgOndt 
han dengang laae syg af et Beenbrud paa Hørsholm, intet 
forsømte for Hovedstadens Rolighed, da den belgendte 
Johan a Lasco med et stort Følge kom til EjØbenhavn^. 
Den niende October 1555 blev han forlehnet med Orekrog^. 
Peder Godske var ogsaa den orthodoze lutherske Kirke 
meget hengiven, og en fortrolig Yen af Biskop Petrus 
Palladios, der i Aaret 1555 dedicerede ham sin Historie 
af Forklarelsen paa Tabor, og næste Aar 1556 i sin 
Oversættelse af Mnsculi Formaning priiste hans Nidlgær- 
hed for den rene Lasre. Henimod Slutningen af sin 
Levetid havde Peder Godske og Herluf Skave paa Selsø 
en Strid med Provsten i Hoeskilde, Anders Barbj, om 
Provsteholm ved Krogstrup, som denne paastod at ligge 



^ Orig. Hafn. 8. 838: Kongens Brev af 22 Marta. 
*Harboea Fortale til Zwergins, S.22Not.k. Falladina 
ifairer: Den JFastelqffuens Di^ffuel inden Kiåpnelu^ns Porte o. s. y. 

' Regiet, o. a. L. Tom. VI. fol. 7. 9. 14, af 19 og 29 Juli 
samt 11 Septbr., det sidøte dateret fra Abrahamstrup. 

* Harboes Fort. giver en udførlig Fremstilling af hele denne 
Sag, og naynlig S. 44 og 54 af Ped. Godskes Deeltagelse. Krags 
Christ. IIL Hist. ved Sandv. Suppl. B. S. 122. 124. 126. 

* Begist. o. a. L. Tom. VI. fol. 111. 

1865 . (5) 



66 HIBTOBIS&S BFT£BB£TNINOeR OU ABBAHAMBTBUP. 

til St Laurendi Kapel i Boeskilde ^. Han d5de under 
Elisabeths Bryllup, den treogtyvende Februar 1556 og blev 
begravet den sexogtjvende Februar i Frue Eorke^. 



^ Dan. S el sk. Breve p. Papir have ander no. 184 en af fire 
Medlemmer i lloeskilde Kapitel om et MOde d. 29 November 1555 
desangaaende gjort Optegnelse, som i et kort Uddrag kunde fortjene 
at meddeles. Indholdet er fOlgende: Aar, 1555 Fredagen efter Ca- 
tharinæ Dag, vare ifOlge Kongl. Befaling Herr Niels Friis, Cantor, 
Jens Rosengaard, Glans Rosengaard og Mester Oluf, Kaniker i Roes- 
kilde, udsendte af Capitlet for at mOde i en Trætte mellem M, Anders 
Barbj, Provst i Boeskilde, paa den ene Side, og Herluf Skave, der 
havde S^lsO Gaard og Lehn i Pant, samt Peder Qodske, HOveds- 
mand paa Kj6benhavn og Befalingsmand paa Abrahamstrup, paa 
den anden Side, — angaaende Prbvsteholm ved Krogstrups Old i 
Hornsherred, som Anders Barby havde ladet indhegne, plOie og 
saae. Paa dette MOde beviiste Anders Barby ved en Yidisse, at 
Provsten i Roeskilde, Herr Christiem (siden Bisp i Ribe), der havde 
havt St. Laurentii Kapel i Forlehning, brugte Provsteholm uomtvistet 
i alle Maader. Men da der dog i Slutningen af Yidissen erklæredes, 
at man ikke vidste, hvem egentlig Provsteholms Grund tilbOrte, saa 
svarede Herluf Skave: „Jeg vidste vel, at den Dncat skulde komme 
tilsidst". Da imidlertid Ingen vidste, at der var gjort Fordring paa 
Provsteholm nogensinde, ansaaes dette som tilstrækkeligt Beviis for, 
at det h6rte til St. Laurentii Kapels Gods i SkuUelOv. — Paa An- 
ders Barbys Vegne vare ogsaa tilstede Peder Oxe, Eskel Oxe og 
Kong. Maj. Secretair Corfitz Ulfeld. Hvad haUrde Ord de gode 
Mænd, navnlig Herluf Skave, lod falde, gjOres det ikke Behov al 
anf6re. Hvad Tale Eiler Krause til Egholm havde mod Kapitlet og 
dette svarede, vilde være vidtløftigt at skrive. Dette lod Kapitlet 
optegne, da' ovennævnte fire Mænd kom hjem, for at deres Efter- 
mænd kunde vide Besked, hvis der opstod Trætte om Provsteholm. 
— Joachim Beck gjorde Fordring paa sex Bol Jord paa Krogstrop 
Old, men havde ingen Beviis derfor; Cantor (Niels Friis) gjorde for 
Kapitlet Fordring paa tolv Bol Jord i Krogstrup Old og beviiste 
det strax med gamle Permens Registre. Videre findes blandt Bispe- 
stolens Breve paa Bispe^aarden i Roeskilde, som er i Kongens eget 
Værge og Gjemme. — Saavidt denne Optegnelse. 

* Resen. Insc. Hafn. p. 85; men den der anførte Datum 
kan ikke være rigtig, ifOlge Regi s t. o. a. L. Tom. VI. fol. 111 og 
Harboe til Zwerg. S. 22. Not. 



HIBTOBI8KS KfTBBBETMINGSB OM ABRAHAMSTBUP. 6? 

Povel Hvitfeid til Snidstrap i Halland blev omtrent 
et Par Uger øe&ere hans Efterfølger i begge Foriehninger. 
Han var en S<)n af Otto EHaoaen til Emmatmp og Ba3^ 
bara Erikadatter Blaa af Berridøgaard og Onrebjgaard, 
og havde allerede havt Leilighed til at viøe sig som en 
Mand af Mod og Bestemthed^. FOrat havde han øaaledea 
befriet sin ældre Broder Elans Hvitfeld fra et Fangenskab 
iEnf^nysen^. Siden var han af Kongen bleven sendt til 
Island, for at ordne den forstyrrede geistlige og verds- 
lige Forfatning i denne ^eme Provinds og gjenoprette 
Begjeringens Anseelse, hvilket Hverv han ved trende 
Beiser derhen i Aarene 1552, 1558 og 1554 lykkeHg ud- 
fihte '. Efter ^jemkomsten fra, Island og Peder Godskea 
DOd blev han nn forlehnet baade med ^jObenhavn og 
Abrahams trup, og til samme Tid ogsaa med Krog&a 
Slot, og modtog den ellevte Marts 1556 det sædvanlige 
F&lgebrev til Bdndrøne i alle tre Lehn^ I denne Stil- 
ling forblev han paa jgerde Aar, nden at man i5vrigt 
er istand dl at nævne bestemte Vidnesbyrd om hans Virk- 
somhed der i det Enkelte. I hans andet Aar udkom den 



* Finiii Joh. hist eccl. I si. Tom. II. p. 290. ^Vir magni 
nomiiiia et expertæ fortitndinis". 

* Hoffman, Dan. Adel. I. 18. 

'Fin. Job. a. St. giver en udforlig og med diplomatiske 
Acler bilagt Fremstilling, naynlig om fftrste Reite S. 809 og 312, 
anden 8. 820. 828, tredie 827. Tom. IH. 84 Not. 166. Jyfr. Ret- 
telsen i isl. Forordn. I. 298 fg. Krag t. 8andT. II, 477-*S0. 

* Begiet. o. a. L. Tom. V. fol. 71b: Pomll huittfåldtt Fick 
fll§ehr^u€ till Kongl. nuU, wnnderstiatte ^ h6nder oc tJuennere^ som 
Ugge oeh ihtetme tUl KSpnehaffns slot, hrogon oe AhramstrupytMrd^ 
MM peder gotshe sist wdj were 'hagde, aU the her epiker skulle suare 
hatiom pcM Kongl. nuU, toegne, oeh Ingerm anden ^ till saa lenge^ at 
be^L nuU. anderledes ther om tiUsigendis worder, Datum Klfpnå' 
h^nny onsdagen neet epiker slfndagen ocult, aar ete, mdUrj, — Lehns- 
Ivevet selv hares ikke. FOlgebrevets Indhold Tiser, at Peder Godske 
barde Tseret forlehAet ogsaa med Krogen. 

(6*) 



68 HISTORISKE EFTEB.RETKIKGER OM ABRAHAMSTRTJ^. 

mærkelige Lehnsordning af anden Juni 1557^, der under 
Straf af Lehnets Fortabelse ikke alene sikkrede Erbneii 
de samme tilkommende Indtægter af Lehnene, hvad enten 
disse vare Regnskabslehn eller Afgiftslehn ^, men især- 
deleshed indslyærpede de kongelige Lehnsmænd, Skrivere, 
Fogeder og Lehnsmændenes Tjenere at handle med Kro- 
nens BOnder og Undersaatter efter Lov, Bet og christelig 
Billighed. Denne Lehnsordning var et ^smukt Værk af 
en mild og fredelig Regjering. Hvorvidt den stemmede 
med den Aand, hvori Abraham s trup Lehn blev be- 
styret, er uvist Men K Christians Ddd, Nytaarsdag 1559, 
var Forbudet paa en ny Tid,' der snart fik anden Brug 
for en Mand som Povel Hvitfeld. 

12. Kong Frederik den Anden forlovede ham nemlig 
allerede i sit fOrste Begjeringsaar fra Abraham strup, 
og overdrog dette Lehn i6r8t til Borchard von Pappen- 
heim, siden til Frants Brokkenhuus, efter hvis DOd Pap- 
penheim anden Gang erholdt det 

Den korte Tid, hvori Povel Hvitfeld endnu havde 
dette Lehn, er imidlertid bleven mærkværdig ved A&ttel- 
sen af en Jordebog og et Regnskab over Lehnets Lid- 
tægter og den tilbageværende Beholdning for det sidst 
forlobne Aar indtil Paasken 1559, et maarkeligt Aktstykke, 



^ P. Kofod Ancher, Dansk Lehnsret, 8. 16S— 176: Ord- 
ning oc Skich, hwor ^ffther Kon,Mtt9, Lenamend qffwr atø nigii mei 
Kon. Mats, leen skulle thennom vmde att holde. ^'Opneht^ffk, Om#- 
dagen nest eptker Sdndag Excutdiy Åar etc. MDLVII. 

* Regnskabs-Lehn, d. e., hyls Lehnsmand fik en vis fast 
aarlig LOn og Oenant, hyorimod han sknlde gjOre Regnskab for alle 
Indtægter og Udgifter og betale Overskadet til Kongen. Afgifts- 
Lehn, d. e. , hvis Lehnsmand svarede Kongen en vis fast aarlig 
Afgift, hvorimod ban selv nOd det Ovrige Overskud af Lehnets Ind- 
tttgter. Ordendigviis bestemte Lehnsbrevet, paa hvilken Maade Leb- 
net var overdraget. 



BUTORIfiKS BFTBBBBTNUrOSB OM ABRAHAMØTRUP. 69 

d«r endnn er tfl ^ og giver de paalideligste og Uererigste 
Opljsninger om Abrahamstraps Tilstand og Ocono- 
ndflke Bestyrelee ved Kong Frederik den Andens Begjerings 
TOtrædelse. 

Jordebogens fyrste Hovedstykke viser Omfanget af 
Kronens Grods i Horns Herred og den ffiste aarlige Land- 
gilde deni£ Til Abrahamstrup Lehn henhOrte paa 
dm Tid elleve Gaarde, ti Hnse og een MOlle i Draabj, 
to Gaarde og een MOlle i LandeslOv, sex Gaarde og fire 
Hose i SknllelOv, treogtyve Gaarde og otte Huse i Skiby, 
to Gaarde og eet Hnns i FerslOv, to Gaarde og eet Huns 
i Dalby, fire Gaarde i Overberg, een Gaard i TOrslOv 
og vel hele Oen OnrOe, nemlig sex Gaarde og eet Hnus 
i GamlQse, femogtyve Gaarde og fem Hnse i Bybjerg, 
tdT Gaarde og eet Hnns iNassby^ Saaledes udgjorde det 
Abrahamstrnp undwlagte BOndergods fireoghalvfemt- 
nndstyve Gaarde, eenogtredive Hose og to Moller*. 

Den feiste aarlige Lan%ilde, som dette Kronens BOnder- 
gods havde at etlmgge tU Lehnsmanden paa Abraham* 
Btrup, var for hver enkelt Gaard eller Hnns, hvis Fæster 



* I Geheime-Archiyet, 80 beskrevne Blade in Folio. Det 
Til blive vanskeligt at give en Oversigt over Indholdet paa et Par 
Sider, og endnn vanskeligere at give dette i en læselig Form; men 
Skikket er for vigtigt til at tnrde forhigaaes her, om end de, der 
ikke konne finde sig i en Smaalighed, som Emnet medf&rer, ville 
hde disse Blade ulæste. 

* Man ville bemærke, at Godset dengang langtfra var arronderet, 
æm det senere blev. Det var endnn meget spredt; end ikke bele 
Dnuibf, meget mindre GierlOv, som laa saa nær ved Abrabamstmp, 
kQite dengang dertil. . Bøndergodset var meest samlet i Draabj, 
Skibf og paa OnrOe; Resten var StrOgods. Men i LObet af det nær- 
Bttte Aarfanndrede gik Arronderingen for sig, som en senere Jorde- 
l>og, der ndf6rh'g skal blive omtalt paa sit Sted, nærmere vil vise. 

* Jordebogen selv brager ikke Benævnelsen Gaarde og Huse, 
men af Taxationen «eer man Forskjellen , idet Gaardene alene svare 
Komafgifter, Husene intet uden Penge. 



70 HIBTORIBKB BFTEBBBTKINGBB OK ABBARAMSTBUP. 

ved Navn er anftrt, hestemt til en vis Ydelse i Natara- 
lier, nemlig Bag, Byg, Havre, Qvæg, Sviin eller Flæsk, 
Fjederkræ, og til en Pengeafgift ander forsl^ellige Former, 
saasom Hamlepenge, Frridspenge, Landgildepenge, Gjeste- 
ripenge, dog saaledes at den enkelte Bonde ikke i Be- 
gelen svarede ethvert Slags af disse Afgifter. Kom leve- 
rede ordentUgviis alle Gaarde^, Hasene derimod kan Penge; 
men en almindelig Bedaction af Nataraljdelseme, vasre sig 
tQ haardt Kom* eller til Penge, Ikendte eller benyttede 
man endnn ikke. Afgifterne vare natorligviis forslgellige 
efter B5ndergaardenes StOrrelse; men Forslijellen var gjeme 
ndtrykt i Paalæget af Kom og Penge, medens de ivrige 
Natnraljdelser vare de samme eller lidet forsl^ellige for 
stOrre og mindre Gaarde. I Skiby, som havde de stOrste 
Gaarde, endog een, der var ansat til halvtredsindstyve 
Skæpper Bag, tredsindstyve Slgæpper Byg, et Sviin og 
halvfemte Mark Gjesteripenge, svarede en Gåard i Al- 
mindelighed' som fast LandgilA tredive Skjæpper Bug, 
sexogtredive Skjæpper Byg, et Lam, en Gaas, to HOns, 
to Mark og fire Skilling Gjesteripenge; men i Draaby« 
som havde mindre Gaarde, kande Afgiften af hver efter 
et Middeltal kan anslaaes til tretten Slgæpper Bag, sexten 
Sljæp^r Byg, et Lam, en Gaas, to HOns, sexten Skilling 
Gjesterie og sex Skilling Humlepenge. Draaby alene er- 
lagde den sidstnævnte Afgift; de tre Byer paa OurOe vare 



* Kan trende Gaarde (i GamlOse og Bybjerg) gjOre derfra 
Undtagelse: de svarede intet Landgildekom , men hver 7 Mark 
Vt Skill. Landgildepenge, der vel kande æqniralere omtrent 42 Skjæp- 
per haardt Kom. Hasenes eneste Afgift findes at have varieret 
mellem 2 Mark og 4 til 6 Skilling; som en Mellemste rreUe synes 
man at knnne nævne omtrent 18 Skilling. 

* D. e. Bug og Byg, ^.Hartkorn". 

* Det vil sige, naar man adregner, kvad der var Middelafgiiten 
af alle de 28 Gaarde (vistnok den hele By), som var Kronens Gods 
i Skiby. 



HX8TOBUKB SrrKBBBTNIROSB OK ABRAHAKBTBUP. 71 

de eneste, der srarede HsTre^ og Flæsk samt dertil, Jignet 
paa hele Oen, otte K5er og sjtten Faar, og Byerne Lan- 
deslGv, SknllelOv, FerslOv, Dalby, Overberg og TOrslOv, 
hvis Kronen tilbdrende Gaarde i det Hele vare smaae, 
leverede alene haardt Kom og Penge, i Almindelighed 
Gjesteripenge , nden andre Landgilde- A^fter ^. 

£n Sammentælling af de for hver Gaard, MdUe og 
Hunø i hele Abrahamstrup Lehn ved Paasketid 1559 
opfi)rte faste aarlige Landgildeafgifier giver ti Laseter, to 
Pond og en halv Sl^æppe Rng, ni Larøter, halvandet Pund 
og to Skjæpper Byg, otte TOnder og en Slgæppe Havre, 
ol KOer ', syroghalvfemtflindstyve Faar og Lam, to Sviin, 
sezc^faalvQerdfiindstyve Gjæs, hundredeoghalv^erdsindstyve 
HOns, eenogfyrgetyve Sider Flæsk, en Fjerding 8m6T 
og tohundrede og treogtredive Mark og halvigerde Skilling 
Penge* 

Jordebogens andet' Hovedstykke viser, hvad der i 
adst forlObne Aar foruden den faste Landgilde var mod- 



* Det var dog kan een Skj«ppe af hver Oaard, fonnodenUig 
efter gammel Vedtægt til Landgilde-Gjæssenes Fedning, hvorfor den 
ogsuL er opfort blandt den faste Landgilde. Det er dog mærkeligt, 
at der i nsste HoTedstjkke om de nyisse Indtægter ingen Havre 
■ailfoes for disse Byer. 

* Gjesteripenge gave alle Gaarde; men de tvende i FerslOv og 
den ene i TOrslOv gave tillige Erridspenge, og de elleve Gaarde i 
Dnaby tillige Hnmlepenge. 

* Alle disse KOer kom Ira OnrOe, de 8 ved et almindeligt Paa- 
læg paa hele Gen, og dertil en halv Ko (el. en Ko hvert andet 
Aar) fra hver af de ovennævnte tvende Gaarde i GamlOse og Bybjerg, 
der ingen Landgildekom svarede. 

^Nernl.: Hnmlepenge 4 Mk. 12Vt Sk., Landgildep. 5S Mk. 
I 8k., Erridspenge S Mk. 3 Sk., Gjesterip. 172 Mk. 1 Sk., .,For- 
kedring^, (formodentl. siden den forrige Jordebogs Affattelse), 18 Sk. 

* I den originale Jordebog er dette Hovedstykke det tredie, og 
det, som jeg anfOrer nedenfor som det tredie, er der det andet. Det 
forekommer mig at vssre naturligere at stille de faste og uvisse Ind- 
tægter ved Siden af hinanden og at slutte med Beholdningen. 



2 H18T 0BI8KE SFTERBETNIKGBB OM ABBAHAM8TRUP. 

taget paa Gaarden og altsaa skulde gj^ree Bede og Big- 
tighed for; thi Lehnsm anden havde mange flere Indtiegter 
og Bønderne mange flere Ydelser end den faste aarlige 
Landgilde, der som en i det Hele uforanderlig Taxt hvi- 
lede paa BOnder-Gaardene. Disse accidentelle Indtægter 
yare af ligesaa mange Slags, som en stor kongelig Lehns- 
gaard og Huusholdning havde Fornødenheder af Kom, 
alle Arter Fodemidler ^ Klsodningsstykker, Bjgningsmate- 
rialier og deslige, og bvert Slags havde sine Kilder ikke 
alene i den store Lehnsgaards egen Produktion, Indkj6b 
og nogle iajBL tilliggende Tiender, men ogsaa i BOndemes 
Trang til Understøttelse eller Gunstbeviisninger af Hoved- 
gaarden eller Lehnsmanden, som derfor betingede sig Er- 
statning efter den beviiste Tjenestes Yærdie eller andre 
Omstændigheder. Mod Fritagelse for Foderhold i Natura, 
mod Græsning for Sviin paa Hovedgaardens Overdrev, 
mod Brændsel fra dens Skove, mod Eftergivelse af Lands- 
thingsreiser, af Gjesterie og visse Forseelser svarede en 
Deel Bønder Afgift i Havre*. Som Fæstepenge for 
Gaarde svaredes undertiden Oxne^; for Brændsel af Kon- 
gens Skove gaves ogsaa Lam , stundom Gjæs, og Tilladelse 
til at drive deres Sviin paa Olden i Hovedgaardens Skove 



^ Deraf Benflbynelseme: Foderholds -Havre, Græsgangs- Havre, 
Skov- Havre, Landsthings-Havre, Gjesterie -Havre, Sagefalds -Havre. 
Elleve Mænd (udentvivl Haandværkere) gave hver 1 Td. Havre 
for Foderhold. For Græsgang til Sviin betaltes gjeme en halv 
eller en heel Skjæppe for hver Griis eller Sviin. For Skov gave 
BOndeme gjeme hver 1 TOnde, nden Hensyn til om de hOrte under 
Abrahamstmp eller under Nabogodseme f. Ex. Sels6. De som kjdbte 
sig fri for Landsthingsreiser, gave ^/« Td. Havre. Af Sage- 
falds-Havre indkom kun 1 Td., som ^fÅnders brunn ij Th6r&- 
lOi^ff' g^ff'i for hansDrengh hugh en grSna green wdj skougen*. Gje- 
sterie-Havren indbragte i eet Aar 70 Tønder. 

* Saaledes 3 Oxne i Indfæstning af en Gaard i Skiby, som 
blev opladt af en Bonde til en anden; 4 Oxne i Indfæstning af en 
Gaard i Bybjerg efter den forrige FsBsters DOd. 



HISTOBUKB BFTBBBBTMINØBB OK ABBAHAXSTBIIP. 78 

betaltes af BOndenie med Syiin i Natura K En Deel saa^ 

Tel af disse som af andre Begunstigelser kunde BOnderne, 
hvis de foretrak dette, ogsaa erhverve sig far rede Penge, 
og Lehnsmanden . indtog en ikke ringe Sum aarligen for 
Lidfestninger, SagefUd, FOrlov, Told og Bunkebrud, Langr 
reiser, Græsgang, Brændsel, Olden, Arbeide, samt for hvad 
han knnde sælge af de til ham leverede Natnral-Prodno* 
ter eUer af Gaardens egne Frembringelser*. Disse sidste 
bestode, da Abrahams trup endnu neppe havde nogen 
betydelig Kornavl, fornemmelig i Tillæg af Qvæg, Faar, 
Snin og Gjæs'; dernæst i saltet Ejdd, SmOr, Ost, Gryn, 



* Deraf Benævnelserne: Skov-Lem, Olden-Sviin. En stor 
HcDgde Bønder ogsaa ndenfof Lehnet fik Brændsel af Hornsherred! 
itare Skove imod saadan Ydelse. I Regelen gav hvor Bonde 1 
Um; de fleest« gave 1 Sviin, dog enkelte 2 k 4, andre kun Vt. 
Men desforuden maatte adskillige af Kronens B6nder levere I el. V% 
Sviin under Navn af Hjælpesviin. Nogle BOnder paa OurOe betalte 
deres Brændsel med Gjæs, altsaa ..Skov-Gjæs". 

* Fæstepengene af Færgen til Udesundby var 60 Mark, og 
sfeuBondegaATd 15 Mark. Sagefald: OluffKnudtzen ij SkulUUkff 
^o^t for handt wor meti mogens Jenssen ij Droby ocA hans sebkt^ff' 
oeå toghe nj Lam paa weyen , ther the årtff Kongens Lamm til 1^6^ 
pedajffhn Slaath, 3 Mk, Jens Jenssen i offer drohy gcffy for handt 
laSpte ^ ^jæpper astre q/* sin broder Mogens Jenssen, som hånd stall 
Jron hm. maUs. horse heste, IS Mk, FOrlov: Lauritx Smedt wdi 
»kuby.for hånd fidttheihe eff och Indt paa Anders Bar by es (d. e« 
Sel&Oe Gods), 30 Sktli Citze knudtz ibid. , for hun fl»the af kon. m. 
godtz oeh Indt paa priors aff Anduorskough, 30 SktU. Tolden var 
i Regelen 4 Skill. for 1 Pund Rug og 1 Skill. for 1 Pund Byg, og 
Bnnkebrud (udentvivl Losse- og Lade- Penge) for hver Enkelt 
3 Skill. Langr eiser: Mads Degn i Skiby gaff^ for hånd er fri for 
Langreiser, 3 Mk. Græsgang paa Gaardens Overdrev betaltes med 
3 SkiU for en Stud, 2 Skill. for én Ko, og iVs k 3 Mk. for alt 
en Bondes XJvæg. Brændsel betalte kun faa BOnder med Penge. 
Olden betaltes gjeme med 4 Skill. for et Sviin, 2 k S Skill. for en 
Giiis el. Ungsviin. Istedenfor Arbeide gave nogle Enkelte Penge, 
gjeme da 4 Skill. hver. Salg fra Gaarden indbragte ikke meget; 
der solgtes kun Skind, Lam, KjOkkenfidt, Uld og .^refiih''. 

' Tillæget var 5 Stude, 1 Tyr, 48 Faar, 34 Sviin, 21 Gjæs. ~ 



74 HI8TOBI8KE EFTBBRETKIKOEB OM ABBAHAMSTBUP. 

Ol, Huder, Uld, Vadmel, Lærred og FodtOi fra Gaardens 
Slagterie, Salterie, Melkestae, Mølle, Bryggerie og egne 
Landhauidv8Brkere^. Det allermeeste deraf forbrugtes paa 
Gaarden sely, og forsaavidt denne af en eller anden Slags 
ikke kunde levere det FomOdne, hvad ikke sjeldent var 
Tilfeldet, blev dette enten umiddelbart IgObt, eller det 
blev sendt deels fra Faurholm, deels fra JQObønhavns 
Slot, som i denne Tid havde feelleds Lehnsmand med 
Abrahamstrnp^. 

De mange Indkomster eller Leveringer, der saaledes 
udenfor den faste Landgilde under forskjellige Former 
opførtes i Abrahamstrups Jordebogs andet Hoved- 
stykke for Tiden fra Paaske 1558 lil Paaske 1559, ud- 
gjorde tilsammen en betydelig Vasrdie. FOrst nævnes 
Komvareme, nemlig een Læst, eet Pund og een Skæppe 
Rug, ti Pund og fem Sl^æpper Byg, femhundrede og otte- 
ogtredsindstyve TOnder, een Skjæppe og tre Fjerdingkar 
Havre •, hvortil kom tredive Sljæpper Boghvede, samt to- 
hundrede og tre Skjæpper Humle ^. Dernæst igorten Oxne 
og een Tyr, trehundrede og femogtredive Lam, firehun- 



^ Prodaktionene af denae Ait Alge stnx nedenfor. 

* KjObes mmatte noget salt Fisk, Libieborger Salt, Vadmel, 
StOvler, Hamp, Lægter og stort TOmmer. Sendt blev fra Fanr- 
holm noget SmOr, fra KjObenhams Slot noget SmOr og Herre -Ol, 
FiskoTaror, MarsTiinsflask, gron Salt, Eddike, Jern, Bræder, 
Vognsknd. 

* Kngen og Bygget indkom deels for Tiende, neml. 7 Vi Pand 
4 Skp. Rag fra Fersløy og 4 Skj«p. Byg fra Draabj, deels for Aj^ 
beide. dog kun fra een Bonde i Dalby, I Pond Byg, deels for Orer- 
maal fra de to foregaaende Aar. Intet anAres af Gaardens egen 
Avl. HaTren barde de foranfdrte Kilder: Foderhold, Grasgang, 
SkoT (d. e. Brøndsel) o. s. ▼. 

^ Boghvede alene fra FerslOT. Hnmle, deels af egen Avl, deels 
fra Faniholm og S;)6benhaTns Slot, men det meeate ^5ht. 



HIBTOBIBKS SFTBXBXTinVOBB OM ABIUJDAKBTBITP. 75 

drode og Byvo gfyrget/ fe Sviin, fyr g etyve Gjna ^, hvilket i 
ForbindelBe med den i Jordebogens forste Stykke aaftrte 
Landgflde af * samme Art satte Hovedgaardens Salterie 
istand tD at levere otte Kokroppe, hrnidrfedeogsyvogtrediTe 
Faarekroppe, nihundrede og sexogtredsindstyve Sider Flædc, 
fire og kalYfemtsindstyve Gaasekroppe'; dertil kom endnu 
fira SjObenhavn tre Sider MarsviinsfiadsL Gaardens Melke- 
stoe leverede tre Fjerdinger sOd og en halv T6nde snor 
Ost og en Deel SmOr, hvoraf i det Hele indkom fem 
T6nder og en halv Fjerding ^ Fiskevarerne maatte alle 
tilftres: femten TOnder Sild, trehundrede Fljndre, sex 
Yaager og tohundrede og sexogtyve Stykker Bergensfisk, 
handrede Hvidlinger, en TOnde Orter, fire TOnder saltet 
Fisk, firehundrede Stykker islandsk Fisk, en halv TOnde 
saltet Lax^; tilfiles maatte ogsaa syvogtredive Tfinder 
Salt, tre TOnder Eddike, og noget OL Derimod produ- 
ceredes paa Gaarden selv ni T6nder Gryn, fem og en halv 
Lcst Bngmeel, forbagt til BrOd, og det meeste Ol, hvoraf 
i det Hele leveredes firehundrede og tolv T6nder deels 
Herre -Ol, deels Spise-Ol^ Fra Gaardens Slagterie var 
kommen sexten Oxe- og Kohuder, tyve og et halvt Deger 
<^ &re Stykker Lammeskind, tolv TOnder og halvanden 
Fjerding Ister; fira Stegerset en TOnde Ej5kkenfidt Ind- 



^ dxne, nemlig 7 i Indfastning, 5 og en Tyr øom eget Tillæg, 2 
sendte fr» KjfibenhaTn. Lam, neml. 287 Skovlam og 46 eget Til- 
Icg. STJin, neml. 357'/« Oldensriin, 55'/« Hjælpesviin og 34 eget 
mUeg. GjjBs, neml. 21 SkoTgjat, 19 eget TiUseg. 

' Man maa anUge, at en Deel af denne Kj6d-Lererance er for- 
bmgt strax som færsk Kjdd; Besten blev saltet. 

' Nemlig 4T6nder fra Abraham straps egen Melkestne, I V« Fjer- 
ding fra Faurbolm, 3 Fjerdinger fra KjObenhavn. 

* AU sendt fra Kjobenhavn undtagen 2 TOnder saltet Fisk, son 
Jil^ hilfpt eff ohff Seffrenssen wtj EbtUcpi paa Hoåzetu". 

* HerreOl, 127'/« TOnder (lOVt Løst iV« TOnde), bToraf blot 
28 TOnder vare hidbragte fra KjObenhavn ; Resten var brygget paa 
Abrahamstmp. 



76 mtTORISKX BFTESBETHDIGSR OK ABRAHAMSTBUP. 

ta^^ tf Uld Og Laad udgjorde syv og m halv TOnde^ 
men lidt Vadmel, fire og en haly Alen, var IgObt^ 6aar^ 
dens egne Haandvasrkere havde leveret nio^alvfemtsinds- 
tyve Alen HOr- og Blaariærred og treogtyve Par Skoe; 
men Hørren var kjdbt i det foregaaende Aar, og i dette Aar 
Igdbtes to Steen Hamp, og et Par StOvler i KjObenhavn*. 
Derfra var ogsaa sendt et Fad Jern, nihundrede og een- 
oghalvtredsindstyve Lægter, fem Tylvter og eet Stykke 
Bræder, nitten Tylvter og syv Stykker FyrretOmmer, Ege-^ 
tommer og Vognsknd. Indtægten i rede Penge for disse 
nvisse Indkomster havde udgjort trehundrede og fireoghalv- 
Iredsindstyve Mark, tre og en halv Skilling 1 

Disse tvende Hovedstykker af Jordebogen tOsammen- 
tagne vise altsaa den hele aarlige Indtsegt, som Lehns- 
manden paa Abrahams trup havde havt baade af den 
faste Landgflde og af de paa saarUg Aceord med B5b- 
deme beroende Ydelser, baade af Hovedgaardens ^ne 
raae eller forædlede Produkter og af alt hvad der var 
sendt fra JQObenhavn eller l^Obt for rede Pengeø 



* Deraf 6 Tønder af Gaardens egne Faar, iV« TOnde fra Bøn- 
derne. 

* Bl^ kidpt aff hanf skoHe wp' wendtzUiuff (foimodentL Venda- 
IOt i FerslOv Sogn). 

* En Steen Hamp srarer nu til omtrent 20 Pnnd. 

« Nemlig: Indfæstning 75 Mk., Sagefald 4SMk., FOrlonffSMk. 
12 Sk., Told og Bnnkebrad 12 Mk. lOV« Sk., Langreiser 8 Mk., 
6r»8gang 87 Mk. 18 Sk., Skov 14 Mk. 4 Sk., Oldengjæld 69 Mk. 
2 Sk., Arbeide 12 Mk. S Alb. For Salget af Skind 80 Mk. 4 Sk., 
et Lam 1 Mk., en Td. KjOkkenfidt 15 Mk., Uld og Laad 29 Mk. 
8 Sk., Dreffth (DriTtOmmer?) 2 Mk. 8 Sk. 10 Alb. 

* £n Sammenlægning vilde saaledes vise, at hele Indtægten 
yar: af Rng 11 Læster 8 Pnnd lV«Skp., af Byg 10 Læster 2 Skp., 
af Harre 576 Td. 2 Skp. 8 Fdkr. o. s. y., af'rede Penge 5S7 Mk. 
7 Sk. (Marken beregnet til 4 Mark naværende RigsmOnt, vilde det 
være =: 891 Rd. 8 Mk. 12 Sk.) Derhos maa agtes paa den da- 
værende Inddeling af Mynt, Maal og Vægt, hvorom straz nedenfor. 



mÉTOmtBKX XFTERBSnriNOBR OM AB&AHAIISTBUP. 77 



Jordebogens tredie Hoved8t7U:e Tiser derimod km 
nfiddstaeiidigt og i al Fald indireete, hvad der i Aarets 
Ldb Tar udgivet eUur forbragt, eftersom det alene inde- 
holder en Fortegnelse over, bvad der ved Begnskabets 
Afrintning var tilbage fMia Gaarden^. Men Fortegnelsen 
giver dog noget Bidrag dl en Udsigt over Forbrugen, 
ItfForoBi man deelriis kunde gjOre sig et Begreb ved eit 
drage Beholdningen fra Sonunen af de i de to f oregaænde 
Stykker opferte Indtaegter« 

Den kele Beholdniag paa Abrakamstrup ved Paa^ 
aketid 1559 angives da i Korthed saaledes: een Lmt, 
kslvandet Pnnd og syv Slgæppear Bqg og Meel, ni Leaster, 
kalv^erde Pnnd og balvanden Slgi^pe Byg og Malt, tre- 
knndrede og sezoghalv^erdsindstyve TOnder og een Stjæppe 
Bavre, fem og en halv Skjæppe Humle*; endvidere, for- 
modentlig som Hovedgaardens ordrøitlige Besætning, igor^ 
ten Dxne, een Tyr, toogfyrgetyve K6er, hundrede og 
foeogtredflindstyve Faar og Lsjb, otteogfyrgetyve Sviin og 
atten Qjaes; fremdeles til Brug i Hausholdningen sexhiin- 



' En Kangel filder. Btaax i Oineoe, nemlig afc der ikke or giret 
DOgen Fortegnelse oyer Beholdningen fra det foregaaende 
Begnskabs-Aar. At en Beholdning har været tilstede yed Paaske- 
tid 155S, er klart deraf, at der af enkelte Artikler hårdes en stOrre 
Bdioldning red Paasken 1559 end det, som i Aarets LOb var ind- 



* Afseet fra en mnlig Beholdning fra Aaret 1557 — 1558, rilde 
der altaaa røre forbmgt i det sidste Aar: 10 Læster 1 Fd. 4V«Skp. 
Rag, 8 Vi Pnnd ^/« 8kp. Byg, SOO TOnder I Skp. 8 Fdkr. Havre, 
197Vi Skp. Humle o. s.t. o. s. v. — Efter sjellandsk Maal var 
dengang af Bug 1 Læst = 12 Pund el. 40 TOnder, I Pund = 
90 Skjøpper el. SVaTOnde, 1 TOnde = 6 Skjs^per; af Byg 1 Læet 
19 Pond dier 48 TOnder, 1 Pnnd = 94 Skjæpper eL 4 TOnder, 
1 TOnde = 6 SkjsBpper; af Harre I TOnde = 5 Skjæpper; af 
SBmla 1 IVemedt = 9lVs Slyæppe. Senere, den 80 Ang. 1687, 
Uer Læsten ligesom Kom-Maalet orerhoredet noget forandret til 
Uoifonnitet orer heleBiget. Jrfr. Forordn, af 1 Mai 1683, 10 Jan. 
IMS o. i. 



78 HISTOBlSKS BFTEKBETHINaXB OK ABBAHAMSTRUP. 

drede og ByvogfiirBindst^e Sider Flassk, syv og en halv 
saltede Eroppe og en fjerding Oxe^Od, hundrede og fire- 
ogfiirsindBtyre Lammekroppe , treogtredsindstyre Gaase- 
kroppe, sex Sider MarsTiinsflæsk, tre Fjerdinger og en 
halv Halvotting Sm()r^, en halv TOnde og halvanden 
Fjerding OBt, og af Fiskevarer halvtredsindBtjve Flyndere, 
ni Bergensfisk *, tooghalvfemtBmdstyve Hvidlinger, en halv 
Fjerding Orter, en halv fjerding Torsk, hundrede islandske 
Fisk ; ligeledes halvtredie Fjerding Gryn, halvtredie T6nde 
og en halv Fjerding Salt, een Læst og otte TOnder Ol, 
syv QvsBghuder, en fjerding SjOkkenfidt og en Fjerding 
Ister; endelig eenoghalvigerdsindstyve og en halv Aleo 
Vadmel', et halvt Fad Jern, hundrede lOg lialvfemtsinds- 
^e Lægter, ti Br»der, fireogtredive Tylvter og ni Styk- 
ker T6mmer, et halvt hundrede Muursteen, fem TOnder 
Kalk, en Ttode Beg og en TOnde Ijaare. 

Saaledes var Tilstanden paa Abrahams trup ved 
Paasketid 1559, da Povel Hvitfeld lod det aarlige Regn- 
skab forfatte. Om dette har været bestemt alene for ham 
selv eller for det kongelige Bentekammer, med andre Ord, 
om Abrahams trup dengang var Lehn paa Afgift eller 
paa Regnskab, viser Jordebogen ikke, eftersom hverken 
Penge - Udgiften eller Penge - Beholdningen der er opfort: 
det sidste synes dog rimeligst'. 



^ EnTOnde Sm6r deeltes i 16 Pand. EtPandSmOr rar altBU 
= I HaWotting, og naar Jordebogen her næyner V« Pand, menee 
derved fSlgelig en haly Halvotting. 

^ En Vaag Bergensfisk, som navnes i det foregaaende Hoved- 
stykke, ansættes hos Ar. Berntsen, IV Bog 1 Part 8.52S, til 40 
Stykker eller en Vøgt af 72 Mark. 

* Her maa have været en stor Beholdning fra forrige Aar, da 
der i Aarets LOb kan var indkommen 4V8 Alen. Det samme aeer 
man af Beholdningen af Bygningsmaterialier, sammenlignet med Ind- 
tSDgten deraf. 

^ Deels fordi Eftermanden udtrykkelig fik det paa denne Maade» 
deels fordi ogsaa Overslaget over Bigens Indtægt af 1602 



I 



HISTORtSKS XJ^TEBSSTlnNGSB OK ABBAHAHSTBUP. 79 

Strax efter Paaaketideii , ved Philippi Jacobi, &ldt 
ordentligviis Lehnsmændenes Skifte; men det er uvist, 
om Povel Hvitfeld dengang forlod Abrahamstrup, eller 
om han beholdt det endnu et halvt Aar, indtil Efter- 
manden blev udnævnt £n Foged, Frederik Chriøtiemsen, 
var i denne Mellemtid paa Gaarden, hvadenten han be- 
styrede åen for Hvitfeld eller umiddelbart for Kongen^, 
<^ i Efteraaret kom Kongen selv til Abraham s trup, 
der fremfor de fleste andre Egne indb6d til Jagtens Glø- 
der. Under dette Ophold udstedede K Frederik den Anden 
den otteegtjvende October 1559 et Brev^, hvorved han 
af synderlig Gunst tillagde Fogeden Frederik Christiem* 
sen den aarlige Landgilde af Eongsgaarden i Stevnsherred 
og gav ham Lofte om Feste paa selve denne Gaard efter 



ngner det til denne CUbm. Men yitt er det ikke, da Vilkaarene 
beroede paa Kongenf ViUie. 

^ For tidetnøvnte Mening knnde anf5res, deels den ikke ganske 
almindelige Bortforlehningstid midt i Regnakabturet , deela den 
tøoimelig betydelige Gnnst, som Kongen riiste denne Foged ia»r 
Tsd Liftet om Eongsgaarden i SteTnsherred, nu Erikstmp red Stor^- 
heddinge. Men nvist er det. — Det er mnligt, at Frederik Cliii* 
stjemaen allerede forad var Foged paa Abrahamttmp hos Povel 
Hvitfeld, der aelv formodentlig meeit opholdt sig i B^Obenhavn. 

* Begtat. o. a. L., Tom. VIL fol. 274^75, har dette hidtil 
Aiykte Brer, der lyder aaaledes: 

Frederich Chreatensen, foged paa Abrahamatorp, fick breff ad 
gratiam, att mne wpebere lanndgildet aff kongs garden rdj steffdens- 
herrit, aaa lindendis: 

Wij Frederich etc. GiOre alle witterhgt, att wij aff wor synner* 
lig gunst oc naade haffae wnndt oc tilladett oc nu met thette wortt 
oboe breff vnnde och tiDade, att thenne breffnisere, Frederich Chri- 
stieninsen, fogitt her paa wort gardt Abramstorp, maa Aariigen vp- 
beie aff wor och kronens gård, kongs gardenn i steffnensherit lig> 
gendes, Christiem Jenssen boer, the balfitredie pund kom, som for*a 
Chrifitiem Jenssen aariigen giffher til osx och kronnen aff same gård, 
och thennom haffine, nyde, bruge och beholde till saa lenge wij ander- 
ledis therom till aigendis worder, och ther som for«« Frederich Chri- 
siiemsen £ot^^ Christiem Jenssens dOd offiierleilnendis worder, Tha 



80 HISTORISKE EFTBBBETNINGBB OK ABBAHAICBTBUP. 

den davferende Ffløsters dOdelige Adgang, bvorpaa Land- 
gilden igjen skolde falde tilbage til Kronen. Faa Dage 
senere, formodentlig paa Tilbageyeien fra Abraham- 
atrnp, ndnæynte Kongen paa Roeskildegaard den nye 
Lebnsmand, Borcbard yon Pappenheim. 

PoTel Hvitfelds Mgende Slgaebne vedrOrer ikke Abra- 
bamstrups Historie. Hans meest glimrende Bedrift er 
Forsvaret af Halmstad, hvor ban i Begyndelsen af Sjr- 
aarekrigen Tar Befalingsmand, og hyls Slot ban fra åem 
anden Dctober til den sjette KoTember 15^3 forsyarede 
mod K Erik den Fjortende selv med en Standbaftighed 
og Lykke, der tildrog sig Samtidéns Beundring ^ Hen- 
imod en tredive Aar senere, og efterat bave mistet begge 
sine S6nner med Mai^grete Breide i deres unge Alder, 
d5de Povel Hvitfeld den eenogtyvende September 1592 



bafifne wij aff same gnnst oc naade ynndt ocb tilladett ocfa na met 
thette wort obne breff ynnde oeb tillade, Att fors« Fredericb Cbri- 
•tiemsen maa fange fora« wor oc kronnens gård, Kongens gaard, 
ocb then baffae, nyde," brage ocb beholde mett all sin rente oc rette 
dlliggelse, inthett ynndertagitt, som fora« Christieni Jenssen nn ther 
till i were haffiier , til saa lennge wij anderledes therom tilsigendes 
wordcr, dog saa att kannd Aadigen til gode rede skall giOre oc 
giffne tber aff til oss oc kronenn slige tOnge ocb affgifft, som for>e 
Christiera Jenssen iheraff giortt oc giffnit haffner, oc bygge oc f<n^ 
bedre forne gård oc then holde wed god heffd oc magt, oc £y fop- 
hngge eller forhngge lade nogen the skonffiie, ther tiUigger, til wpligt 
i nogen maade. Thij forbinde wij alle, ehno the helst ere eller were 
knnde, serdelis wore foggither, Embitzmend oc alle andre, for«^« fre- 
derich Christiernssen her emod, eftther som forschreffiiit staar, att 
hindre eller vdi nogre maade forfang att giftre, ynnder wort hylliøt 
oc naade. Giffnit etc. Datum Abramstorp, 28 Octobris Anno 155^. 

1 K. Freder, d. And. KrOn. S. 100—101. Erik XIV. bOd 
22000 Dncater for Slottets Orergivelse; men Hvitfeld srarede, hånd 
keffde huerdcen Eed tlUr Ære at sælyé for Penninge, men hane Herre 
oe Konge haffde icke sparet Penge paa Lod eller Krud; det wide 
hånd slaffle oc deele med hannem, eaalænge Lifvet oc hane Herris 
Mtnkion vUde tiUtræcke. Den 7 November forlod Kong Erik Halm- 
stad med uforrettet Sag. 



HI8T0BISK£ EFTERRETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 81 

paa Tryggevælde, som hans BrodersOn, éhn berOmte Arild 
Hvitfeld, da havde i Forlehning. 

Borchard Pappenheim, hans Efterfølger paa Abra- 
ham s trup, var af fremmed Slsegt, fra Hessen, hvor Fa- 
milien besad Stamgodset Liebenan^, indkommen til Dan- 
marL Her var han traadt i Kong Christian den Tredies 
Tjeneste som Jægermester, var 1556 bleven forlenet med 
Fngleberg og Haldager i Sjelland*, og to Aar senere, 
da ban stod i Begreb med at gifte sig ind i den danske 
Add ved at ægte Birgitte Falster Pedersdatter af Corse- 
iitse', med Sæbjgaard paa Laaland, som hans njs- 
oæTnte Svigerfader tidligere havde havt i Forlehning. Han 
fik endog denne Gaard paa sin og sin Hnstrues Livstid % 



^Dan. Adelslex. U. 66. Hans Fader, J6rgen yon Pappen- 
ham til Liebenaa, var i sin Tid Landgreve Philip af Hessens 
Baad, og det har formodentlig været Christian IHs nOie Forbindelse 
ned de tydske Protestanter, der havde bragt ham til Danmark. 
Hsns Moder nævnes (Ligpr. ov. Borch. Bnd, 8. 40) Elisabeth v. 
OUerfattDsen. 

* Regi 8 1. o. a. L. Tom. VI. fol. 68 har det Kongl. Lehnsbrev 
af s Marts 1556. 

' R. Berariuf's Hnnsfred (Kbhvn. 1575) er dediceret til 
bende, og Slatningen af Dedicationen indeholder Adskilligt om 
hendes Slsegt. 

^Regist. o. a. L. Tom. VL fol. 330. Dette Livsbrev, 
hrorred Søbjgaards (Sæbjholms) Sl^æbne for en lang Periode blev 
bertemt, lyder saaledes: 

Wii Christiann thenn trediie, GiiOre Alle wiittherlliigtt, att wii alf 
«or ijnnderlliig gunst och naade , 8aa oe for troskab oc wiilliig 
tfaoenniste, som oss elskelliige Borchortt Papphenheim, wor Jejermester, 
ossz her tiill giortt og benist haffaer, oc her epther trolliigenn giiOre 
henise maa oc skall, hafine wnntt oc forlentt, oc nu mett thette wortt obne 
BrefF wnde oc forlenne for^* Borchortt Papenhiem oc ellskeliige Jom- 
ffrne Birgitte Fallsters, Som handtt skall haffae tiill Sinn egthe høs- 
trae, wor och kronenns gaardtt [Sæbjgaardtt] wtti wortt landtt 
LasUanndtt ligendes, mett bOnnder, thiennere oc alldtt sin rentthe oc 
ntthe tilliggeUasze, inthett wnndertagiitt, som peder falster ther thiill 
1855. (6) 



82 HISTORISKE EFTERRETKIKGBK OM ABttAHAMSTRUP. 

Og senere erhverirede han sig den til Eiendom. Dersom 
det havde været Pappenheims Virksomhed som Jæger- 
mester^ der saaledes havde tildraget ham K. Christian den 
Tredies Opmærksomhed, saa maatte den samme Virksom- 
hed kunne sikkre ham en lige Gunst hos K. Frederik 
den Anden, der satte Piiis paa Jagtens Glseder, og Abra- 
hamstrup, der ligesom af Naturen var skabt til et Jagt* 
8lot, kunde ansees som den meest passende Forlehning 
for den kongelige Jægermester. Lehnsbrevet selv af 
anden Novenfber 1559 udtrykte ogsaa klart nok, hvad 



wttj wærre Hagde oc hanndt na sellffiier wdj wære haffner, att hafifue, 
nyde, bruge oc behoUe wt^ beggis therifr liiffs tiidtt, oc saa lennge 
thj leffue ; dog sun att the skalle thieune oss oc riigiitt ther aff mett 
ij Gerastede heste eller och ij Knrlle tiill skiibs, nar tbennom thiill- 
siigis , oc for&« Borchoit paphenheinn skall lade siig brage wtij wor 
thiennisthee for enn Jegertnester, naar wij hannom ther om lade thiil- 
silge oc saa leungc w\j hannom Behoff hafifae ; Sammeliediid skulle the 
Biigge oc forbedre forne gaardtt, Oc thenn hoUde wedtt goiidtt heffdt 
oc magtt, oc thiennerne ther thiilliigenndissz erre, wedtt loug, akiell 
oc Rett oc inghen aff thennom wdfeste aff there gaarde, Emeden oc 
all thenn stunndtt thee aarlliigenn thiill gode rede jde oc wdgiffiie 
theriis Landgiielldt oc Anndenn BeUighedt oc hollde theriis Gaarde 
wedtt heffdtt oc biigning oc ey Heller besaerge thennom mett nogenn 
nye paalegning eller Andre ny tiinge wttj noger Maade, oc skulle 
the alldeliis innthet skiude eller skiude lade, slaa eller slaa lade eller 
ellcrssz wtthj nogennmaadde Odelegge nogenn Addell will, Hiortt, 
hindtt eller Raaer, Medenn haor the mett adellean hafiue loiidtt 
eller deell, oc er adellenns Egiitt arffnegoiidtz , ther mae the 
Jege oc icke annderstetz, thisligiste skalle the icke heller forhagge 
eller forhage lade uoghenn the Skoaffue, ther thiiliiger, thiiU wplict^ 
Oc ey Selliige eller Ailhennde nogenn the Womitt SOnner, som paa 
Godtziidt f6dde erre wtti noger Maade. Oc ther som forschrefinne 
Jomffrw biirgiitte Borchortt paphennhienns DOdtt ofifderleffaendea wor- 
der, oc hun giffthe seg egenn wthenn wortt eller worre eptherkommer, 
koninnger wttj Danemarck, fulburdt, wiilge eller sambtycke, Tha 
skall for«® Jomfrw Biirgiithe ther mett ha£fne forbrott thette wortt brefi^ 
oc wij enn anndenn ther mett att forlenne. Gom Inhibitione solita 
ab utriusque parte. Giifnitt paa Nyborrig slott thenn 13 Junij Aar 
etc. Mdlviij. Kegia Maiestas Manu propria Bubscripait. 



filSTOBIBKS BFTEBBETNIKQER OM ABRAHAMSTBUP. 83 

der havde ledet Kongens Yalg^; thi Pappenheim fik 
ikke alene Abrahamstrup at bestyre som et Regn« 
skabslehn mod en vis aarlig Genant og andre sasdvanlige 
Fordele, men han blev tillige sat over samtlige Kronens 
Skove paa hele IgObenhavns og Krogens Lehn, hvis Be- 
^lingsmaend i alle Skovanliggender skulde henvende sig 
til ham. Denne Gang beholdt han imidlertid ikke Abra* 
hamstrnp mere end to Aar, indtil Foraaret 1562, 
uvist af hvad Grund; men han vendte snart tilbage. 

Frants Brokkenhuus til Bramstrup aflaste ham for 
nogen Tid. Denne berOmte Mand, SOn af Mikkel Brok- 
kenhnns tQ Bramstrup og Karen Lykke Hansdatter, havde 
ftnt ved Ægteskab med Anna Tegenhuus, Datter og 
Arving af Laurids Tegenhuus eUer Skinkel, erhvervet 



' Regist. o. a. L. Tom. VII. fol. 275b -376a. Jeg meddeler 
det foldstændige Lehnsbrev, der Tiaer, paa hvad Vilkaar Abraham- 
strap blcT overdraget: 

Wij Frederich etc. GiOre alle wittherligt, att wij aff wor synner- 
fig gonst oc naade hafifue rundt ocb forlent, oc na mett thette wort 
obne breff vunde ocforlenne oszElsk* Borcbort von Papenheim, 
vor mand oc thienere, wor oc kronnes gård Abramstorp, tber schall 
båfiiie hanns woning oc vnderholding till seg oc hanns bostrwe oc 
theris folck oc foder paa fire heste. Sameledes wiUe wij wed wor 
BcQDtemester Aarligen lade giifae hannom jc daller oc sednanlige 
boffUeding til sig seUT fierde, oc schall band Arligen gi6n osz gode 
rade og regenskab fore aninen oc alt andett, oc dett altt att komme 
Qtts tiU beste. Bameledes skall hannd haffue wdj befalning alle wore 
oe kronens skoaffae offwer alt KiObnebaffnns oc krogens leen, Saa 
att ingen hwereken wore Lenasmend paa KiOpnebaffh eller krogen 
dier nogen anden thennom tber mett skulle befatte, entben mett skonff- 
Img dier vdj anndre maade,* meden nar for^ wore lensmend til 
Slottenns behoff skulle lade hugge nogett entbenn till bOgnings 
tømmer eller ildebrannd, eller oc tber skal fOlgis nogett aff skowff- 
venns til bftndeme, tha skall thet fttrst giffnis forM Borchart von 
ptpeobieim tilkiende, Oc tha skall hannd befale skouffaegademe, att 
thee thennom thett skulle forewise, oc wdj alle maade haffue god, 
ffiiig vpsecnde mett, saa att skowffwenne bliilwer well wed macht 
boldett ete. Datiun Boskilde then y daig Houembris Ao. 1(59. 

(6-) 



84 HISTORISKE EFT£RR£TNIKGER OM ABRAHAMSTRUP. 

sig Egeskov, som han havde opbygget og ved IndkjOb af 
Bøndergods dannet til en anseelig Gaard; han havde 
dernæst ved sin Faders Ddd 1555 arvet Bramstrup ^. 
Efter flere tidligere Forlehninger erholdt han nu Ejdben- 
havn og Abraham s trup, og fik den tredivte April 
1562 Følgebrev til de underliggende Bdnder^. . Samme 
Aar var han bleven Rigsraad. Men hans Forbindelse med 
Abrahamstrup blev ifOlge Omstændighederne uden Be- 
tjdenhed i hans Historie, eftersom den strax efter ud- 
brudte Sjvaarskrig kaldte ham til en Virksomhed, der 
optog alle hans Kræfter og endelig fordrede ogsaa hans 
Liv. I denne Krig tjente han nemlig fdrst tils6es under 
Herluf Trolle, siden tillands som AnfOrer for Fodfolket, 
< — medens en Foged maatte udfOre hans Forretninger paa 
Abrahamstrup og modtage Kongen, naar denne, saa- 
som i Sommeren 1564 og 1565, i kortere eller længere 
Tid bes5gte Graarden^. Foged^enesten var idetmindste i 
det følgende Aar, maaskee allerede tidligere, overdraget 
til Mads Skeel, der henhørte til en Green af denne gamle 
Slægt, som i lang Tid eiede Hesselballe ^. Til ham hen- 



^ Becker, Orion. Maanedsskr. HI. 328 fgg. 679 fgg. 

' Regist. o. a. L. Tom. VIII. fol. 354a: Frandiz Brockenhut 
fick fSlge br^ til Ko. Mtts B6nder og iÅienere y som ligye oc iMene 
til Kidpennhaffn oc Abrcanstorp^ cUt tlte schulle suare Tiannom etc. 
Datum Esserom thend xxx dag Aprilis Ao, Ixij, Lehnsbrevet selr 
har jeg ikke seet. 

' Vidne om Kongens Ophold paa Abrabamstmp ere f. £. de 
derfra under 36 Juli 1564 og 22 Juli 1565 daterede Breve (Beg. 
o. a. L. Tom VIII. fol. 81a. 99b.); det fyrste akjænker Konge- 
tienden af Selde Sogn (i Salling) til Præsten Hans Ipsen i Viborg, 
det andet tillader Oluf Munk til Thuis at indlOse Kronens SlotOnun 
fra Fru Edel Hardenberg, Frants Billes Enke. I sidstnæTnte Aar 
havde Fr. Brokkenhnus allerede d. 3 Februar (Te g. o. å. L. Tom. 
VIIII fol. 220) faaet Ordre at begive sig over til Skaane* 

* Klevenfeldts alphab. Saml. Geneal. famil. illustr. M8S. 
fol. har Adskilligt om denne Mand, men veed ikke nOiere at angive 



HIBTOKI8KC BFTBBRETNINGEB OM ABRAHAM8TBUP. 85 

T«Ddte Kongen for Abrahamstrnps Vedkommende i 
disse Aat sine Befftlinger, der fornemmelig gik ud paa at 
tilveiebringe, hvad den langvarige og fordærvelige Syv- 
aarskrig fordrede og B^^ndeme maatte tidrede: en almin- 
d^g ^^endinge-Skat" paa to Daler af hver fri og een 
Daler af hver nfiri Bondegaard over hele Riget i August 
1566, en betydelig og trykkende saakaldet Madskat i Fe- 
bruar 1567 og'IndlgGb af Oxne til Haorens Forbrug i 
August samme Aar^. Til Mads Skeel henvendte Kongen 
sig ligeledes, da han i dette Efteraar var bleven enig \aeå 
Henrik Momme om at ville modtage for ham til Fodring 
saa mange Oxne, som kunde opstaldes paa Frederiksborg 
og Abrahamstrup Ladegaarde'. Endnu i Slutningen 
af Juni 1568 var Mads Skeel paa Abrahamstrup og 
modtog da blandt Rigets Lehnsmåend Befaling til hurtig 
at indkræve og indsende Pengeskatten, som Kongen til 
Kngsfolket behOvede'. Frants Brokkenhuns, der frem- 
deles spillede en Hovedrolle paa Kamppladsen og i for- 
rige Aar var udnævnt' til Rigens Marsk , kunde ikke be- 
htte sig med Abrahamstrup. Da derfor Mads Skeel 
i Sommeren 1568 blev sendt til Norge som Lehnsmand 



hans Plads paa Sl^eeleraes Stamtayle. Han var Broder til Claas 
Skeel til Hesselballe (Scanip Sogn, Brusk Herred), og Dan. Atl. 
y. 954 næTBes Peder Skeel i Hesselballe 1479. 

^ Tegn. o. a. L. Tom. IX. fol. 20—29. 195. 866 b.har disse 
Kongl. Befalinger af 26 Aagnst 1566, 25 Febrnar og 24 Angnst 
1M7. Mads Skeel sknlde paa eeogang levere tredire Oxne. 

• Tegn el 8. o. a. L. Tom. IX fol. 404b. har begge Breve, fftrst 
det til JOrgen Munk, Lehnsmand paa Frederiksborg, derpaa Wtj lige 
Maade brefftill Maiz Skeell, fogittpaa Abramstrup , att hånd och stoller 
far^^ henrieh Momme saa mange åxne, som ther wtj Ladegaarden paa 
foder hmde apsetiis, paa ikend beskeedy Kongl. Maytt. med hannom 
giort haffuer, Hafniæ 23 Septetnbris Aar etc, 1567. 

* Ant 8t. Tom. X. fol. 75: Befaling til Lehnsmiendene af 
t% Jiuri 1568. 



86 HISTORfSKB EFTBRRETNINOBR OIÉ . ABRAHAIISTRUP. 

i Bergen, maatte Abrahamstrup have en anden Foged 
eller en nj Lehnsmand ^. 

Borchard Pappenheim kunde baade som Kongens Jæ- 
germester og som tidligere Lehnsmand paa samme Gaard 
synes den nærmeste dertil, og slgdndt Tiden for hans 
Tiltrædelse er noget uvis^, saa er det dog vist, at han 
allerede i Efteraaret 1568 igjen udfOrte en Lehnsmands 
Embede paa Abrahamstrup og som saadan fik Befitir 
ling at Taage over S[ronens Eneret til Homsved'. Hans 



* Abs. Pedersen, TJdt. af Bergens Capitelsb. i Suhms 
Sandy. Saml. II. 2. S. 103, sntter Mads Skeels Anl[omst til Bergen 
til den 15 Angast 1568, og nsBTner ham ofte i det fOlgende indtil 
157S. Klevenf. a. 8t. bemærker, at han siden fik TromsO og 
VardOhnns, hvor Broderen Glans Skeel 1577 afløste ham. * 

* Han havde den 4 Mai 1567 (Keg. o. a. L. Tom. IX. I6L 
288) faaet FOlgebrev til BOndeme i Karlebo, at svare ham onder 
H(yrsholm, og ()en 9 Septbr. 1568 fik han Qbittants for sin Besty- 
relse af Kronens Skove paa KjObenhavns og HOrsholms Lehn 
(Re g. o. a. L. Tom. X. fol. 2 IS), hvormed han da tillige blev for- 
lovet fra den BesttUing, rimeUgviis fordi han havde faaet Abraham- 
strup; men fftrst senere, nemlig den 4 Jannar 1571 (Heg. o. a. L. 
Tom. X. fol. 849b.), fik han Qnictants for HOrsholm Lehn. 

' Denne gamle Skov synes der oftere at have været Tvist om, 
idet Naboerne udentvivl vilde tilegne sig en vis Brugsret. Mærke- 
ligt er i denne Henseende et Brev af K. Frederik den II til Bor- 
chard Pappenheim af 2 Octbr. 1568 (Tegn. o. a. L. Tom. X. fol. 
194a— b.), saaledes lydende: 

Wiid, att wij forfarer, att nogre bode Adelenn, prester oc bOnder 
wille tillholle thennom frij skoffhugge oc olden paa vor och kronens 
skonff Hornsned, endoch the haffue ther vdj ingen lod eller parttw 
Tha eptherdj wij ingen kiende nogen rettighed att haffne vdj same 
skouif vden oss oc kronen, Bede wij thiig oc ville, attu ingen enthen 
aff adelen, prester, bOnder eller nogen anden tiilsteder nogen brug- 
ning y same skouff, vden the haffue thet vdj thin minde paa vore 
wegne. Oc thersom nogen ville driffue theris suin ther paa tiill 
olien, skall thn tage tiil olldengield aff huert gamilt snin vj /S, aff 
hnertt vngt snin iiij fi oc aff huer grijs ij jS. Er oc nogen illebrand 
begerindis, tha motto vnde thennom huert bonde les for vj )3, doch attn 



HISTOBISKB EFTEBBETKnVOEB OM ABRAHAM8TRUP. 87 

formelige Udnævnelse ved Lehnsbrev, der var bleven for- 
s6mt i rette Tid, skeete ftrst henimod iQorten Aar senere^. 
Det var fremdeles en stræng Tid for alle de kongelige 
Lehn, hvis BOnder trykkedes ved de haarde Paalæg, som 
Krigen gjorde nOdvendige og Lehnsmændene maatte ind- 
drive. Ligesom de andre Lehnsmænd, saaledes modtog 
ogsaa Pappenheim i Aaret 1568 og 1569 en Række af 
kongelige Befalinger om at tilveiebringe Penge og Fode- 
midler deels ved Udskrivning hos Bdndeme i det ham 
betroede Lehn, deels ved KjAb; saaledes 1568 den tiende 
Ai^nst om Oxne-Hjælp', 1569 den anden Juni om en 
almindelig Skat og Lande^jælp over hele Riget', et Par 



mthed lader hugge skoffaen tiil sl^ade. Oc bais tha y saa maade 
oppeberindia worder, ther for skaltn aarligen giOre osb gode redo oc 
regenscbaff oc tbett alt att kome oss tiil beste. Findis oc, attn ser 
raect nogen igiennom finger oc tillsteder tbennom paa horniwed nogen 
bragning ocb icke ther for anamer paa rore wegne skiell och fyllystt, 
som foncrefinit staar, tba skalt thn stande oss tber for tiill rette. 
Dog motta rnde vore egne thiener, som ligge oc thiene tiill Abrams- 
trop frij niebrand tiill skiellighed alf Tindfeller oc fomede treer. 
Fredcrichfrborg d. 2 Octobris Ao 68. 

. Denne Kongelige Befaling synes imidlertid at bave rnret noget 
forhastet; thi allerede den 28 Jan nar i næste Aar (TegneUer o. 
a. L. Tom. X. fol. 250) maatte et nyt Brev udfærdiges til Pappen- 
heim, at Peder Bille til Sranbolm og ban« BOnder sknlde bare dere«, 
Bmg af Honured efter Indholdet af det Brev, som Kongen derom 
barde givet ham, og atter i det f6]gende Aar (1570) blev en lig- 
nende Indr5mmelie bevilget Jacob Ulfeldt paa Sels6 og, som det 
synes, adskillige Andre, saa at det niesten lader til, at en vis Brug 
•f Arilds Tid bavde gjort Homsved til en Slags Fælleds - Skov for 



* Nemlig ved Begynd, af Aaret 1582, bvorom nedenf. 8. 94. 

* Tegn. a a.^L. Tom. X. fol. 147b. B6ndeme skulde for at 
lette dem denne Byrde lægges i Lægd, saa at den rige kunde hjælpe 
den fiutige. 

* Tegn el 8. o. a. L. Todl X. fol. 358 fg. Lensmandene finge. 
breff om schalten som i51ger: 



88 HISTORISKE EFTESRETNIN6ER OM ABRAHAM8TRUP. 

Uger efter om en Leyering af Oxne fra alle JLehn, tyre 
navnlig fina Abrahamstrnp ^, atter den tredivte Juli at 
liegge BOndeme i Lægd og udskrive af hver ti Mand en 
god Oxe inden Mikkelsdage, endelig den ottende Septem- 
ber at indkræve en T6nde Havre af hver Bonde i Ldi- 
net^ Paa denne Maade sOgte Kongen at vinde Midler 



Wiid, att efftberdj iheSnenske hafifoe vdslagitt thend friid, som 
UiiBse riiger emellom var oprett, tba aehte wij med thet f5rste att lade 
wortt kriegsfolk oprOcke oc icke lenger opholde thennom vdj wortt 
egit land, oc efiFtherdj tiill tberis besolding behoff giOris en mærkeliig 
stor Summa pendinge, tba baffne wij ladit wore obne brcff vdgaa 
tiill bønderne oe menige alrooe offu'er alt Riigit om en almindelig 
sebatt oc landehielp, efftbersom tba aff tbette breff, wij till bOndeme 
Tdj thitt leen baffhe rdschriffnit oc thiig ber hoess tiil scbicke, ydermere 
hafEner att forfare. Tbi bede wij tbiig oe ville, att tbu ssame wortt 
breff strax lader forkynde for b6ndeme ofifoer alt for«« thitt leen oc 
■ilden vdf ordrer same bielp, saa thend visseligen oc vden ald md- 
skylding vdkomer oc blifFaer forschickitt hiid vdj w6rtt Renterij inden 
thend bestimtte tiid, wore obne breff om formelde y thet allerse- 
niste, anseindes att oss aldsomstdrste magt ther paa b'ggindis er. Thi 
lader etc. Hafniæ 2 Juni Ao. 69. 

Foran Brevet gaaer en Fortegnelse over aUe Rigets Lebnsmnnd 
i Fyen, Jylland, Sjelland, Skaane. 

^ Te g. o. a. L. Tom. X. fol 358b. . Breff tiU Lensmend em 
(fxné att kiSbe kon.May. ttU heste y oe leffre her for ktObnektiffhs sloU 
natmtatis mariæ, I Listen anfOres Tallet, som hvert Lehn sknlde 
levere: EjObenbavn 100, Vordingborg 80, Holbek 20, Abrabama- 
trnp 80, Nyborg 60, Odensegaard 40, St. Knnds Kloster 20, Rn- 
gaard 20, Hindsganl 20, Hagenskov 20 o. s. v. o. s. v. Brevet har 
ingen Datnm, men staaer mellem Breve af 12te og 16de Juni 

• Tegn. o. L. Tom. X. fol. 891a. JEn god ferdig oxe-^ hedder 
det. Men — Borehartt von Pttpenhem skulde Ugge kronens bånder udj 
Abramstrup vdj "Ug samen, 

* Tegn. o. a. L. Tom« X. fol. 415a. Om Haffre, till bOndeme. 
Friderieh. Hilsse ether alle worre oc kronens b6nder oc thien- 

nere saa oc Stiftens tbiennere, Kloster thiennere, prelatethienner, 
Canicke thienner, Wicari thienner, Kirke thiennere oc prestethiennere, 
som bygge oc boe offaer allt N. leen, met gud oc wor naade. Wiid, 
att wij met thet allerførste acte att lade wort Krigsfolck oprOcke ind 



HlfiTOmSKS KFTSBRBTKIUGSR OM ABBAHAM8TRUP. 89 

til Krigens Forteettelse; meD i det samme Efteraar 1569 
mistede han begge sine dygtigste Feldtfaerrer, Daniel 
Bantsau og Franta Brokkenhnus, Abrahams trup s for^ 
rige Lehnsmand^, uden at opnaae den Fred, der skulde 
gjfire Ende paa saa store og hyppige Offere. 

FOlgeme af disse sporedes derimod allerede overalt, 
ogsaa paa Abrahams trup, saa at Kongen i Bei^yndel- 
sen af det næste Aar 1570 maatte eftergive BOndeme paa 
Abrahams trup en Deel af de nylig udskrevne Paalæg. 
Den sjette Januar fik Pappenheim Brev, at der af den 
Skat, som sidste syttende Juni^ var paalagt, skulde fra* 
drages tre Mark for hver Gaardmand og halvanden Mark 
far hver Gaardssede af Kronens Tjenere i Hornsherred '. 



vdj Swerrig Emodt worre oe riigent ilender oc beboifiie till theris 
heile en stær hob haffre, hnorfore wHl werre fornOden ther om wdj 
tilde at tiltenke. Thi Bede wij ether alle oe hner oe serdellis strenge- 
figen hinde, attj rette ether epther hner mand till thes hehoff att 
konnne osa tillhielp met i TOnde haffre, oe thend strax wfortOilnit 
att wdgiflne oc fremfttrre paa the steder oss Elskelig N., Tor mand 
oe thienner, ether paa wores wegne forwissendes worder, epther som 
vij hannm ther om haffne tillschrelTnitt samme haffre afT ether att 
Skalle wdfordre, Saa thend wden all forsOmmelsse met thet alleriligste 
maa frembkomme. Ladendis thet Ingenlunde. Haffniæ S Septerobris 
Aar 1569. Dagen efter et almindeligt Skatte-Paabnd. ib. fol. 419. 

* Dftdelig saaret d. 81 Octbr., dOde d. UNoTbr. 1569, begravet 
i Qniemdmp. Hans eneste SOn, Laarids Brokkenhuns, fik baade 
Bnmstrap og Egeskov, og blev ved Karen Skram Fader til den 
nljkkeKge Rigborg Brokkenhnns. 

* Dersom dette Skattebrev ikke er det ovenanf(5rte, hvorved 
Oxne bleve ndskrevne, SO fra Abrahamstmp, hvilket jnst ikke synes 
rimeligt, — saa kjender jpg det ikke. 

' Tegnels. o. a. L. Tom. XI. fol 6b. 
Borchort van Papenheim fick breff som ef fterfftlger : 
Wiid, att wij haffue omdragett och thillgiffnet wore oeh kronnens 
thiennere vdj honrenssherritt, som ligge oc thienne thiU wor gaard 
Abrahamstorp, aff thennd skatt oc hielp, som bleff skreffuitt thennd 
zvy Junij och skulle weritt vdtgiffnitt thill St« hanns dag siidst for- ' 



90 HISTORISKE BFTBKBETNIKGEB OM ABBAHAMSTBUP. 

Et Par Maaneder efter viiste Kongen ogsaa en af de nær- 
boende Adelsmænd, Jacob Ulfeldt paa Selsd, en Gonst, 
idet han den tredie Marts befalede' Pappenheim aarligen at 
udvise denne afAbrahamstrap Skove saamegen Brændsel, 
som han ved sine egne Folk to^ Gange om Sommeren og 
to Gange om Vinteren kunde lade hente ^ , og kort efter 
blev en noget lignende Gunstbeviisning ogsaa andre Na- 
boer til Deel '. Dette var dog vel neppe nogen umiddel- 



ganngen, buer Landboe, som plOiger ocb saaer, iij Mark ocb Imer 
gaardsede ij Mark, Sammeledis haffae wij ocb orodragett Mett SOf- 
fren smed i SkiiTby iij Mark. Tbij bede wij thig och wille, att thn 
lader fora« wore yndersotte were qait for for"« penndinge ocb 
thennom ter fore icke lader dede eller tiltale. Datnm h^yrssbolm 
tand Tj Jannarij Aar etc. 70. 

' Regist. o. a. L Tom. X. foL 279b. har det til Ulfeldt nd- 
gangne Brev, saaledes lydende: 

Jacop wlffeld fick konn. maits. brelf ad gratiam, Att maa anr- 
ligenD bekomme vdj konn. Maitts och kronens Skouff hornssned saa 
mOgenn wed til hans lldebranndts beholf paa hans gaard SielsO, Som 
hans egnne thi^nnere tuende Range om Sommeren och tnennde gange 
om windtherenn knndc ther henndthe och wdfOre. Och skall konn. 
Maitts Leenssmannd paa Abramstorp Inde forwise hannom same wed. 
Bedendes och Byndindes ther for foro« wor JiCnssmand etc. Datnm 
ki()pnnehafrn thend iij Martij Ao. Lxx. — Omtrent fem Aar senere, 
den 16 Jnni 1575 (Sjell. Tegn, Tom. XIII. fol. 48), fik Borchard 
Pappenheim Befaling at lade Jacob Ulfeld bekomme .,til Ildebrand 
og anden B rugning af Homsved Skov" paa samme Maade, som be- 
vilget var for Peder Billes Tjenere. 

* Tegn el 8. o. a. L. Tom. XI. fol. 103b. bevarer denne Ordre 
til Borch. Pappenheim. 

Vor gnnst tillfomn. Wiid, att wij haffhe wndt oc tiilladt, att bOnn- 
demne, bode Adelens oc Andre, omkring Abramstrop, mne her 
effther haffne thieris skonff kiOb, som tbe haffne haffdt aff Arildz 
tiidt, dog att tbe ther for skulle giOre oc giffne till oss oc kronnenn, 
effther som the giordt oc giffnit haffuer aiT gamell tiidt, Tbij bede 
wij teg oc wille, att thu tilsteder thennom thett, oc ther emodt wppe- 
berer, hnadt oss aff retthe tilkomer, oc therwdinden ramef oc wiider 
wortt gaffn oc beste. Ther mett skeer wor wilge. Actum Frederichr 
boig 26 Maij Ao. etc. 1570. 



BifTOBUKS ErTBSBXTNIKOSB OM ABBAHAM8TBI7P. 91 

bar Erstatning for Krigenø Byrder, der rigtignok lettedes ved 
Freden mod Slatningen af Aaret, men hvis Efterveer 
henge filtes ogsaa i denne Egn, saa at BOndeme paa 
Abrahams trup endnu mange Aar efter vare forarmede 
og stode, tilbage med deres A^ifter. 

At ophjælpe Godset var Lehnsmandens Pligt, og det 
sjnes, som Pappenheim ogsaa stræbte derefter. Ved en- 
kelte Leiligfaeder kom Kongen ham derved til I^ælp. 
Saaledes overdrog han den femte Januar 1571 uden Ind- 
iflrøtning en Gaard i GamlOse til Jep Povelsen Qvist 
ifblge et ældre 'L6h» af K. Christian den Tredie til dennes 
Svigerfader, SOren Staldsvend, der havde været Foged 
paaAbrahamstrup^. Men den . almindelige NOd blandt 



* Beg. o. a. L. Tora. X. fol! 850. Da jeg ellen ikke har 
fimdet denne Abraharastinpske Foged og ikke har kunnet anvise 
kam nogen Flåds i det Foregaaende, eftersom man ikke yeed, paa 
bniken Tid han rar Foged^ skal jeg meddele Kongens hidtil utrykte 
Brev til ham: 

86lfren Staldsnend fick breff, som eilterfdlger. 

GiOre alle witterhgtt, Att efftersom wor kiere herre fader, Salig 
oek hoglofflig ihukommelse, halfde TBntt och thillatt Seffrenn stald* 
nieDiid, som wor fogett paa vor gaardt Abrahamstrnp, at motte 
nyde och beholde enn wor pch Kronenns gaard paa OerOen t^ 
gamlftse liggendis, rdj hans liiffstiid, saa och ett hanns egtte hamn 
tead effter hannem att motte hekommett, efftersom samme hreff wii* 
dere formelder, Tha ellterty thenne breffuisere, Jep ponelssen qnist, 
hafiiier hekommett for^« SOffren StaUdsuendtz datter till hans Egtte 
hustru, haffne wij aiT wor synnderlig gunst och naade vnndt och 
thillatt, och nu mett thette wortt obne breff vnnde och thillade, att 
forK Jep poffuelssen Maa bekomme samme wor och Kronenns gaardt 
rdj QamlOsse, frij vdenn indfestning, och thend silden haffue, nyde, 
hrage och beholde, Mett all sin eygendomme och thilligelsse, indtett 
▼anderdtagett vdj hanns liiffstiid och saa lenge band leffuer. Dog 
laa att hånd aarligen ter aff schall giffne och giOre thill oss och 
Kronen tennd sedtuahlige landgilde, tOnnge och thienneste, som ter 
met rette pleiger och bdr aff att gaa. Skall hannd och were wor 
Lomssmand paa. wor gaard Abrahams trop, thend som nu er eller 



92 HISTORISKE EFTKBRSTNINGBB OM ABRAHAMSTRUP. 

Bdnderne efter Syvaarskrigens Ende blev ved og fordrede 
stadig Eftergivelser og Lettelser, som Kongen maatte be- 
vilge^. Lykkeligere var udentvivl Pappenheim i sit huua- 
lige Liv med Birgitte Falster , dersom man ellers tOr slntte 
noget af den Fortale, hvorved Præsten Rasmus Hansen 
Beravius dedicerede hende 1575 sin Oversættelse af Bogen 



her efiier kommendis worder, hOrig, lindig och fOlgachtig, Tdj hness 
maade haniid bannom paa wore weign« tiUii^ndis worder. Samme- 
ledis schall hannd och hygge och forhedtre forn« gaardt, och thennd 
holde wedt godt heffd och machtt, Och icke forhngge eller forhugge 
lade Nogenn tee skoffve, ter tflliger, thill ypligtt i naagre Maade. 
Cnm inhihitione solita. Ex Frederichsborg thend t Jannarij ao. 71. 

^ Saaledes igjen 1574. Sjelland. Tegn. Tom. XII. /oL S4S 
har følgende Skrivelse : 

Till Borehortt tod Papenhetm. ' 

Frederich etc. Wid att yore oeh krosens bOnder till Abram- 
strnp liggindea, mderdanigst haffaeoss besOgett, att wij paa thenne 
gang naadigst vilde forschone thennm mett thene madschatt, som til 
midfaste schall vdgiffbis, och beklage the, the boe poe en seharp 
eygen och haffae liden biering med sseed, och att the lider stnor 
schade aff dyr om somerean, Som opeder och bortreder tbieris kom. 
Hnorfore wij haiihe foT*« wor wndersotte, som ligge til Abraasimp, 
paa thenne gang benaaditt mett halff madschatt, Bedindis theg och wille, 
att thn lader schriffae och legge thennem for halff madschatt och thend 
siden aff thennnm ydfordrer, Saa thend til thend bestimpte thid wisse- 
ligen ydkommer. Ther mett scher wor Wilge. Actnm Frederichsborg 
thend v Martij 1574. — Af Bønderne havde Kronen saaledes i dette 
Aar vistnok en ringe Indtsegt, Mere Nytte synes den at have draget 
af selve Hovedgaarden, hvorft« Kongen oftere lod forskrive Levnet»- 
midler. Saaledes 1576 d. 6 Septbr. (Sjell. Tegn. XIII. fol. 189) 
fik Pappenheim Befaling at lade bage af Abrahamstnip Oaards For- 
raad 80 Læster BrOd, at lade 2 Lsester Byg formale til Gryn, at 
sende Kongen 15 Læster Rug og 5 Læster Malt, og endelig at ind- 
kjObe til Kongen i Lehnet 200 Gjæs; 1577, da der om Bfteraaret 
var Fodermangel paa Frederiksborg, maatte Pappenheim modtage fina 
den derværende Lehnsmand, Johan Tanbe, efter Kongens Befaling af 
I Novbr. s. A. (smsteds fol. 285) ikke mindre end 100 Osne tfl 
Staldfodring. 



&ISTOBISK£ KFTKRBETNIUGKB OM ABBAHAM8TBUP. 98 

om Hniufred^; men han hårde selv kun «n Datter, og 
liaD indbød derfor fra Tjdskland 1578 sin femtenaarige 
BrodersOn, Alexander Råbe von Pappenheim, der ogMå^ 
senere ved Ægteskab med Begisse Grubbe Eilersdatter af 
Lystnip giftede sig ind i den danske Adel'. 

Borchard Pappenheim synes i det Hele med Omhn 
at have sOrget for de fortrykte BOnder under Ab ra- 
kamstrup Lehn'. De Fordringer, der efter Datiden« 
eiendommelige Stats- <^ Hof-Hnusholdning gjordes paA 
Nainral- Leveringer og Arbeide af de kongelige Lehn, 
kimde han vel nogenledes tilfredsstille^; men Penge-Skatter 
og de i denae Tid ofle gjentagne eztraordinaire Paabod 
Tsr det vistnok stundom umuligt at inddrive ^, især hvor 
Matrikleme ikke vare ordnede efter de mange Forandrin- 
ger, som i Tidens^ Lob ved Udstykning, Salg eller Mage- 
hig vare f oregaaedob Den almindelige kongelige Befaling 



* TQ TrOst, riger han, i Sorgen orer hendes Moders, OUegaard 
Talkendorfs (Datter al Henning Valkendorf til Glorup og Anne Oxe 
af KieUtmpX dOdehge A/gang. 

* Klevenf. Saml. ms. i Geh. Arch. Han eiede og skrer sig 
tn Snedingegaard , dOde 1631, og er begravet i Orsldr Kirke. See 
Ligpræd. af iPorel Christensen. Kbhvn. 1631. 4. — Kleven- 
feldt anmærker endnn en tredie Indvandring af denne Familie med 
Jo8t Fredr. von Pappenheim til SOholt, gift med Begisse Urne 
Kmdsdatter. 

" Sjelt Tegn. Tom. XIV. fol. 13: Kgl. TilUdelse af 88 Ja- 
iiiiar 1578, at der maatte regnes BOndeme 16 Skp. Byg paa en 
TOnde Gryn at levere. 

* Smateds fol. 83. 128. 132. Fra d. 6 Jnni til d. 5 Octbr. 

1578 maatte Pappenheim levere fra Abrahamstmp: 100 Lam, 30 
Lffster bagt Br5d, 4 Læster Gryn (1 Læst Gryn var 9 TOnder, men 
1 Last Byg var 48 Tønder, og der regnedes 16 Skp. el. SVsTOnde 
Bjg paa 1 TOnde Gryn), 5 Læster Bug, 5 Læster Malt og en Deel 
Sviin. 

^ Sjell. Tegn. Tom. XIV. foL 219: Kgl. Befalhig af 16 Jali 

1579 til Pappenheim, at indkneve Pendinge-Skatlen i sit Lebo. 



94 HISTOBI8KE EFTERlKETNINOER OM ABRAHAMSTBCF. 

af toogtyrende Augast 1580 ^ til nye Jordebøgers Opta- 
gelse overalt i Riget var maaskee foranlediget ved er- 
ijendte Misforhold i Beskatningen; men vist er det, at 
den fattigdom, som engang havde faaet Overhaand blandt 
BOndeme paa Abrahamstrup Lehn, ikke derved blev 
aflgulpen. 

Det er bemærket, at Borchard Pappenheim havde 
overtaget Lehnet uden noget formeligt Lehnsbrev', og i 
i^orten Aar havde han saaledes bestyret det. Han gjorde 
nu opmærksom paa denne Uregelmæssighed, og Kong Fre- 
derik den Anden befalede da den tredie Februar 1582 
Bentemesteren Christoffer Yalkendorf at opsætte det til- 
børlige Lehnsbrev'. Saasnart han havde fEiaet dette, 
øOgte han paa en mere gjennemgribende Maade at lette 
den Byrde, der trykkede BOndeme. Han forsikkrede Kon- 
gen, at der endnu var mange Bestancer fra de i Fortiden 
udskrevne Skatter, at en Deel af Bønderne vare døde 
uden at have kunnet betale dem, og en anden Deel saa 



> Smsteds foU 258b., udstedet ^pa« Jagten i S(yborg". I De- 
cember 8. A. befalede Kongen aUe Lehnsmønd at optegne, hvad 
Eng og Agerland der laa til deres Lehn, og i Decbr. 15S1 frigav 
han tre Mnnd, Borgere i Holbek, men fOdte paa Abrahamstrup 
Gods, for deres Fddestam. (Ibid. fol. 400. 549b.} 

* See ovenfor S. 87. 

• Sjell. Tegn. Tom. XV. fol. 25: Frederich eic. Wor ayn- 
derlig gnnst tilforn. Wiider, att Eptbersom Oss ElskL Borckortt 
Von Papen'heim, wor mand thienner och Erobitzmand paa wor gaardt 
Ab ram strap, haffder thillthess icke hafiadt nogen breff Eller 
Bchrifftltch beticheedt paa for^« wor gaardt, Men gjortt ther aff aarlig 
Rede och Regenskaff, Och hånd nn Vnderdanigst haffder weritt be- 
gierenthis, att motte bekomme aff Oss ydermere bescheedt och brolf 
paa samme wor gaardt och Leen, ther Epther hånd sig kande haffoe 
att Rette. Thi bede wij Ether och Begiere, Attj paa wore wegne 
giOre ther paa en taz och forordning, ther Epther wij kande vnde 
och giffue forne Borchortt von Papenheim wortt breff paa samme 
Leen, Och thett Oss med thett fOrste' lader tillkomme. etc. Thermet 
etc. Actam Kroneborg 3 Fehmarij Aar etc. 1582. 



HtSTORISKB EFTEBRETNINGSB OM ABBAHAMSTRVP. 9^ 

forannet, at Intet kunde erholdes. Paa Grnind af denne 
Forestilling beffdede Kongen den otteogtyvende Februar 
1582 ^ Christoffer Valkendorf at stryge alle Restancer for 
BOndeme i Abrahams trup Lehn indtil Aaret 1577 og 
meddele Pappenheim Quittering derfor. Dette var nu 
▼istnok en betydelig Lettelse; men de sidste fem Aar 
havde formodentlig ogsaa mange udestaaende Restancer, 
og ethvert af de folgende gjorde nye Krav paa Madskat, 
ahnindelig Lrandel^jælp, Pengeskat og deslige'. Dertil 
kom endnu i Aaret 1584 en Misvaext, især paa Bygget, i 
Hornsherred, en pestagtig Sygdom', og endelig alle de 



* Sjell. Tegn. Tom. XV. fol. 84 har og;8aa dette Brev, hToraf 
man tillige seer iDdholdet af PappeDheims Forestilling: 

Christoffer Valckendorff fick hrelf Madskattens Bestantz wdj 
Ah ram s trup Lehn anrOrendis, nt seqaitor. 

Wor synderlig gnnst thilfom. Wiider, att Oss Elakelige Borck« 
Miortt Ton papenheim, wor mand, thienner och Emhitzmand paa wor 
gaard Abramatnip, haifuer Vnderdanigst for Oss laditt herette, att ther 
wdj Ahramstmp Leen skall endnu were en heell hob tilhage staaenthis 
tin Restantz af huls Madskatter, som ere bleffne schreffne och paa- 
bodne wdj forgangne Aaringé, Och att En partt bOndeme, hoess 
hoilcke samme Restantz er staaendis, er hen dOde, En partt saa 
forarmede, at thett hoes thennum icke bekommis kand. Tha haffde 
wij Naadigst epthergifinit, haiss aff samme Madskatte wdj forne Ahram- 
stmp Leen tilbage staar, som thil thett Aar etc. 77 etc. schnlle were 
wdgifinit. Thi Bede wij Ether och wille, Attj paa wore wegne for^* 
Borckhortt Ton Papenheiro, for hois Restantz aff Madskatter wdj for«« 
Abramstmp Leen tilbage staar, til fora* Anno etc. 77 skolde were 
wdgiffoit, Qnitterer. Ther med skier wor wilge etc. Actam Haff- 
ni« 28 Febr. etc. 88. 

* Smsteds fol. 148. 299. 394. 516. 541: En Madskat d. 27 
KoTbr. 1582, almindelig Skat og Landehjælp d. 10 Jannar 1584, 
BrM-Levering til Flaadens Bmg d. 19 Septbr. 1584, Oxne, Lam og 
GjsDS til samme d. 24 Juni 1585, Pengeskat d. 20 Angast 1585 
o. s. V. o. s. T. 

* Smsteds fol. 896. 417. 438. MisT«zten foranledigede d. 
21 Septbr. og 26 Octbr. 1584 et Forbad mod Udførsel af Byg, og 
Pesten en Befaling af 16 Novbr. 1584, at en almindelig Bededag 
skolde holdes d. 25^27 Januar 1585. 



96 HISTOBI8KX EFTSBRSTNIKOEB OM ABRAHAKSTBUI*. 

Natura] -Arbeider, der paalagdes BOndeme ogsaa udenfor 
HoTinarkens og Hovedgaardens Drift, saa at de ikke alene 
maatte hugge og IgOre TOmmer fra de store Skove i dette 
Lehn, navnh'g til Ombygningen af Sundby Færgebro 1585 ^ 



* Smsteds fol. K23. og Tom. XVI. fo]. S. Befalinger til Bor- 
ehard Fappenheim, Ijdende saaledes: 

Frederich etc. Wor gnnit thilfom. Wtid, att wij haffne forgoti 
ansehet, och Ere thilsindt worden, att wille lade giOre En skibbro 
wid Sandby ferge, att ther paa kand opschiibis, bais gods ther 
Sammestedtz IndfOris, Enthen thillwor behoff Eller Andre theris Ley- 
ligbet, Hnor thill will beboff giOria En heell hob thOmer. Thi bede 
wij thig och wille, att Nar thu her met besOgis, Tha tha paa wor 
och Kronens skouffue, Som thu w^ befalling hafifner, thill wor gaard 
Abramstrnp, hnor thet Bingist thill Skonfif achade schie kand, 
lader hugge, Saa mOgit och Saa Stortt och Dannit bygge th^ymmer. 
Som wor Thymmermand, hans Lyckou, thig om schall thilsige och 
wnnderwiisse, och Nar thet huggen Er, Attu tha thet lader neder- 
flode, och forschaffer thill Landt paa thenne Siide, Ind for Sundby, 
Saa thet met thet første maaVdkomme. Ther met schier wor wilge 
och thag her Ingen fors^ymmelse fore. Befallendis etc Actum Fre- 
derichsborg, thend zJnlij, Aar etc. 1585. — Ligeledes i Begyndelsen 
af næste Aar: BOndeme Vdj Abramstrnp Leen finge breff om 
thOmmer att lade Udf6re, nt sequitur etc. Wij Frederich Thend 
Anden etc. Helsse Ether alle wore och Kronens, saa och alle Clo- 
ster thiennere, Prelate thiennere, Canicke thieunere, Vicarij thiennere, 
Prouiste thiennere och Preste thiennere, Som bygge och boe offder 
Aid Abramstrnp Leen, Enindelig mett Gud och wor Naade. Viider^ 
att wij Naadigst haffne befallit Oss Elski. Borckort Von Fapenheim, 
wor Mand, thiennere och Embitzmand paa for^e wor gaard Abram- 
strnp, at schnlle lade hugge Nogle threer ther wdj Leenit thill en 
schibbro, som wij wille lade legge wid Sundby ferge. Thi 
Bede wij Ether Alle och huer Serdellis, Strengeligen binde, At^ 
Retther Ether Epther, Naar I a£f for^« Borckort Von Papenheim 
ther om thilsiges, Tha att begiffue Ether roet Ethers heste och 
wogen thil the Steder, band lader forwisse, Och siden thil hielp 
samme thOmmer att Tdf5re. Saa frampt nogen findis her Emod fop- 
sOmmelig och offuerhOrig, I tha icke therfore wille dedis och thil- 
thalis och StrafBs. Ther mett scher wor wilge och befalling. L»- 
dendk thett Ingenlunde. Actum Frederichsborrig , 7 Januarij Aar 
ete. 86. 



HXSTOIUSKJS EFTEBBETKIKGEB OM ABBAHAM8TBUP. 97 

men endog hente Bog fra Hovedgaarden Igem til deres 
Hose og deraf bage store Provisioner af BrOd til Brag 
for den kongelige Orlogsflaade. Der var intet, hvortfl 
man ikke troede at kmme raade over BOndemes Ersfter^ 
Det er derfor heller ikke rimeligt, at hiin kongelige Efter- 
givelse i nogen mærkelig Grad havde forbedret Bondens 
VHkaar eller fremkaldt en lykkeligere Tilstand paa Abra- 
hamstrnp i Frederik den Andens sidste Dage. Ved 
hans DOd, den iQerde April 1588, havde Borchard Pappen- 
keim endnu dette Lehn. 



* Sjell. Tegn. Tom. XV. fol. 568. Et cUsBisk Bxempd pao, 
hroriedes et heelt Lehns BOnder, ogsaa de paa Lehnetø geistlige 
Gods, hYoroTer Kongen efter Refonnationens Indførelse haTde Hei^ 
ligfaeden, knnde forvandles endog til — Bagere, naar det Slags 
Arbddere tilfældigen behOyedes, girer fOlgende Kongelige Befaling 
if den 8 Oetober 1585^ 

Kong. liattB. Obne Breff til BOnderae ofiaer alt Abrahamstmp 
Leen om hr&d att lade forhage, nt seqnitnr: 

Wij Frederich thend Andenn etc Helsee Ether Alle, Closter 
tUenoere, Frelate thiennere, Canicke thiennere, Yicarie thiennere, 
Prooiste thiennere, Preste thiennere och Kircke thiennere, Som bygge 
oek Boe offner aldt Abramstrnp Leen, Euindeligen met Gnd och 
wor Naade. Viider, Etpher som w^ haflhe befallit Oss Elski. Boiv 
ckoitt Ton Papenheim, Wor mand, thienner och Embitzmand paa 
woi gaard Abramstrnp, att schnlle lade bage nogre Lester brOd thill 
Ydspissning paa wore Orlongs Skiibe och paa Holmen for wort Slott 
Kj6bnehaffn, Och thet will falde wore och Kronens BOnder och thiennere 
besnerligt samme BrOd alene saa snart, som behoff giOris, att forbage, 
Och Epther [wij] foioa BrOd met thet fyrste behoffde och giernne 
haffne bagit, Bede wij Ether och huer serdelis befalle, attj Bethe 
Scher Epther met thet f5rste att begiffue Ether thill forn* Abram- 
strnp, Och ther huer att anamme Saa m5git Rng, Som thill tho 
ThOnder Brdd, och thet siiden forbage, och silden thill for«* wor 
Leenssmand leffaerc, Saa for^* BrOd met thet allerfOrste kand bliffne 
bagit. Thermett scher wor wilge och Befalling. Thi thager her 
Ingen fors6mmelsse fore, Saa fraropt I icke therfore wille liide thil- 
thalle och Skade. Ladendis thet Ingenlunde. Giffnct paa Andnor- 
skonfr, thend yiij Octobris Aar etc. mdlxxxvy. (SkriTfeil istedea- 
for: mdlzxxT.) 

1865. (7) 



98 HISTORISKE ÉFT£BB£TKlMO£R OM iLBRAHAlCSTRUP. 

13. Men i FormTnder-Regjenngenfl fyrste Aar traadte 
han af. Allerede den tredie Juli udgik Befaling til ham 
at aflevere Abraham s trup til Oluf Bille, og til denne 
at aflevere sin hidtilværende Forlehning, Turebygaard, til 
JOrgen Ernst Worm, en Adelsmand af tydsk Herkomst ^. 
Borchard Pappenheim levede derefter ikke længe. Han 
efterlod sig 1590 en Datter Margrete, der ved Ægteskab 
bragte Sæbygaard til Eiler Rud af OtterslCv og blev 
Moder til en S5n, der fik hendes Faders Navn^ Men 
Abraham s trup s nye Lehnsmand forblev i sin Stilling 
gjennem hele Formynder - Regjeringen , indtil den unge 
Konge opnaaede sin Mjmdighedsalder. 

Oluf Bille til VallO ^ var en SOnnestos SOn af den 
ovenfor anforte Peder Bille til Svanholm, som var Broder 
til den ligeledes nævnte Herr Bendt Bille til SOholm*; 
han var en S6n af Peder Bille til Svanholm og Birgitte 
Rosenkrands Olufsdatter, og var selv gift med Margrete 
Rosenkrands JOrgensdatter, hvis Fader havde Sæde i For- 
mynder -Regjeringen*. Dette Familieforhold var maaskee 
ikke uden Indflydelse paa Oluf Billes Befordring og de 
fordeelagtige Yilkaar, under hvilke den skeete. Efterat 
han allerede den fOrste Mai 1588 havde tiltraadt Abraham- 
s trup Lehn^, og den eenogtyvende næst efter deeltaget i 



* Sjell. Tegn. Tom. XVII. fol. 65b. 

* See Vedel Simonsen, om de Danske lander, II. 149. 
Ligpræd. over Borchard Rud af Knud Eriksen Pontoppidan, Præst 
i Halsted. Kbhvn. 1656. 4. 

' Han kaldtes dengang endnn Olnf Bille til Svanholm 
(f. E. i Qutttancen for Tureby af 15 Marts 1589: Sjell. Regist. 
Tom. Xrtl. fol. 64), indtil hans Broder fik denne Gaard. 

* See ovenfor Side 27. 42. 

^ Hoffm. Dan. Ad. III. 333 Tab. I. 336—37. 

* Dette siges udtrykkeligt baadc i den nysnævnte Quittants for 
Toreby, og i det nedenfor meddeelte Brev af 13 Febr. 1590, skjOndt 
Lehnsbrevet, som vi ville see, blev ndstedt to Maaneder senere. 



BISTOBlSKlK SyTSB&ftTKIMGBli OM ▲BRABAMBTRUP. 99 

det ftoseelige F5lge af Bigets Store og LehnemflBnd, der 
ledsagede den afdOde Konges Lig fra Antvorskov eller 
Slagelse til Boeskilde^, erholdt han under tredie Juli 
1588 det af Formynder -Begjeringen i den unge Konges 
Navn ndflitedede formelige Forlehningsbrev, der var meget 
gunstigt for ham'. Abrahamstnip blev ham nemlig givet 
8om et I/ehn paa A^gifL Olof Bille skulde have Hoved- 
gaaidens og det tilliggende Bøndergods's hele visse og 
uvisse Indtsegt, intet undtaget, saa og Krbnens An- 
deel af Tiendekomet og hele Lehnets geistlige Bente 
imod en aarlig A%ift af trehundrede Daler, at ind- 
betale hvert Aars fbrste Mai i det kongelige Bentekammer, 
Stillingen af tvende Gerustheste inden Biget paa egen 



^ Sjell/Tegn. Tom. XVII. fol. 13 har IndkaldelsesbreTet« 
hvor da ogsaa Olof Bille nøTiies. Jyfr. Besen, 8. 361. 

* Sjell. Begist Tom. XIII. fol. 6b— 8a. Det lyder saaledei: 
Wij Christian thend Fjerde etc. GiOre Alle witterligtt, Att wtj 
Aff wor Synderlig gnnst och naade, saa oeh for throschab och willig 
tfaienniate, som Oss Elski. Oloff Bille, wor mand och thienner, hog- 
bome Første wor kierre her fader, Salig och hoglofllig Ehnkommelse, 
oeh Biigeft her thill giortt och benist ha£fuer, 9ch her Effter Oss 
odi Btigei throligen heaisse maa och schall, hafiue rndt och forlentt, 
Oeh na mett thette wortt obne breff ynde och forlenne for^« Oloff 
BiUe Wor och Kronens gaard och lehen Ahramstmp mett BOnder 
æh thiennere och ald thess Benthe och Rette thilliggelsse, Inthet 
Ynderthagitt, effther som oss Elski. Borchartt Yon Papenheim, wor 
mand och thienner, thett nn sidst for hannom vdj werre och for- 
lensing haffi haffber, Att schnlle haffne, ninde, Brage oeh Beholde, 
Tm saa lenge Anderledis therom thillsigis, Dog saa att hånd AAr- 
Itigen thin Aifgifft schall giffne theraff thill Oss oeh Kronen baade 
for thend wisse och wnisse Indkomst, Tisligiste for wor pch Kronens 
Anpartt Aff thiende Kornitt, Och huiss geistlige Benthe och Rettig- 
hedt, som ther falder ydj Lehenitt, oeh oss ooh Kronen thillkommer, 
thre hnndritt Daller, Och samme Pendinge hnertt Aar thill 
hner Sanctornm philippi och Jacobi Apostoloram dagh Paa hans 
egen omkostning lade foraøige Ind wdj wortt Renthekammer. Och 
schall hånd tber aff thienne Oss och Riiget mett tho gernst heste 
Inden Bigit paa hans egen omkostning och wden Riigit Paa Wor 

(7*) 



ij ./-SilKj,^^^ 






100 HI8TORI8KS EPTBRRSTNINGEB OM ABBABAlfSTRtP. 

Bekostning, og Vedligeholdelsen af HoTedgaard, Ladegaard 
og Moller uden nogen Udgifit for Kronen. Tolden, Ac- 
cisen, Skovene og Jagten havde Kongen forbeholdt sig, 
dog saaledes at han maatte bruge Skovene til Brændsel og 
Bygningtommer for Gaarden selv og Kronens BOnder samt 
de Adelens BOnder i Hornsherred, som af Arilds Tid 
havde foaet Skov af Homsved, eller kunde have særlige 
Breve derpaa fra Frederik den Anden; men dertQ maatte 
alene udvises Vindfælder og fumede Træer, ikke rodhugne 
eller friske, og hvad der indkom paa denne Maade ved 
Salg af Skoven, deraf skulde Lehnsmanden nyde det 



och Kronens omkostning. Han schall och bygge och forbedre 
foiM wor gaardt Abramstrap och Ladegaarden, ther thfll liggen- 
dis, Och thennem wed macht holde och forbedre. Hånd schall i lige 
maade holde, hviss møllere ther thilliggendis ere, wid guod heffdt 
och bygning paa hans egen omkostning, Och ther fore Inthet thill- 
schriffne oss och Kronen i nogen maade. Hniss Thold och Siisse, 
som ther kand falde vdj Lehenit, wille w^ oss och Kronnen Allene 
forbeholditt haffde. Hånd schall icke heller foihugge eller forhngge 
lade Skouffnene ther thilligger, Vden hui«s hannom thill Hdebrandt 
och gaardsens bygning thill Nottorfft kand behoff giOris, hnor thill 
hånd mest schsll bmge, hniss windfeld ther falder om Aarit, Och 
saa schall band icke heller selge eller AfiThende nogen Rodhnggen 
skonfif,, Egh eller BGgh. Dog maa hånd Ynde wor och Kronens 
thiennere ther v^ herrittit fr^j Bygnings ThOmmer thill Kronnens 
gaardes nottorfifUge Bygning, Och thett ligenell icke rden Aff fornode 
threer, och hnor mindst kunde were thill Skouffskade, Maa hånd 
och Ynde thennom frij thill thieris Ildebrand aff Windfalden och 
fomede threer, EffUier som the Aff Arrildtz thiid skall haffao be- 
kommitt. Dissligiste maa hånd och selge thill Adelens thiennere 
ther vdj herrittit Aff Windfeld och fomede threer for skiellig kjOb, 
dog Inthet grOnt Rodhuggen thennem forunde. Och schall band 
themdinden Ingen Aff Adelens thiennere lade nyde nogen Wilkor 
éUer Fordeell for hinanden mett bedre KiOb dier Ydj andre maade, 
Wden the therom kunde haffne hOgt be^« wor kierre Her Faden 
breff att fremlegge, huor effther band sig thill thend leylighedt 
haffner Att rette, och ellers rdj Ingen Deell thend enis thieoner for 
ihend Andens nogett IndrOmme, meden themdinden holde ligelighedt. 
Och huiss hånd for windfelder och foraede Aff Adélena thiennere 



HI8TORI8KK SFTBBRKTKnfGSB OM ABRAHAMØTRUP. 101 

Halve og erlsegge den anden Halydeel til Kongen. Jagten 
paa Harer og Ræve vor ogsaa Lehnsmandens. 

Dette er Lehnsbrevets Indhold. De sidstnævnte Kro- 
nen forbeholdte Indtægtskilder vare neppe betydelige, da 
Skoven skulde skaanes og store Udviisninger af Yind- 
fielder og beskadigede Træer vare tilstaaede baade Leh- 
nets BOnder og Omegnens Adel, hvilke Udviisninger i 
det følgende Aar ogsaa kom alle Herredets Præster og 
D^^e, senere endnu enkelte Andre, tilgode^. Uagtet Lehns- 
brevets for Oluf Bille saa gnnstige Betingelser synes det 
ikke at være taget meget strængt med Hensyn til de ham 
paalagte Forpligtelser. Til disse h&rte, at han uden Ud« 
gift for Kronen skulde bygge og forbedre Gaarden selv 
med dens Ladegaard og MoUer. Men daAbrahamstrup 
et Par Aar efter befEuidtes i en saadan Tilstand, at Huus- 
holdnings-Bygningeme vare nsesten ubrugelige og Gaarden 
selv meget forfalden, saa synes det i Februar 1590 at være 



etter Andre bekommeDdis Worder, Therfor sehall hånd aarligen gi6re 
OM gode rede oeh Regenschafi^ Och haffae wij theraff beuilgitt han- 
nom hali^rthen for sig att beholde, och thend Anden Halfipartt 
komme m 'thill beste. hånd »chall och frede Jachten och aldelie 
Inthet Jege eller Jege lade, Skinde eller Skinde lade paa nogen wor 
oeh Kronens 8choa£fiie, iher thiUigger, Underthagendis Harer oeh 
Scffoe. och saa skall band holde BOnderae, ther thilliggendis ere, 
Wid longh, skid och retl, och Ingen aff thennom thillstede emod 
longen att wforrettis eller mett nogen ny Indfestning eller Anden 
wiednanlige Faalegge att besnergis i nogre maade. Thi forbinde 
wij wore Fongither, Embitzmend och Alle Andre for«« Oluff Bille 
her Emod Paa for^« Abnunstmp gaard och leben, Eller nogen thess 
renthe och Bette tbiUiggelsse, epther som for^t staar, Att hindre 
éUer Tdj nogre maade forfang att gi6re. Vnder wor'hyldist och 
naade. Actnm Haffnie 3 Jnlij Ao. etc. 88. 

^ Sjell. Tegnels. Tom. XVII. fol. U4 have et Brev til Oluf 
Bille af 4 April 1589, at menige Præster og Degne i Hornsherred 
maatte faae fri Ildebrand af HomsTed, og fol. 221 af 4 Noybr. s. A., 
at Christoffer Pakiak (Paz) maatte erholde 300 Løs Veed. 



li)2 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAB AMSTRUP. 

bleven ham tilladt at anvende den hele toaarige Sjronens 
Indkomst fra hans Tiltrædelse indtil den første Mai samme 
Aar, uden at tage noget af det, som Lehnsbrevet havde til- 
staæt ham selv, paa lijgningemes Istandsættelse og Op- 
førelsen af et nyt grundmuret Huu8, og at fore Kongen 
de dertO medgaaende Udgifter til Regning ^. Nogle Aar 
senere blev rigtignok A%iften af Abrahams trup Lehn 
lidt forhOiet; men dette var allerede forud paa anden Maade 
erstattet Efterat Oluf Bille nemlig i Begyndelsen af Aaret 
1693 havde foaet Brev paa at maatte nyde Herligheden af 
tvende Gaarde i Taarnby ved YallOe, som. hans Fader og 
Moder f5r havde havt', udstedede Formynder -Begjeringai 



^ Sjell. Tegn. Tom. XVII. fol. 350b. Jeg giger med Flid, at 
det synes saa. Thi fOlgende Brev til Olnf Bille lader sig ikke 
vel forene med det paaberaabte Afgift s-LehnsbreT. 

Christianns 4. Wor gunst thllfomn. Wiid, at som wij komme 
wdj forfaringe, hnorledis at hnsene ther paa wor gaard Abramstrup sehal 
med bygning ilde werre wed nmckt holden, saa at ther huercken 
bryggers eller baggens eller stegers saaledis findis wed macht, att 
mand thennom thil nottorfffcens leilighed kaa brage, Ther thil med 
paa gemackerne med Skaarsten oc Anderstedtz i Andre maade 
schal findis mdgit bygfeldig, Tha bede wij thig oc wille, attn lader 
forbygge ther paa gaarden tho Aars indkompst, hnis thn Aff samme 
lehn, wist oc wnist, paa tho Aars thiid kand haffae bekommit oc 
opborit, regnendis fra Philippi Jacobi Dag ao. etc. 8S, thn f^rst med 
samme lehn er bleffden forleent oc thil nest thilkommendis Philippi 
Jacobi Dag ao. etc. 90. Dog bais thig thil aarlig pension er for- 
schreffuit, thet schal och mne thu epter dit forleenings breff niade, 
beholde oc oppebere. Oc attu lader opsette et hnss, mnrit aff grund, 
oc haffner insehende med, att thet wdi saa maade med bygning bliffuer 
forferdiget, at thet kand bliffue bestendig oc thil gaulfns giort, oc 
hnis thu ther paa anuender, attu thet lader indschriffuc wdj thit 
regenschab. Haff. 13 Febr. 

* Sjell. Reg. Tom. Xm. fol 308b. I Overskriften .siges, at 
disse Gaarde laae i Tjereby, men i Brevet selv staaer tydelig skrevet: 
Tornby, som vistnok er det rigtige. — Nogle Uger senere deeltog 
Oluf Bille ifølge Indbydelse af 28 Novbr. I59S (SjelL Tegn. Tom. 
XVIII. fol. 210) i det Bryllup, som den unge Konge Fastelavns 



HI8TOBI8K2 EFTSRBETNINGBR OM ABBAHAV8TBITF. 103 

dan eenogtrediTte Angost for ham et njt Lehnsbrev paa 
Abraham 8 trnp, at regne fra den sicUtforegaaende £5r8te 
Mai, og £a8taatte deri den aarh'ge Afgift til firehundrede Rigs- 
daler. Men de Ovrige Bestemmelser bleve i alt Væsent- 
ligt nforandrede ^ , saa at Qlnf Bille fremdeles havde en 
åndeelagtig Forlehning og efter Lehnets Stdrrelse gode 
Indkomster. 

Da Kong Christian den Fjerde 1596 var bleven 
kronet^ og selv havde overtaget Regjeringen, sporedes en 
Stræben eAer bedre Orden saavel i andre Retninger som 
med Hensjn til Benyttelsen af Kronens Lejin. I Almin- 
delighed bleve Lehnene nu kun bortgivne paa Regnskab, 
kvorimod Lfehnsmanden fik en fast Besoldning, og Phi- 
lippi Jacobi Dag eUer den flOrste Mai blev den ordentlige 
Tennin for Lehns-Indtægternes Erlæggelse i det kongeb'ge 
fientekammer, en Regel, der tidligere var anvendt, men 
dog nnder mange Afvigelser. £n naturlig FOlge deraf 
blev det, at Lehnene bortgaves ved fbrste Mai, hvorfor 
ogsaa en Forordning af femte August 1596 uden Van- 
skelighed kunde tilstaae afdOde Lehnsmænds Enker at be- 
kolde Lehnet til den naøstfolgende fOrste Mai*. Hvad i 



Sdndag 1593 gjorde for sin Hofmarskalk Predbjdm Bild paa KjOben- 
harnsSlot (Mag. f. Ad. Hist. I. 105); menAaret efter, d. 29 Juli 
1594 (Sjel. Tegn. XVIII. 847), maatte han, ligesom samtlige Rigets 
LehosnuB&d» indfordre en Afgift af alle Lehnets Pnester til en 
Stodenterboligs Bygning paa Studiigaarden. 

^ Smsteds fol. 340b— 342a. De enkelte Omstændigheder ere 
TidtlOftigere ndf^kte og enkelte nye tilfiSiede, f. E, den, at Oluf 
BiUe maatte ieke affhtnde Nogen thé Voerende SSnneTf paa goudtzU, 
fldde ere, en Clansnl, som i den fOlgende Tid hyppigt findes i 
LebnsbreTene.' 

* Til Kroningen leveredes blandt andet fra Abrahamstrnp 
Lehn ifftlge Befaling af d.22 Mai 1596 (Sjell. Tegn. Tom.XVIIL 
foL 514): 800 Lam og 400 letende Gjsss, der skulde indsendes den 
1 og 25 Angnst 

* Det KongL Dan. Selsk. Beg. o. TiW. 8. 287 no. 25. 
Selskabets Samlinger bevares nn særskilt i det Kgl. Geheimearchiv. 



104 HI8TOBI8KK KFTBRRBTNINGER OM ABR AH AMSTRUP. 

Særdeleshed Abrahamstrup angaaer, da begyndte med 
K, Christian den Fjerdes Selvregjering en beel ny Epoke 
for dette Lehn. Frederiksborg, som Kong Frederik den 
Anden havde bygget og hvor Christian den Fjerde var 
fodt, skulde gj5res dl et Hoved-Slot i denne Egn af Riget, 
ikke alene ved en ny og langt prægtigere Ombygning, 
men ogsaa ved et anseeligere Tilliggende. Kronborg Lehn 
indskrænkede det imod Osten ^ og det vigtige ELTonborg 
Slot maatte ikke berOves nogen Herlighed: det vedblev 
at være et Hovedlehn ^ Men det lille Abrahamstrup 
Lehn imod Vesten, som kun omfattede Hornsherreds Kron- 
gods, blev henlagt under Frederiksborg og bestyret af 
dettes BeMingsmand. Vistnok blev i samme Periode 
ogsaa Frederiksborg Lehn ikke sjeldent underlagt Lehns- 
manden paa Kronborg, formodentlig en FOlge af, at Kon- 
gen allerede under Bygningsarbeideme , som han selv 
ledede, saa ofte personlig benyttede Frederiksborg; men 
ogsaa under disse Forhold stilledes de trende Lehn ingen- 
lunde paa lige Linie. De betragtedes egentlig kun som 
to, idetAbrahamstrup regnedes til Frederiksborg. Abra- 
hamstrup havde i Gjemingen tabt et Lehns Selvstæn- 
dighed; dets Herre residerede enten paa Ejronboig eller 
paa Frederiksborg; det var kun en Avlsgaard med et 
Jagtslot og store Skove i Frederiksborg Lehn, og dets 
Sljæbne i denne Tid bærer allevegne Spor af dets yd- 
myge Stilling. Den historiske Beretning derom burde vel 
gjOre et tilsvarende Lidtryk ^. 



■ Naar i denne Periode Kronbotg, Frederiksborg og Abraham- 
stmp Lehn saa ofte nævnes sammen i de officielle Lehnsbreve, an- 
føres de altid i denne Orden, Kronborg fOrst, dernæst Frederiksborg 
^^samt Abrahamstmp". De to fiSrste benævnes (^Slotte"; det sidste 
kaldes ^Gaard". 

* Lehnets og Oaardens Historie er for en stor Deel den der 
residerende Lebnsmands; men da nn ingen Lehnsmand residerede 
paa Abrabamstmp, vil det neppe være passende at udbrede sig over 
Lehnsmændenes Historie i nogen nærmere Detuil. 



BI8T01U8KE BFTSBBZTNDiaSR OM ABBAB AMSTRUP. 105 

Kong CbrifltiaD den Fjerde afskedigede endnu i Efterø 
aaret 1596 de hidtilyærende Lehnsmaend paa Frederiks* 
boig og Abrahamstrnp, Jacob Trolle og Oluf Bille, 
og bestemte begge Lehn til sin EjOgemester Peder Mund, 
der ogsaa strax forelObig overtog dem^ For at indlede 
den fDrmelige og endelige Overdragelse befalede han den 
Qerde October Jacob Wind til Grundet, Erkedegn i Boes- 
kilde, og Ditlev Holk til HjJigaard, Lehnsmand paa Sjron- 
borg^, at de skulde vaere tilstede, naar Jacob Trolle af- 
leverede Frederiksborg og Abrahamstrup, tage Sjn 
over Bygningerne og overantvorde disse med Inventarium, 
Jordebøger og deslige tfl Peder Mund. Til denne udste- 



^ Da Jacob Trolle, som ttrax vil rise dg, aflererede begge, 
maatte man Tel antage, at Olof Bille S6nt er bleren forlOvet og at 
Jseob Trolle derefter i en ganske kort Tid har han Abrahamstrup 
tiUigemed Frederiksborg. Vist er det, at Feder Mand allerede i 
Septbr. 1596 fangerede som Lehnsmand; thi den Kongl. Befaling af 
SS Septbr. 1596 om Udskrivning af en almindelig Landeskat (Sjell. 
Tegn. Tom. XIX. fol. 11) blev for Frederiksborgs og Hornsherreds 
Vedkommende sendt tO ham. 

* SjelL Tegneli. Tom. XIX. foL 16b— 16a have demie Kgl. 
Befrfing, saaledes lydende: 

Wij Christiann etc. Helsse Eder oss ElskL Jacop Windt thill grnn- 
ditt och DettlOff holck til HOIgaar(d), worre mendt og thiennerre, ker- 
ligen medt gadt och wor Naade. Wiider, effthersom w^ Kaadigst 
haffuer forlent oss Elski. Peder Mandt, wor KiOgemester, medt wortt 
odi Kronens Slott Fredrichsborg^ som och medt wor och Kronens 
Gardt Abramstrnp. Thi Bede wij Eder, Be£alle och her medt fiill 
macht giffae, att nat os Elski. Jacop Trolle, wor mandt, thienner 
och EmbidtEmandt paa wor gaar wdj Thnmdhiem, fraa Sig leifuerer 
for"« Slot och gardt, I tha Erre offnemerrendis thillstede och thill 
foioe Peder mandt offaerantaorder, hoifeiB Inuentarinm, Breffae, Re- 
gister, JordebOger och allt Andett, Som hoess forne Slot och gardt 
ftnndis och B6t att ladis och offherantoordis. Tissligiste Attj och 
Beszichter Bygnmgenn paa Slotit, Saa well Som och paa Sot^ gardt 
och ladegårdene therssammestedtz, haorledis den nn forre finndis och 
wedt macht holdis, och thet klarligenn giffiier fran Eder vnder Eders 
Signeter beschreffnit. Som I wille antsioare och wenre Bekienndt, och 



106 HISTORIBKE EFTEBRETNINGEB OM ABBAHAMSTBUP. 

dede Kongen Dagen efter et, som det synes, dog endnu 
kun foreløbigt Lehnsbrev \ if51ge hvilket han sknlde nyde 
en aarlig Besoldning af syvhundrede Rigsdaler, samt Halv- 



thet Sidenn tiU for^e Peder mondt offnerantaorder. Ladendis etc. 
Guiffoitt Haffniæ 4 Octobria Ao. 1596. 

i Sjell. Regiet. Tom. XIV. fol. ISb^lSa. Dette kortfattede 
Lehnsbrev t6r der vel være Plads for: , 

Wij Christian etc. GiOre Alle witterligt, att wij Aff vor Synder^ 
lige gunst och Naade, saa och for throschauff och Villig thienniste^ 
som Obs Blskl. Peder Mundt, Vor nandt och thienner, Ose och 
Hiigit gioert och beaist haflner och her Epther throUigen gi6re och 
benisse maa och schaJl, haffne vndt och forlendt och na med dette 
vortt Obne Breff vnde och forlenne Vort och Chronnens Slott och 
Leen Friderichsborg , med BGnder, thiener, och Aidt thes rente och 
rette thilligelsze , aldielis inthedt wnnderthagitt , Effther som Osa 
Elski. Jacob Throlle, vor mand och thiener, ther tiill nn sennisten 
wdj werge och forsoar hafftt faaffuer, Att mne och schulle 'haflae, 
niude, brage och beholde, tbiill saa lenge vij Anderledis ther om 
thiilsigendis worder. Och schall hanndt wdj Alle maade, med Innd- 
thegt och wdgiSt, aff for^e Slott och Leenns Indtkompst Wide och 
ramme wores gaffuen och heste, Effther som wij hannm Naadigst 
thUthroer, Och medt Aidt iinngest, saa Vell med thendt daglige wdt- 
spissening paa Slottedt, som Anditt wdj Ladegaardenn ochLeenntdt, 
haffne guodt och flittig opeeende, Att Aidt thinngest skickeligea, 
ordentligen och thilbOrligenn forholditt bliffner, Oss thiill thend rin- 
geste ombkostning mneligt er, eller skie Kandt. Sammelediø schall 
fora« Peder Mnndt thiill huer Sanctorum Fhillippi Jacobi Dag gi5re 
goudt rede och regenschanff for Aidt forne Slottis wisse och wuisse 
indkomst, Innthedt wndertagett i nogre maade, Saa well som och 
for thendt geistlige Rennte, therVdj Leenidt falde. Kanndt. Och for 
slig hanns wnderdanigste throe och willig thienniste haffuer wij Naa^ 
digst bewilget hannum Aarligen thiill besoUding paa hans egidt liiff 
vij c gamble Daller, Och paa threi Karle thiill LGnn, huer — ix 
Daller om Aarridt. schall handt och bekomme wnnderholding o^ 
Klæding paa Sex Perssoenner och frij fonder och maall paa fire 
gerust heste, hnormedt handt schall thienne Oss och Riigett, naar 
hannom thiil Siges, Inden riigett paa hanns egen, och wden Riigett 
paa Vore ombkostning, Saa och beckomme frij fouder och maal paa 
tfanende Wogenheete* Meden hnadt Slottens och Ladegardenne« 



HISTOBUKE KFTSR9ETNIM6BR Olf ABBAHAICSTRUF. 107 



af de uvisse Indtægter, men forOvrigt hver Philipp! 
Jftoobi Dag afliegge Regnskab for Alt og indbetale Over- 
ikoddt dl det kongelige Rentekammer. Overleverings- 
Førretningen eUer andre Omstændigheder medtoge næsten 
et Fjerdingsar, i hvilken Tid Peder Mund dog ligefuldt fore- 
itod Lehnet ^, og f^rst fra Nytaarstid 1597 regnedes hans 
yde Ansvarlighed som Lehnsmaad^ Fra den Tid af 
fire Frederiksborg og Abrahamstrup Lehn forenede 



dgfige folck oeh thiennerB lOnn och Aarss besolding anlanger, ther 
■edt fchftll forne Peder Mundt i alle maade forreholde och retthe 
Bf epther, Ligeniis som foro« Jacob ThroUe nest for hannom giordt 
kffaer. Sammeledis haffuerVij Naadigste beoilgett hannom halffae- 
fiitn aff thend wnisse rente, som Aarligen ther wdj Leennidt falde 
Kodt, som er Sagefnldt, Gaardtfestning, Hossbundtholdt , Winndt- 
tid«, Driffkt, f&rlouff ochBdnings goads. Medenns hois Oldcngieldt, 
Ikldt, ZiisM och wragh, som ther wdj Leennidt sig thildrage kandt, 
TMt Aid sammen, inthet wndertagett vdj nogen maade, vill wi 
tbiillCkrtt och gott regenschaff haffae oss Aldenne forbeholditt. 
&J1 bandt och holde BOndeme, paa goudtzitt boendis, wed long 
ikkO och rett, och ingen Alf thennum thiillstede Att wforrettis emodt 
hMfCD eller medt nogen nje Inndtfestning eller Anden wsedtuannlig 
pnlegge besnerge wdj nogen maade, DissUgeste schall handt och 
kiflie flittig indtaeende med Vildbanen, att thendt well fredis , Och 
AlfieSf inthett iage eller lage lade , skinde eller skinde lade , paa 
asgn the Skooflne, ther thilligger, Och thennum eyheller thiill 
wpfigt forhagge eller forhngge lade i nogenn maade. Och ej heller 
idgB dkr affhende nogne the Yomede B6nder SOnner, Paa forn« 
Skois goqdft fddde ehre eller her epther fOdde worder, wden vor 
Stttiies wilge och befalning. thi forbinde wij vore Fougitter, Embitz- 
■ad och Alle Andre for^« Peder Mundt her emod, Epther som for- 
Kknffait staar, Att hindre eller vdj nogen maade forfang att giOrre. 
Taåer wor hylleste och Naade. Giffuitt paa wortt Slott KiObenhaffh 
to 5 Octobris Anno 1596. 

* 8jelL Tegn. Tom. XIX. fol. 80. 34. S7b. 45 viser dette 
*ed en Bckke af Breve , udstededo til ham i denne Egenskab, den 
» Octbr., 21 Novbr., 9 og 20 Decbr. 1596. 

* Til Bee§ af en i det fOlgende omtalt Qmttance af 16 August 
1M4, der udtrykkelig nævner den 8 Januar 1597 som den Dag, da 
^ Regnskab fOrst begyndte. 



108 HISTORISKE BFTSBBETNINOBR OM ABBAHAMØTBUP. 

under ham og hans EftennøBiid, Joachim BOlow, Claus von 
Ahnen, Christoffer Basse, JOrgen Urne, Frederik Umei 
Hans Ulrik Gyldenldve og Arent von derKuhla, igjennem 
et halvt Aarhnndrede lige til Christian den Fjerdes D6d* 

Peder Mund dl Serritslev, en SOn af SOren Mund 
tQ Serritslev og Kirsten Glambek, nedstammede fra en 
gammel dansk Adelsslaagt, hvis Yaabenmserke var en blaa 
Lilie, holdt af to Arme, i Sdlvfeldt^ Efterat han den 
anden Januar 1597 havde tiltraadt Frederiksborg og Abra- 
hamstrup Lehn, fik han, ligesom Rigets Lehnsmænd 
overhovedet, den næstfølgende tolvte April et nyt Lehns- 
brev, der udførligt bestemte hans Pligter og Rettigheder '. 
Disse Lehnsbreve fortjene Opmærksomhed deels som en 
af de første almindelige Begjeringshandlinger, den unge 
Konge foretog sig, déels som et vigtigt Bidrag til Op- 
lysning om Rigets •daværende Statshuusholdning, og da 
de alle, med den nødvendige Forskjel mellem A^gifitslehn* 
og Regnskabslehn, i det Væsentlige vare af samme Lid- 
hold og Form, kunde det, der meddeeltes Peder Mund, 
give et almindeligt Begreb om Lehnsmændenes Stilling i 



^ Klevenf. Saml. ms. i Qeh. Arcb. og Dan. Adelslez. 
II. 80. Top. Saml. Mariboekl. no. 11 er SOren Munds Livsbrer 
paa Serritslev af 12 Juni 1573 for ham og eet af hanø BOrn. 

* Sjell. Ite'g, Tom. XIV fol. 54 fgg. har den hele Række af 
Brere til Sjellands Lehnsmttnd fra denne Dag, nemlig BOige Trolle 
for KjObenhavni Slot, Christof. Valkendorf for Jnngshored, Peder 
Mand for Frederiksborg, Christof. Parsberg for Boskildegaard, Arild 
Hvitfeld for Draxholm, Ebbe Mnnk for Antvorskov, Steen Brahe 
for Eallnndborg, Henr. Lj^ke for Vordingborg*, Steen Bille for 
Tnrebygaard, Corf. Ulfeldt for Korsi^r, Chr. Holck for Tryggevselde- 
gaard, Breide Bantzan for Stege og Elmelondgaard, Enstachios tob 
Thftmen for SVenstnip, Did. Holck for Kronborg. 

' I Dan. Mag. VI. 202 fg. , under de samlede Efterretninger 
om Mariager Kloster, har man trykt det til Jacob Seefeld givne 
Lehnsbrev som Exemplet for et Afgift slehn. Han var Eigsrud 
og nOd vel som saadan noget fordeelagtigere Vilkaar. 



fiiBTOBISKX SrTSSBIfMlNOER OM AB&AHAM8TRUP. 109 

RegnBkabslehnene ^, som nu vare den lan^ ovenreiende 
Deel. If61ge det nye Lehnsbrev vedbley da Frederiksborg 
med Abrahams trup at hdre til Begnskabslehnenes 
Klasse, saaledes at Peder Mund mod en fast aarlig Be- 
soldning af femhundrede Rigsdaler for sig og sine Folk, 
den almindelige Hofklsedning for sig selv sjette pg fri 
Underholdning for sig selv ottende, skulde aarlig aflægge 
Regnskab for samtlige Lehnets visse og uvisse Indkomster, 
og vaage over god Orden med Hensyn til Bespiisningen og 
L6nningen af Kongens Folk paa Slottet og Ladegaardene : 



* SjelL Beg. Tom. XIV fol. 58. Jeg skal her lade det aftrykke 
mi etExempel forBegnskabBlebnene (skjOndt der vistnok ogsaa 
TV nogen Forskjél mellem de enkelte af disse), og Jeg skal derhos 
lade de Stykker, hyoii det afviger fra Jacob Seefelds Lehnsbrev, 
sctte med Cnrav. Peder Mmids udførlige Lehnsbrev af IS April 
1597 lyder da saaledes: 

Wij Christian ete. Gi6r Alle witterlig, Att vnj aff wor Syn- 
dofig gunst och Naade, och for Throsohaff och wiUige thieniste, 
aom ossEUkL Peder Mnnd, wor mand och thiener, oss och Riget 
her tfain giord och benist haffner och her effter throligenn giOre och 
beouse maa och schaU, haffde wndt och forlehnnt och nn med 
thctte wort obne breff wnde och forlehene foi^« Peder Mand med 
wortt och Cronnens Slott och Lehnn Frederichsborge Sambt 
des thilUggende bOnder och thiennere, wiist och woiist, aUdiells 
iathet Vnderthaglt i nogre maade, Att schalle haffae, ninde, brage och 
beholde, Indthil saa lenge w^ anderledis therom thilsigendis worder. 
OA hqffuer wy Naadigst bmnllget hannum aff fom^* Leknnå Bente 
oeft Indkonqui att maa aarligen bekomme och lade Oppebere tK Daler 
baade paa Sig Sie\ff och thill hane Suenne och folck adt Ufnne och 
huolde med, eampt gemeine hoff KUdung paa sig Sielff sieite, Och 
fiy Nottmfftig Underholdung paa sig, hans Suenne och folck, 8e\ff 
Ouende Personer och icke mere, Huoremod forschr^ne Peder Mund 
»tkaU were Pligtig alt giSre oss Aarligenn gode Rede och Regen* 
feka/f for Alld Slottens och des wnnderliggende ladegaards wisse 
och vmisse Indkompst, aldielis inthett Vndertagid t nogre maade , Saa 
well som och hi^ffue Indseende med Vdg\ffien och wdspiisningen ther 
paa Slatted och des wnnderliggende Laadegaardt, adt thend ringiste 
(hdtkostning och Vdg\ffl ther paa bliffuer giordt, ther mueligt Kand 
9ert, Och haffue fliUig Indseende, att ingen vnBttig wdspissning eUer 



110 HI8TORI8KB EFTERttETNI^GEB OK ABKAHAliSTBU^. 

enhver af disse akaldfi kun have, hvad ham tilkom efter 
gammel Brug, Fogeden sin Tiendepenge, Skriyerrøi aiii 
Skrivers^æppe. Peder Mund skulde af Lehnets uvisse 
Indkomster, af Stedsmaal, Sagefald, Drift, Rdmningsgods, 
Huusbondhold, FOrlov, samt Penge eller Kom, der gaves 
for Vindfælder, kun nyde en Tiendedeel, Kongen de m 
Tiendedele; men Indkomsten af Oldengjæld, Told, Accise, 
Yrag, rodhuggen Skov og Kom skulde alene vaare Kongen 
forbeholdt. Han skulde til den Ende ved Skriveren holde 
meget n5ie Bog over den indbringende OldengjsBld, saa 



foUcheldnn vdj Eegenschqffuit bl\jfuer tndåchr^fftiit, ^ffier som hånd 
Sielff weedt thend lUglighedt, huadt Slottid æh l(tadegaardene t the 
maade Vdkr^uer, Msdens huad foUkeldnnen anlanger paa Slottet 
sampt wnnderliggendit ladegaarde, sehall h<tnd ther med forholde^ 
epther som ihill dess schied er, och i Regenschqjffmi Jindes xndfML, och 
Bchall hånd icke thilstede foagden eller schrififøeren, mO^tt mindre 
andre Slottens folck, att haffne nogen geneett wdj Lennid, wndertagen 
fougidten sin thiende pendinge och schriffueren sin schriffuer 
schippe, som Seednonlig haffaer werridt, Och wdj alle maade saa well 
paa Slottid och dess Vnderliggende ladegaarde som wdj Lehnid 
wiide och Ilamme wor gaffhn, heste och fordiel, widere end hannom 
aff OS8 fore schriffuts katidt. Sammeledis wille wij, Att for«« Peder 
Mnndt aarligen sehall glArre gode rede och Regenschaff for all 
thend wuisse Henthe och indkompst, ther i Lehnit falde kandt, Thet 
werre Sig Stedtzmaall, Sagefald, Drifft, Bdmningsgnodzs, hosslnrad- 
hold, FOrlOff, Pendinge eUer Korn, for windfelder oppeberis, eller 
andit sligt mehre, som for wuisse kand och pleiger att reignis, huor 
aff wij Naadigst hafifder henilged hannom for Sin wmag^ och besne* 
ring thend thiende partt, Och de Offrige Parter Sampt ald 
hniss Oldengield, Told, Zisse, wrag och Pendinge eller Kom, for 
rodhngen skouff annammis och oppeberris, will w^ obs sielff thill 
heste aldenne frij beholdit haffde. medens haadt Oldengielden anlan- 
ger, sehall ther med Saaledis i Regenschafueme foreholdis, aarligen 
naar ther i lehnit paa w;or och Cronens schonffue bliffner Olden, ad 
boss hner mandtzs naffnn, som Snin paa wor och Cronens schoaffiie 
indslaar till Olden, sehall antegnis, huor mange Suin hannum aff 
Lenssmanden thill Olden benilgit bliffuer, Och huis Suin paa wor 
och Cronens wegnc thill Oldengield bliffuer w4j saa maade annammidt, 



MlBTOIUSKS £FTERRETKINGEB OU ABJltAHAMSTBUP. 111 

at dø Bdnder, som fik deres Srim paa Oldtn, navnlig 
skolde indfyres med Antallet af gamle og nnge Sviin og 
Betalingen derfor i Penge eller Flæsk; han skulde ordne 
Sage&ld og Gaardfestning saaledes, at de to Trediedele 
betaltes med Penge, en Trediedeel med Ozne; han skiildø 
aOrge for, at Kronens Lehn ikke fravendtes nogen Jord 
eller Eiendom, og ved Rettens Mellemkomst indvinde, 
hvad der nlovlig kunde være det berOvet Peder Mund 
skulde derhos tjene med fire Gerustheste, indenrigs paa 
sin ^en og udenrigs paa Kongens Bekostning, men derfor 
ogsaa nyde frit Foder saavel til disse som til tvende Yogn- 
beste. Han skulde fremdeles have den geistlige Juris- 
dicdon i Lebnet, tage Praasteme i Forsvar, gjOre Regn- 



flefaall sehriffaeren i Bfigenflchaffaklt angtegne, bnilcke ther uS erre 
gamble och hnilcke vnge Suin, Ooh hafine indseende medt, Ad oss 
Bkier tfaer winden skiel ocb rett, aaa vell som och Seerdielis thage 
boiiss paa fleachidt aff the gamble och Seerdelis aff the wnge snin, 
Naar thet hid thiill Slottet ihill wortt behonff frembschicked bliffner. 
Sammeledia schall Peder Mnndt thet saa forordne och wdj Aeht 
haffoe, attwdjAlt, hnis Sagefald och gaarfestning, som hånd 
paaworre w^ne ther iLebnitt a£ftinger, Skall afftingis och anammia 
the thnenne Farther i Penninge och thend thridie partt wdj Oxen, 
epcenom Stetamaallit eller sagefaldit sig hOgt eller lidett bel6fYne 
Kaadt. Sammeledia schall for^ Peder Mnnd werre pligtig att halfine 
goedt thiilsini&i thill wor och Cronnens Jord och Eegdome ther i 
Lehnitt, att thend icke med Vrette thcrfraa heffdis eller forwendia, 
Och ther som band kand formerche nogen Jord och Egendomme, 
Bdet eller mOgidt, att werre kommen ther fraa med wrette, Tha 
»chili forschreffne Peder linnd thale thet ind igenn medt longenn, 
domb och Rctt, saa frempt hånd icke Selff wiU stande oss ther fore 
tbni rette. Thessligeste schall hånd thienne oss och Riiged aff fora^ 
Lehnn met 4 gerust heste , inden Riiged paa hans egenn, och 
Yden Riget paa wor omkostningh, Naar band therom tilsagt bliffuer. 
Och paa tkenmim saa weU som och paa ij wogenn heste ht^fftter wij 
Naath, heuUget hanmm ther aff Shttedt aarligen att maa bekomme 
Jryfwder och Maal. Skall hånd och heffue thend geistlige juris" 
diet s oeh Fresierne ther i Lehnit i befaling oeh/orsuar, Och Pre- 
Kerne, naar behm^ gidrris, thill ald rette fordedige och forauare^ Och 



112 HISTORISKS EFTEBRKTNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 

skab for de geistlige Indtægter, Fæstepenge af Tiender 
og Sagefald af Præster og Degne, og fbre Tilsyn med 
Sarkemcs Indkomst, «aa at Earkeværgeme solgte Kirkens 
Kom til Ejdbstedborgeme og ikke til Andre; men Kronens 
og Kirkens Tiender sknlde han bortfæste, dog ikke for 
længere Tid end tre Aar, v^d Anction til den, der bdd 
meest derfor. Peder Mund skulde envidere frede Skovene, 
at de ikke forhnggedes til Upligt eller Skade; frede Jagten 
og hverken skyde eller skyde lade, og holde Bonden ved 
Lov og Bet, aden at forurette ham eller paalægge ham 
nye Byrder ndover Jordebogen, men ikke frigive nogen 
Yordned mod Kongens Vidende og Yillie. Peder Mund 
skulde endelig hvert Aar aflægge sit ordentlige Begnskab, 



hmss ihend gtestlige Benthe och Sligtenns Inåhmptt tker aff lehidi 
ankmger^ Scta well som och Stedtzmaail off thinderne och Sag^ald 
^ff Preste och Deigne, ther wdj lehnU kand oppeberis, schcUl Peder 
Mundt giSrre oss aarltgenn guode rede och Regenschc^ fore^ wUst och 
wuUt^ aldiellis inihet tonderthagit, oss aldenne thilbeste, Skall hemdt 
och haffue indseende med Kirckemis Renthe och Indkompst, adt thend tkUl 
Kierckemis heste nOite och frambtharff ndtteligen och gaffnUgen Anlagd 
och anwend bliffuer, Och Kierckemis Kom aarligen ctdt lade veed KSercke- 
uergerne thill huer kircke selgis och affhendis ihillformuende borgere iKiSp- 
stederne och thill ingen Anden. Skall ef heller fof*^ Peder Mund her ^ffUr 
mtie bortl/este nogre thiender, enthen Cronens eller Kierekens parter^ 
lenger thill hobe endpaa 3 Aarsstidt^ Och dog thill fomne opbinde 
thennum thill Tinge, ihennum thill beste, ther miest ther c^ wille giffue 
och ehere formuende thill att bethale oss och Kiercken samme Affgiffi. 
Hånd schall och frede schouffenne theriLehnit, Och aldiellis inthet 
ther wdj lade hugge thill wplicht eller schouffschade i nogre maade. 
Dessligeste schall band haffue goed opsiuffnn medt wor och Croneiu 
wildbanne ther vdj Lehnit, att thend bliffuer fred och wed magt 
bolden, Och ther wdj aldielis indthett Jege eller Jege lade, Schinde 
eller schiude lade i nogre maade. Och holde bOnnderne, thill 
Lehnnidt liggende ehre, weed Loug, schicl och rett, Och thcnnnm 
aldielis inthett wforrette emodt longen eller Jordhogen, eller med 
nogen nye Faa Icgge besuerge i nogre maade. Och aldielis ingen aff 
wore och Cronens Vomede BUndersdnner mue frij och l6ss giffue 
eller wden wor eigen Naadigste beuilUng selge eller ajfhende. Hnil* 



BISTOKI8XX EFTEBBETiaMOXB OM ABÉAHAkSTBUP. 118 

begyndende og endende med f&rste Mai, og ledsaget af 
tflbdrlige Qnitteringer for enhver Udgift, paategnede af 
ham egenhændig til Vidnesbyrd om, at Udgiften var gjort 
med hans Vidende og Bifald. 

Saavidt dette nye Lehnsbrev. Man ville bemflsrke, 
at Lehnsmandens Besoldning var nedsat til femhundrede 
Bigsdaler og hans Indtiegt af det Uvisse til en Tiende- 
deel, samt at Abraham strup slet ikke udtrykkelig 
mevnes. Dette sidste var en FOlge af^ at Abrahamstrup 
havde tabt Egenskaben af et selvstændigt Lehn, og be- 
tragtedes blot som en Deel af Frederiksborg ^. Ogsaa 
Kongen selv s5rgede under Et for dem begge: saaledes 
havde han nylig i Marts samme Aar befalet, at endog 
Gartneren paa Frederiksborg skulde til Plantning ligeledes 
iAbrahamstrup Have indlgObe unge hollandske Træer, 
naar saadanne ankom med Skibe i Oresund ^. Hvad hiin 



tknå foTSchreffiae Feder Muodtzs Begenschaff schBll begynde och 
■ngaa fraa Sanctorum Philippi och Jacobi Apostolornm Dag 1597, 
och endis thill aarssdagen ther nest effter 1598, och saaledes fremb- 
didis forfblgis Aar fraa Aar, Emedens och ald thend stund wij 
haonnin med Samme Lehnn Naadigst forlenne wilL Och haffner wg 
thet for gaadt anseett och thet hereffter saaledis med Vdgifften i 
wore Begenschaff [wiUe forholdet haffue, att Schriffjueren paa ald 
Vdgiflien schall thage NOigachtig quitandtzer och beoisser aff 
thennom, som samme Vdgifft paa linder, huilken Quitandtze for^ 
Feder Mund thill ydermere beuissning schall med eigen hånd wnnder- 
teigne, ad Samme Ydgi^ och KiOb hannnm witterligt er, odi aff 
haonnm paa wore wegne sambtOckt, saa frembt same Vdgifft i Begen- 
lehafFaid paa wore wegne ellers schaU Fatzeris och bliffne gott giord. 
Thi forbinde wij etc. Actnm Haffniæ thend 12 Aprilis Anno 1597. 

* At Abrahamstrup virkelig hOrte ind under Frederiksborg 
Ldm, derom hare ri i den nedenfor anfOrte Quittance af 16 August 
1604 til Overflod det foldstændigste Beyiis. 

* SjelL Tegn. Tom. XIX fol. 67. Toldemne j hehisingOr finge 
Breff, at schulle lade Gartenerren paa Fredrichsborg widet, nar nogle 
vnge och alle hånde Slags hollensche threr ankom ther ydj Sundet, al 
band aff the beste kandt wdsOge nogen tiU at Sethe ther rdj haffnen, 

1655. (8) 



Il4 HI8TOR18KB BFTERBBTmKGBB OM ABBAHAMBTBITÉ*. 

Nedsættelse i Lehnsmandens LOn angaaer, da kunde den 
maaskee være en FOlge af den Beretning, som Jacob 
Wind og Ditlev Holk efter Overleveringen havde indgivet 
om Lehnets formeentUg forbedrede Tilstand; men den 
synes da at have været overilet, og den blev snart igjen 
forandret Abrahamstrup Gods idetmindste var endnu 
kun i maadelig Forfatning. Den Fattigdom, der saa stærkt 
viiste sig efter Krigen i K. Frederik den Andens Tid, 
blev derhos forOget ved en begyndende Sandflugt og 
Jordsmonnets tiltagende Sandighed navnlig i Ovre-Draaby 
og TOrslOv, og paa Bdndernes Beklagelse derover befalede 
Kongen allerede den femogtyvende April Feder Mund at 
lade optage Syn over deres Jorder og nedsætte deres 
Landgilde efter en billig Taxation af disse K Men deraf 



och vdj Abramstrup haffue, och attthe thennom Sidenn Bethaller 
och thet Saaledis indfOrer till Regnschafl Fredrichsborg den 25 Martij 
Ao. 1597. 

^ At Fljreøandet idetmindste siden Slutningen af det sextende 
Aarhondrede Odelagde en Deel Egne i det nordlige Sjelland, har 
jeg allerede anmærket i mit Skrift om Asserbo (Sep. Aftr. & 41 
fg.). Et bestemt Vidnesbyrd derom, hvad Abrahamstrup Lehn an* 
gaaer, haves i følgende Christian IVs Bier (Sjell. Tegn. Tom. XIX. 
fol, 77 fg.) til Feder Mund: 

Christianus 4. Vor gunst thill fom. Widt, att thisse Brefifiussere, 
worre och Kronens thienerc till wor gardt Abramstrup ydjGierl6ff 
och thOrslOff och Nogen Tdj Offre Drobye Boendis, haffner vnder- 
danigt supplicerit giffuendis tilkiennde, huorledis theris garde schall 
werre thennem for hOjt satt paa landgille, Saa the ickeKandt 
affstedkomme att vdgiffue Samme landgille aarligen, alf thennd aan- 
sag, att theriss Jordt schall werre belObenn medt Sandt, ochther- 
forre ynderdanigt Begierrenndis , att samme theris garde mothe om- 
ssethis for Ett skielligt och billigt landgielle, Thaa Bede wij Dig 
och wille, Attu ther ohm forfarer leiglighedenn , ladendis till thinge 
opkreffue SiOn till Samme theriss Jordt, Som der ohm kunde grandsche 
ochSiOnne, om Samme theriss Jordt Er Saaledes medt Sandt be- 
lOben och forderffnit. Som the berether, och thersom thet Saa 
befinndis, attu daa opkreiTuer Oldinge, paa Samme theris Joidt 
och garde, Som thennom for Ett skielligt och billigt landgielle 



SI8tOSI8KS BFTEBBETNINOSB OM ABBAHAM8TB17P. llS 

maatte nOdyendig ftlge, at Lehnets og Lehnsmandens Ind- 
ti^r Tilde aftage; og Oprettelsen af et Teglvaark ved 
Abrahams trup, aom Kongen i det nsMte Foraar tO- 
sigtede, skulde vistnok ikke bidrage til at gjOre Bondens 
Stilling lideligere, da han sagtens derved efter Datidens 
Skik fik et nyt Paalæg af Arbeide^. Det var formodentlig 
paa Grund af denne Lehnets Beskaffenhed, at Kongen, 
efierat Peder Mund havde aflagt det fbrsteAars Begnskub 
til Philippi Jacobi 1598, tilstod ham den tredie Januar 
1599,^ foruden den i Lehnsbrevet futsatte Besoldning 



bmde Sethe ocb tazerre, och thet Sidenn Tdj Jordbogenn Saaledif 
lader foranndre och Indschriffae. Ter. etc. Aetam Frederichsborg, 
tt ApriUs Ao. 97. 

Det er mntigt, at „de hOie Volde, som allerede Kong Frederik 
n havde ladet opkaste ved Bbelholt Kloster og 86sterbio MdUe", 
nre bestemte til en Dæmning mod ArresOens iniende OvenrOmmél- 
ier, oaar Fljresandet væltede sig ind i S6en ; men deraf fulgte igjen 
*aihe Ulykker, hvoroyer BOndeme, især af MeellOse By i Lyndbj 
Sogn, nu klagede, og som Feder Mund d. 25 Septbr. s. A. (Sjell. 
Tegn. Tom. XIX. foL 108) fik Befaling at undersøge. I de nord- 
^gere Egne vare, som man seer af en anden Befaling til Peder Mund 
af 26 Juli 1600 (8 m steds fol. 272), snart betydelige Sandflngts- 
Oddsggelser skeete, saaledes af de trende MOller, Ovre- og Nedre- 
Uone paa ..Hallschouff' (Om Asserbo S. 42). 

* Sjell. Tegn. Tom. XIX. fol. 143: Feder Mundt fick Breff, 
Kong. Maitz. igenn att wille haffue anretit och opsat den Te g e 11 offuere 
vedtÅbramstrup. Att handtt derforre medt fOrste leglighed denn 
Igen lader op sette, Ramendis ther udinden Kong. Maitts gauffn och 
Wite Ydj alle maade. och huis Som opgar, den medt att lade op- 
^gge och hoUde wedt Ugge, thet haffner band tiU sitt Regenschaif Att 
adfi>rre. Frederichsboig, 27 Mai Ao. 98. — Te gi ga ard en ved Abra- 
Ittmstrup nssynes senere 1604, nedenf. S. 120. 

* SjelL Begist. Tom. XIV. foL 19S. Breret lyder saale- 
^: Wij Christiaa etc. GiOre Alle witterligt, Att effther Som w^ 
Anno 1597 naadigste haffuer larlehnnt Oss Elski. Feder mund 
thi 11 SeritalOff , wor mannd och thienner, medt wor och Cronnens 
Skttt och Lehnn Frederichsborg, effther Som hans forlehningsbreff, 
wij hannom Sammethiid ther paa naadigste hafiuer giffditt, ther om 

(S*) 



116 HI8TOBI8KB BFTBBllETNIKGXE OM ABBAfiAllSTBU^. 

Og Genant, endna aarlig femhundrede Rigsdaler af det 
kongelige Kammer, at regne fra det andet Lehnsaars Be* 
gjnadelse, hvorefter han atter ved den følgende fyrste Mai 
gjorde Rede for sin Bestyrelse, og endelig den tredie 
April i Aaret 1600 paa eengang modtog den sædvanlige 
Quittering paa rigtigt aflagt Regnskab i begge Terminer K 

Imidlertid var den nje Slotsbjgning i fuld Gang og 
kaldte vistnok ofte Kong Christian den Fjerde selv til 
Frederiksborg, og det vilde ikke være besynderligt, om der- 
af udviklede sig et ungdommelig muntert Forhold mellem 
Kongen og Lehnsmanden. Hvordan det end dermed monne 
forholde sig, saa indgik Kongen engang et Slags Yædde- 
maal med Peder Mund, Albert Skeel, Anders Sindar og 
Apits Grdnneberg, at den af dem, der forst blev drukken 
fra sjette Februar indtil Paasken, skulde erlægge tredive 
Rigsdaler i BOder. Uheldet traf, rimeligviis samtidigt, 
Peder Mund og Albert Skeel, og deres Penge bleve an- 
vendte til en Sølvpokal, hvis Indskrift bevarede for Efter- 



widere formelder och indholder, Tha hafifrie wij naadSgste vnndt ock 
bewilgett och na medt thette wortt obne breff wnnde och bewilge 
for>^e Peder mund for hans wnderdanigste thro och flithig thienniste, 
att maa bekomme thilU hanns Aarlige Pension och besolding ve Daller 
meere end som forn« hans forlehnings breff hannom thiil holder, och 
skall thenne hans besoldings forbedring begynde och ahngaa fran 
Fhilippi och Jacobi Dang Siist forleden Anno 1598 Och endis thiill 
Philippi och Jacobi nerwerendis 98 Aar, och Saaledis frembdielis 
forfOlgis Aar fra Aar, emedens och ald thend Stnnd w\j hannom med 
Samme wortt Lehn naadigste forlehnne wille. Bedendis och bindendis 
wor Renthemester , thend som nu er eller her effther Kommendis 
worder, att hannd Aarligen thiill gnode rede lader fOlge for^ Peder 
Mnnd forM yc Daller, och thennom wdj hanns Regenskaff gott giOrer, 
£j giOrendis hannom ther paa nogen forhindring eller mangell wdj 
nogre maade. Actnm Haffniss 3 Jannarii Anno 1599. 

* Lehnsbog fra 1599 (U 1600 (i Geh. Arch.)fol. 178a og 181b 
har begge disse Peder Mnnd meddeelte Quitteringer for de to f&rste 
Aar, b^gge af samme Datnm. 



HISTORISKE EFTEBBETinNGXB OM ABEAHAMSTBUP. 117 

yerdenen Mindet om dens Oprindelse^. Med Kongen 
havde Peder Mund ogsaa nogle Forhandlinger, nærmest 
jna sin Hustmes Vibeke Griis's Vegne, angaaende Sandby- 
gaard og noget dertil liggende Gods i Skaane, i hvilken 
Anledning han ved Begyndelsen af Aaret 1603 indbetalte 
tosinde Rigsdaler i det kongelige Rentekammer*. Hvad 
hans Virksomhed paa Abraham s trnp angaaer, da er 
derom ikke meget behjendt. Denne Gaard med dens Til- 
li^ende var ganske sammensmeltet med Frederiksborg 
Lehn, og naar det korte til Kongens private Brug opsatte 
Overslag over Rigets Indtægter ved Slutningen af Aaret 
1602 nævner Abraham strups Navn ved Siden af Frede- 
riksborgs, saa adskiller det dog ingenlunde begges Regn* 
skabsvæsen, men angiver Indtægten og Udgiften for begge 
i en samlet Sum. Overskudet, der indf]6d i Kongens 
Kasse, udgjorde for begge kun firetusinde firehundrede 
og syvogtredive Rigsdaler aarlig*. Paa samme Maade er 
Abrahamstrup forenet med Frederiksborg i den sidste 
ahnindelige Qnittering^ som Peder Mund, efterat han ved 



^ Hoffman, Dan. Adeløm. I. 41, hvor hele Indskriften, don 
eneste Kilde til denne Beretning, er aftrykt. SOWbægeret beyaree paa 
Rosenborg. 

* Sjell. Begist. Tom. XIV. fol. 396b bar Kongenø Qnittering 
for denne Sum, dateret Kj6benhaTn den 27 Jan. 1603. 

" Schlegels Samml. I. 1. S. 35—36. Dette Overslag er da- 
teret den 24 December 1602, og nævner ogsaa Feder Mnnd som 
Lebnsmand. 

^ Sjell. Begist. Tom. XIV. fol. 454b— 455a. Penne ^Qni- 
ttntiiamm", som man sagde , der oftere i det foregaaende er næmt, 
fordi den indeholder adskillige historiske Oplysninger om Feder 
Mnnds Forhold som Lebnsmand, lyder saaledes: 

Cbri8tiaa4. GiOre Alle Witterligt, Att Oss Ehkl. Peder Mund 
tbill Sandbyegaard, wor mand och thiener, haffaer na endelig ladet 
giOre Oss gode rede ocb Regenskab af wortt och Chronens Slott 
och Lehn Frederichsborgs och Abramstmpgaards Lene, som hånd en 
tid lang ÅS Oss naadigst haffaer werit medt forlen dt fra den 2 Ja- 



118 HI8T0BIBKX EFTEBBETNINGES OM ABBAHAMSTBUP. 

ftrste Mai 1604 vajr aigsuaet fra disse Lehn, modtog af 
Kongen den sextende August samme Aar. Han kaldes 
der Feder Mund til Sandbjgaard K Han blev derefter 
forlehnet med Skanderborg og Aakjær, og hans fblgende 
Sljæbne er fremmed for Abrahamstrups Historie^. 

Joachim BQlow til Ingelsted aflOste ham. Denne 
Mand h6rte til hiin belgendte gamle meklenborgske Adels« 
slægt, hvoraf vel enkelte Medlemmer tidligere havde været 
i dansk Tjeneste, men som dog forst med ham og i den 
Wedendor&ke Linie fik et stadigt. I^em i disse Lande*. 



nrarii Anno 1597, thill hnilcken dag och tid hånd fDrst dermed er 
bleffden forlent, Och thill Fhilippi Jacobi Dag Anno 1604, hånd 
fordre Lehn iglen er qaitt bleffuen, och med Clar inrentario igien fra 
sig lewerit, Saa well som och giort Regenskab och beschied for hniss 
Almindelig Penning schatter emedlertid der sammesteds er ophoren. 
Och befindiss, Att forbyte Feder Mnnd Oss paa ford^ Hans Begen- 
skaber Saa och Penning Schatter Aldelis inthet er skyldig bleffnen 
efiEter de Regenskaber, Qvitantzer, beuiser, Inventarii och Mandtalls 
Registers Liudelse, Som hånd nu ind vdj wortt Rente Cammer thill 
wor Rentemestere, Oss Elski. Enwold Kmsse thill Hi6rmidzl6ffgaard, 
och Sigword Beck thill FOrsslOff, Indlagt, Lewerit och ofifwerandtuordett 
haffiier. Thi lade wii nu hermed fordoe Feder Mund, hans hOstrft, 
BOm och Arfifiiinger Aldelis quitt frij och Krafifuissldss aff Oss och 
wore efifterkommere, Konninger Ydj Dannemarck, for Aid ydermere 
Kra£f, thilltale, eftermaning och paaéschelse for fordoe hans Regen- 
skaber, Mandtals Registere, Inventarier, Qvitantzer oc bewiser, Ind- 
tegt och wdgifft, a£F fordre Frederichsborg och Abramstrup gaards 
Lehn, £ra den Dag och tid, band fdrst der med er blefifuen forlendt, 
och thill den dag, band fordn« Lehne igien er quitt bleffnen, efiier- 
som forschreffnitt staar i alle maade. Actum Hafniæ, 16 Augnsti 
Anno 1604. 

^ Men i det ovenfor S. 115 meddeelte Brev af 3 Jannar 1599 
kaldes han Peder Mnnd til Serritslev. 

* De ssld. dan. Archiv. Reg. I. 163. Han efterlod sig ingen 
BOm, men Klevenfeldt har Brudstykker af Slægtens Stamtavle 
endnn i Beg. af 18de Aarhnndrede. 

• J. F. J. Bttlow, Beschr. d. Geschl. von BQlow, S. 32 
—33, nævner de otte Linier: Wedendorf, Fotrense, Gross - Siemen, 



I 



HI8TOSIBKE SPTSBBSTNINOSB OM ABRAHAX8TSUP. 119 

Haas Fader, Adam BtQow, havde været Hofinarschal ved 
det Schwerinske Hof, og Forbindelsen mellem dette og 
Danmark blev maaskee Anledning til, at denneø tvende 
Stoner, Joachim og Adam, bleve antagne af Kong Chri- 
stian den Fjerde, hiin 8om Jægermester, denne som Stald- 
mester K Joachim Btdow, som var særdeles yndet af 
Kongen, fik nu den toogtyvende ApHl 1604 tvende Lehnø- 
Ineve, det ene paa Kronborg Lehn efter Mogens Ulfeld 
tilSels6, det andet paa Frederiksborg og Abrahamstrnp 
Lehn efter Peder Mund. Begge disse Lehnsbreve vare i 
den sssdvanlige Form, men det sidstnævnte afv^eg dog 
deri fra det, som var hans Forgjænger meddeelt, at Abra- 
hamstrnp udtrykkelig var nævnet, og det tillige saarlig 
▼ar bestemt, hvilke Folk han der skulde holde til Gaar- 
dens Tjeneste^. Frederiksborg med Abrahamstrnp 
Tedblev at være et Begn^kabslehn, saaledes at Joachim 
Bcdow sknlde nyde «n fast PengelOn eller Besoldning paa 
femhundrede Rigsdaler, GbdtgjOrelse for Hofklædning til 
sig selv sjette samt en Tiendedeel af- de saakaldte uvisse 



Radnn-Wischendoif, ZibQhl, Gartow-Stintenborg, Wehniiigen-Gadow 
og FIflsehkow. Jvfr. Kneschke, Deut. Grafen-H&user, 1. 133 
—34. De danske BfQower bOre til fOrste og sidste. 

^ De Benzonske og især de meget rige Bert o ncb ske Saml« 
m§, i Geh. Areb. Jeg skal bemærke, at den Sidstnævntes Ligbe- 
gjsngeUe, if51ge Mads Jensen Middelfarts Ligpr. oy. Hans 
Barnekow, Dedic. iij, boldtes i Horsens 1619, medens Bescbr. 
d. Gescb. T. B. S. 100, siger, at ban ligger begravet i Grambow 
Kirke ved Wedendorf. Ligpr. anf. St. omtaler Kongens særdeles 
Yndest for dem begge. Sjell. Reg. Tom. XIV. fol. 174. 413. 
459. 486 af 28 An'gnst 1598, 7 Septbr. 1603 (bvor Joacb. BfUow 
kaldes KjOgemeater), 29 Mai og 4 0ctbr. 1604 tyde paa det samme, 
og sjnes at rise, at Joa. Bfllow drev en Slags Studehandel paa 
lydskland, senere, 1615, (ib. T. XVI. 140) ogsaa Svinebandel. 

* Sjell. Begist. Tom. XIV. fol. 44; b— 445 har Lebnsbrevet 
for Frederiksborg med Abrabamstrup. Umiddelbart foran gaaer det 
for Kronborg, der d. 18 April 1605 (ib. Tom. XV. 19) blev for- 
nyet og noget forandret. 



120 HI8TOBI8KB EFTEBBETNINOBB OH ABBAHAHSTRUP. 

Indtægter \ og derhos fast Genant i Naturalier til Under- 
holdning af de Bestillingsmænd eller Tjenere, som daglig 
skolde bespises paa Frederiksborg^, medens andre der- 
værende Arbeidere fik visse Kostpenge. Lehnsbrevet be- 
stemte ogsaa nOie, hvilke Folk der nu skulde holdes paa 
Faurholm og Abrahamstrup, navnlig for denne Gaard 
en Ladegaardsfoged, en Skriver, en Bnddreng, to Vogn- 
drenge, to ROgtere, to Foldrenge, en Meierske og to Piger, 
hvilke alle skulde nyde den LOn og de Kostpenge, som 
de hidtil havde havt^ Lehnsmandens Forpligtelser vare, 
at tjene med fire Gerustheste, forsvare Kronens Jorder 
og Eiendomme, Geistligheden, Kirkernes Indtægter, frede 
Skovene og Vildbanen, holde BOndeme ved Lov og Ret, 
bevare de Vomede paa Godset og endelig hver Philippi 
Jacobi Dag efter rigtigt Regnskab at indbetale Lehnets Ind- 
tsBgter i det Kongelige Rentekammer. 



^ Stedsmaal, Ssgefald, Drift, KOmningsgodfl , Hniubondhold , 
Fftrlon/spenge , Kom for Vindfælder, c<som for Urisfle pleier st 
regnes", hedder det. Om Betydningen af disse Ord, see Arent 
Berntsen H. 229—138. 

* I denne Betydning brages Udtrykket „Genant" i disse Lehns- 
breye,' og adskilles fra Besoldningen eller LOnnen i Penge. 

' Den Abrahamstmp vedkommende Deel af Lehnsbrevet, 
der omtrent paa samme Maade gjentages i de f&lgende Lehnsbreve, 
lyder fol. 442b saaledes: Och paa Ab rams trup Gaard skall kolåk 
Efffierschreffne Personer om Aaritt, j Ladegaardsfogitty j Schriffuer^ som 
oeh skall were Kieller - Suend og whaarej huis SkouQ' som /Mb der 
egiennem gaarden, ThisUgestej som skall whaare foelleme om wintteren 
oeh åkall wogte wonggene om Sommeren, Och j buddreng, som oeh skall 
giSre Andett Arbede, i Gtutrden /alder ^ naar hånd er thillstede, ^' Wo- 
gtndrenge Kidrer Lieer wogen thill Teigellgaarden, tmedenfornSden 
giOriSy ij Fær6gter om winteren, Och en Foelldreng, som och skall 
waare Suinene om winteren^ j Meiersch och ij Piger, huilcke /ord»e 
Faffuerholms och Abramstrupgaardu folck skulle /remdelis niude æh 
bekomme den L6n, besolling och Kostpenninge, de thill dess Aarligen 
hafft haffuer, — Teglværket er omtalt 1598 ovenf. S 115. 



HISTORISKE EFTBBBXTNIH6ER OM ABBAHAXSTRUP. 121 

At aflange dette Regnskab knnde vel ofite falde van- 
Åeligt nok, da Fattigdommen blandt Almuen i denne Egn 
▼edblev, og foranledigede snart Gjenstridighed snart Be- 
klagelser, som atter havde Straffe eller Eftergivelser til 
FOlge. Joachim BtQow havde alt i sit flOrste Aar Ex- 
empler derpaa \ Dog gjorde han Rede og Rigtighed for 
dette Aar og modtog den treogtyvende October 1605 
fi^rste Gang den sædvanlige Quittance^. 

I samme Tidslob undergik Abrahamstrup Lehn 
betydelige Territorial-Forandringer, hvorved Godset uden- 
tml blev mere aifrundet og nærmede sig den Skikkelse, 
hyori det siden findes i en Jordebog fra K. Frederik den 
Tredies Tid. Til dette Lehn lagdes nemlig den fyrste 
Juni 1605 fem Gaarde i Kyndby, som hidtil havde hOrt 



* Sjell. Tegn. Tom XX. fol. Ib, 4b, 6 og 15 lærer os at 
kjende disse. En Befaling til Btllow af 17 Jan. 1605 eftergav Byen 
Aggernp, der var Ode, og dvre-MOIle paa Halsnæs, der havde lidt 
af Hyresand, en Deel Afgifter, hvilket dog d. 35 Septbr. nsastefter 
Uev forandret derhen, at Jorderne ffirst skulde besigtiges af „01« 
dinge". En Befaling af 4 Febr. 1605 tilstod BODdeme i AnderOd 
(Ted ArresOe nær det gamle Dronningholm) samme Eftergivelse, som 
Orre- og Nedre -MOlle havde faaet. Derimod paalagde Kongen d. 
36 Febr. 1605 Joachim Bfldow at straffe de gjenstridige BOnder i 
Ldmet, der nægtede at mOde paa Tilsigelse med Heste og Vogn, 
ikke paa Gods og Penge, fordi Gaardene derved vilde blive Ode, 
men med ,,8pansk TOnde og Taamet". Den fOrste April 1605 fik 
Joachim Btllow Brev, att epthersom M6lUren paa weiermOlUn der 
wtd Abrumstorp formedéUt kaius Armod skyldt tcke kandi aff sted* 
horn att udyiffve sitt Landgilde, att handt da for nerwerendis Aar 
pålager hannom cf hanss Landtgilde ij pundt , oek den sadledes 
lader fdre thill Regenschab, 

* Lehns-Qnittance-Bog for 1605—1606 i Geh. Arch. 
foL 95. I Registeret staaer med Henviisning til dette Sted: Jochim 
Bulow til Wedendorffj men i Qnittancen selv skrives han ikke 
til nogen Eiendom eller Familiegaard. 8m steds fol. 102 findes 
ogsaa Qnittanoen for Kronborg Lehns Regnskab, der er dateret den 
17 November 1605. 



122 HISTOmøKE BFTSBKSTKIKOBB OM ABRAHAM8TBUP. 

onder Boeakjidegaardfl Lehn^; denurat den igerde AaguBt 
to Gaarde i Onsved, een i Skulleldv, to i Winderup, der 
ligeledes havde h5rt under Boeskildegaard, samt en Gaard 
i Onsved, der havde hdrt til Antvorskov Lehn^. En be- 
tydelig Forøgelse syntes at ville tilflyde Abrahams tr n p, 
da Erik Wasbyrd tU Winderup ved et Mageskifte tilbdd 
at ville udla^gge Kronen henimod toogtyve Tander Hart- 
korn i SkullelOv Bye', i hvilken Anledning Peder Basse 



^ Sjell. Tegn. Tom. XX. foL 34 har iSSlgende Brev til Joa- 
chim BfUow: Christianiu 4. WorGanst thillfom, wiid, at epthenom 
wij Naadigst wille haffae lagt wnder wor gaard Abramstrup 
ther wdj Friderichsborg leben the femb wore och Cronens 
gaarde och goeds, liggendis j Kandbye j homssherridt, som hid ind- 
thill haffaer ligget wnder wor gaard yåj Roschild, Tha bede wij dig 
och wille, atthn med fftrste leilighedt for<i« femb gaarde ther wnder 
for^* Abramstrnpgaard lader anamme, och wdj Jordbogen ind- 
thager, Och siden for thes wissze och wnissze rente och indkomst 
aarligen lader giOre Osz goede rede och regenschab. Therm. etc. 
Actom Haffniæ thend 1 Junii Ao. 1650. 

* Smsteds foL 37, ligeledes til Joachim BfUow: Christianiis 
4. Wor Gonst tillfom. Wiid, att epthersom wij her effter Naadigst 
wille haffiié lagd thisse eptherschreffne wore och Cronens gaarde 
der wnder wor gaard Abramstmp, dn naadigst med forlehentt er, 
som er: fSrit rdj Omisnid thaende gaarde, Jep Pedersen daa och 
Jep flint iboer, Noch en gaard wdj SehnllelOff, Hans Lauritzen pat- 
boer, noch wdj Winderup tho gaarde, hnilcke hid indtill hafiner 
snarit tiU wor gaard vdj Bodschild, Noch en gaard vdj for^e Onsuid, 
Lauritz Jensen paaboer, som tillfom halfner ligget wnder wort Slott 
AnderschoQfF. Thi bede wij djg och wille, attthu thisse ther wnder 
for^« wor gaard Abramstmp lader anamme, rdj Jordbogdn indschrifTne, 
och siden for thes wissze och woissze rente och indkomst lader giAre 
Osz aarligen goede rede och Regenschab. Them. Actum Haf&ii« 
thend 4 Augnsti Ao. 1605. 

* Smsteds Tom. XX. fol 40 fg. har fiilgende Brev til Peder 
Basse og Joachim Blilow: 

Christianns 4. Helse eder Osz Elschl. Peder Bastze till Si6rap, 
befSalingsmand paa wor gaard wdj Roschilde, och Joachim Bylow, 
Embidzmand paa wort Slott Croneborg, wore Mend och tienere, ker- 
ligen med Gud och worNaade. Wider, at epthersom wij nogen kort 



HI8TOBI8KK BFTBXSBTNIirøBB OM ABBABAMBTBUP. 128 

paa Boefikild^^aard og Joachim Btdow den fbrste Sep^ 
tember 1605 fik Be&ling at besigtige dette Gods; men 
ved tfageskiiitets AfBlutning kom dog kan een Gaard og 
eet Haus i Skulleldv den tredie October naBStefter til 
Abrahamstrup^. Meget anseeligere var formodentlig 



thiid forleden Nådigst haffa^r benilget Osz Elschl. Erick Wasbyrd 
til windenip , wor Mand och tiener , til maglaug att maa bekomme 
nogle wore och Cronens gaarde och goedz her wdj wort land Sie- 
hnd liggendis, hnoremod hånd wnderdanigsten igien will wdlegge 
Osz och Cronen scbiell och fylliste aS hans arffuegoedtz vdj wort 
lud N5rre- ludtland , och eptheratt for<l« wor och Cronens goedz, 
wij hannoiD samme tiid Naadigst till maglaug bewilgede, sig hel6ber 
qyther goede mendtz her wdj wort Cantzelie indschickte hesichtelsze Vdj 
klit Kom xxi| t^r ii j- schieper y% frcar hart kom merhe end som 
del, som forde Erick Wasbyrd wdj den forige besichtelaze aff sit 
årfhegoedtz rdj wort land NOrrejndtland till Osz och Cronen egien att 
wilde wdl^^ haffde naflhgiffait, haffaer bandt sig nn wnderdanigst 
eibOdet, att wilde giOre osz och Cronen for forde Rest wederlagh aff hans 
aiffdegoedtz wdj en hans gaarde och goedz i Sknllel6ff by, v^j 
Horrenszherridt, wed wor och Cronens gaard Abramstrnp her w^ 
voit land Sidandt liggendis. Thi bede wij ether, befalle och nn 
med thette wort obne breff faldmagt giffue, attj med fSrste leilighedt 
li^pfiner eder thill for^e Erick Wasbyrdtz gaard och goedtz, som 
som handt till Osz och Cronen will wdlegge, grandsrher och grand- 
giffoeligen forfarer Samme gaardis och guodtzis eiendom, landgilde, 
kerlighedt, rente och a^d anden tilliggelse, och siden ligner och legger 
det emod for^o xxij' thOnder iij' schipr ^/« frcar hart kom, Saa och 
Cronen vdj alle maade j samme schiffte saa wel som hannem kand 
sehie schiell och fylliste, och hais I wdj saa maade grandschendis, 
forfareodis Saa och det ene emod det Andet lignendis och legerendis 
worder, Attj det clarligen wnder ethers Signeter giffner fra ether 
bescbreffuit, som j wille andsuare och wére hekjendt for Osz, och saa 
en hesichtelsze siden wdj wort Cantzelie indschicker, att wij ald 
leiligheden der aff nochsom kand forfare, och Osz saa well som hannem 
Tdj for^o &chiffie att schie schiell och fylliste, Saa frambt som Osz 
och Cronen derwdjnden wdj nogen maade for ethers forsOmmelszU 
scbylld schier for kort, I da icke derfaare wille stande Osz til rette. 
Tber. etc. Haffniæ thcnd I Tbris Anno 1G05. 

' Sjell. Tegn. Tom. XX. fol. 49b. Kongen skriver saaledes til 
Jooch. Bfllow: Christianus IV. Wor gnnst tiUfom. Wiid, at epthersom 



124 HISTORISKE EFTBBRBTNnCGBB OM ABRAHAV8TBUP. 

den Erhverrelse, som Kongen i nieste Foraar 1606 Ted 
et Magelæg med Roeskilde Capitel gjorde af dennes Grods 
i Hornsherred, der den sextende April blev underlagt 
Abrahamstrup, skjdndt det rimeligriis maatte kjObes 
ved andre Aftrædelser K 

I det samme Aar fik Joachim Btdow en særdeles 
Leilighed til at optræde specielt som Lehnsmand i det 
egentlige Abrahamstrup Lehns gamle Omraade, Horns 



wij Naadigst till maglaug och Euig Eiendomb haffuer bekommit aff 
Osz Elschl. Erick Wasbyrd til Winderup, wor Mand och tiener, 
thenne eptherschn. gaard och goedz, liggendis her j wort land Sie- 
land vdj Hornezherridt j SknllelOffbye, JOrgen Nielszen jboer, 
Bchylder aarligen Kag j pnnd v schipp, Bing j pand rj schpr., 
Gkuisfl j, HOns ij, Fdn6d j^ xyiij Ji penge, f5r gick. Noch j boelig 
der sammestedtz, 01a£f Snedicker jboer, schylder aarligen Sex marck 
penge. Hailcken for<i« gaard och boelig wij Naadigstt wille hafiae 
lagdt wnder wor gaar Abramstrnp, du Naadigst med forlehent 
er. Tha bede wij dig och wille, atthu dennem der wnder gaarden 
lader anamme, I Jordbogen indscbriffue , och for detz wissze och 
wnissze rente och indkomst lader aarligen p6n osz goede reede och 
Begenachab. Ther etc. Haffniæ d. 3 Sbris Ao. 1605. 

* Sjell.. Tegn. Tom. XX. fol. 85. Et Misfcive til Joachim Btllow 
saaledes lydende: 

Christianus IV. Wor gnnst tilforn, att epthersom wij Naadigst 
haffaer bekommit till Maglaug och Euig Eiendomb aff Osz Elschl. 
Hæderlig Capittell wdj Boschild Domkiercke de gaarde och goedz 
her wdj wort land Sieland wdj Hornsherridt liggendis, som indlagde 
Register och fortegnelsze om formelder, hnilcke for^« gaarde och 
goedz wij nn wille haffue lagdt wnder wor gaard Abramstrnp, 
Thi bede wij dig och wjlle, atthu nu strax for<l« goedtz der wnder 
gaarden lader anamme, wdj Jordbogen indschrififue, och for des 
wissze och wuissze Rente och indkomst lader g^Ore Osz aarligen 
goed Reede och regenschab. Haffniæ den 16 Aprilis Anno 1606. — 
Mon i^ke den største Deel af det Gods, der hOrte til Åbrahamstrap 
if&lge Jordebogen af 1559, men var kommen derfra if5lge Jorde* 
bogen af 166 2 (som nedenfor vil hlive omtalt), skulde være bort- 
tusket ved dette Mageskifte med Roeskilde Capitel, navnlig de tre 
Byer paa OarO? Det er kun en Formodning. Nærmere Opl3rs- 
ninger mangler jeg. 



HISTOBtSKS SFTBBSXTlriNGXB OU ABBABjUCSTKUP. 125 

Herred Her, i Krogstrup Kirke, Annez til Kyndby, fandtes 
dengang endnu et Helgenbillede af St. Dionjsius, hvilket 
Almuen til visse Tider »rede ved Ceremonier, der min- 
dede om Catholicismen. Bjgtet derom naaede Kongens 
Oren,. og Christian den Fjerde, der var stræng Lutheraner, 
tilskrev derfor Joachim BCdow denf femogtyvende October 
1606 fra Frederiksborg, at han skulde lade borttage det 
Helgenbillede, der vakte saamegen Forargelse^. Imidler- 
tid havde BCklow, som de fremmede Herrer gjeme pleiede, 
giftet sig ind i den gamle danske Adel ved Ægteskab 
med Else Grubbe , ' en Datter af Rigens Cantsler Eiler 
Grubbe til Lystrup og Fru Kirsten Lykke, og htm erhver- 
vede sig ligeledes Gods i Riget, idet han tillgObte sig 
Galtemes gamle Familiegaard Ingelsted i Skaane af Hans 
Lindenov denTngre til Orslev Kloster, der havde overtaget 
biin Gaard for Gjæld af Niels Pedersen (Galt)^. Han skrev 
sig derefter til Ligelsted. Hans Hustru fOdte ham den 
trettende December 1607 en SOn, der den syttende Januar 
1608 i Daaben fik Kongens Navn og havde Kongen selv 
til Fadder '• Om hans Virksomhed særligt for Abra- 
hams trup haves kun feta Efterretninger ^ Efter at have 



1 Dan. Mag. I. 96 el. Sjell. Tegn. Tom. XX. fol. 113. Men 
i Brevet staaer ganske mærkeligt: Krogsirup Kircke udi Horns Herret 
her udi Frederiehshorg Lehn liggendis. Abrahamstrnpgaard var 
betragtet som en Ladegaard og dens forrige Tilliggende som incorpo- 
reret i Frederiksborg Lehn. 

^Benxonske Saml. ms. i Geh. Arch., hvor Brylluppet sættes 
4 Harts 1605. 

' Fed. Winstrnp, Ligpr. ov. ChristianBQiow til Ingel- 
sted, E. vers. Eiij. Eiv. vers. Kongens Skrivkalender for 160S 
boi Schlegel U. 3. S. 60. 

* 8jelL Tegn. Tom XX. fol 354. 452b. Den 8 Novbr. 1610 
fik ban Lov til at bevilge BOndeme paa Abrahatnstrap Lehn fem 
Skjiepper Rag til hver TOnde Brdd at bage for Kongen, medens de 
f&r kun havde faaet halvfemte Skjæppe. Den 19 April 1612 fik 
han nogle Eftergivelser for en brandlidt Bonde i Nedre- Draaby. — 



126 HISTORISKE EFTERRETlnKGEB OM ABftAHAHSTBUP. 

forestaaet de tre nordsjellandske Lehn i otte Aar, blev 
Joachim Btllow 1612 forl6vet derfra, erholdt Vordingborg, 
Lekkinge og Jungshoved ^, og dOde nogle Aar senere 
1615; men han havde hefitet sine Efterkommere til Dan- 
mark og givet sine Slægtninge i Tydskland et indbydende 
£xempel, og fra ham og dem udgik i Tidernes LOb be- 
rOmmelige Mænd^. 

Claus von Ahnen, ligeledes af fremmed Herkomst, 
blev efter Joachim BQlow forlehnet med Frederiksborg 
og Abrahamstrup. Han nedstammede fra en anseelig 
pommersk Adelsslægt og var i Aaret 1606 kommen til 
Danmark, hvor han blev udnævnt til Hof- og Cancellie- 
junker samt kongelig EdOgemester, i hvilken Egenskab 
han samme Aar havde ledsaget Kongen paa den fSrste 
engelske Reise^ Som Besoldning blev han aflagt med 
nogle Forlehninger i Norge, maaskee Bakkestad og den 



Sjell. Regis t. Tom. XV. foL 441 lærer os derhos at kjende en 
paa Bfllows Tid ikke uyigtig Betjent for en Skov- og Jagtgaard 
som Abrahamstrup, nemlig Skovrideren Laurids Ipsen. 
Han boede i en Gaard i Oyre-Draabj, og fik d. 20 April 1612 Brev 
paa at have denne Gaard quit og /ri, ligesom hans Formænd havde 
havt, saalænge han var i Tjenesten, at regne fra 1 Mai 1610. 

^ Sjell. Beg. Tom. XV. fol. 433 fg. — Hans sidste Quit- 
tancer for Kronborg og for Frederiksborg med Abrahamstrup af 7 Juni 
1615, ibid. Tom. XVI. foL 122. 

* Den bekjendte Johan Btklow til Sanderumgaard var 
en SOnnesOns SOnnesOns SOn af ham, og Generall. Frederik Ru- 
bech Henrik BtLlow er en SOnnesOns SOnnesOns Søn af hans 
Broder Barthold BUlow, hvis Efterkommere senere indvandrede. 
Begge hOre til den Wedendorfske Linie. — Men Generall. Frants 
Christoffer Bfilow, K. Frederik Vis Generaladjutant, og Oberst 
Poul Martin Btllow, K. Frederik Vils Adjutant, hOre (ligesom 
Greverne af BlUow - Dennewits) til den Fltkscbkowske Linie, der 
ogsaa senere indkom til Danmark. 

' Helvaderi Sylva Chron. II. 275 nævner ham mellem Hof- 
og Cancelliejunkeme i Kongens FClge, og Jens La ur. Wolfs 
Diarium s. Cai end. p. 566 tilfOier, at han var KiOgemester. 



I 



møTORISKS EFTEKRETNIKGEB OM i3BAH AMSTRUP. 127 

Osloske Mariekirkes Provstie^, saa at han derhos kunde 
blive ved sin umiddelbare Hoftjeneste som Ei(^gemester, 
idetaiindste til henimod Foraaret 1612, og endnu den 
tolTte April dette Aar udstedede han Beviser for Leve- 
tinger tQ det kongelige EjOkken^. En Ugestid senere, 
den toogtyvende April, fik han Forlehningsbrev paa Frede- 
liksborg og Abrahamstrup, i alt Væsentligt paa samme 
VHkaar som Joachim Btdow, kun at han istedenfor den 
&8te LOn af femhundrede Rigsdaler, som havde været 
denne tilstaaet, skulde beholde sine norske Forlehninger^. 
Artikelen angaænde de Folk, der skulde holdes og lOnnes 
paa Abrahamstrup, gik £ra Formandens Lehnsbrev 
uforandret over i hans. Men Claus von Ahnen forestod 
bm i to Aar disse Lehn, uden at efterlade sig Minder 
om sin Virksomhed^, og ombyttede dem derpaa 1614 
med Sembgaard og tilliggende £ger Lehn i Norge ^, idet 
han derhos udentvivl fremdeles beholdt Rakkestad og Marie- 



^ Det Frederiksborgske LehoBbrev viser , at han forud havde 
Foilehninger i Korge. At det kunde have været de nævnte, er en 
Formodning, if&lge den nedenfor meddeelte Quittance af 1615. 

* Kongens Almanak ved S Januar 160S h. Schlegel II. 3. 
S. 60, og Eske Brocks Almanak ved IS April 1612 i Adels- 
Mig. L 12 give Exempler paa hans Fnnction som KiOgemester i 
disse Aar. 

» Sjell. Begistr. Tom. XV. fol. 441h— 445. — Kronborg, skilt 
derfra, gaves til Christen Hansen til KOrgaard paa Laaland, SOn af 
den hekjendte Admiral Hans Lauridsen (Baden, Jemskjæg). 

^ Sjell. Tegn. Tom. XXI har nogle faa Breve til ham, hvoraf 
jeg blot skal hemærke tvende. Det f5rste (fol. 8—4) af 24 Fehmar 
1613 angaaer en Misvæxt i Lehnet; det andet (fol. 25 — 26) er en 
Befaling feil at lade Krogstrup Kirke istandsætte ved Fengelaan fra 
Hornsherreds andre Kirker, da Krogstrup Kirke ikke havde Penge. 

* L C. Bergs Tillæg t. Schelven om Laurvig (Topogr. 
Jonm. XX VIL) 8. 138 bemærker, at han den 30 April fik FOlge- 
hrev tfl BOndeme i Sembgaard og Eger. 



128 HI8TORI8K1B EFTERRSTNINGEB OM ABBAHAKSTBUP. 

kirkes Provstie^; og den fiyvogtjyende Mai 1615 af- 
sluttedes ganske hans Forbindelse med Frederiksborg og 
Abrahamstrup ved en kongelig Quittance for hans 
sidste og endelige Regnskab ^. Ved denne Leiligbed kaldes 
han Claus von Ahnen dl Nederhouff. Han gik nu til 
Norge, og er formodentlig engang i Efteraaret 1628 af- 
gaaet ved DOden, ugift og efterladende sig Eiendomme, 
hvorom hans uægte BOrn strede med hans indvandrede 
Slægtninge, af hvilke Preben von Ahnen og dennes Sdn 



* Det synes mig meget rimeligt af den fOlgende Qaittance. 

^ Sjoll. Begist. Tom. XVI. fol. 121. Dette oftere paaberaabte 
Stykke »kal jeg meddele: 

Claus Yon Ahnen fik Qititantziarum paa Fredericksborgh og 
Abramstrap gaardt. ChrlBtianns 4tii*. Gidre alle witterligtt, att 
088 Elsch. Clans won Ahnen thill Nedderhonff, wor Mand^ 
thienner och befalingsmandt offaer Rackestedh leen och Mariekirckis 
proustie vdi wortt Rige Norge, haffaer nu endeligen giortt oss gode 
Rede och Regenschab for all Intechtt och Vdgifit aff Wortt och 
Cronens Slott Frederichsborgh och Abramstnipgaardh som hånd nogen 
thid lang aff oss Naadigst hafiuer werrett medforlehntt , beregnett 
firaa philippi ({acobj Dagh Anno 1612, hånd fOrst fick Samme Slott, 
gaardh och Lehn Vdj befalingh och forsnar effter oss Eschl. Jochum 
Btllon, Wor Mand, thienner och Embitzmand paa Wortt Slott Wor- 
dingborgh, och thill philippi Jacobj Dagh Anno 1614, band dermet 
igienn quitt blefif, och oss Elschl. Christofifer Basse, wor Mand, 
thienner och Embitzmandh her paa fbra» Wortt Slott Frederichaborgh, 
met fori>« Slott, gaardh och Lehen afif oss Naadigst igienn forlehntt 
blefif. Vdj ligemaade hafifuer handh och giortt Regenschafif och be- 
schedh for buis pendinngeschatter dess midler thidh der Vdj for&e 
Lehne ehr VdgifiTuenn, saa 09h for huis Inventarium, som handh 
hafifuer annamitt der paa for^« Frederichsborgh Slott och Abram- 
strupgaardh, och igien fraa sigh lefifuertt, och ehr hånd oss deraff 
aldielis intet schyldig blefifuenn, effter de Regennschaffuer , Mantals 
Registere, Inuentarium, Qnitantzers och beuissers lydeisse, som band 
nu fraa sigh Ind Vdj Wortt Renttekammer thill oss Elsch. Signortt 
Beck thiU FOrslOff och Jens Jnll thill Kielgaardh, Wore Mend, 
thiennere och Renttemestere , paa Wore Wegne leffneret och offuer* 
anttuordett haffuer. Thi lade Wi uu bennet etc. Cum clausutis 
consuetis etc. Frederichsborgh 27 May 1615. 



HIStOfttSXB BFTftBRETNINOSB OM ÅÅBÅBÅMStBUP. 129 

Iver, den sidste af Slægten paa Syaardsiden i disse nor- 
diske Lande, bleve rige og anseete Mænd i Norge ^« 

Christoffer Basse til Urup i Fyen* rar imidlertid 
bleyen hans Eftermand paa Frederiksborg og Abraham* 
strop, slgOndt ikke ganske umiddelbart Han var en 
80n af Laurids Basse tU Gierumgaard i Vendsyssel, og 
hdrte tQ de Basser med et Jægerhorn i Yaabenet*, en 
Mdtil mindre fremhævet Adelsslægt, og han havde nylig 
deeltaget i det FOlge, der ledsagede Bigskantsleren Jacob 
Ulfeldt paa Gesandtskabet til Spanien, hvorfra han, efter 
Folgets Oplosning, tillands over Frankrig var vendt til- 
bage med denne ^. I det næste Foraar 1614 bleve Frede- 
riksborg og Abrahamstrup, som nyligt bemærket, le- 
dige, men de bestyredes i det f6rste Jialvaar. derefter uden 
nogen Lehnsmand rimeligviis af de paa Slottet og Gktar- 
dea værende Fogeder, og fbrst den syvende October 1614 
fik Christoffer Basse denne Forlehning. Lehnsbrevet ' til- 
lagde ham en fast Besoldning af femhundrede Bigsdaler 
loraden en Tiendedeel af det Uvisse, samt Hofklasdningspenge 
og Genant til Underholdning af hans Folk og det be- 
stemte Antal af Be^ente, der ifOlge samme Lehnsbrev 



* Saml. til d. Nor. Folks Hist. II. 513 fgg. og fl. St. i de 
ftlgg. Bind (see Registrene) have interessante Bidrag til denne Slægts 
Historie. Ogsaa i de Benzonske Stamtevler i Geh. Arch. 
findes Et og Andet. 

* En lille Gaard i Rynkeby Sogn, nier ved det nedenfor nieynte 
SeUéberg i Birkende Sogn, Bjerge Herred. 

' Klevenf. SamL ms. i Geh. Arch., og Adelslex. 1.32 med 
T»b. VL no. 61. 

* Rothe, Dan. Mænds Efterm. i Jens Munks Levnet, II. 
543-44. 

* Sjcll. Regist. Tora. XVI. fol. 84b— 89.- Hofklædningspen- 
gene vare ansatte til 60 Rigsdaler, og for Abrahamstrup rar 
bestemt det samme Antal af Folk som i de nærmest foregaaende 
Lehnsbrere. 

185$. (9) 



i 30 HISTORISKE EFTSBBSTKINOSB OM ABRÅHAMSTBUP. 

skolde være paa Slottet og Gaarden. Hans Indtflsgter 
vare altsaa de samme som hans Formænds; men efierat 
han i halvfemte Aar havde havt Frederiksborg med Abra- 
hamstrnp, blev denne Forlehning fornyet og udvidet 
ogsaa over Kronborg Lehn, der nu ved Christen Hansens 
DOd var bleven ledigt K BOndeme under Kronborg fik 
den sextende Marts 1619 FOlgebrev at svare ham, og to 
Dage efter udfaerdigedes det formelige Lehnsbrev paa alle 
tre Forlehninger ^. Fra den Tid af tog han formodentlig 
sit egentlige Ophold paa Kronborg, medens Kong Christtan 
den Fjerde ved at ansætte en Borger i HillerOd, Johan 
BOgvad, som Bygnings •Tilsynsmand paa Frederiksborg' 
og ved sin egen hyppige Nærværelse der med Iver frem- 
mede Bygningsarbeidet Om Abrahamstrup i Sær- 
deleshed er til samme Tid intet videre belgendt; det skulde 
da være et Mageskifte mellem Hovedgaarden og nogle af 
de nsorliggende BOnder ved Begyndelsen af Aaret 1622 ^ 



^ At Cbristen Hansen 1612 hBTde afl6st Joaehim Bttlow som 
Lefansmand paa Kronborg, er ovenf. S. 127 Not. 3. bemørket. 

« Sjell. Regiet. Tom. XVI. fol. 891—97 har baade Følge- 
brevet og Lehnsbrevet , begge i den sædvanlige Form. Kun er det 
just ikke sædvanligt, at FOlgebrevet er tidligere udfærdiget end 
Lehnsbrevet. 

* Denne Johan BOgvad, der synes at have nydt Kongens sær- 
deles Tillid og Gunst, vil senere blive omtalt som en mærkelig Mand 
i Abrahamstrups Historie. Her ville vi blot bemærke, at han 1613 
var Skriver paa Frederiksborg Slot, da han den 8 Marts blev for- 
lehnet med S. Agathe Vicarie i Uoeskilde, at han den 23 Novbr. 
1614 fik Quittants for de Penge, han havde udbetalt til Slotsbyg- 
ningen fra 1 Mai 1613 til 6 l^ovbr. 1614, og ligeledes d. 25 Januar 
1619 for sine Regnskaber fra 6 Novbr. 1614 til Nytaarsdag 1619. 
Sjell. Regist. Tom. XVI. fol. 4b. 94. 379b. 

^ Sjell. Tegn. Tom. XXII. pag. 8. (Dette Bind er i Begyn- 
delsen ikke folieret, men pagineret): Christoffer Basse fick Breff, 
nogle BOnder att giOre udleg for nogett Jord, de till Abramstnip 
haffner udlagt, anrOrende. Christian 4. Vor gunst thillfonin. Wi 



filSTOBISKE EFTSBBETNIN6BB OM ABRAHAltSTBUP. 131 

Kort elter blev Christoffer Basses Lehnsbrey atter for- 
nyet den tyrende Apnl^. Hans faste Besoldning ansattes 
da til syvhondrede Rigsdaler foruden den sædvanlige 
Tiendedeel af det Uvisse og hundrede Rigsdaler til Hof- 
ktedning; Natural-Bespiismngen skulde paa Frederiksborg 
og Abrahams trup ganske fidde bort imod visse Kost- 
penge til Recentene, og den skulde paa Kronborg af- 
holdes for syttenhundrede Rigsdaler Courant, der betaltes 
Lehnsmanden istedenfor den hidtil brugelige Genant af 
Fodemidler ^. Nogle Maaneder derpaa maatte BOndeme 
her ligesom over hele Riget udrede en overordentlig Skat '. 
Men allerede Aaret efter blev Christoffer Basse afskediget 
som Lehnsmand. Han drog over til Fyen og levede paa 
sin Gaard Selleberg, efter hvilken han skrev sig i sine 
senere Leveaar^. 

JOrgen Urne til Alslev erholdt derpaa de trende 
nordsjellandske Lehn og er on af de personlig meest an- 
fleete LehnsmsBnd, Abrahamstrup har havt, slgOndt 



bede dig och wiUe, att da de BOnder, Bom deris Jord haffaer rcy 
Abramstmp marck, ndskiffter och dennom siden paa andre beleylige 
flteder derfor fyldist vdleg lader giOre. Hafn. 7 Jannar 163S. — 
De mangfoldige andne Breve og Befalinger til Christoffer Basse, som 
bevares i de officielle CopiebOger, angaae ikke specielt Abrahamstmp. 

» Sjell. Regist. Tom. XVII. fol. S48— 252. 

' Denne Bestræbelse efter at forvandle saameget som mulige fra 
Natnral- Præstation til Penge er i samme Periode ved flere Leiligheder 
st bemærke, og kunde fortjene nærmere Unders((gelse og Oplysning. 
Det synes dog, at man var kommen for tidlig med en i sig selv 
pnidig Reform og derfor senere maatte gjOre Tilbageskridt. 

> Sjell. Tegn. Tom. XXII. fol. 186. Hver ti BOnder sknide 
adgjOre et Lægd, hvoraf skulde erlægges for de frie BOnder 20 
enkende Daler, og for de ikke frie BOnder 10 enkende Daler; hver 
Haandværker, som bmgte Avling, I enkende Daler, og de, som ikke 
brogte Avling, Vs enkende Daler, o. s. v. o. s. v. Befalingen til Chri- 
stoffer Basse var af 5 Jnli 1622. 

* Han efterlod sig ingen BOm af Ægteskabet med Abel Norby. 

(9*) 



132 UISTOBISfcE EFTBRBETMIN6K& OM ÅBBÅHAMSTBUK 

hans Anseelse rigtignok hverken Qdg& fra eller &ldt tfl- 
bage paa denne Forlehning. Han rar fSSdt 1598 paa 
Haløted Elloster, som hans Fader, Knnd Urne til Aas- 
mark, havde til Lehn i Forbindelse med Aalholm og Ny- 
^(^bing paa Falster^; hans Moder var Fru Merde Grab* 
be, en Datter af Bigscantaler Efler Grabbe til Lystrap. 
Efter en kort Underviisning i boglige Kanster og adelig 
HOviskhed deels paa Herlufsholm, deels som Ædelknabe 
ved Hoffet og under den brunsvigske Feide og anden en- 
gelske Reise, blev han i sit nittende Aar gjort til Ridder- 
svend^, dannede sig derpaa nogen Tid i Udlandet, blev 
Hoiganker hos Kongen og tog endelig Tjeneste hos Grre- 
ven af Thum, under hvem han fægtede i Slaget ved Prag. 
Ved sin Hjemkomst indtraadte han igjen i Hofi|jenest«i, 
brugtes i de nærmeste Aar flere Gange ved Sendelser til 
Udlandet og forlovede sig ved Pindsetid 1623 med Mar- 
grete Marsviin Ottosdatter af Dybek. Nogle Uger ifor- 
veien var det, at han blev forlehnet med Eronboi^, Frede- 
riksborg og Abrahamstrup''. Det ham den tyvende 
April 1623 givne Lehnsbrev udtrykte endnu skarpere end 
de tidligere Bestræbelsen efter at reducere Besoldningen 
fra Naturah'er til Penge ^; thi JOrgen Urne & aldeles 
ingen Genant i Landprodukter af Lehnene, hverken til sine 
egne Tjeneres eller til Kongens Folks Underholdning paa 



^ Nemlig af Dronning Sophie, K. Christian lYs Moder, til 
hvis Liygeding disse Slotte, som bekjendt, henhørte. 

* ,,Giort V æra c ti g", som det hedder, d. e. wehrhaft. 

* Biskop Morten Madsens Ligprædiken over Herr 
JOrgen Urne, S. 33—38, hvor alt det Ovenstaaende ndftirligere 
er fortalt. Naar Forlehnmgen der ansættes til 1 Mai, er det ikke 
Lehnsbrevet, men Lehnets Tiltrædelses Datum, der menes. 

* Sjell. Regist. Tom. XVII. fol. 35Sb— 356 findes Lehns- 
brevet, som vel kunde fortjene at meddeles, hris det ikke var saa 
TidtlOftigt og dog nærmere h6rte til Kronborgs og Frederiksborgs end 
ii\ Abrahamstmps Historie. 



BIBTOBISKX EFTXBKETNIK6ER OM ABBAHÅMØTBUP. 183 

de ham betroede Gaarde; han fik ikke den sædVanlige 
Part af de uvisfie Indtægter og ingen Medbestyrelse , men 
alene en Overinspection , ved AvlsTæaenet paa Ladegaar- 
dene. Derimod blev ham tilstaaet som Besoldning og 
Genant for sig og sine Tjenere den fSaste Sum af halv* 
tredietnsinde Rigsdaler Courant', bestemte Linninger og 
Kostpenge for hver enkelt af Kongens Folk paa Gaardene, 
og endelig tohundrede og otteogtyve Rigsdaler fireogtred* 
andstjve Skilling aarlig istedenfor hiin Tiendedeel af det 
Uiisse. Samtidig med Lehnsbrevet udgik tvende andre 
kongelige Skrivelser, nemlig et FOlgebrev til BOndeme og 
en Befaling til Lehnsmændene paa Roeskildegaard og 
Trjggevflelde, Mogens Fax til Thorup og Frederik Reedtz 
tQ Tjgestmp, at de skulde overlevere Slotte og Lehn 
tQ JOrgen Urne ^. Denne tog, ligesom vistnok Formanden, 
OD Bolig paa Kronborg; Kongen selv var hyppigt paa 
Frederiksborg, og det liUe Abrahamstrup havde neppe 
Fordeel af sin Forbindelse med de tvende saa anseelige 
Sk>tte. Baade dets Bygninger og Inventarium trængte til 
at eflterseca, forOgea og fornyes, og et Par Maaneder 
elterat JOrgen Urne havde tiltraadt sit Embede, fik Canta- 
leren Christian Friis af Kongen Befaling til at lade Al- 
ting sætte i tilbørlig Stand': Broen, der gik til Huset, 



^ Coanuit-Dalereii var 80 Skilling ; den gamle Rigsdaler, enkende 
Dalar el. Rigsdaler Species, var 96 Skilling. 

* SJell. Begist. XVH. fol. 852a— b har begge disse Breve, i 
MdTudig Form. Mogens Paz var dengang Lehnsmand paa Roes- 
tød^aard, dden paa Holbek, og Frederik Reedtz var Lehnsmand 
pu Tryggevælde, siden paa Vordingborg. — Næsten Aarsdagen 
efter, nemlig den 19 April 16S4 (Smsteds fol. 479), fik JOrgen 
I7rne i Forbindelse med Frederik Reedtz Befaling at overievere 
Bnxbofan til Clans Daa. 

' K. Christian IVs egenh. Breve, I. 134. Brevet er da^ 
leret Flensborg d^ 3 Juli 1623. Da det er stilet til Cantsleren, 
ikke fil Jdrgen Urne, have vel de befundne Mangler været udsatte 
ftf Mogens Paz og Frederik Reedtz, og skulde nu afhjælpes, for ai 



134 HI8TOBIBKS BFTEBRETNINGEB OK ABRAH AMSTRUP. 

skulde omlsegges, Gemakkerne skulde males, og Gaarden 
forsynes med Borde, Stole, Bænke og Sengeklæder; ogsaa 
Huset ved Sundby Færge skulde opbygges paa Dæmnin- 
gen, saa naor som muligt ved Brokarret. Alt dette an- 
tydede dog en vis Interesse for det gamle Abraham- 
s trup, som om Kongen, maaskee for Jagtens Skyld, havde 
isinde at opholde sig der i nogen Tid. I Eftersommeren 
bestemte Kongen ogsaa nærmere, hvilke Folk der maatte 
holdes saavel paa Abrahamstrup som paa Lehnets andre 
Ladegaarde ^. JOrgen Urne selv opholdt sig meest paa 
Kronborge, hvor hans Bryllup med Margrete Marsviin 
den sextende Februar 1624 af Kongen selv blev bekostet, 
og hvorfra han sOrgede ogsaa for Bestyrelsen af Abra- 
hamstrup^; men hans Lehnsmands-Yirksomhed var deelt 



en ordentlig Aflevering knnde skee. De korte Udtryk i Kongens 
Bier, der for os ere noget utydelige, havde da deres Forklaring 
ved hine Herrers Indberetning om Tilstanden paa Abrahamstnip. 

^ Sjell Tegn. Tom. XXII. fol. SS3 har denne Bestemmelse i 
et Brev til JOrgen Urne af 8 Septbr. 1623. Paa Abrahamstrup 
skulde være: en Foged med 20 Rd. AarslCn og 3 Kd. maanedlige 
Kostpenge, en Landthingsrider, som ogsaa skulde være Arbeidskari, 
med 6 Rd. AarslOn og 2 Sletdr. maanedlige Kostpenge, to Kiærre- 
Drenge, dersom der endnu brændes Steen, med 6 Rd. AarslOn og 
8 Sletdlr. Kostpenge, en ROgter for hver 50 Oxne med L6n af 
5 Sletdlr. om Vinteren og 2 Sletdlr. maanedlige Kostpenge, endelig 
Tærskere og Huusmænd. Andre Folk maatte ikke holdes. 

* Dette sees ogsaa af Lehnsbrevet, der tillagde ham Ret til at 
lade fiske i de derværende Damme til Brug for sin egen Hunshold- 
ning paa Kronborg. 

' Sjell. Tegn. Tom. XXII. fol. 397 og 413, to kongelige Be- 
falinger til ham vedkommende Abrahamstrup. Den fOrste af 16Aug. 
16S4 befaler ham at indkræve Bropenge af den nye Bro ved Sundby 
Færge, nemlig en Mark Danske af hver ti Læster Kom, der ind- 
skibes eller udskibes. Den anden af 30 Octbr. 1624 lyder saaledes: 
Chriatianus Qnartus. W. G. T. Vij bede dig och ville, att du digh 
Vdj efiEiherfOlgende maader Retter och forholler, nemlig Att Dn en- 
lyier bonde thill hoUer 20 stubbe vdj Bbbe^Obsvang at R6dde och 



HI8T0BISXB EFTERBETKIKOSB OX ABKAHAX8TRUP. 135 

Og kortrarig. FOrst blev han nemlig under et befrygtet 
Angreb paa Grændselandene imod Sverrig udnævnt til 
Bitmeeter for det ene af de nye Compagnier, som i denne 
Anledoing bleve oprettede, og derefter blev han 1627 
sendt som Befalingsmand til Christiansstad. SkjOndt han 
foret senere aflagde sit Regnskab for de trende sjellandske 
Lehn, vedkommer dog hans følgende Historie ikke Abra- 
hams trup. Det maa være nok at erindre om denne i 
sin Tid saa betydende Mand, at han i Januar 1629 bi- 
Tsanede det UlfBbekske M(>de og den femte April 1682 
paa Su Knuds Kloster i Odense blev udnævnt til Rigens 
Baad og Marsk og som saadan forlehnet med Vestervig 
Kloster^. Aaret derpaa, den tiende April, fik han den 
endelige Quittance for Frederiksborg med Abraham- 
strnp^, og nogle Maaneder senere modtog han Ridder- 



idie Ildere, f&rend tij dett selff haffner beøeet, saa oeh samme 
l)6ader ahiorligen tilholler slige affrOdede stabbe aff Veyen att fOre 
och platscD att jefihe. Vdj Uge maade schall forhollis med den 
mofe ved Abrahamstrnp, som ligger op thill den dam, som sist 
yMi rensitt, der som veyen gaar thiU gaarden. Sammeledis efftbersom 
åa haffaer bekommitt Toris naadjgst scbriffteligh befalling, Hesselved 
thfll KndmOllen att fremsende, saa scball samme ved vdj dett Kob- 
bell nest op thill Abrahamstrnp hnggis. — (Resten af Brevet 
guer ad paa, at Skovrideren ikke holdt god Tilsyn med Skoven). 
Dac Frederiohsb. d. 30 Octbr. 16S4. 

^ Mort. Madsens Ligpr. 04— H. Der siges det ogsaa 
om hans Bestyrelse af de tre Lehn, at ban ^sig sammesteds saaledis 
foiholdet, at menige Almne hannem derfra nnddig vilde ombsere". 

* SjelL Regi 8 1. Tom. XIX. fol. 92, hvor han endnn benævnes 
„TorMand, Tjener og Befalingsmand paa Christiansstad", formodent- 
lig fordi Regnskabet, hvortor Qoitteringen gaves, vat affattet fAr 
lums Udnævnelse til Marsk og den dermed fdlgende Forlehning med 
Vestervig, -r- Imidlertid maa han dog tidligere have aflagt et fore- 
løbigt Regnskab; thi allerede d. 21 Januar 1628 (Sjell. Tegn. 
Tom. XXIV. fol. 92) havde Kongen befalet Rentemesteren J((rgen 
Wind at godtgjOre ham nogle Poster i Anledning af hans Regnskab 
ibr Kronborg og Frederiksborg Lehn. Qnittancen for Kronborg 



186 HI8TOBI8KK EFTEBBETNIKOEB OM ▲BBAHAKSTBUP. 

slaget paa EjObenhavns Slot I Anledning af Prindø 
ChriBtians Forlovelse med Magdalene Sybille blev Herr 
j6Tgen Urne sendt til Sachsen, ligesom han overhovedet 
ofte bragtes i vigtige Sager hjemme og ude indtil hans 
DOd den nittende Februar 1642 i den endnu unge Alder 
af fireogfyrgetyve Aar K 

Frederik Urne dl Alslev, hans 3nigre Broder, havde 
imidlertid umiddelbart afl5st ham paa Kronborg, Frede- 
riksborg og Abrahamstrup ifOlge det kongelige For- 
lehningsbrev af igerde Februar 1627 og det samtidig ud- 
stedede FMgebrev til B(^nderne, begge i Indhold og Form 
som den a%aaede Befalingsmands^. Frederik Urne dl- 
traadte Embedet den næstfølgende første Mai og opholdt 
sig ligesom Broderen meest paa Kronborg*. Allerede i 
hans fyrste Embedsaar gjentoges den tidligere Klage over 
Jordernes tiltagende Sandighed og Ufrugtbarhed i Horns-' 
herred, denne Gang navnlig fra BOndeme i TOrslOVi i 
hvilken Anledning Kongen den femtende Januar 1628 ind- 
hentede Lehnsmandens Frklsering og den næstfølgende 
igortende Februar befalede ham at nedsastte Landgilden 
for sex af Kronens B6nder eller Tjenere i dette Sognl 



Lehn barde han deipaa iaaet (Sjell. Regist. Tom. XYIII. foL 
89Sb) den 7 Marts 1639. 

' Biskop Morten Madsen af Aarhnns holdt den IS Maiti 
1648 i 8t. Mortens Kirke i Randers den Ligpnediken pyer ham, 
som i det Foregaaende oftere er anført. 

* Sjell. Regist. Tom. XVIII. fol. 156a fgg. Lebnsbravet, og 
foL 167a fgg. Fdlgebrevet. 

' Af den store Mængde Breref der fra Kongen hares til ham, 
vedkommer den mindste Deel Abrahamstrup. Disse ville nedenfor 
Uive anførte. De fleeste angaae Kronborg og Sundet. Den 9 Januar 
1^28 fik han Ordre (Sjell. Tegn. Tom. XXIV. fol. 5) at søtte 
den bekjendte Fru Anne Lykke til Harridsleygaard, Enke efter Kaj 
Bantzan, paa fri Fod. 

* Sjell Tegn. Tom XXiV. fol. 18 og 36 giver derom Op- 
lysning ved fOlgende Brev til Fr. Urne: 



BI8TOIU8KS SFTSBBBTimfGBB OM ABBAHAMSTBUP. 187 

NAden Byntea dog ikke derred at T«re afhjulpen. I Be« 
gjndelsen af det narøte Aar fik Frederik Urne Befaling 
at ledsage Kongen til Sammenkomsten med Gustav Adolph 
i MarkerOd paa den hallandske Grændse '. Efter Freden i 
Ljbek konde vel BOndeme haabe paa bedre Tider, men fra 
Hornsherred fornyedes Klagerne: de kunde ikke svare 
deres LandgUde paa Grund af ringe Jorder og slet HOst. 
Kong Christian den Fjerde befalede da den tredivte De- 
eember 1630 sin Lehnsmand at nndersOge Tilstanden, 
denne Grang hos Bdndeme i SkullelOv og Lyngen^). Fre- 



Chr. 4. W. G. t. Viid, at for obs vnderdanigst hafhier ladet 
berette efftenchr. 6 oore ocb Chronens tienere ndj tOrslOff, Nemb- 
figen Peder Lycke, Hanss Nielaten, Jep Andersen, Anders MadtiOn, 
Jens Uach ocb Mogenss Niellson, baorledis deris jord meget med 
itnd ffcball nere belCben, saa de formedelst misuexst paa Jor- 
deoss grMe jcbe FChall kande ndgififiae deris landgiellde, rnderdanigst 
derfore nogen affslag paa fom* deris landgielde begereDdis. Tbi bede 
ij dig ocb Naadigst nille, attn dig om forschrn« leiligbed mod os s 
Tnderdanigst erklerer ocb samroe din erklering j Toria Cantselie 
jndscbriffer, at rj deris nilkor Nochsommeligen deraff nocbsom kand 
fornemme. Dat. Hafif. d. 15 Januarjj Ao. 1638. — Den 14 Febr. 
aestefter (fol. 36) fik Fr. Urne igjen Brev, at 6 BOnder i TOrslOv 
barde klaget otct at være satte for hOit i Landgilde, og at Kongen, 
da Fr. Urne bavde erklæret det billigt at nedsætte Landgilden for 
sBe disse Bdnder i TOrølOv, havde indvilliget deri. Om disse BOnder 
ere de samme som de i Brevet af 15 Jan. omtalte, kan ikke vides 
ned Visbed; men det er meer ond rimeligt. 

* Da dette Mflde bar været Ojenstand for nogen Vvivl (Jvfr. 
8eblegel8 Slange 1X1. 378—79), skal jeg meddele folgende Brev 
sf Sjell. Tegn. Tom. XXIV. fol. 23«: 

Frederick ocb Jørgen Wrne ocb Iffder Krabbe, (Befalingsm. p. 
Labolm, siden paa Warbjerg) att folge Konningen til Grentzen. W. 
6. T. £fft«!rsora wij naadigst baffner berammett K. Wnrde vdj 
Snerige till den 20 Febmarij nu forstkoromendis att wille m6de paa 
Grenuen wed MarckcrOd, daa bede wij dig ocb wille, att du Retter 
din Leiligbed effter sclff anden att Vere vdj wort EjCbsted Hellssing- 
borgk tiUstede den 1 7 Febmarij forst kommendis och siden oss till 
Grentzen att fremfollge ocb paa reisen opwarte. Dermed etc. Haf- 
niæ den 5 Febmari 1629. 



188 HISTORISKE EFTEBRETNIKGBB OK ÅBBAHAMSTBUP. 

derik Urne indberettede derefter til Eongen den fireogty- 
vende Marts 1631 ^, at han i sin Tid havde beseet BGn- 
demes Marker og Kom, baade det som laa paa Skaar 
og det som 'var bragt i Laden, at han havde overbeviist 
sig om Markernes Sandighed og HOstens ringe Udbytte, 
og at han vilde anbefale BOndeme til Kongens mneligste 
Skaansomhed, paa det at de desbedre igjen knnde komme 
til Kræfter. Det er vel rimeligt, at Kongen har taget 
Hensyn til denne Forestilling, ligesom han i den følgende 
Tid skjænkede ikke alene Kronens Skove, der gave disse 
Lehn en saa stor Betydning for en jagtelskende Herre ^ 



* Frdr. Urnes Erklæring findes i Oeheimearch. (Topogr. 
Saml Kronb. no. 67) og er Kilden til alt hvad man yeed om denne' 
Sag. Ben lyder saaledes: 

Disligeste er mig^ och tillbende kommen Kong. Maietts. min 
allemaadigste herres Missiae, daterit Frederichsborge Slott dend 31 
December Neste forleden aar, hnor wdinden hans Maittz. Kaadigst 
befaller mig, at schalle wnderdanigst forfarre, Om ScknllelOff och 
Lyngemp mend i Abramstrup Leen i borrens herret boendes iche 
Kand ndgiffne deris Landgilde for forgangne Aar for miswextis scbyld. 
da baffner Jeg werret paa derris Marcker, da Sinnis de Meget San- 
dige, saa well som den StOrste part aff Marcherne wdj Samme herret 
ere, och halfner ieg ladet thage Sinn till derris Kom, baade der det 
laa paa schaar, saa och der det war IndfOrtt wdj hnssenne. Da 
befindes dennem en Ringeting der effter at baffue bekommet, och er 
en Stær Miswext scheet I det herret paa en thoe Aars tiid, forme- 
delst Jorden er iche med det beste. Dersom hans Maietu. aff Kon- 
geligh Mildhed wilde denem forschaanc, saa meget mneligt kunde 
werre, Knnde de her effter dis bedre bliffae wed magt. Och er 
dette herpaa min wnderdanigste Brklering. Datnm Frederichsbo- 
righ dend 34 Martij Anno 1681. Frederich Wrne 

Egen band. 

* Jagten paa de nordsjellandske Lehn findes i denne Periode, 
og saavel tidligere som senere, at have ligget Kongerne meget paa 
Hjertet. Jeg har derfor været opmærksom paa de Skovbetjente, der 
nævnes. Tvende Skovridere, Jep Hansen og JGrgen Hansen, 
lærer man at kjende af følgende Brev (Sjell. Tegn. Tom. XXV. 
fol. HO) til Frederik Urne: 



HISTORISKE EFTEVSETKIKOSB OM ABEAHAMSTKUP, 199 

men og8a& Bøndergodset, der var Kongen en vigtig Ind« 
taagtskilde, sin Opmærksomhed; thi den tredie April 1683 
paalagde han Frederik Urne at begive sig personlig til 
Abrahamstrup, kalde BOndeme for sig og tilbyde dem 
Fritagelse fra alt Hoverie undtagen i HOhOsten, dersom 
de vilde svare et passende Vederlag i Penge ^. Ligesom 
dette Tflbud minder om K Christian den fjerdes land- 
Qconomiske Blik, saaledes torde det ogsaa være et nyt 
Exempel paa hans Bestræbelser for at reducere Natural- 
ydelserne til Penge og gjOre sig Kronens Grods saa ind- 
bringende som muligt Den samme Bestræbelse traadte 
endnu tydeligere frem med Hensyn til den Brug, han gjorde 
af hele Lehnet og Gaarden Abrahamstrup. Det var 
vel mindre betydende, at han saaledes ved denne Tid lod 
indh^ne emstrax ved Gaarden liggende Hesselskov til 
finig for et Slags Stntterie; vigtigere var det, at han lagde 
Planen til en lettere Udf&rsel af de store Abrahamstmpske 
Skoves Bigdomme ved at anbringe en ny Udskibningsbro 



C. 4. W. g. t. Efftersom wij haffner tillforordnett nenierende 
Breifwiser JOrgen Hansen, att schall were Skooffrider vdj Cronborg 
ocb Frederichsborg Lehne ydj Jep Hansens Sted, Da bede wij dig 
oeh naadigst wfUe, att dn bannem Vdwiser en beleilig Sted mit rdj 
Lebnene, hnor hånd siden den tilbArligh inspection kand haUae med 
woris wUldbahne. Hafniø den 30 Decbr. 1632. 

^ Frdr. Urnes Copiebog over Kongens Brere, Ms. Bibi. 
Beg. ^,I>n skalt begive Big hen ad Abrabamstrnp og samme- 
stedi lade alle dertil liggende BOnder kalde for Dig og ndaf dennem 
fornemme, hyormeget de ville aarligen give, om de kunde aldelis 
blive fri for ald bonning undtagen hOet at indhøste. — Ved Abra- 
bamstrnp skalt dn lade indbeigne med et stakket Riisgierde dend 
hesfiebkuv, som strax ved Gaarden ligger, saaledes at heftefolleme 
ndaf 2 k 3 Aar kand vnre forvaret ndj. — Veien, som lOber igjen- 
nem Tegelstrap Vang henad Nyrmp, er saa tung at kiOre paa, som 
det var paa en bar frost, hvorfore dend skall slettes. Fridericbs- 
borgh d« 8 April Ao. 1638". — lOvrigt ville vi strax see, at det 
ikke kom til nogen Hoverie-AflOsning for BOndeme. 



140 HISTORISKE EFTEBRETNIN6ER Oif ABRAHAMSTRUP. 

formodentlig paa Haly6ens nordligste Spidse ^ ; men det 
nuerkeligste var den Forandring, som han, endnu f6r hiin 
Plan bley udf5rt, foretog med hele Abrahams trap s 
Ocononomiske Bestyrelse. 

I de to sidst meddeélte Lehnsbreve havde Kongrøi 
antydet denne Forandring, idet iian udtrykkelig havde 
undtaget Ladegaardenes Avlsvæsen fra Lehnsmændenes Om- 
raade og alene tillagt disse et almindeligt Overtilsyn der- 
med. Han havde saaledes frie Hænder, og besluttede nu 
at bortforpagte Abrahamstrup mod en bestemt aarlig 
A%ift til Mænd, hvis practiske Dygtighed han havde 
pr&vet, den ovennævnte Johan BOgvad^ og den hidtil- 
vasrende Foged paa Abrahamstrup, Hans Hansen. Jo- 
han BOgvad havde ikke alene ^ent Kongen som Bygnings- 
Tflsynsmand paa Frederiksborg, men han havde tillige ved 
Kongens Gunst erhvervet sig Landeiendom ved Hiller6d, 
Fritagelse for Ægt og Dagværk af denne, Tilladelse til 
at anlægge Fiskeparker i nogle Kongen tilhOrende Moser ^ 



^ Den 15 Jan. 1634 yttrer Kongen i et Brev fra Skanderborg 
til Fr. Urne blandt andet: ^Jeg haver skreren Rentemesteme til, 
at de skal befale OvertOmmerroanden at begive sig henad til dig, 
at du hannem kand vise, hvor den Steenkiste ved Abrahamstrnp 
kand staae, saa at den jo f6r jo beUer kand blive begyndt. Bonden 
paa samme iSteenkiste kand bedst giOres af BOg og det Oyrige af 
Eg eller stnrkt Fyr". — Man vil strax nedenfor see, hrad dette 
Aifteide efter min Formening sigtede til. 

* See ovenfor S. 80 Not. 3. 

* Qnittance for hans Regnsk^ ved Frederiksborgs Bygning, d. 
4 Marts 1690 og 20 Jannar 1621, Bestalling som Bygnings-Til- 
synsmand, d. 16 April 1621. Bevilling paa et Stykke Jord ved Hille- 
r6d til Ejendom, d. 31 Marts 1622, og en Qnittance for Bygnings- 
fiegnskab og SkjOde paa en Gaard i HillerOd («,J o h an S k r i f f n e r"j, 
d. 31 Marts 1622 og 18 Novbr. 1628. Fritagelse for Ægt og Dag^ 
vark, d.lO'Febr. 1625. Qnittance som ^.Bygningsskrirer" paa 
Frederiksborg for 2S20 Bd. Conrant, modtagne og ndgivne i Aaret 
1628, og for 2748 Rd. Conrant, modtagne og ndgivUe i Aaret 1694 



HlSTOkl8K£ ÉFTEllBSTNINOKB OM ABRAUAJCSTaUP^ 141 



Og han synes i det Hele taget at have vaBret en 
og foretagende Aand, som K. Christian den fjerde kunde 
lide og derfor, ogsaa eflterat Frederiksborg Slotsbygning 
var ferdig, havde beholdt der hos sig som en Foged. 
Abrahamstraps Bortforpagtning begyndte med den 
fyrste Biai 1634, men Forpagtningsbrevet eller Contracten 
bley ikke udstedet fbr den fireogtyvende Juni nadstefter ^. 
Ift^lge dette Brev skulde Johan B5gvad og Hans Hansen 
nyde med £aa udtrykkelig bestemte Undtagelser hele Gaar- 
dens og Lehnets visse og uvisse Indkomst med fuldt Ho- 
Terie af B(^ndeme og dertil Draaby Tiende, fri Olden til 
hundrede Sviin og trehundrede Læs Brænde, imod at de 



ta Freddrik^borg Slots Bygning, d. 16 April 16SS. SkjOde paa tre 
Moser, hnlke han vilde brage som Fiskedamme, d. 89 Octbr. 1€26. 
Ahaf Sjell. Reg. Tom. XVII. fol. 15a. 103b. 126a. 838a. 289b. 
S95a. Tom. XVHI. fol. 6b. 88. 848b fgg. 

^ SjelL Regist. Tom. XIX. fol. 843a— 244b. Dette i Abrap 
hamstraps Historie saa mærkelige Stykke lyder saaledes: 

Christian 4. G. A. W., at vi Naadigst haffber tillad, Tnd og 
børilgett, saa och hermed vnde, bevilge och tillade, indtil! saalenge 
ri asderledis derom tillsigendis worder, att Os Elskelige Joban Bog- 
nd, Indyaaner vdi HillcrOd, och Hans Hansen, foget paa ror gaard 
Abrahamstrap , mne anamme og oppeberge ald samme lehns og 
giards rette tilliggende bOnders og tienneris visse Landgilde og ind- 
^bst ef!ter jordebogens lydelse aaa vell som drobye Sogne tiend, 
■om der sammesteds aarligen ydis vdj negen, med ald den wisse 
Rate og indkombst, der vdi leenit falde kand, som steedsmaall, Sage- 
fill, hosbonboldt, Drifft, fdrlooff, gresgangs penge afif skofTuene oeh 
eDers wisse indkomstb, saa och fri olden 100 Sviin aff deris egen 
•oflnell och opf5ding, naar Olden er, Disligeste skalle de nyde ook 
^olde alld anfflen dersammesteds , saa vell som i^c lees veed till 
isrlige fri ildebrand, beregnit x treer til huer bonde lees, som den* 
nem aff skonfifogden skall vdvisis, och siden aff Bønderne fremb- 
fftris. Vdiligemaade maa och skall bOnderne driffue och forrette Alld 
gsar&ens anllf och hOst, item gierder at Incke og vedlige holde« 
na och deris landgilde vdi KiAbenhaffn eller nermere, naar cillsigis, 
•t fremblOre, med hvis andett bonde arbeide, saa viid anefflen ved- 
kommer, tiU gaarden kand falde och de hid intill giord hafFner. hvor 



142 HI6TOKI8KS EFTERBBTNINOSB OM ABHABAMSTRUF. 

hvert Aars forste Mai erlagde en Forpagtnings - Afgift af 
totusinde femhundrede gode enkende Rigsdaler i Species, 
og* underholdt tolv Stutterie-Foler for Kongen. Mod sær- 
lig L(^n eller Besoldning skulde de derhos som kongelige 
Fogeder have Tilsyn med det, som Kongen i Lehnet 
havde forbeholdt sig, Oldengjælden og Vindfeeldeme i Sko- 
vene; de skulde aflægge Lehnsmanden paa Fi-ederiksborg 
Regnskab for Oldengjælden, de skulde paa Kongens Vegne 
have Opsigt med Vindfælder og holde Btodeme ved Lov 
og Ret: for denile Tjeneste skulde de aarlig Idnnes med 
hundrede Rigsdaler Species, der maatte afkortes dem i 
Forpagtnings- Ai^giften. % Bygningerne vilde Kongen selv 



imod for^« Johan Bograd og Hans Hansen eller dens arffnnger, en 
for alle eller alle for en, aarligen till hner philippi Jacobi Dag sknlle 
Tere forp1ig:t for saadan Toris benaading och bevilgning paa deria 
egen bekostning att anlegge vdi vortt rente Cammer her våi KiOben- 
hafifn 2500 gnode Enckende Rix dr. in specie, Saa Tell som aarligen 
Tnderholde 12 aff Toris foeler, som vi Naadigst lader did skicke, och 
baade sommer oeb yinter skall gaa Tdi en serdelis waang, som der- 
till er forordned, Men naar beho'ff giOris for vinterens haarbed, da 
skall di med hOe Tnderholdis, saa di icke vorder forsOmbt. samme- 
ledis skalle de haffae indseende med Oidengielden, och aarligen der- 
paa leffvere it Rigtig Mandtall till Lensmanden paa Tort Slott Fre- 
dericksborg, hvor effter hånd Oldengielden paa vore vegne kand 
lade annamme och os aliene till regenskab fOre. Disligest« skall 
for'* Johan Boglad og Hans Hanten giOre os gnod rede og regen- 
skab for alle bais vindfelder der vdi leenit aarligen falde kand, som 
aff skonfogden skal forseglis og vnderskriffnis. Saa och forsnare 
bOndeme och holde dennem veed long, skieli og rett, och ingen aff 
dennem imoed longen eller jordebogen vforrette vdi nogen maade. 
Og baffne vi Naadigst bevilget dennem till \6n og beaoldning och 
for bOndeme at forsnare og veed loug och rett hent baffne halff tbrai- 
sinsdiffe specie Daler, och for vindfeldeskouff att giOre aarlig R^ 
genskab for 60 Rix Daler, som dennem aff voris Rentemestere vdi 
forakreffhe deris affgifit aarligen maa gott gi6ris. Och skall eller 
maa di dennom aldelis intet med vor och Cronens villdbane, fiskeri 
vdi SOeme eller skonffnene befatte vdi nogen maade, mediens der- 
med haffue flittig indseende, at de vell bliffaer fredde och ved magi 



mStOBISKM SFTS&RBTNINOSB OlC ABBAHAM8TRT7P. 143 

adrge for, og dersom han under Forpagtningen maatte 
ville tilstaaa Bdnder nogen Eftergiyelde i deres Landgilde, 
akulde Forpagtningsafgiften nedsættes i samme Forhold. 
Saaledes begyndte en heel ny Tingenes Orden, der for- 
tjener Opmserksomhed som en Antydning af, at Kongen 
Tel vidste, hvor meget stOrre Fordeel der kande drages 
af Kronens vidtldftige Gods, dersom han havde havt frie 
Hsnder, og som et Fingerpeg paa det, der en Menneske- 
alder senere traadte i Kraft allevegne. For Tiden kunde 
man ikke gaae videre. Lehnsvarøenet var Lov. 

Og Lehnsmands- Herligheden over Abrahamstrup 
forblev ogsaa fremdeles hos Frederik Urne, saaledes som 
Lehnsbrevet vistnok med Hensyn til Kongens Planer 



ImUae. Di skaU os ieke hellere nogen flickeri tillskrifhie, medens 
bygningen ville Wi selff Naadigst holde veed lige, hnorfor di alddis 
ingen hjgning skulle eller mne forretage, yden vi dett Naadigst sielff 
lader befale, Ei heller os med nogen afkortning for Ode och forår- 
ned goeds eller i andre roaader andmode, yden aliene den aarlige 
Isndskyld aff tnende berritafogdens och skonfffogdens gaarde, som 
Wi Naadigst haffaer bevilget dennem frie for dens tienniste og 
VBuige. medens dersom vi effter dette vor breffs Dato noget aff 
jordebogens Indkombst till andre Naadigst bortforlenner eller effter- 
kder, da skall dett dennem ydi forne dens affgiffts aarligen gott 
giOris effter dett KjOb och Taxt, som vi dennem dett nn Naadigst 
bevilget hafiner. Och skall vore leensmand paa Frederichsborg' dennem 
n Btraxen samme leen och gaard med hvis jnuentarium, som der 
pat gaarden findts, sampt en Rigtig vnderskreffaen jordebog lade 
kfinere, Och der aff giendpart vdi vor Rente Cammer indskicke, och 
skall denne benaading, affigifft och forpagtning andgaae fra Fhilippi 
Jsoobi dag 1634 vdi nerrerende aar sist forleden och endes till Fhi- 
lippi Jacobi dag 1635 fOrst kommendis, och siden frembteUs saaledis 
aarligen forf^lgis, emedens och alld den stand Wi dennem samme 
lem Naadigst paa forskreffhe affgifft bevilgendis vorder. Meden 
Baar som heldst Wi Naadigst bliffaer tillsinda dennem dett icke len- 
gere paa affgifft at ville lade beholde, eller och di ynderdanist 
denne forpagtning icke lengere ere begerendis, da skall dett itt 
halff aar tillfome tillkiendes giffois. Oiffaet Hafiu« den 84 Jnni 
Anno 1684. 



144 HISTORISKE KPTBltSBTNINGEB OM AfiSARAMSTRITP. 

havde begrændset den. Frederik Urne overleverede For- 
pagterne Gaarden, Inventariet og Jordebogen; han havde 
fremdeles Fordring paa de Abrahamstrupske BOnders HO- 
righed og Lydighed, der hellerikke blev nævnet i det 
F5lgebrev til dem, som Forpagterne erholdt^; han stod i 
overordnet Forhold til begge som Fogeder indenfor hanø 
Lehn, og da Johan BOgvad fratraadte denne Stilling og 
derimod Qdnævi\^s til Fiskemester, blev Forholdet lige- 
faldt bevaret*. Alt hvad Bygningsvassenet paa Abra- 



1 Sjell. R«gi8t. Tom. XIX. fol. 245b— S46a. Dette Brev, 

<]er -viser Bøndernes Stilling til Forpagterne, lyder saaledes: 

Lhrititian 4. HeUe eder alle, vore och Cronens BOnder ocfa 
tiennere, som ligge och tienne till vor och Cronens gaard Abraham- 
fitnip, som Os Eskl. Frederich yme till Brendveed, Tor Mand, thien- 
ner och Embitsmand paa. rore Slotte Croneborg och Frederichsborg, 
tillfom vdi verge och forshuar haffd haffuer, evindeligen med gnd 
och vor naade. Vi bede eder alle och huer serdeUs stremreligen 
binde, at I retter eder effter fra philippi Jacobi dag sist forleden vdi 
nerverende aar, at snare os EUkl. Johan Bogvad, Indvoener vdi 
Hilleroed, och Hans Hanssen, fouget paa fomeffte vor gaard Abraham- 
strup, giffuendis og gi6rendis dennem och ingen anden paa vore 
vegne eders aarlige landgild , giesteri , sagefalld , egtt , arbeide och 
alld anden rente og rettighed, som I pleje och pligtig ere at giOre 
och giffne och I aff arrilds tid till Os og Cronen giord och giffnet 
haffaer, saa lenge vi anderledis der om tillsigendis vorder. De skall 
igen holde eder alle och haer serdelis veed louff , sUell och rett, 
og ingen eder tillstede at (v)forrettis emod longen vdi nogen maad«. 
Ladendes dett ingelunde. Giffnit Hafniæ den 24 Juu. Anno 1634. 

* Fr. Urnes Copiebog lærer os, at Jo. BOgvad omtrent ved 
Midten af Aaret 1686 gik af som Slotsfoged. Den 28 Juni skrev 
nemlig Kongen til Fr. Urne saaledes: ^.Eftersom du tallede mig dl 
nu seenesten om en anden Slotsfoget i Johan BOgvads Sted, da skal 
Dn v«re derom, at du kand spOrge en op, som er d6gtig dertil. 
Hafde den samme, som du tallede til mig om, vared saaledes, som 
han burde, da hafde hånd lenge siden været befordret. Hans 6ie* 
siufn hnger mig intet o. s. v. Frederiksborg d. 23 Juni 1636". — 
Derimod haves i Sjell. Regi s t. Tom. XIX. fol. 464b. fg. Bestal- 
lingen for Johan BOgvåd som Fiskemester, dat. Antvorskov den 
21 Dcbr. 1686: han fik aarlig LOn af 100 Rigsdaler, til Kostpenge 



mSTOBlBkM SFTSRBJBTNIMOEB OX ÅBBAkAMBTBUP. 14^ 

hams trup angik, laa ene under Lehnsmandens OTertilsjnf 
og man yar netop i Aaret 1635 ivrig sysselsat med at byg- 
ge den oyenomtalte Udskibnings bro fra Homsved. Den tre- 
die Mai befalede Kongen Frederik Urne at sætte et Brokar af 
EgetOmmer Ted Dæmningen og at lægge £ra Brokarret af en 
Bro paa Pæle: trende Pæle-Bækker sknlde nedrammes og 
Rammet mellem dem fyldes med Steen og Træknubbe, såa 
st Broen konde modstaae Bølgeslagene, et Hnus skulde 
bjgges ved Broen til Bolig for ilon Mand, der skulde 
baye Tilsyn med det til Udskibning henfbrte Brænde ^, og i 



30 Bd. Coiir. maanedlig, to Hofklædninger og frit Foder til en Hest, 
— aB at regne fra 17 April 1636. 

^ Fred. Urnes Gopie-Bog ms. har under den n«ynte Dato 
fOlgende Brey fra Kongen: 

Frederik Urne skal lade forfærdige de Brokar yed den begyndte 
Demning, som er anlagt ved Homsred Skoy. Brokarrene nd til 
Stal skal bepælles med de Egepælle, som kommer dertil fra KjO- 
benhiTn. Siden skal samme Brokar forlegges oyentil, eftersom 
det kand behOyes. Der som Brokarrene slipper henne imod Dæm- 
Dingen, der skal giOres en Bro over paa Pæle. Der skal slaaes S 
regger med BOggePæle, 10 faune fra Dæmningen, hvorimellem skal 
ksites Steene og Knubbo af Elle og Bøg, som kan holde Slaget op 
af SOen , saa at den intet gaaer saa stærk paa Demningen , til 
kvilket Arbeide der skal bruges Folk, som mand kan faa for Penge, 
hvilke af Toldboden efterhaanden skal betalles. Der skal sættes et 
Hinis op næst ved samme Bro, hvorudi han skal boe, som skal have 
Opsigt med.Veden. Cronborg den S Mai 1635. — Jeg kan ikke 
trivle paa, at dette er Udførelsen af den Plan, som ovenfor S. 189-* 
40 er omtalt, og hvortil Forberedelser allerede gjordes i Begyndelsen 
af Aaret 1634. Hvor Broen egentlig har ligget, kan man ikke see 
tf Kongens Ord ; men derom troer jeg at have en Oplysning i den 
fff^OT anførte haandskrevne Beretning af Laurids Eskildsen fra 
1748 blandt Jessens Samlinger (Ms. Bibi. Re g. Kali ske Saml. 
No. 80 fol.) hvor det hedder: Norden ved Jcegertpriis Skov, neden- 
for en Gaard kaldet Ku I hus et, befindes endnu synlig en Steenbro 
udi Jorden til Dyb-Renden (f) kaldet Kongens Bro, som udi hdilovl, 
Btikom, sal, K, Christian IVs Tid skal haive været bygget og 
istand, stta at temmelig store Skibe kunde lægge dertil og tage Ladr 
1855. (10) 



146 HISTORISKlS BFTERBETNINOStl OM AB&AHAHSTBUP. 

Lobet af Foraaret og Sommeren 1635 blev Skibsbroen 
ved Homsved bragt saavidt, at Kongen i Slutningen af 
August kunde tænke paa at sende FartOier derhen efter 
Brænde ^ ; men Tvistigheder mellem Fogeden og Tommer- 
manden, som den kongelige OvertOmmermand Hans Ane- 
mOller maatte sOge at bilægge , synes at have forhalet 
Broens Fuldendelse til benved Efteraaret'. Derpaa lod 
Kongen ogsaa brænde Kul ved Abrahamstrup, og nd- 
f6re deraf til Brug i KjObenhavn ^ Faa samme Maade 
udOvede Frederik Urne ogsaa Kronens Jurisdiction over 



nmg af Shibstdmmer fra Jcegerspriii Skov til den Kongl. Flaades Bt- 
hov, men udi FredeHci Illi Tid af de Svenske ruineret y og fra den 
Tid af været 6de, saa der ikkun findes nogle gamle Pctle og Sienene 
deraf, 

^ ,J)u. skalt befalle Kaabersmeden , at hånd begiyer sig hid og 
— skalt da giOrc den anordning, at der staaer saameget Veed ferdig 
paa Abrahamstrnp Skove, som Fladlusen kan f5re, som haver inde 
600 Læs Veed, hver Less regnet paa 10 Stykker Yeéd, 3 sjellandsk 
Alen lang, og 2 Stykker, som paa Siderne af Trseeme intet falder 
saa lange. KiObenhavn d. 27 August 1635". 

* Derom vidne nemlig tvende smaae Breve fra Kongen til Fre- 
derik Urne af fOlgende Indhold: 

Du skalt begive dig henad Abrahamstrnp og see, hvad der 
fattes paa Broen, som der gi6res, efterdi jeg fornemmer, at Fogeden 
og Tommermanden intet kand forligges derom, hvorledes dend skal 
flies. OvertOmmermanden skal mode dig der i Morgen. BOmehuset 
d« 14 Septbr. 1635". <(Udaf din Skrivelse, mig af M. hans AnnemOller 
tilstillet, haver jeg Leiligheden om dend Bro ved Abrahamstrnp 
Skov fornummet, med hvilken Bro det skal forholdes, eftersom en- 
gang forordnet er o. s. v. Paa Ladegaarden udenfor KiObenhavn den 
19 Septbr. 1635." 

* ^,Du skalt, det fOrste mueligt er, lade brænde en anseelig hob 
Kuli paa Abrahamstrnp Skove, som siden derfra kand fOres til 
Vands henad KjObenhavn. Og naar Kullene ere brændte, da «kalt 
Du lade Admiralen paa Holmen det vide, at hånd sender Skibe de^ 
hen, som den nem henter. Udi den store Dyrrehauge skal ogsaa 
brændes Kuli, som mand her og paa Rosenborg daglig kand bmge. 
Frederichsborg den 8 Octbr. 1635". 



filBTORISKB ttTERBSTHlKGEil OM ÅBBA&AMStBUP. 14? 

Lefanete Bønder. Da derfor en stor Deel af disse ikke 
I kunde eller ikke yflde betale deres aarlige Landgilde i 
I rette Tid, saa fik han den sextende December 1685 Be- 
I myndigelse til at anvende en sammarisk Fremgangsmaade 
I imod dem, vistnok efter Kongens Mening til deres eget 
I Bedste^: ban sknlde, efter blot at have til Tbinge paa- 
mindet B<)ndeme, ikke videre lægge Sag an imod dem og 
oppebie den Tbingdom, som Loven foreskrev, men strax 
paa Kongens Vegne ved Nam udlægge af Bondens Bo, 
hvad ban af den aarlige Landgilde var skyldig. Forpag- 



* Sjell. Tegn. Tom. XXV. fol. 475: Frederich Wme fich hreff, 
bSaderne iCronehorg, Frederichshorg 09h Ab ram strap Lehne anl. 
Christkniu Qnaitns. W. G. T. Wiid, at efftersom Wi Naad. er 
konmien v^j forfaring, hnorledis en stor part wore och Cronens 
Mnder och thiener vdi Croneborg, Frederichshorg och Ab ram- 
strop Lehne schnlle sig fortrOche, betimen effter recessen deriss 
Aarlige Landgilde, som de os och Cronen plichtig ere, at vdgiffde 
(Vanseet de derom nogle sinde bode thiU thinge och ellers Alffaor- 
figen bliffne adnarede), med mindre du dennem thilfom ihill thinge 
liaffner ladet fordeele, och same deriss Landgilde ved Kam efifter 
longen aff deris boe ydtagiss. Och vanseet longen formelder, vden 
tings domb ey at maa thagis Namb, Dog effterdi saadan deris 
Vaehtsomhed och forhold (i det de deris eget gafih och heste iche 
vdi saa Maade kunde betenche) dennem selff thiU st5rste schade och 
forderff tHI geraade, saa de demdoffner vdi lengden gansche knnde 
komme Thill agters, saa fremt der thill vdi Thide iche blififuer tenckt 
tadre Middell, och Vi vdi slige saa vell som vdi Andre Maader 
gierne deriss gaffn och heste ville Ramme, Thi bede vi dig och 
Tine, at naar nogen aff for>« vore och Cronens bOnder och tienere 
der nåi forn« lehne, naar de thill thinge ere blefiEnen paamindt derom, 
lig fortrOcher iche ThHl rette Thid effter Recessen at ville vdgi£fite 
éXL landgilde, schalt du paa vore vegne vden videre deelssmaall 
ttiax ved Namb udaff hans boe maa lade vdnordere saa meget, 
hånd os och Cronen aff hans aarlige landgilde Kand schyldig blifiiie, 
paa det ingen ydermere med viittlOfftige deele Thill Thinge schnlle 
tribnleris, haffnendis dog grandgiffuelig indseende, at ingen vnder det 
sehin aff dine fogder och fnldmechtige offnerlast vdi saa maader 
blifEaer Thilfdritt. D. Haderssleffhnns, den 16 Decembris 1635. 

(lO*) 



148 HI8tOBI8KB EFTEBBETNIN6ER OM ABBAHAUSTRUP. 

teren paa -Abraham s trup havde dermed intet at bestille, 
naar han blot modtog Landgilden efter Jordebogen, og kim 
i det Tilfælde, at Kongen af en eller anden Grund efter- 
gav Kronens BOnder og Tjenere noget af det, som de 
efter Jordebogen burde svare, maatte Johan BOgvad derom 
underrettes \ for at han kunde vide, at det saaledes Efter- 
givne ogsaa vilde blive ham fraregnet i hans aarlige For- 
pagtnings- A%ift. Ligeledes var Lehnsmanden paa Abra- 
hamstrup d« kongelige Tjenestemænds og Folks nær- 
meste Foresattte, og naar saadanne bleve antagne, saasom 
Foged, Skriver, Fiskemester, Skovrider eller andre Be- 
^ente, modtog han i den Anledning Kongens umiddelbare 
Befaling: saaledes da Kongen den tiende December 1636^ 
gav Johan Bogvad i Egenskab af Fiskemester Tilladelse 



^ Derfor fik Johan B6gyad den 9 November 1635 (Anf. St. 
Tom. XXVI. fol. 115) et saadant Brev: C. 4. .V. G. T. Wd, 
efftersom wi Naad. forfare, nogle wore och Chronens bOnder och 
thiennere, nemblig Marquor Mogenssen, Esben Nielssen, Jep Hanssen, 
Niels Andersen Boemand och Jens, Hugger Hussmand udj Nedre 
Drobj under Abrahamstrup, deris gaarde att vere affbrendt, och 
derfor vnderd. begierendis, att maa for itt Aars landgilde rere for- 
schaanitt, daa bede wi dig och wille, att du dennom for itt Aan 
landgilde lader Vere forschaanit, nemlig fraa Philippi Jacobi 1635 
til 1636, dett du dig Saalcdis till affkortning haffuer att lade fOre. 
D. Haf. den 9 Nouemb. 1636. 

« SjcU. Tegn. Tom. XXVI. fol. 131 har fOlgende Kongl. Be- 
falinger til Frederik Urne og Niels Trolle: C. 4. V. G. T. Wi bede 
dig och wille, att du lader oss Elski. Johan BOguad, woris Fisch- 
mester, vere fOlgagtig en aff wor och Chronens Hnussmend der vdj 
ditt lehn, som schall vere fri for aarlig landgilde, scbatt ocharbeide, 
huilchen landgild forne Johan BOguad selff igien schall vdlcgge, och 
schall forn« Uuussmand vogte vore och Chronens SOer, at ingen, som 
her till dngs scheed ehr, ^louligen der udj fischer. Iligemaade bede 
wi dig, att du for>>*! Johan BOguad ued din fuldmegtig vorder be- 
hielpelig, att fraatage dennom Kaaner, bode och redschab, Som be- 
findis vlouglig fischerie udj vore Sder att brugge, och dennom Siden 
ved retten lader tiltalle. D. Antuorschonff den 10 Decemb. 1636. 



'mSTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 149 

tO at tage sig en Hunsmand af Godset som Medl^ælper 
ved Opsynet over Fiskenet i SOeme, at Ingen ulovlig 
skulde benytte dette; saaledes ogsaa, da Kongen den sy- 
vende Februar 1637 ^ ansatte en vis Staphen Christensen 
i GierlOT til Skovrider paa Abrahams trup, og derfor 
tilstod ham Fritagelse for Landgilde og anden Afgift af 
hans Gaard ; saaledes fremdeles, da Kongen i samme For- 
sar* antog en ny Fuglefænger, der skulde have Tilsyn 
med Fasanerne og Kaninerne, og skulde forsynes med de 
Redskaber, som dertil vare nødvendige. Denne Fasan- 
og Kaningaard h5rte maaskee dog nærmest til det egent- 
lige Frederiksborgske Lehn. Endelig havde Frederik Urne 
ogsaa Overbestyrelsen af Kronens Skove i Abraham- 
strnp Lehn. Vistnok skulde Johan BOgvad og Hans 
Hansen have Tilsyn med disse efter deres Forpagtnings- 
brev; men det dem overdragne almindelige Tilsyn gik 



*■ Smsteds fol, 145b. Frederich Wme fick breflf Staphen Chri- 
Menssen anl. C. 4. W. Q. T. Vid, att wi Kaad. Haffaer benilget 
Staphen Christenssen, boendis ndj QerlOff paa Abramstrup lebn, hans 
giard quit och fri for ald landgilde och anden afifgifft att maa nyde, 
haorimod hånd schall vere forpligt Som en Se hoffrider med hest 
at tage Yaare paa fra begge strandene langs grOfften, Som ehr 
Mhillet imellom Yilbanen och fellet, att intet Vilt udkommer, ej 
heller fremmede schytter i Yildbaanen indkommer.- Det da dig Saa- 
ledes thill regenschab baffher att lade fOre. D. Ut supra. (d. e. 
7 Fcbr. 1637), 

« Sjell. Tegn. Tom. XXVI. fol. 191: Frederich Wme fich 
bfeff, Een Fnlcfenger anl. C. 4. W. G. T. Wi bede dig och ville, 
at dn forschaffer den Nye fnlefenger, som schall vere hoess Fasa- 
nerne och C an i neme, bais band haffaer fornOden baade till 
Fasanerne och Canineme, och huis andet hånd till foro« werchis 
fomOdenhed behOffuer, ligesom band det sielff er begierendis, och 
det strax lader forferdige. Och haffne vi Naad. benilget hannom 
till LOn at rone bekomme, ligesom den anden Fulefenger haffuer, 
och hans L5n at schall andgaa fraa den 1 Augusti sidst forleden. 
1). Hafii. d. 18 May Anno 1687. ^ 



150 HISTORISKE KFTERBETNINGSR OM ABBAHAKSTBUF, 

nsrmest ud paa at holde Oie med Skovtyverier \ og deres 
specielle Tilsyn med Oldengjælden var selve Forpagtningen 
uvedkommende og blev dem godtgjort ved en særlig LOn. 
De vare altsaa i denne Henseende Kongens Sko vbelj ente 
med sserdeles Hensyn til Oldengjælden, ligesom Skov* 
fogeden med Hensyn til Udviisnlng af Brændsel og Gavn- 
tømmer, og den nysnævnte Skovrider Staphen Christensen 
med Hensyn til Jagten, og de vare forsaavidt Frederik 
Urne som Lehnsmand underordnede. Naar derfor Kongen 
vilde udvise Brændsel eller Bygningstømmer af Abra- 
hamstrup Skove, saa udgik Ordre derom til Lehns- 
manden. Denne havde i Foraaret 1637 indmeldt, at en 
Deel af Ejronens Bønder og Tjenere under Abraham- 
strup høiligen behøvede Tømmer til deres forfaldne 
Gaardes Opbyggelse. Kongen befalede ham derfor den 
tyvende Mai 1637*, at han skulde lade otte Mænd tage 
Syn paa Gaardene og gjøre Overslag over, hvormeget 



^ Saaledea er det at forstaae, naar Forpagtningsbrovet (ovenf. 
S. 142} tilsyneladende modsiger sig seW: De maatte ikke i nogen 
Maade befatte sig med Skorene, men skolde have flittig Indseende, 
at de bleve fredede og holdte ved Magt. Den særlige Skovfoged 
nsBvnes i samme Forpagtningsbrev. 

< Sjell. Tegn. Tom. XXVI. fol. 196 har A)lgende kongl. Be- 
faling til Frederik Urne: 

Frederich Wrne fick Breff, nogle Bønder at forschaffe TOmmer 
i Abrahambstmp Lehn C. 4. V. G. T. Efftersoro dn Oss vnderd. 
giffner tilkiende, hnorledis en stoer deell wore och Chronens Bønder 
och tienere under Abrahamstrnp Lehn udj Homssherrit endeligen 
till deris Gaarderss Opbygggelsse och forbedring at haffue fomOden 
en andeell B jgningsstOmber aff wor och Chronens schonffbe, saafremt 
gaardene ellers schall bliffhe ved macht, och da med 8 Mendss Aff- 
sigt forklarer, hnormegit en huer behøffaer, Daa paa det deris gaarde 
kand bliffue ved macht holden, haffue wi Naad. beuilget enhuer att 
mue bekomme effter forne g Mendss Aff sigts formelding, Bedendis 
dig och wille, att du enhuer aff BOnderne der udj fom« ^oms9- 
herridt effter bet« g Mendss Affsigt Jndhold lader bekomme till deris 
gaarderss Opbyggelse och forbedring, huis bygnings tOmber de be- 



I 



HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP. 151 

Tdmmer der behøvedes , og at han derpaa skulde udvise 
enhver af de nævnte BOnder det Fom6dne. 

Alle disse Enkeltheder turde give en temmelig klar 
Forestalling om Lehnsmandens Myndighed, Virksomhed 
og Forhold idetmindste i de fOrste Aar, efterat Abra- 
hamstrup havde faaet en Forpagter^. At Frederik Urne 
imidlertid derved kunde have lidt en eller anden Ind- 
skrænkning, er vel ikke umuligt ; men dette var i saa Fald 
paa anden Maade bleven ham erstattet: han erhvervede 
sig selv Bregentved, hvorefter han senere skrev sig, og 
han erholdt af Kongen 1637 Forlehning med HOrsholm 
og tilliggende Tiender for en billig Afgift af sexhundrede 
og sjvoghalvtredsindstyve og en halv Rigsdaler Species*. 
Yan^eligere var det vistnok at erstatte BOndeme det 
Tab, som de gjeme lede ved at gaae over til en Forpag- 
ters Baadighed : de synes ikke at have staaet sig vel der- 
ved Johan B&gvad derimod blev en rig Mand, og var 
bebjendt for at være det Da saaledes Frederik Urne i 
Aaret 1639 fik Befaling ' for sine Lehns Vedkommende at 



bOffner, Och det paa de steder ndj wor och Chronens schonfiiie, 
hoor det kand schee schouffaene minst till schade. D. Haf. d. 20 
Maj 1637. 

' Det synes nemlig, hvad der ogsaa i sig selv er let at forstaae, 
sti Tidens LOb Forpagter -Fogedens Betydning tiltog og at ban 
nsrmede sig til at blive betragtet af Kongen i Virkeligheden som 
sn Lehnsmand, medens dog en Anden, en adelig Herre, fOrte Lebns- 
maodens Nam. Det folgende vil udentvivl nærmere oplyse dette, 
issr senere da Frederik Urne var gaaet af, medens Johan BOgvad 
Tsdblev at være Forpagter, saavelsom og da Christen Bollesen blev 
Forpagter og Kongelig Foged. 

' Sjell, Hegist. Tom. XIX. fol. 4M: Han kaldes her Os 
£bk]. Frederik Urne ^,til Brenttved", medens han i det ovennævnte 
Lehnsbrev kaldes ,,til Alslev". Brevet er af 29 April 1637. 

• Dan. SamL no. 107 ms, i Geh. Arch. er den af Fr. Urne 
indgivne^ Beretning om Resultatet af hans Bestræbelse. Deraf lærer 
man at kjende den Kgl. Befaling, at han skulde oppeberge tU Éigets 



152 HISTORISKE SFTEBBETNINGEB OM ABBAHAMSTBUP. 

indkræye til Rigets Defension en oyerordentlig Skat paa 
to Procent af Formuen og derhos Soldater -Hold eller 
Penge for samme i to Aar af alle formuende Mænd, saa 
sTarede Fiskemester Johan BOgvad, boende i HillerOd, 
alene af sin Formue en Skat paa tohundrede og femog- 
tyve Rigsdaler, medens ingen anden Borger i HillerGd 
taxerede sig til h6iere end fireogtredive, og kun tre BOnder 
i hele Abrahamstrup Lehn eiede Formue, alle tre til- 
sammen blot halvfemtehundrede Rigsdaler, hvoraf altsaa 
svaredes ni; i Penge for Soldaterhold indkom fra hele 
Abrahamstrup Lehn kun hundrede og sexogtredive 
Sletdaler ^. Frederik Urne aflagde den fOrste Mai 1 640 
Regnskab for Udbyttet af begge Paalæg i Abraham- 
strup Lehn; han bemærkede udtrykkelig, at kun meget 
isLå af Ejronens eller Geistlighedens BOnder i dette Lehn 
havde nogen Formue, og alt hvad han fra alle tre nord- 
sjellandske Lehn kavde indsamlet og kunde erlægge til de 
de kongelige Commissairer, Niels Trolle til Trolholm og 
Christen Skeel til VallO, udgjorde kun lidt over sextusind 



DefénBion c^f Borgere og Bdnder i Kronborg^ Frederikiborg og 
Abrahamstrup Lehn to af hvert hundrede^ tom de skulde udgijfve 
af hvis Penge de kunde have paa Rente eller staaendU over hvis 
Clfald de kunde voare bortskyldig: iligemaade at skulle med det for- 
muende Borgerskab i Kj6bstederne handle , at de ville hver far sig 
indeholde et Antal Soldater paa et eller to Aar eller erlægge Pengs 
for Soldaters Underholdning etc. Af dette mærkelige Actstjkke maa 
jeg indskrænke mig til at meddele, hvad der specielt angaaer 
Abrahamstrap. 

* Abrahamstrup Lehn: 1. extraord. Skat: Byndemnt haffuer 
ahngiffued sig at hctffue penge staaendis eller paa Rente som fSlger: 
Steffen Ckristensenn i Gierl^ af 100 Dr. — 2 Dr. , Anders Jensen i 
Onsved aff 200 Dr.—4 Dr.y Lauridtz Pedersen af 160 Dr.S Dr. 
2. Soldaterhold : Cronnes och Geistlighedens Bynder vdj Abrahamstrup 
Lehne, hvoriblant gandske foe findis at wehre formuende , och de, som 
Nogenledis formuende ehre, ehr taxeridtt fore att udg\ffue thill Solda- 
ters umnderholdningh somfSlger: Penge 136^}% S, Dr, 



BI8TOBUKB IFTSRBSTKIKaSB OM ABBABAICSTBUP. 158 

tnhnndrede Daler ^. I det følgende Aar a%ik Frederik 
Urne fra disse Lehn, som han i forten Aar havde fore* 
staaet^. Johan BOgyads Forpagtning af Abraham s trnp 
vedvarede uafhængig deraf, sljOndt han selv boede i Hille« 
r5d'^ bror hans bvrige Virksomhed kunde give ham 
Sjsselsaettelse nok ; men Frederik Urne erkoldt andre For« 
lehninger, fbrst Silkeborg, derpaa 1642 Tlirondhjem, saa 
Boeskildegaard 1656 og endelig 1657 Halsted Kloster. 
Han dOde i det næste Aar 1658 den tolvte April, efter- 
ladende sig tvende DOttre af sit Ægteskab med Karen 
Arenfeld Hansdatter ^ 

Hans Ulrik GyldenlOve til Vindinge' havde imidler- 
tid ved Frederik Urnes A%ang.faaet Forlehningsbrev paa 
Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup. Han var, 
som bekjendt, en naturlig SOn af Kong Christian den 
Fjerde med Karen Andersdatter, f&dt paa Kronborg den 
tiende Marts 1615. Af Kongen, der havde bestemt ham 
far SOevæsenet og udseet ham til engang i Tiden at be- 
klæde en Bigsadmirals h5ie Værdighed, havde han faaet 
en Underviisning derefter, og nylig havde han 1640 i en 
Alder af femogtyve Aar deeltaget i den belgendte Ambas- 



' Det hele BelOb varf nGiagtig angivet, 6306Vt Dr. 1 Mk. 
6 Skil). I Regnskabet auTendtes den saakaldte Sletdaler til 
4 Mark. 

* Sjell. Reg. Tom. XXI. fol. 214 har hans sidste QoitUnts 
af 24 Jannar 1648. 

' Vi sknlle nemlig nedenfor see ham endnu i Begyndelsen af 
Airet 1645 fangerende i den med Forpagtningen forbundne Foged- 
tjeneste paa Abrahamstrup; men at han regnedes til HillerOds Bor- 
gere, Tiner nysanfOrte Regnskab og andre Korhold. Jvfr. B. 160. 

* Mag. t. Dan. Ad. Hist. I. 181. — DOttrene vare Kirstine, 
gift med Ove Juel til Willestmp, og Anne, forlovet med Christ. 
liiadenoT, men d6d fftr Brylluppet. 

* Nu Finrendal under Grevskabet Holsteinborg. 



154 HIBTOUSKB EFTEBKETNINOXB OM ABBAHAXSTBUF. 

sade tfl Spanien. under Hannibal Sehested ^ ledsaget ogsaa 
paa denne Reise af en Lærer i de nautiske og mathema- 
tiske Videnskaber, Husumeren Paul Wlirtz'; men han 
havde i Spanien ved uordentlig Levemaade paadraget sig 
et Anfedd af Epilepsie og var derfor af Sehested tils(Ve8 
over Cadix sendt tilbage til Danmark'. Da var det, at 
Kongen, maaskee for at have ham i sin Nærhed, gav ham 
de trende ledige nordcrjellandske Lehn. Det under fem- 
ogtyvende April 1641 udstedede Forlehningbrev var af 
samme Indhold som de nærmest foregaande, tillagde ham 
samme Besoldning og Erstatning for Tiendedelen af det 
Uvisse, samme Rettigheder og Pligter^; men i det føl- 
gende Aar, den otteogtyvende Mai, erholdt han derhos 
endnu Brev paa Hveen, der skulde ligge under Kronborge 
Paa dette Slot opholdt Hans Ulrik sig nu i Almindelig- 
hed, og Lehnsmandens Nærværelse der kunde under den 
stigende Spænding mellem Kongen og Generalstateme ogsaa 
blive af Vigtighed. Paa Abrahamstrup derimod fore- 
faldt kun de Forretninger, som vare almindelige i Leh- 
nene, og i saadan Anledning havde Kongen Johan BOgvad 



^ Slange, K. Christ. lYs Hist. Tom. II. 1027 fgg. om delte 
Gesandtskabs Anledning og Hensigt, og S. 1034 navnlig om Hans 
Ulrik GyldcnlOve. 

* Den siden S Carl Gustavs Historie navnlig under Krigen med 
Polen saa bekjendte Feldtherre, der tilsidst blev Feldtmarschal hos 
Generalstateme. 

* Ot. Sperlings Levn. i Suhms Nye Saml. III. 217. 21S. 
ft20 — 21. Sperling, som Ambassadens Læge, var Oienvidne til det, 
som han fortæller. 

* Sjell. Regist. Tom. XXI. fol. 41b. fifg. Hans Pligter næv- 
nes specielt med Hensyn til Kronborg; med Frederiksborg og Abm- 
hamstrup skulde ban, som det hedder, have Tilsyn. De fleeste Breve, 
der haves til ham^ angaae ogsaa hans Stilling paa Kronborg; dog er 
det ftVrste af 3 Mai 1641 (Sjell. Tegn. Tom. XXVII fol. 170) 
en Befaling til at lade bygge et Jægerhuus ved Frederiksborg. 

* Sjell. Regist. Tom. XXI. fol. 147. 



HISTOBIflKS SPTKBBJSTNlMOn OX ABBABAMØTRUF. 155 

tt h^Tende sig tiL Saaledes i Begyndeken af Auret 
1643, da en brandlidt Bonde i TOrsldT fik Eftergivelse 
for et Aars Landgilde, Ægt og Arbeide, hvilken Efter^ 
grrelse natorligviis ligeledes maatte a^aae i Johan BOg- 
▼ads Begnskab for det kongelige Bentekammer ^. Men da 
i Juli 1644 et hollandsk Gesandtskab, ledsaget af en an- 
seelig Flaade, ankom i Snndet, maatte Hans Ulrik her 
selv være paa sin Post, gjOre Anmeldelse derom til Sj5- 
benhavn ^, og modtog derfra den Instmction , at han ikke 
burde tillade saa betydelige Stridskræfter i tvivlsom Hen- 
sigt at samle sig ved Bigets Kyster^ I Abrahamstrnp 
Ldm sporedes udentvivl lidet hans Virksomhed; han havde 
ingen Bestyrelse af Lehnets Avlsgaarde, og en Foged 
knnde vel der iagttage hans Lehnsmands - Pligter. Des- 
uden blev hans Embedstid knn kort, neppe fire Aar. Han 
dAde uden Efterkommere^ henimod tredive Aar gammel 
den eenogtredivte Jannar 1645. 

Arent von der Enhla til LCitved blev hans Effcer- 
fiylger. Denne Mand var af fremmed Herkomst og hOrer 
til de flere tydske Herrer, som E. Christian den fjerdes 
Bestræbelser efter at erhverve tydske Stifter for sine 
yngre SOnner bragte til Danmark. Han var en S6n af 
Benedict von der Enhla og Hedevig Isendorff, fddt paa 
sm Fædrenegaard Enhla ^ i Bremen Stift 1599. Efter at 

^ Sjell. Tegn. Tom. XXVIII, fol. 15: Kongens Brer til Johan 
Bagvad, at eftersom Jens Gladssen i T6rsl6v i Abrahamstrnp Lehn 
baTde lidt Skade Ted Ildebrand , saa vil Kongen , at du hannem Jw 
ei Aars Landgilde , saa och Ægt och Arbed i fom« Aar forskacmer^ 
knieket dig siden vdj din Affgifft igien paa uort Renterie skaU kaartis 
•eh gotgjSrie, Hafn, 1643 j d. S Februar, 

* Kongen selv Tar ikke i KjObenhavn, men den udvalgte Konge 
Prinds Christian traadte i hans Sted. 

» Slange, Chr. IVs Hist. II. 1272. 

* Han var gift med Regisse Grnbbe JOrgcnsdatter af Vedbygaard. 

* Ikke langt Ira Stade i det Oldendorfske nnder Amtet Himmel- 



156 HIBTOBI8KE EFTKBSXTiriNOEB OM ABBAHAHSTRUP. 

have dannet sig ved de mindre nordtydske Hoffer og paa 
Beiser, var han 1625 som Staldmester traadt i Hoftjeneste 
hos Erkehispen af Bremen , Hertug Johan Frederik ^ , og 
et Par Aar derefter var han af Christian den Fjerde 
bleven ansat som Kammerjunker hos dennes anden S5n, 
Hertug Frederik, Coadjutor i Bremen. Med ham kom 
Arent von der Enhla 1628 til Danmark^ ledsagede ham 
paa Udenlandsreisen og blev Aaret efter deres Hjemkomst 
antaget 1632 til Staldmester hos Kongen selv, i hvilken 
Stilling han forblev, saalænge Kongen levede. Han fik 
snart Forlehninger', og blev brugt ved Missioner til frem- 
mede Hoffer, og da han 1642 havde besvogret sig med 
den gamle indfødte Adel ved Ægteskab med Anne Wind 
Iversdatter af NOrholm, blev han den ottende Februar i 
fOlgende Aar formelig optaget i Rigets Adel'. I Anled- 
ning af det ovenfor omtalte hollandske Gesandtskab, der 



^ Jo. DirichflOn Barsker, Det svage Menniskens Liff 
bebOffyer en Myrrhebusk, Ligpr. ov. A. v. d. Knla, S. 20— 
SI. 23—29. — De meget nOiagtige Efterretninger om h&m i denne 
Ligprædiken kunne vel ansees for et Udtog af bans der (S. 51—52) 
omtalte Biograpbie, skrevet nnder bans egne Gine. 

« Anf. St. S. 29. 83fg. Han bavde fOrst Lofoden og Vcster- 
aalen i Norge 168S— 1642; derpaa fik ban d. 30 April 1642 Lehns- 
brev paa Dalnm Kloster, som ban bavde til 1645. 

S 8jell. Begist. Tom. XXI. foL 216b. Brevet, som stærkt 
frembcver, at ban bavde giftet sig (d. 20 Octbr. 1642) ind i deo 
gamle danske Adel, er af f51gende Indbold: 

Cbristian Qnartns. .,G. W. At efftersom Oss Elski. Amtt von der 
Knlan, wor Mand, tienere, Staldmester oeh Befallingsmand vdi Dal- 
Inm Closter, som en ram Tid baffher weret ndi woris tjeniste og endnn 
er, ocb for nogen tiid forleden sig vdj Egtescbab baffuer begiifnit 
ibiantt woris Daasche af Adell," — nnderdanigst bar andraget, at Ti 
vilde forunde barn og Efterkommere alle Danmarks Uiges Adels Fri- 
vilegier , saa bave vi af Gunst og Naade for hans lange tro Tjeneste, 
,,ocb efFterdj band Nig gifiFt baffuer ibiantt woris danscbe Adell" be- 
vilget, at ban maa have alle de Privil. og Fribeder, som Adelen i 
Danmark haver og nyder, forbydende etc. Hafn. 6 Febr. 164S. 



mSTOBlSKS StTEBEXTNIKOBB OM '▲BBAHAXSTKUF. 157 

1644 barde sat Hans Ulrik GjldenlOve i Bevægelse paa 
Kronborg, havde han som Kongens Staldmester havt det 
H?erv at modtage de fremmede Herrer udenfor Ej6ben« 
hsTQ og f^re dem ind i Staden ^, og Aaret efter var han 
som Marschal gaaet med de danske Befuldmægtigede til 
6nendsem6det , hvor Fredsforhandlingerne med Sverrig 
Mere indledede. Men da Tiden nærmede sig, at Hans 

I UbikB Enke Fru Regisse Grubbe skulde forlade de nord- 
g'ellandske Lehn, kaldte Kongen den treogtyvende April 

1645 Arent von der Kuhla tilbage fra disse Forhandlin- 
ger' og bestemte ham fra f5rste Mai af til Lehnsmand 
pu Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup. Den 
toiyte Mai næstefter fik Arent von der Kuhla det sæd- 
nuilige FOlgebrev til BOndeme i de tre Lehn, og han 
hsTde dem derpaa alle samlede indtil Kong Christian den 

I fjerdes DOd, da de to sidstnævnte skiltes fra Kronborge 



* Christ. IVs Hifltor. v. Slange, Tom. II. 1275. 

* SjellTegnels. Tom. XXVIII, fol. 249. UdiwTnelfes-BreTet 
af 3 Januar 1645, og fol. SS5b. Tilbagekaldelsen. 

* Lehnsbrevet selv har jeg ikke fividet; men Sagen er Tis, øaa- 
Td efter Ligpræd. S. 88 — 39, som efter FOlgebreret, der hares i 
Sjell. Regiet. Tom. XXI. fol. 363b— 364a og Ijder saaledes: 

C. 4. Helse eder Alle Yore och Chronens bOnder oeh tienere 
offirer ald Chronborg, Frederichsborg ocb Abrahamstmp Lehne, som 
sffgiDgen Hans Ulrich till Vindinge sist ndj vere och forsuar hafit 
baffner, Erindeligen med Gud och vor naade. Wi bede eder alle 
och huer serdelis strengeligen binde, attj retter eder effter nn at 
snare Oss Elski. Arent Ton der Knlaw, vor mand, tiener, Stald- 
neiter och forrige befalingsmand ndj Dalnm Closter, giffvendis oeh 
gidrendis hannom och ingen anden paa Tore vegne Eders aarlige 
landgilde, Giesteri, sagefald, Egt, Arbeide och ald anden Rente 
och Rettighed, som i plejer oeh plicttige ere at giOre och giffiie, och 
i aff arildstid till Oss och Chronen giort och giffaet haffver , indtill 
vi anderledis derom tillsigendis vorder. Hånd skall iglen holde eder 
alle och hner serdelis ved long, skeell och ret oc ingen aff eder till- 
iCede att wforrettis imod looffven i nogen maader. Ladendis. Halki. 
den 18 Maj 1645. 



168 HtSTORlSKK ftFTERBBTtriNOBft OM ABBÅHAMBTRUF. 

Abrahamstrup var dog for Arent von der Kahla 
ligesom for hans nnrmeste ForgjflBQger en mere nominel 
end Tirkelig Forlehning. Det synes nu kun (^fOrt i Lehns- 
brevene for at tilfredøtstille den Bestemmelse, at Kronens 
Lehn skulde bortforlehnes. Eflter Forholdenes almindelige 
Udvikling maatte Forpagteren, især eflterat den Lehnsmand 
var a^aaet, der havde styret uden en saadan Forpagter, 
lidt efter lidt blive den egentb'ge Hovedperson, og Johan 
fiOgrad, der i Forbindelse med Forpagtningen havde over- 
taget en Fogeds Tjeneste, udOvede efter Kongens umiddel- 
bare Befalinger omtrent en Lehnsmands vsesentlige For- 
retninger K Det hed vel saaledes i Forpagtningsbrevet, 
at han havde intet med Skovenes Bestyrelse at gjOre*, 
men da Kongen i Begyndelsen af Aaret 1645 vilde have 
hugget en Deel Bmnde i Kronens Skove til Brug for sH 
Provianthuus og i denne Anledning den eenogtredivte Ja- 
nuar lod udgaae Breve til sine Lehnsmænd paa Kallund- 
borg, Antvorskov og Abrahamstrup, saa fik ikke Hans 
Ulrik GyldenlOve eller Fru Regisse ^, men derimod Johan 
B6gvad den for alle Lehnsmændene ligelydende kongelige 
Befaling^; og da Kongen et Par Uger senere tiUod, at 
Bønderne i Ovre-Draaby mod en aarlig Afgift af fyrgetyve 
TOnder Havre maatte benytte en Abrahamstrup Gaard 



^ Dette er aUerede antydet ovenfor S. 151, Not. 1. 

* See ovenfor S. 142, Not. 

* GyldenlOve d6de netop den Dag, da Brevet udgik; men d6^ 
tom man havde villet skrive tU Léhnamanden paa Frederiksboig og 
havde vidst, at han var d6d, saa vilde dog Brevet have været stilet 
til Regisse Ghubbe, der lovlig beholdt Kronborg og Frederiksborg 
indtil 1 Mai, og til hvem mange Befalinger afgik (S jell. Tegnels. 
Tom. XXVIII) angaaende disse Lehn frm QyldenlOves DOd indtil 
Arent von der Knhlas Udnnvnelse. 

« Sjell. Tegnels. Tom. XXVIU, fol. S72b findes under Et 
Brevet tQ Hans Lindenov, Ventsel Botkirk og Joh. B6gvad. Jjfr* 
ovenf. 8. 153, Not. S. 



I HMTORISKA SrTEXRETKmOSB OM ABBAHAMSTBUP. 159 

tilliggende EDghave, kaldet Olden, saafremt en anden Jord 
i Skoven kunde indtages ander Gaardens Avlsbrog til Er- 
statning derfor, saa og tillod, at Bdndeme baade i Ovre- 
og Nedre -Draaby maatte erholde et StyklK Jord i den 
store Skov til en Enghave for sig, saa stOttede han denne 
Gonsibeviisning eller idetmindste . den sidstnævnte Deel 
deraf paa en Erklæring, der var givet ikke af den nomi- 
nelle Lehnsmand, men af Johan fiOg^ad ^. Denne gjorde 
i Yirkeligfaeden Fyldest for en Lehnsmand paa Abra« 
hamstrup, uden dog just ligefrem at betegnes som saa- 
dan eller at udnævnes tO de Ovrige kongelige Be^entes 
Foresatte. Da Kongen saaledes den anden August 1645 
beskikkede August Reibell til Skovrider paa Abraham- 
åtrup, saa betegnedes nærmest Lehnsmanden paa Frede- 
riksborg som hans Foresatte'. Men fra den f5rste Mai 
1646 ophGrte Johan BOgvads Forpagtning med Foged- 
tjeneste paa Abraham s trup og Fiskemester- Tjeneste 



^ S jell. Regiet. Tom. XXL fol. SSS. Kongens Brer er dateret 
ff% Frederiksborg den 15 Febmar 1645. 

* Smstds. fol. 879. Angustus Reibell fick Skoff Riders bestU- 
lingiÅbrahamstrup Lehn. Haffn. d. 2 August 1645. Indholdet af 
den kongelige Bestalling er, at August Reibell skulde tage Vare paa 
Skovene „paa Abrahamstmp udj Frederichsborg Lehn" og vaage orer 
Jtgtlreden; dersom Nogen gik <,med lange Rdr** i Skovene, skulde ban 
s5ge at blire dem mægtig, og dersom de ikke Tilde overgive sig, skulde 
hm vssre bemyndiget til ,,at skyde et lod i dem". Han skulde paasee, 
st ingen Geder holdtes paa Kronens Skove, og skyde de Hunde, 
ban maatte trssffe i Skovene. Han skulde indestaae for, at intet 
Uev hugget i Skovene uden Lehusmandens Tilladelse, og hare Til- 
syn med Gjerdeme i Skoren. Han skulde rære Lehnsmanden hOrig 
og lydig. Hans aarlige Un rar 16 gamle Daler, en siedyanlig Hof- 
Ucdning, Foder og Maal til en Hest og 4 Daler roaanedlig i Kost- 
penge, at udbetale af Lehnsmanden paa Frederiksborg, — Alt at 
regne fra dette Brevs Datnm til Aarsdagen derefter, og fremdeles 
■salmnge ban var i Tjenesten. — Man vil ogsaa her see, hvad oven- 
for S. 150 er bemærket om Reibells Formand Staphen Christensen, 
at Skovrideren rar mere en Jagtbetjent end en Skov betjent. 



160 HI8TOBIBKS SFTSBUTMIN6SB OM ABBAHAMBTBDP. 

paa Frederikøborg , og ban lerede i Hillerød som en for- 
muende Mand, der bavde faste Eiendomme i begge Lebn, 
og ved Leiligbed fordgeda eller forbedrede disse K Der- 
imod klagede »bans Eftermand som Fiskemester over de 
af barn anlagte Damme, saa at Kongen mod Slutningen 
af Afiu-et 1646 befalede at undersOge, bvem af dem der 
var Skyld i Fiskeriets Bingbed'. Dette forbindrede dog 
ikke, at Kongen endnu kort fOr sin D6d ved en ny Gunst- 
beyiisning overlod bam en Plads ved Sundby Færge, bvor 
ban vflde bygge et Huus*. 



^ See OTonfor 8. 140. 15S og her i det strax fOlgende. Kort 
efter sin Afgang, den 13 Mai 1646 (Sjell. Keg. XXT. fol. 48Sb 
—284a) fik han af Kongen SkjOde pa« en Plads eller et Stykke 
Jord ved HillerOd, som han havde faaet for en Gjældsfordring efter 
afdOde Hans Henriksen, hvem det var adlagt den 25 Juli 1642 af 
Hans Ulrik GyldenlOve istedenfor den Plads, hvorpaa Skolen bier 
bygget. Jo. BOgvad havde nu foiiangt kongelig Confirmation paa 
det af GjldenlOve 1642 adstedede Brev til Hans Henriksen, og Kon- 
gen befalede d. 23 April 1646 (Sjell. Tegn. XXIX. fol. 31) A. v. 
d. Knhla at give Erklæring derom. Da denne gik ad pa«, at dette 
Stykke Jord vel kande undværes imod Skolens Plads, fik Joh. B6gvad 
nu SkjOde derpaa. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXIX. fol. 114. Brevet af 12 December 
1646 er til Hofmarschallen og KjOgemesteren. Fiskeriet var slet, 
og den nuværende Fiskemester sOgte om. Tilladelse til at lade de 
forfaldne Damme reparere og nye anlægge, hvorimod .,den for- 
rige Fiskemester Johan B6gvad" paastod, at 36 Damme i hans Tid 
vare anlagte. 

* Sjell. Regist. Tom. XXI. fol. 758b. Kongens Bevilling for 
Joh. BOgvad ly^er saaledes: 

Chr. 4. 6. A. W. At wi Naadigst haffer forundt och bevilget 
saa och hermed forunder og bewilger oss Elski, jo han BOgwad, 
indwaaner i HillerOd, en platz wed Sundby ferge, som det gamle 
Kallehuuss tiifome haffer standet paa, Som er i breden fem Boder 
och i lengden fem Roder, huilken platz band och hanss Arfainger 
fri och uden all affgifft maa bebygge och den sig saa njrttig giøre, 
som de louligen och best wide och'kand. Frederiksborg den 12 Febr. 
Anno 1648. 



HI8TOKISKX SFTBSHSTNIMOBB OM ABBAHAMSTBUP. 161 

I derHele ta^t sjnes nemlig Kongen at have fimdet 
ag vel ved den frie Bortforpagtning af Abrahams trup 
I««^ og ligeflom han efter den anden svenske Krig baade 
beh{^yede og for en Deel fik noget stOrre Udbytte af Kro- 
nens Forlehninger ^ , saaledes besluttede han ogsaa frem- 
deles at benjtte denne Gaard med Tilliggende paa samme 
Maade som hidtfl. Men hrad enten Kongen forel6big vilde 
prOve den Mand, der skulde vaare Forpagter og Foged, 
og imidlertid lade forbedre Et og Andet ved Gaarden, 
tom under den lange Forpagtning kunde være kommen i 
Forfrdd, eller den udseete Forpagter forelObig vilde gjOre 
ag be^'endt med Gaardens Beskaffenhed og det hele be- 
t]fdelige Foretagende, hvorpaa han skulde indlade sig, saa 
blev Abrahamstrup efrer Johan BOgvads Fratrædelse 
ikke strax bortforpagtet paa et længere Aaremaal, men 
for det fbrste kun paa et Aarstid imod en fast Fenge- 
a%]ft overladt tQ Christen Bollesen som Forpagter og 
Foged ^. Denne Christen Bollesen, der nedstammede fra 



^ Bepholtz, Beskr. ot. Stampenborg, S. 45. 50 navner 
denne almindelige ForhOielse af Lehnsafgifteme i Aaret 1646, men 
tilfftieri at Lehnsmændene paa Grund deraf Ugeledes forhOiede Jorde- 
bogs-Afgifterne for BOndeme, saa at det i Grunden gik ud over 
disse. Det turde dog være meget tvivlsomt, om dette sidste kan siges 
ssaledes ganske i Almindelighed. 

* At der efter Joh. B6gvad og i Christen BoUesens fOrste Aar 
indtnadce en saadan Overgangs -Tilstand, hvori sidstnævnte dog 
havde forpligtet sig til en fast Afgift, vil sees af det I*01gende, 
navnlig af de to Breve af 21 Novhr. 1646. — Om derimod endog 
deone Overgangs - Tilstand skulde have været aftalt og forheredt 
nællem Kongen og Christen Bollesen et heelt Aar iforveien, endnu 
medens Johan BOgyad var i fuld Besiddelse af Forpagtningen og 
Fogedtjeneeten, det forekommer mig ikke rimeligt. Man har rigtige 
nok et Document, hvoraf det kunde sjnes at fremgaae. I Sjell. 
Tegn. Tom. XXVIII, fol. 874 læses: BenUmesWné Jinge &r^, att 
Quisten JBolleøen maa yot gidris æh kortis vdj hans offgiffi<t hois 
ikoiuj tii AhrahamsiTUfs NCdoendig reparation msd M, Hans anne^ 
mSller* hånd æh sffÉer hans tingning bewiisser at toere anwendt och 
1W6. (11) 



162 HlSTOBl8K£ EFTBRBETNIKGBR OK ABRAHAMSTfitUP. 

jjdsk BondeslsBgt i Lykstrup ^ , en Mand af ualmindeligt 
administratiyt Talent, havde ved egen Driltighed, ved 
Giftermaal' og Arv erhvervet flig Formue, og levede den- 



bekoåiei. D. Hafnia 17 Jwuf 1646. Er dette Brevs Datom fuld- 
kommen cori*ect angiTet, saa maatte Sagen med Christen BoUeien 
allerede være afgjort i Jani 1645: Christen Bollesen maatte hare 
begyndt at lade Bygnings - Arbeider udfOre paa Abrabamstmp, eet 
Aar fOr han modtog det, og Kongen maatte da have giret ham 
LOfte om Afslag i den Afgift, som han fOnt to Aar senere skolde 
betale. Umuligt er det jo ikke. Men — jeg skolde dog nassten 
snarere troe , at Brevet var indf6rt paa et urigtigt Sted (hvad ikke 
saa ganske sjeldent er skeet i de gamle CopiebOger) og derfor tillige 
med et urigtigt Aarstal, saameget mere som ikke Brevet selv, men 
knn dets Indliold er angivet, og at dette her antydede Brev hOrer 
til den straz nedenfor S. 165 i et Brev til Rentemestrene af S8 Joil 
1646 omtalte lieparation af Abrahamstrop , saa at blot Aarstallet 
her b6r være 1646 og ikke 1645. £t Exeropel paa Feilskrift af 
denne Art i de officielle CopiebOger har jeg allerede ovenfor S. 97 
Not. bemærket. 

^ Viborg Stift, NOrrelyngherred , Fiskebek Sogn, i hvis Kirke 
Bolle Christensen ligger begravet. Dan. Atl. IV. 647. Deraf Nav* 
net Lnxdorfif, som Familien fOrte. 

* Da Christen Bollesen, som nedenfor skal anføres, Uev 
Stamfader for en af de BerOmraelige, der i Slutningen af forrige 
Aarhnndrede gave vort Fædreneland det skjOnne Exempel paa hOit- 
staaende Regjeringsmænd, der vidste at forene ædel Humanitet, Kjor- 
lighed til Videnskaberne og egne grundige Studier med deres prsc- 
tiske Embedsphgters Opfyldelse, tOr det vel være tilladt at dvæle 
nogle dieblikke ved hans Familieforhold. Christen Bollesen var gift 
med Maren Olufsdatter af Familien Staphrophski, der med hendes Far- 
fader var kommen til Danmark. — Fhocas Staphrophski eLSa- 
phoroseli , el. Sophrof el. Starofski (thi Navnet forquakles efter den 
Tids Skik paa flere Maader), en Kusser af adelig Slægt, der med Ære 
havde fægtet under sin Storfyrste i Krigene mod Polen, Lifland og 
Sverrig, var paa Osel kommen i dansk Fangenskab, og derfra ble- 
ven bendt til Frederik II. Kongen syntes vel om ham, ansatte bsm 
(efterat han formodentlig havde ombyttet den græske Tro med den 
evangelisk-lutherske) i sin Tjeneste ved Ho£fet (Marm. Dan. 1. 141) 
og skjænkede ham den 26 Octbr. 1587 (Sjell. Regist. XIL 621) 
en Gaard paa Gammeltorv til Eieodom, dog paa det Vilkaar, at hsa 



mSTORISKB EFTEBBETNINGER OM ABBAHAMSTBUP. 163 

gang som en anseet og reUiayende Borger i SjObenhavn; 
den £5rste Mai 1646 tiltraadte han sin forelObige For- 



Bknlde forbliTe i Kongens Tjeneste, saalange han levede, at Gkuurden 
ikslde falde tilbage til Kronen, hvis han dOde nden Arvinger, og at 
Kongen sknlde have ForkjGbsret til den, hvis den nogentid skolde 
uelges. Efter Frederik Ils D6d' forblev Fhocas Staphrophski som 
^brermester" ved Hoffet, og folgte som saadan i Jnli 159S den 
mge Kong Christian IV paa en Keise; men under Kongens Ophold 
paa Antvorskov (Marm. Dan.1. c.) dOde han i samme Efteraar , og 
den SI Octbr. 1592 (Sjell Tegn. XVIII. 198b) udgik kongl. Be- 
faling til Christian Friis, at lade ham paa Kongens Bekostning give 
en efter hans Stand og LeiHghed passende Begravelse i Slagelse. 
Han Uev begravet i St. Mikkelskirken indenfor Chorsd6ren og et 
Epitaphinm opsat over ham (Marm. Dan. 1. c. Dftn. BibL lU. 
13). Fhocas Staphrophski efterlod sig en SOn, der allerede havde 
Isaet et nordisk Navn, Oluf, og blev en meget anseet Mand i disse 
nordiske Ilande. — Oluf Fhocas Staphrophski studerede, tog 
Magistergraden (Strelow, Cron. Guth. Fortal.), blev Sognepræst 
i Kestved (Encom. Regn. Dun. p. 679), hvor han udentvivl æg- 
tede sin Formands Enke (J. Wallin, Gothl. Saml. I. 178), og 
endelig 1631 Biskop eller Superintendent paa Gulland, hvormed for- 
modentlig ftilgte Sognepastoratet i Visby samt Prsbende-Fastoratet 
Westkinde og Bro. Han var meget yndet af K. Christian IV, fra 
hvem han modtog flere naadige Breve, og som han 1633 paa en 
kort Tid besøgte i KjObenhavn (Wallin p. 179). Uan fOrte i Vaa- 
benet to opretstaaende mod hinanden vendte L6ver, der holdt en 
Krone mellem Forf Odderne, saaledes som hans Segl hos Wallin p. 
180 er afbildet, og han dOde 1644 (Encom. Regn. Dan. L c), 
efterladende sig idetmindste to B6m, SCnnen Falk Olufsen eller 
Olsen, og Datteren Maren Olufsdatter. — Falk Olsen levede 
adnu, som nedenf. S. 178 vil sees, i Begyndelsen af Frederik IIIs 
Begjering, og besad da hiin fra Farfaderen nedarvede Gaard paa 
Gammeltorv i Fælledsskab med sin SOster, Maren Olufsdatter, 
Christen Bollesens Hustru. — (En anden Falk Olsen, noget ældre, 
drev Skibsrederi fra HelsingOr; der sigtes til ham i den Kongl. Be- 
faling af 16 Dcbr. 1685 (Sjell. Tegn. XXV. 129) til Frederik 
Urne, at han skulde tale med den svenske Resident i HelsingOr, der 
gjorde Vanskeligheder ved at betale Falk Olsen, hvad ham tilkom i 
Fragt, fordi hans Skipper Anders Carstensen for to Aar siden havde 
J^Tt Krigsfolk ned for Hs. KgL Wurde udj Sverrige"; han var idet- 
mindste lidt senere Borgemester i Slangerup, ifOlge en Ordre af 



164 HISTO&I8KJC EFTSBRETMINGSB OK J3tU^PAMST&Ul». 

pagtning og Tjeneate ^. Eoiigea lod ogsaa ..stj^ax paa Chri- 
sten Bollesens Forestilling undersOge, hvorvidt Graai^en 
istedenfor den til BOndeme i Ovre-Draaby overladte Eng- 
have havde faaet eller kunde faae den befalede Erstatning 
af Agerjord i Skoven, og da dette ikke knnde skee, gav 
han den tolvte Mai 1646 Christen Bollesen Bet til igjen 
at inddrage Engen under Abraham s tr up ^; og da Kon- 
gen, ligesom tidligere, havde forbeholdt sig Bjgiungavæse- 
net, befalede han kort efter sin Overbjgmester Hans Ahoe- 
mOller, at han skulde besigtige Abrahams trup Gaard, 
som Christen Bollesen udentvivl selv havde ladet istand- 
sætte imod LOfte om Erstatning af Kongen ^, og at han 



22 Octbr. 1636 (Sjell. Tegn. XXVI. 98) tU Frederik Urne, éX 
beskikke .^Os £Ukl. Falk Oluffszen, Borgemester udj Slangerop" tU 
Værge for den da nylig afgangne kongelige Livlæge Dr. Henning 
Amisæi BOm). 

^ Et directe Vidnesbyrd derfor bar jeg ikke; men det kan neppe 
yære anderledes, da 1 Mai yar den sædyanlige Tid og da Kongen alle- 
rede den 12 Mai giver Resolution paa en fra ham i hans nye Stil- 
ling indsendt Erklæring. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXIX. fol. 39: Christian 4. W. G. T. 
Effterssom wore och Cronens Tjenere vdj Offre Droby der vdi Abra- 
hambstrup leen vdi forleden Aar haffuer bekommet woris Naad. til- 
ladelszebrefif, at de en Engehaffue kaldet Oder (sid), ssom til foroc 
Abrahambstrnp bmgis, til dieris by maatte bekomme, dog at anden 
iord i skouffaen igien til Afflens forbedring skulde indtagis, och Vi 
nu Naad. aff din underd. indskickede erklering, saa och otte mendf 
sinn och grandskning erfarer, der vdi skouffaen ingen saa dyctig 
plOye- och sæde iord at findis, som i steden for for^e -Olden til fo^ 
skrefihe Abrahambstrup affl kunde indluckis, bede Wi dig och ^aad. 
wille, at du forn« Olden dl gaardssens affl igien indtager och der 
til SHOm tilfome lader bruge, huurimod forbemt« bOnder igien skall 
affslagis de fyrgetiffue Tdr. aurc, som de til Os och Cronen for 
samme iord skulde udgiffue, efftersom de lorden icke meere nyder. 
D. Hafniæ 12 Mai 1646. — Brevet er stilet directe til CbriKten 
Bollesen; Lehnsmanidens Mellemkomst er ikke benyttet derved. 

* Befalingen til Gaardens Besigtigelse kjende vi af et Brev 
til Rentemestreno af 28 Juni 1646 (Sjell. Tegn. Tom. XXIX fol 



HHiTOBIBR^ BPTÉKSETinNGEE OM ABEAHÅMSTBtJF. 165 

skalde gj6re et Overslag over Abrahamstrnp Veir- 
mOlles Istandsættelse, som Kongen umiddelhart vilde lade 
ndflcyre, hvilket Overslag ogsaa blev indleveret et Par Maa- 
ncder senere *. Den nye Forpagter synes i det fttrste 
PrOveaar at have vseret heldig og at have vundet Kongens 



79) flaaledes lydende: Chnst. 4tii8. W. G. T. Effterssom wi Naad. 
ei&ier, denne sidst forleden storm och wweir no^n skade paa bjg^ 
Biogeii paa Tor gaard Abrahamstrnp at skal haffue (port, Da 
haffae wi Naad. befalet wor Byg^niester Hans AhnemOller sig diid 
st forftye och dets brystfeldighed besicte, Saa och Naad. bewilget 
Os Elski. Christen Bollessen, for«« gaards bygning, med ringeste om- 
kostning skee kand, at maa lade reparere, huilcket hannem siden 
Tdi hans affgiflt paa wort Renterie skall affkortis och got giOris, 
hnoreffter i eder kand wiide at rette. d. 2S Juni 1646. — Jeg antager 
DO, at det S. 161— 6fi Not: nømteBrer af 1 7 Jnni 1645 til Renterne- 
nrene er af 17 Jnni 1646 ogr sigter til den samrao Reparation af Abra- 
binutrup Gaard, som her omtales, og som skulde udfOres af Chri- 
sten Bolleaen og derpaa efter Hans Ahnemtlllers Syns-Forretning er- 
stattes ham Ted Afslag i hans Forpagtnings-Afgift. 

^ Topogr. Saml. Abrahamstrnp no. 11 i Geh. Arch. har det 
sf Hans Ahnerofiller nnder S Juli 1646 forfattede Overslag over 
VeirmOllens Istandsættelse, som f5lger: 

Saa frembt den weyer mOlle ved abramsdorp igien skall for 
ferdiges, will der till giOres for nOden: 4 st6ke ege tOmcr till foedt 
stftke — 12 allen lang; 1 stOke ege tOmer till en axell — 10 allen 
Isng; 16 stOke eget()mer tilt styffner — 6 allen lang; 8 ege planker, 
haer — .5 Allen lang, 5 tom tyke; 1 st6kc kmmb ege tOmer 8 
allen lang, Som skall Sangeskeris till sper; 2 stOke ege tOroer till 
anne hner 6 allen lang. ForskrefTuen tOmer kan huges i skouffen. 
— 2 stOke 24 allen gnlands tOmer, og 2 stOke 20 allen gullandz 
tAmer till flOyell — kost 9 Rixdr.; 16 ty Ilt lange blegens f&re plan- 
ker — tylh koster 8 Rixdr.; 9 tom spiger — 250 — 100 koster 
2'/t lUxdr.; 5 tom SOm -^ 2500 — 1000 koster 5 Rixdr.; till lyster 
om kring kleding Danmarkes Deller — 10 tyllt — tyllt koster 1 Rixdr.; 
odaff 86m — 8000 — 1000 koster 5 S. Dr.; 6 axell skener — 
itdeke koster 1 Rix Ortt; 2 axell Rynge ~ stOke koster 3 mk. 
Ttaier mands art)ettz lOn same MOUe att forferdige — 75 Rd; for 
skrefftien Matrialler will kiObes for Rede penge. At^tntn abramsdorp 
åoi 3 Juli 1646. haus Ahnnemiller, Eg. bandt, 



16C HISTORISKE EFTERRETNIK6EB OM A.BRAHAM8TRUP. 

Tillid; idetmindste kunde han efiter HOsten tilbyde at le- 
vere Kongen til næste Foraar tolvhnndrede T6nder Malt 
og hundrede gode Oxne til Hofholdningen, og Kongen be- 
falede den eenogty vende November sine Rentemestere at 
modtage det Tilbudte for en billig Priis og afkorte Beta- 
lingen i det fttrste Aars Forpagtnings- A fgift *. 

Fra begge Sider vare saaledes de nye Forhold pr6- 
vede, og den selvsamme eenogtyvende November 1646 
ud&erdigede Kongen det formelige Forpagtningsbrev , der 
skulde regnes fra fdrste Mai 1647. Dette var nsesten 
Ord til andet ligelydende med det, som for meer end 
tretten Aar siden var givet Johan BOgvad, kun at det 
istedenfor en ubestemt Forpagtnings-Tid med et halvt Aars 
Opsigelse fastsatte Forpagtningen til et Tidsrum af fem 
fulde Aar fra fOrste Mai 1647 til fOrste Mai 1652 ^ 
Christen Bollesen blev altsaa baade Forpagter og Foged 
eller Forvalter imod en aarlig Afgift af totusind femhun- 
drede ehkende Rigsdaler i Species, hvori dog skulde af- 



* Sjell. Tegnels. Tom. XXIX. fol. 101b. Brevet til Rente- 
mestrene l3rdcr saaledes: 

Christian 4. W. G. T. Wiider, cfftcrssom Os Elski. Christen 
Bollessen sig Wnderd. erbyder til Os strax for en billij? kiOb at willc 
affhendo 1200 Td. Malt, Disligist et handrede gode staldOxcn til 
woris Hoffhaltings Fornødenhed paa foraaret at wilde leffnere, Dft 
bede wi eder och Naad. wille, at i med hannem om samme nuUtis 
oeh Oxens priis for det ringeste mneligt accorderer och paa wore 
Wegne endelig kiOb slutter, och at i siden pengene, som i med 
hannem blif7uer eens om, hannem vdi hans aarlig affgifift korter och 
got giOrer, indtil band betald bliffner. D. Hafniæ 21 Novbr. 1646. 

* Lchnsbog for 1646 i Geh. Arch. fol. 23— 24b. Ligeledes 
findes dette Forpagtningsbrev i Sjell. Regist. Tom. XXI. fol. 55U 
—554b. Men jeg kan henvise til det ligelydende for Job. Bdgrad 
ovenfor S. 141 til 148, der kun i de sidste Linier, som anfOrt, afri- 
gcr fraCbristen Bollesens. Dette ender, saaledes: Och skall denne fre- 
ncLoding , afyifi och forpactging andgaa fra Philippi Jctcohidag f^st- 
hommendesz, naar mand Skriffendesz varder Anno 1647 y og endesz til 
forhet* Aarszdagen dereffier Anno 1652. 



HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 167 

kortes hnndrede Species -Rigsdaler for hans Tilsyn med 
Btodeme og Regnskab over Vindfælderne, hvilke Kongen 
havde forbeholdt sig tilligemed Skovene, Oldengjælden, 
YOdbanen, Fiskerierne og Bygningsvæsenet. Arent von 
der Kuhla fik Befaling til strax at aflevere Abraham- 
8 trap Lehn og Gaard med tilh5rende Inventarium, og 
endnu inden Aarets Udl5b androg Christen Bollesen paa 
eo liden Forandring i Forpagtnings - Contraeten , saaledes 
at al Oldengjælden i Skovene blev ham overladt imod en 
bestemt Penge- A%ift ^ ; og Kongen syntes villig til at 
gaae ind derpaa. 

Den nye Orden paa Abrahamstrup vfiu* eet Led 
af de Foranstaltninger, som Kongen efter den svenske 
Krig foretog sig til en bedre Benyttelse af Kronens Lehn. 
Et andet fulgte næsten umiddelbart efter og gik ud paa 
at styrke og forOge den nationale Deel af Hæren tilhest 
og tilfods. Ligesom Rigets (ivrige Lehnsniænd fik nemlig 
Arent von der Kuhla den tolvte December 1646 tvende 
kongelige Befalinger'. For det fi5rste skulde han udtage 



^ Sjell. Tegncis. Tom. XXIX. fol. 114: Rcntemesteme finge 
BrefT Christen Bolleøsen anlnnffcnde. Christian 4. W. G. T. Kffter- 
fom Os Elski. Christen Bollessen nndcrd. hos Os lader anholde, at 
<lft hannem for en wiss priis maatte sette, huad hånd Aarligen for 
olden, som paa Abrahambstmp leen kand falde, skulde giffne, enten 
der hleff olden eller icke, Da bede wi eder och Naad. wille, at i 
eder ercklerer, om i eracte det Os til profet at skoe kunde, saa och, 
om det vdj Werck settis kand, huad band Os da aarlig skal giffue, 
enten der bliffuer olden eller icke. D. Frederieksborg 1 1 Decemb. 1646. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXIX. fol. 112 fgg. bevarer begge disse 
Brere. Det fyrste er fOlgende: 

Alle Leensmende i Danmarck finge breff, R y t te r i et Anlangendis. 
Christ. 4tus. W. G. T. Wiid, att cfiftersom wi Naad. hafifue for got 
snsiiect, at paa wort och Croncns (Leen) en bygget gaard, god paa 
Ejendom och brug, blant saa mange som 400 Tdr. korq skylder, 
skal Tdwellis, huorpaa en Rytter sig kunde bosette, Saa haffuer wi 
derpaa ladet giSre et qffuenlag och befunden y at vdi Cronehorgy Fre- 
dericluborg och Abrahamstrup leene i saa maade 31 Rjfttere skulde 



168 HISTOBISKE EFTERBETNIKGEB OM ABRABAMSTRUP. 

en god Bondegaard for hver firehundrede Tander Hart- 
korn i sine Lehn til Bolig og Underholdning for en Rjtter, 
hvorefter der paa Kronborg, Frederiksborg og Abram- 
8 trup Gods vilde bUve at oprette eenogtredive Rytter- 



henligges^ Jaiorom toi och Os EUkh Lewin Biilow, wor Mand, lyener 
och Ritmester ^ ordre kaffuer giffuet for^^ 31 Ryttere tilfor**^ Leerne 
at anwiisse. Da bede wi dig och Naad. wille, at du giOr dit beste 
en ssaadant gaard blant denneni, som i dit Leen 400 Tdr. hart korn 
til Os och Cronen, MOUe Skyld wberegnet, gifiiier til Landgilde, til 
saadan Rjtterhold ledig at forskaffe. Skulde nu ingen gaard straz 
ledig were at bekomme, wille wi Naad., att Rytteren, indtil hannem 
gaard kan til weye bringis, sin hest affskaffer, och bOndeme, som 
de 400 Tdr. kom skylder, hannem Maanadtlig halfffemte Rdlr., 
maaneden til 32 (?) Dage beregnet , giffner , huicke penge du selff 
aff samme bOnder haffuer at lade samle och Rytteren tilstille, och 
skall Rytteren diss imidler tiid sig, huor du best med hannem acoor- 
dere kandst, opholde i KiObstedeme, eller huor hånd best kand were 
yden nogen service, Borgeskabets eller B5nders bekostning. Ingen 
Rytter skall sig med Jagt, skonff eller fiskene befatte, men ellers 
were fri for skatt, egt, arbeide, skyld, landgilde och ald Kongelige 
Tynge, men tiende bOr band aff sin gaard som andre bdnder at rd- 
giffue. Wil nogen Rytter den gaard ^ hannem paawiises, ey antaget 
och naar du dig med een eller lu aff Riigets Raad i den province^ 
huor Riigens 2farsk eyjindisy haffuer Raadftirdt och Rytterens wfor- 
nSielighed giffuet tilkiende, och Rytteren sig dog ey til gaard at 
anamme wil hequemme^ skall hånd til sin Ritmester forwiises^ som Ri- 
gens Marsk det skall giffue tilJgende^ at hånd affskc^fis och en anden 
i hans sted antagis, Huor och ingen gaard er at bekomme, och 
Rytteren dissimidler tiid, til gaard ledig bliffuer, ey sin hest wil aCf- 
skaffe och sig maanadtlig med halffemte Rd}r. fomdye, skall i liig« 
maader sin affskeed at ssSge til Ritmesteren henwUses. Dett landgilde, 
som den gaard giffner. Rytteren bliffuer forordnet, skall de bønder, 
som 400 Tdr. kom skylder, paaliggis och skifftes imellem at vd- 
giffue, paa det Os och Cronen paa woris Landgilde intet affgaar. 
Huilcken Rytter och sin hest affskaffer och Monadtlig aff bOndeme be- 
talis, hannem skall och en tienlig hest, om Rytteriet opmanis, aff de 
bOnder, som 400 Tdr. kom skylder, forskaffis, huilcken du hannem i 
saadan tilfald hos bOndeme haffuer at bringe till weye och ellers haffuer 
indseende, at b5ndeme aff samme Rytter ingen offuerlast wederfaris. 
D. Hafniæ 12 Decembris 1646. — Saaledes lOd Brevet specielt til Å rent 



flISTORISKS EFTSRRETNIlfOEE OM ABBAHAMSTRUP. 16^ 

gaarde; og for det andet skulde han lægge Bdndergaar* 
dene i La^d tQ Soldaters Underholdning, saaledes at for 
Fr^ndden fem Gaarde, istedenfor tidligere ni Gaarde, 
skolde stille en Soldat 

Imidlertid ha^de Christen BoUesen den fOrste Mai 
1647 afregnet med Kongen for Fr6veaaret og begjndte 
derefter den femaarige faste Forpagtning. At han som 
ea rask og driftig Mand fordrede Arbddsomhed hos BOn«* 
derae og ikke foer lempelig med de dovne, kan man for* 
mode ^; at han ogsaa drev Hovedgaarden med Kyndighed 
og Kraft, lader sig ikke omtvivle. Men kun enkelte Ex- 
empler ere bevarede som Yidnesbyrd derom.« Allerede 
kort efter at han havde overtaget Lehnet, undveg en ung 
Bonde, Christen Nielsen af FerslOv, fra den Gaard, hvori 



TooderEnhla. De med Cursiv satte Linier vare noget ander- 
ledes fominlerede i enkelte af Brevene til de andre Lehnsmend , og 
Breret til Higens Marsk havde derhos (fol. 113b) en almindelig 
Fortegnelse over Antallet af Rytterne i hvert Lehn, saaledes Kron- 
borg, Frederiksborg og Abrahamstrnp Lehn 31 Ryttere, KjOben- 
hjiu Lehn 2S, Svendstmp 1, Tryggevælde 5, Holbek 1, Draxholm 
16, Kallandborg SO, Vordingborg 15, M6en 8, o. s. v. — Under samme 
Dttom udgik Brev til Lehnsmændene om BOndergaarde at lægge i 
I'Cgd til Soldaters Underholdning: fem hel&Qaarde skulde ander- - 
bolde en Soldat, istelenfor tidligere ni Gaarde. Dette Brev findes 
ligeledes stmx efter i Sjcll. Tegn. Tom. XXIX. fol. 114, men vil- 
de Tel blive for vidtløftigt at meddele, da desuden Abrahamstrup 
ikke deri særlig nævnes, — Den omtalte Ritmester Levin Btllow, 
gift med Ide Quitzou fra Lykkesholm, faldt elleve Aar efter under 
Krigen i Skaane 1657. 

^ ¥or6vrigt bleve BOndeme især i de nordsjellandske Amter i 
<leD nærmeste Tid ogsaa stærkt tag^e i Arbeide ved KjObeahavns 
Befestttings-Arbeider. Sjell. Tegn. Tom. XXIX. 161b har saaledes 
under 20 Mai 1 647 et Paalæg paa Lehnene efter Hartkorn, nemlig af 
^ Td. Hartkorn 1 Karl med 3 Maaneders Kost (eller 1 Rd. om 
Ugen) og af Bftnder, som ikke holdt Karl, visise Penge at betale 
Axel Urup. Abrahams trups Hartkorn angives her til 1135V«Td. 
og det skulde levere 5 Karle. Lignende Befalinger findes for 15 Juni 
1647, 20 Juli 1648, 22 Febr. 1656, 10 Febr. 1657. 



170 HI8TOB18KE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 

han var sat, og udvirkede sig hos Kongen den ellevte An- 
gast 1647 Fritagelse fra samme Gaard ^. Christen Bollesen 
var dengang sengeliggende af en Beenskade og kunde ikke 
personlig reise til KjObenhavn, men han forklarede alle- 
rede den fOlgende Dag i en Skrivelse for Kongens Secrctair 
Kjeld Krag til Trudsholm, hvorledes han kun havde handlet 
efter Herredsfogedens og Landsdommerens Kjendelser, hvor- 
ved Bonden var tilfdnden at skulle blive ved Gaarden 
eller straffes med Jern paa Bremerholm ; han bemærkede, 



^ I de saakaldte Indlæg for alle Lande i Geh. Arch. findes 
under Aaret 1647 et Brev fra Christen Bollesen til Kongen Secre- 
tair Kield Krag, der er Kilden til den fOlgende Beretning og giver 
et i sig selv interessant Bidrag til de daværende Landboforholds 
Historie. Det lyder saaledes: 

Gnustig Wclbiurdig Kicld Kragh. Gud AUermegtt spare och 
beuare eders Welb. frombhed med Aid LOcksalligheds Wclfcrdt 
Baade thil liiff och Siæl. Nest min gandscbe ydmygelig Thacksii- 
gelsze for megen Yelbeuiste Ærre, thiennistc och gode, Huilcbet 
Jgien at forschjlde Jeg Stetze och Altiid schall findisz Gandsche 
pligt skyldig. Demest, Gunstig Welb. Kield Kragh, Efftersom ieg 
Erfahrer, En Vngkarl Aff Kongl. May. BOnder S5nner herpaa Læh- 
net Ved Naffn Christen Nielsszen J færszlOff den 11 Augnstj Nost- 
forleden formedelst hansz Vrange Beretning Er Vdaff hansz Ko. 
Ma. forlOffuet fra en gaard herpaa Læhnet, som ieg thilfom haffde 
hannom J Sat, Och Lcffuerit, huisz Gaarden bleff Sat J feld for, 
Och efftersom hånd Gaarden Motuilligen haffr Vntuigt, War ieg 
foranrsaget At hende hcrritztingsdomb offuer hannom, huonidj hånd 
bleff thildOmbt Gaarden At besiide, eller Straffisz J fengszel och 
och Jern paa Bremmerholmb , Huilchen Dorab ieg Silden thil Con- 
firmatz for Welb. her Landtzdommer Jndsteffnede, huor hånd fremb- 
diellisz Bleff thildOmbt samme Gaard At besiide, Jndthil Saalenge 
hånd eflfter Loulig Opsiigelsze kand Skillisz Ved den Jgien, Som 
samme herhoes følgende Landtzdommersdomb om formelder. Huil- 
cbet band udj hans Snpplication Saauel som Gaard och feld, hånd 
Annammet haffuer, Aldiellisz forbigaaet. Huomdoffner ieg Endelig 
haffr Verit foraarsaget Sliigt hansz Ko. Ma. Vdj med fBlgend 
Snpplication At thilkiende giffue, Med Gandsche ydmyggelig begie- 
ring. Eders Welb. frombhed den hansz Konp:. May. paa mine Vegne 
Vilde Andrage. Och Eders Welb. ellers Vilde Dommen Jgiennem 



HI8TORI8KR EFTERRETNINGER OM ABRAHÅM8TRUP. 171 

at han ingen Uret havde gjort Bonden, meget mere var 
tflsindB at hjælpe ham tilrette, at Kongen vilde lide Tah 
paa Landgilde, Penge- og Komskat, hvis Bonden gaves 
£n\ at en saadan Frigivelse gjerne kunde være bleven til- 
staaet, hvis Bonden iforveien vilde have kjObt den, og at 
Bdndeme overhovedet hverken vilde kjObe sig frie eller 
tage imod Gaarde, naar de fik Lov til at raade sig selv; 
han bad endelig Kjeld Kragh at foredrage denne Sag for 
Kongen og udvirke efter de meddeelte Oplysninger en ny 
kongelig Befaling. Udfaldet vides ikke. Hvad selve Ho- 
redgaardens Bestyrelse angaaer, da opnaaede Christen 
BoUeaen i samme Efteraar den ansdgte eller foreslagne 
Forandring i hans Forpagtningsbrev med Hensyn til Olden- 
gjelden. Efterat Kongen havde forlangt sine Renteme- 
steres Betænkning over denne Sag, og den fireogtyvende 



See, schal Noch Erfahrisz, Jeg hannem Jngeo Vrel giort haffner, 
Med«a fast meere Vilde hiolpet hannom bande med Sædekorn Och 
J Andre Maader thilrete. Dersom hånd Saaledisz maa Gaarden 
Bliffae Entlediget, Bliffuer det hansz Ma. En stoer Skade Baade paa 
UndgUd, Penningschater, Komschatter och J Andre Maader. der- 
som Hånd thilfom Vilde haffae kiObt sig frii, som band och Andre 
Nocb Var Aduaret, scbnide band Nocksom Samroe gaard baffue 
werit foruden. Saalonge Di maa Raade dennem Sielffner, Begierrer 
^i Jngen frii kiObelsze, fast Mindre Gfiarder Vil Antage eller QiOre 
Iitnsz Ma. Nogen tbienniste. Jeg Vilde gierne Sielff baffde Reigst 
thfl eders Welb. frombhed, Meden formedelst En VlGcbelig tbilfald, 
J% hafiir faaet i min Enne been, kand ieg icbe komme Saanit fra 
Sajngen, Begierendisz Oanscbe ydmygeligen, Eders Welb. Vilde fliie 
DMg nogen goed Snar berpaa tbilbage Jgien. Dersom ieg nogen tbiid 
for min Ringe personn kand thieniie eders Welb. Vdj Nogen Maader, 
findisz Jeg dertil! Skyldig och pligtig. Wil Saa hermed nu och AI- 
fid haffuc eders Welb. frombhed Gad Allermeg*t Tbroligen Befallett. 
Actotn Abrahamstmp dend 12 Angustj 1647. Edersz Welb. ydmyg 
thicnner Stedtze, Christen Bollesen. Udskrift: Ebrlig och Wel- 
biiirdjg Mand, Kield Kragh Thill Thnidtzholmb, Kongl. May. Secre- 
icrer. Min MOget Tbil forladendisx Gunstige goedo Befordrer, Gand- 
Khe thiennistuilligen thilschrefnit. 



172 HI8TOBl8K£ EVTGBBETNINGER OM ABRAH AMSTRUP. 

Oetober. bemjndiget dom tfl at slutte Aooord ^ , beril^eée 
han den' tredie November 1647, at Christen BoUesea, saa^* 
længe han havde Forpagtningen, maatte nyde den hele 
Olden i Abraham« trup Skove mod en bestemt aarlig. 
Afgift af trehundrede Rigsdaler i Species'. Denne For- 
anstaltning Kysnede atter et af de faa Baand mellem« 
Lehosmandenr paa Fredmksborg og Forpagter^ Fogeden 
paa Abrahamstrup. Christen BoUesen skolde nn ikke 
levere til Arent von der Kuhla det befalede Mandtal over* 
Oldeng^ælden; han handlede nassten i alle Antiggender 



* Sjell. Tegnels. Tom; XXTX. fol 2T4: Rentemesterae fing« 
Breff Ånlaog. al'maspaft iCbngeneratifleatioii'acdonl^Pe och •8latti» 
med .Chriflten BoUeMen^ dog'>a^'de der vdinden Keagesfi gftSn vdi* 
aet haffuer, saa at der roeere affgifyea, end den aff dennem hiid- 
skickede offaerslag vdwiiser, efftersom der vdi de trende der vdi spe- 
cificerede Aar erfiaris aliene et Aar at haffne weret olden, och da 
en stor andeel griiser och vnge Swiin paa skowene at were feet, 
hvoraff dog.' ringe penge giffuis. D. Fredericksborg den 24 Oc- 
tobris 1647. 

* &jell. Regtst. Tom. XXI. fol. 726b— 7t7a, hvor deane Be- 
viUing, der maa have vierel en F(ilge af det Fortlag (, som KongeM 
ovenniervnte Brev til Rentemestrene af 11 Decbr. 1646 (or«nf. S. 167) 
omtaler; findes saaledes: 

Chr. 4. G. A. Wi at efftersom osz Elski. Christen Boelsen, 
som Abrahamstmp forpactet ha^r, boss osz underdanigst lader an- 
hoUe och begiere, at oldenen hannem och der sammestedsz, saa wit 
osz tilkommer, for en wisse aarlige affgifft motte fomiidisz, enten 
der bliffer olden eller icke, daa haffer wi paa saadan for^e Christen 
Boeløensz underdanige ansOgning och begiering Naadigst bewilg«! 
och tillat saa och hermet bewilger och tillader, at band Oldenen, 
som paa for<>« Abrahattbsztmp Skoffe falde kand, maa nyde och 
beholle. saalenge band for^« Abrahamstmp i forpaetning haffer, be- 
regnet fra Philippi Jacobi dag ' sidst forleden. Dbg Skal hånd der- 
imod were tiltenkt derfore aarligen, enten der bliffer Olden eUer icke^ 
til os» och Chronen paa vorisz Rentekammer at erlegge oeh betale 
trehundrede Rd. in specie,' saa frembt hånd ellersz denne wcvrisz be« 
naading acter at nyde. Forbydendisz alle och enhfrer etc. Haffniø 
den 6 Novembris Anno 1647. 



ÉOSTOiRiaKB KFTSBRElNINGSIt OM ABfcAHAMSTBPP. 173 

umiddelbart mod Kongen for sit Lehns Vedkommende, og 
det underordnede Forhold, hvori Kong Christian den fjevde 
i den ibrste Deel af sin Regjering^ hainde holdt Abra- 
ham s trnp til Frederiksborg, var i Virkeligheden næsten 
oplOst endnu f5r Udl6bet af Christen Bollesens {6rste 
Joipagtningsaar ved den gamle Konges kort efter, den 
otteogljvende Febmar 1648, paaf&lgeade DOd. 

14. I den Mellemtid, der forl&b inden Kong Frede-« 
rik åen Tredies Thronbestigelse, led Abrahamstraps 
Bestyrelse ingen Forandring: Arent von der Kuhla ved- 
blev at Yæace Lehnsmand paa de samlede Lehn, Kronborg, 
Frederiksborg og Abraham strap, saaledes at Christen 
fiollesen som kongelig Forvalter i det Væsentlige besty- 
rede sidstnævnte. Men selve den Haandfæstoing, der be- 
tingede Kongevalget, gjorde en Forandring med de nord- 
sjellandske Lehn nOdvendig, efterdi den , med tydeligt Hen- 
syn til den afdOde Konges Behandling af Lehnene, nd- 
tiykkelig forbod ikke alene at forhOie Afgifterne og ned- 
B&tte Genanteme, men ogsaa at bortgive flere Lehn til een 
Lehnsmand'. Frederiksborg og det deri incorporerede 
Abrahamstrup maatte altsaa skiUes fra Kronborg. Og 
akjOndt Valgacten fOrst blev udstedet nogle Dage efter 
den sædvanlige Tid for Lehnenes Fordeling, a%av virke- 
lig Arent von der Kuhla den fbrste Mai 1648 Frederiks- 
^<>fg og Abrahamstrup Lehn, og beholdt alene Kron- 



' Epoken i Abrahamstrups Emancipation, for at brnge et nyere 
Udtryk, £alder egentlig ved Aaret 1634, da Joh. BOgrads Forpagt- 
Biag begyndte. Christen BoUeøen «cbeidede videre paa den lagte 
Omndvold. 

* K. Frederik IIIs Haandfæstning, Art. 46 (Holb. III. 
iO. jvir. Actstyk. t. Danm. indre Forh. II. 93) havde fOlgende Be- 
stemmelse: £yheller wilU wi Affg\ffUn paa Samme eller nogen Anden 
Lektne ved nogen Nye paaleg forhåne eller Genanteme /orringej Lehnå' 
mendene eller AJnmen till besuering ocJi Affbreeh, icke helder Lehener t 
Bigeme Uge tUlhaabe o. #. v. 



174 HI8TORI8KS EFTBBRETNIKOKB OU IBBAHAlCSTRUr. 

borg, som han derefter besad endnu i ti Aar ligetil sin 
D6d^. 

Otto Pogwisch tiltraadte derimod Frederiksborg Lehn 
med tilhOrende Abrahamstrup den fOrste Mai 1648. 
Han nedstammede ligeledes fra en gammel lydsk eller 
holstensk Slasgt', der ved Ægteskaber havde knyttet sig 
til den danske Adel. Han vor en S6n af Hans Pogwisch 
til Damsbo og Fru £[aren Brokkenhuus Lauridsdatter af 
Egeskov; han selv asgtede Anna Cathrine Parsberg, Dat- 
ter af Hr. Oluf Parsberg til Jernet og ICaren Kruse®, havde 
i den sidste svenske Krig tjent ved Hof-Compagniet, som 
det synes, til Kongens Tilfredshed, og beklædte som Over- 
slgænk et af de h5ie Hofembeder ^. S]g6ndt han til sæd- 
vanlig Tid overtog sit Lehn, bleve dog de dertil hørende 
kongelige Breve, rimeligviis paa Grund af den nye Begje- 
rings mangehaande Beslgæftigelser, fOrst senere udfeerdige- 
de, Følgebrevet til BOndeme den nittende Mai', men selve 
Forlehningsbrevet ikke fOr den den femte August 1648, og 



^ Han d5de den 2 Febniar 1658. Jyfr. Ligpr. S. 48— 57, hTor 
DOdsicenerne med sædvanL'g UdfOrlighed beskrives. 

* Andr. Angeli Holit. Chron. S. 91 fg. Jo.Adami The- 
atram nob. Cymbr. S. 40 fg. 

* Sandvigs Mtfs. i Geneal. her. Selsk. Saml. i Geh. Aieh. 
Hans Pogwisch's anden Kone var Elisabeth Rosenkrands, D. af Otto 
Christoffer R. Anne Cath. Parsberg var SOster til den nedenfor 
omtalte Envold Parsberg og til Else Parsberg, gift med Laur. Ulfeld. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXIX. fol. 2.: Otte Powisk Jick hr^ <uf 
langende aU Maa beholde ^ffUr hans anmodning SUndarteny sm 
hånd paa »idste Tog mod de Suenshe undør HqffcompagnUt som Cornet 
fdrde t Skaane. JJ. Flensborghus 4 JanvariJ 1646. Overskjieok 
kaldes ban i Følgebrevet til BOndeme paa Frederiksborg. 

* Reg. o. Tegn. Tom. XXX. fol. 92b. (I det daværende Csn- 
cellie vare Registre og Tegneiser for alle Provindser samlede i eet 
Bind indtil Kroningen; i Cancelliestilen benævnes Frederik IH efter 
Valgacten ..udvalgt Prinds og Herre", efter Hyldingen i KjOben- 
bavn ^Konge". Kroningen skeete fSrst nogle Maaneder efter). 



ÉISTOBISItK EFTRRRBTMlNGiR OM ABBA il AMSTRUP. lt5 

Yflkaarene i dette sidste bleye en Deel anderledes end for 
hans nærmeste Formænd^ navnlig derved, at der tilstodes 
ham en ringe Linning i Penge, men en betydelig Genant 
i Natara for ham og hans Folk og en Levering af Pro- 
dukter istedenfor Brugen af Frederiksborg Ladegaard^. 
Dog erholdt han i den følgende Eftersommer Avlsgaarden 
Faorholm imod en aarlig Forpagtnings- Afgift, og kort der- 
paa blev han med Lange Bek til FOrslOv Landcommissair 
i Sjelland^. Den Frederiksborgske Lehnsmands Forhold 
til Abrahamstrup forblev, som det hidtil havde været 
Otto Pogwisch havde Lehnsmands-Herligheden ligeoverfor 
Christen Bollesen, og ft*emtraadte som Kronens Repræsen- 
tant mider Forhandlinger med denne som Godsets For- 
pagter. Christen BoUesen havde derimod en kongelig 
Forvalters Mjndijghed over BOndeme og varetog i denne 
Stilling Kronens Oconomiske Interesser ved Siden af sin 
Forpagtning. Denne dobbelte Bestyrelse viiste sig ved 
given Leilighed i disse Aar. Pogwisch som Lehnsmand 
bortfiBBStede saaledes den syttende November 1648 ' Kronens 
Kirketiende af 6jerl6v til Christen Bollesen og Hustru 



^ Lehnsbreret haves baade i Lehnsbogen fol. 40b og i 
Sjell. Reg. Tom. XXII. fol. 36—39. I Penge fik han kun 20«V« 
Baler, hver til SO Skilling; men iOvrigt ere Bestemmelserne de sssd- 
Tanlige. 

« Sjell. Regist. Tom. XXII. fcl. 227. 240. Fanrholm, den 
6 Sept. 1649 mod aarlig Afgift paa 400 S. Daler; BestaUing til 
Valget som Landcommieair, den 30 Decemb. 1649, samtidig med 
Otto Thott og Kjeld Krag for Skaane, Henrik Gyldenstjeme og 
Henrik Podbnsk for F^en. 

• Sjell. Reg. Tom. XXIL fol. 214 fg. Den kongl. Confirmation, 
hTori Pogwisch's Fæstebrev in extenso er optaget, lyder saaledes: 

Prdr. 3. G. A. V. at obs Elski. Otte Paawisch, vor mand, 
tjener och befalingsmand paa Vort Slott Fredericksborg paa vore 
Vegne haffner Sted och bortfest till oss Elski. Christen Bollesen, 
fonralter paa Abrahamstmp, och hans hustru Maren Oluffsdatter Gier- 
I6ff Kirkis Anpart Komfeiende, Som affgangne Sidtzell Peder boeaens 



176 HISTORISKE BFTBBBETNINOKR OM ABBA HAUSTRUP. 

Karen Olafsdattter paa begges Livstid, hvilket Kongen i det 
fblgende Aar bekræftede; han modtog ogsaa den sjette 
Januar 1649 Befalingen til at levere af de Kronen for- 
beholdte Abrahamstrupske Skove et vist Brænde -Depntat 
til Hospitalsforstandaren i Eoeskilde^, og han havde det 



effterleffaersche vdj GierlOff na nest tillforn i feste hoffdCf haorpat 
nu SOgis Voris Naad. Conflrmation, efftersom for^« hans derpaa tfll 
dennem udgiffhe festebreff lyder ord fra ord Som effterf Olger : Jeg 
Otte Paawisch ete. kiendes och hermed vitterlig gidr, at ieg paa 
hOjbte Kong]. Maytt. min allernaadigste herris vegne haffddr Stad 
och fest Erlig og Velforstandig Mand Christen Bollessen, forraber 
paa Abrahamstnip, och hans bastru, Erlig och Gudfrygtig Qviode 
Maren Oluffsdater, KierlOff Kirkes Anpart Komtiende, som affgaogne 
Sidtzell Si. Peder Boesens effterlefifuersche i gierlOff nu nest tillfome 
i feste haffde, och for>^« Christen Bollesen och hans hustru herefter 
ndj begge deris lifistid Skalle Nyde, oppeberge och behoUde for den 
Sedvanlige a£fgifFt, Sex pund Rug och Sex pund Byg, Som de Aa^ 
ligen effter Capitels KiOb maa Sdge och affhende och Pengene der- 
for Aarlig^n till huer Pintzedag till GierlOfif Kirkis Verger, de 8om 
nu er eller effterkommcndis worder, yde och leffuere. Dog med Slig 
Condition, att dersom hemdinden nogen fors6mellse Skeer, at Pen- 
gene icke, efftersom forberOrt, fremkommer, schall dette Mit festebreff 
dermed were forbrutt, huorfor ieg paa hOjstbte Kongfl. Maytt. Vegne 
byder och befaler forn« Gierl5ff Sognemend, atj alle och en huer 
SsBrdelis Aarligen i Rette tider Retferdeligen yder och fomdyer 
Christen Bollesen eller hans hustru for^« komtiende udi Neegen, 
och Siden fremfOre och leffuere, huor och naar de eder derom Til- 
sigendis worder. Dersom och Nogen befindis kand, icke Retferdeligen 
Att ville eller haCFue tiendét, Skall Christen Bollesen och hsoi 
hustru fuUdmagt i Leenssmandens fuUdmegtiges offuerwerelse deii< 
Kom att lade kaste och den Skylldige derfor at tiltalis oAi tiUretie 
at stande effter recessen, huor effter Alle och en huer, Som ved 
kommer, kan haffue Sig at Bette. Till Vidnesbyrd haffuer ieg deUe 
med mit Signet och eg^n band bckrefft. Frederiksborg 1.7 NoTbr. 
164S. Otte Paawisch,mpp.~ Da haffue vjforn« festebreff udi alle 
dess ord, clansuler och Pungter Naad. Confirmeret, fulldbyrdet och 
stadfest, Saa och hermed Confirmerer, fuUdbyrder och stadfester, 
forbydende etc. Ha£f. 4 Aug. 1649. 

,^ Dan. Saml. i Geh. Arch. Pattigvæsen no. 72b: Prdr. III. 
V. G. T. wid, at wj Hospitals forstandere vdj wor KjObsted Boschild 



HISTOBISKS SFTERRSTNINOSR OM ABRAHAMBTRUP. 177 

HreiT at indkreve de paalmdne ahnindelige Skatter, Bom 
Omstændighederne maatte gj6re nOdvendige^. Paa den 
uden Side atod Chriaten Bolleeen som Forvalter i en 
ligesaa umiddelbar Forbindelse med Begjeringen. £fterat 
hans femaarige Forpagtnings -Contract og Forvalter -Be- 
stalling den eenogtredivte Januar ved et kongeligt aabent 
Brev af den nje Konge var confirmeret', mddte han som 
Kronens Befuldmægtigede paa Hornsherreds Thing for at 
hOre Vidnesbyrd om den Skade, som en Storm i det fore- 
gaaoide Aar havde gjort paa Abrahamstrup M6lle'; 



Kiadigst haffaer benilget 100 Lesz weed vdaff Abrabamftnip Lehna 
ftonffae Tdj Nerwerende Aar. Thi bede wi dig och Naad. wille, 
Åttt for«e hoBpitalss forstandere paa hans AnsOgning forn* lOOLesi 
vnd Tdj Ilerwerende Aar aff foro« Abrahamatmp Lehna Skonflne 
Lader Vdniase och fOlgagtig were. Hafn. d. 6 Febr. 1649. 

^ Dette siges bestemt i den Christen BoUesen under den 9 Juni 
1154 meddeelte QaittaDciarum, som nedenfor S. 185 skal anfOrea. 

* Sjell. Reg. Tom. XXIL fol. 123: Frdr. 3. G. A. V., at 
effitersom Vores ElachL Kiere her fader SI. och bOjlofflig Jhokom- 
iMlbse kaffber forpagtet till oss Elschl. Christen Bolloasen Abraham- 
itnip med deas tilliggendis bOnder och Tiener for en visse Affgiift 
paa Nogle Aara tiid effter derpaa oprettede forpagtnings breffs 
rjdere Indbolid, da wille vj for^e Christen Bolleasens derpaa fonindte 
iorpagtninga breff i Alle des« ord, Claasuler och pungter Naad. baffne 
eoDfinneret, fnlldbyrdett och Stadfest och hermed confirmerer, fulld- 
br>^er och Stadfeater, dog att band rerer tilltengt aff dend Aarlige 
Affgiffit till Osa ElachL Jacob Grubbe till R5gle, vor Mand og tiener, 
Saalenge hånd det behoUdendis worder, att erlegge 1000 Bdr., be- 
regnet fra Fhilippi Jacobi Sidst forleden, og for Besten paa till- 
l»ftrlige Steder at Clar giOre. Forbydend. Frederiksborg, 31 Jar 
tttttr 1649. 

'Thingsvidne fra Horns Herredsthing Orlg. p. Pap. i Qeh. 
Areb. Topogr. Saml. Abrahamstr. no. 10, saaledes lydende: 

Anders JenssOn i Offredraabye, Thill for Ordnett att sidde 
itetten paa Hornsherrids Thing, och Laurids heiusen i Draabye, Thing- 
^rifTiier ibidem, GiOre witterligt: Att Aar Epter Chrislj 1649, 
Thaarsdagen den 8 Februarj, Paa for«* Thi^g war schicket Laaridts 

1855. (IS) 



l78 HISTORISKE ErTBRRETKUIGER OK AÉRkHAMSTRUP. 

han fik af Kongen den Embedsmænd nsermest forbeholdte 
Titel, Os Elskeh'g, og modtog overhovedet oftere kong&> 
gelige Gnnstbeviisninger *. Hvad hans Forpagtning angik, 
da blev A%iften uforandret; men medens han tidligere 
havde indbetalt den hele Snm til det kongelige Rente- 



Ibssen, Moller i Abrahamstrnps WeirmOlle, met Kalsmend, som Er, 
Nielsz JOrgenszen och Pasnias Ibszen i Draabye. de hemlede met 
Eed ochOpragte finger Epter Lougen, att de gaff Christen Bolle* 
8 zen, formalter paa Abruhambstrup , lonlig S Dagis Varsell thill 
Windisbjrd att paahOre, belangende Hnorlenge Abrabanibstmp« Weir- 
mOlle Stod Ode. Item hemled forn* Kalsmend, at de gaff liissse 
epterschreffne lonlig 8 Dagiø Varsell till dieris Sandbed deromb att 
winde. Och deromb att winde fremkom Hanas Lanridazen i Offre- 
draaby, wandt met Eed och Opragte finger epter Longen, at ns 
forgangen St. Hana Dagb thend Aar forleden Kom der Ett Soaar 
Stor Weir och Bleeste WeirmOllen aOnder, saa Weirct thog Kaage- 
hinllet vdaff M Olien och fOrde ded vå Tdj En Muradto Ett BOssze 
achnd fra MOllen, och Stod saa same MOlIe Ode siden derepter 
Indtill Fastilaffaen. Iligemaade fremkom Jep Clemidsen ibidem, 
Nielsz Lauridsen ibidem, Joen Oellnffsen i Neredraabye, Nielsz Oellnf- 
sOn 1 ThOrslOff , Jensz Jenszen ibidem och Nielsz SOffrenaen i Lau- 
deralOff, wandt hner epter anden met eed och Opragte finger 
epter Longen Ord fra Ord, ligeaom Hanaa Lauridsen Omwnndet 
haffner. Huorepter Laurids Ipszen war Thingswinde begierendis, 
hnilket hånd bedia och fick beachreffuit wed epterschreffne Danne* 
mend, som er Anders Hanazen i LOngemp, Hans Nielsen ibidem, 
Oellnf Nielsen ibidem, Laurids Jensen i schuUelOff, Knud Fersen 
ibidem, Jens Jensen i ThOrslOff, Nielsz Perszen ibidem, v. Nids 
Oelsen ibidem, SOffren Mortensen ibidem, SOffren Andersen i ferslOff, 
Per Andrisen i gierlOff och Joen Oellulfsen i Neredraaby, Hailke 
forachreffne Mend der hOrde och saae, att aaa i Dag i alle Maader 
Herinden Thinge Bleff forhandlett, aom forachreffuit Staar. Thill 
Windesbyrd mder woris Zignetter. Actum nt aupra. Laurids hrins- 
azen. Egen hånd. 

^ Dertil kunde regnea f. B., at Kongen d. 8 Mai 1649 (Sjell 
Regist. Tom. XXU. fol. 180) opgar ain ForkjObsret til den Gaard 
paa Gammel Torv i KjObenhavn, hvilken Chriaten Bolleaens Hostra 
og hendes Broder Falk Olsen eiede aom Arv efter derea Farfader 
Focaa Staphorophski , til hvem K. Frederik II. havde overladt den, 
hvilket ovenfor S. 162 — 63 er omtalt. Flere Exempler |iedenfor. 



HUTORISKS EFTERRETNIM GER OM ABRAII AMSTRUP. 17 U 

kammer, saa maatte han nu ifølge en Bestemmelse i For- 
pagtningsbrevets Confirmation erlægge tusinde . Rigsdaler 
deraf til Jacob Grubbe til ROgle, som formodentlig af 
denne Grund, men med Urette, stundom er bleven regnet 
med i Rsekken af Abrahams trup s Lehnsmænd. Chri- 
sten Bollesens Bestyrelse vedligeholdt, som det sjnes, den 
samme Character af egen Driftigbed og Fordring paa 
Virksomhed hos B5ndeme, hvormed han havde begyndt^. 
Ved betydelige Leveringer af StaldOxne, Fedekalve, HOns, 
Gjflss, Lam og desUge til den kongelige Hofholdning af- 
gjorde han med Lethed en Deel af sin A^ift, saa^ at 
Eoogen ved Regnskabs -Terminen den fdrste Mai 1649 
endog blev hans Skyldner'. Men ligesaa strengt fordrede 
han ogsaa, hvad Bønderne skulde yde. £n Storm havde, 
som nylig anfbrt, raset ved St Hansdagstid i forrige Aar, 
og i dette Aar slog Rugen paa flere Steder feiL I An- 
ledning deraf begave nogle af Abrahamstrup Godses 
B()nder sig mod Slutningen af Aaret til Kjdbenhavn og 
ansOgte Kongen om Afslag paa deres Rug-Landgilde. Det 
var klart, at en Eftergivelse kun vilde være kommen den 



1 See oTenf. S. 169^72. 

*Sjell. Tegn. Tom. XXXI. fol. 97 yiser, at Kongen maatte 
lade Betalingen af en Leverance, der var gjort fra 30 Jan. 1648 
tfl U Marts 1649, goae over paa Afregningen for næste Aar. Det 
hedder nemlig i et Brev til Christen Bollescn saaledes: 

Frdr. 3. W. G. T. Effterszom Os underd. forebringes, at Du 
in den 30 Decemb. Ao. 1648 och till den 14 Martij 1649 dette 
effterschreffne till Voris Hoffhaltnings fornOdenbed leffueret haffaer, 
Knorom och med dig aff KOckenskriffneren er bleffaen tungen, som 
^Iger, nemlig 24 StaldOxen parret accorderct for 30 Rdlr. er 360 
Bdlr., 12 feede Kalffue 48 Rdlr., 28 par kalkunske bOns parret 
a Rdlr. 2 f,: er 65 Rdlr. 2 ^', 90 par smaa bOns 28V« Rdlr. 1 jR* 8 /J, 
4 feede giessz 2 lidlr., 11 faaer 16 Rdlr. 3 ^', 66 gemmer lamb 
66 Rdlr., som sig tilsammen skall belObe 586Vs Rdlr., da ere Vi 
Kaad. tilfreds, at dig det forschreffne vdi din forpactnings regnskab 
fra Ao. 1649 ocb till 1650 Naad. maa affkortes ocb saaledes got 
gidres. D. Hafniæ 11 May 1649. 

(12*) 



180 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUI^. 

kongelige Kasse, ikke Christen BoUesen, til Skade ^; men 
Forpagteren var tillige Forvalter og skulde som saadaa 
paasee Kronens Tarv. Han skrev derfor den femte De- 
cember 1649 til Kongens øverste Secretair, Otto Krag til 
Yoldberg, og forestillede ham, at om ogsaa en Deel af 
BOnderne paa Grund af Misvæxten maatte have Vanske- 
lighed ved at udrede Landgilden af Rug, saa kunde de 
vel paa andre Maader betale Kongen uden Afslag, hvilket 
han i den kommende Uge nærmere skulde forklare '. Og- 
saa dette viser, hvorledes Forvalteren i Virkeligheden 
indtog en Lehnsmands Stilling, skjOndt Otto Pogwisch 
paa Frederiksborg havde Lehnsmandens Navn; men kort 
iforveien var en Forandring indledet, hvorved dette Navn 



^ Det ovenf. S. 143 (cfr. S. 166) meddeelte Forpagtniagibrer 
havde nemlig udtrykkelig bestemt , at >hTad Kongen maatte TiUe efter- 
give BOnderne, ligeledes sknldé gaae af i Forpagtnings- Af giften. 

^ O ri g. p. Fap. i Geh. Arch. Topogr. Saml. Abrahamstr, no. IS: 
I hm. Gunstig Velbiurdig Her Secreterer. Gud allermegtigste Spaare 
ocb beuarc Edersz welbiurdigheds Frombeed altiid Naadeligen lenge 
och well fra ald Ulyche baade til Liiff ocb Siell. Nest min gandsche 
ydmyg pligtschyldig Tiennist Steedsze etc. Efftersom Kogen alf 
bansz Ma. BOunder her till Abrahambstrup Er forregst til KiOben- 
haffuen, Och wdi dierrisz Suplication underdannigste begierer Affszlag 
aff Ilansz Kongl. Ma. paa dierrisz Rug Landgielde formedelst den 
Miszwext forleden Sommer, Da dersom En part aff dennem iche 
Bug Landgielden formoer At affsteed komme , Kand di det well udi 
andere maader betalle Hansz Maytt. uden schaade eller affszltg. 
Hnilche Jeg Nest guds Hielp, Her Secreterer I till kommende Wgge 
ydermerre berette will. Med Gandsche ydmygelig Bcgiering, Edersz 
Fromheed mig for mOget dristig schriffuelsze iche fortencher. Jeg 
findisz Stecdbze och altiid Eders Yelbiurdigheds ydmyg Och Fligt- 
schyldige Tienner. Will och hermed haffue Edersz Fromheed Gud 
allermegtigste Trolligen Befallet. Actnm Abrahambstrup den 5 De- 
cember 1649. Eders Velb. ydmyg pligtschyldig Tienner Altiid Chri- 
sten BoUesszen. Udskrift: Erlig och Velbinrdige Mand Otte Krag 
Till Volberig, Kongl. Ma. OfiFiierste Secreterer, Min mOget tilfo^ 
ladendisz Gunstige goede Beforderer, Gandsche ydmygeligen til- 
schreffnet etc« 



HUTOBIØKX BFTER&ETKIK6BB OM ABRAHAM8TBUP. 181 

frft ftrste Mai 1650 yilde gaae over til en Anden og 
Abrahamstrup blive skilt fra Frederiksborg, ligesom de 
b^ge vare skilte fra Kronborg. 

Jdrgen Soholt til Finstrupgaard fik det saaledes ud- 
sondrede Abrahamstmp Lehn. Denne Mand var ligeledes 
een af de 'Fremmede, som i Anledning af det Bremiske 
Bispevalg kom til at spille en Rolle, i Danmark. Han 
Tar en S5n af Didrik Schult til Homburg i Bremen Stift 
og Fru Gerdrand Marskalk von der Laum6hlen, fOdt paa 
un Fædrenegaard 1593, og havde efter de sædvanlige 
Stadier og Reiser faaet et Canonicat i det bremiske Dom- 
capitd'. Da det efter Reglerne ved dette Stift var nOd- 
rendigt, at den, der vilde coneurrere til Coadjutoratet og 
Episcopatet, forud maatte have et Canonicat i samme, var 
JOrgen Schult bleven indkaldt til Danmark og ansat som 
Kammeijunker hos Hertug Frederik, til hvem han da 
derpaa ogsaa virkelig efter Kongens Onske havde afstaaet 
sit Canonicat i Bremen, hvorfor han siden blev forlehnet 
med Utsteen Kloster og Allehelgens Gods i Norge ^; han 
bsTde ledsaget Hertug Frederik til Bremen Stift, hvor 
denne 1621 blev valgt til Coa^jutor, og Hertug Ulrik til 
Schwerin Stift, og han var til L6n derfor bleven Hof- 
marschal hos Kong Christian den Fjerde og senere 1625 
Proviant- Commissair under Keiserkrigen. Efterat have 
fiilgt Kongens S6nner paa deres Udenlandsreiser ' blev 
JOrgen Schult forlehnet med Beldringe, ægtede Anne Mar- 
grete von GOtzen, Kammerjomfru hos Enkedronning Sophie, 



^ Laur. Jacobfen, de Troendis Kamp og Krone, Lig- 
pned. 8. 85 — 40, hvor alt det her anfOrte adfOrlig berette«. 

^ Utsteei^ Kloster, et Par Miil fra Stavanger, var i Forbindelse 
med Allehelgeni Kirkes Gods i Bergen ved Reformationen bleyen 
et kongeligt Lehn. Han fik det vel efter Erik Urne 1681. 

' Slange, I. 504. 615. II. 691. 



^ 



182 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRrP. 

der gjorde deres Bryllup paa NykjObing Slot*, og var 
fra 1634 til 1636 Hofmester hos Hertug Frederik, da 
denne havde tiltraadt Bremen Stift. I Aaret 1637 kom 
han atter tilbage til Danmark, hvor han eiede Finstmp- 
gaard og levede som en formuende Mand, der kunde for- 
strække Kongen selv med Penge *. Kong Frederik den 
Tredie gav ham efter sin Thronbestigelse flere Beviser 
paa sin vedvarende Gun§t: han antog ham som sin Hof- 
raad, overlod ham Patronatsretten til Diemesse Kirke 
ved Finstrupgaard , lettede ham Regnskabsaflæggelsen for 
Beldringe ' og bestemte ham endelig til Lehnsmand paa 
Abrahamstrup. Derved var imidlertid tvende Foriiin- 
dringer, som maatte overvindes; thi Jacob Grubbe, der 
desuden besad to Canonicater i Roeskilde og Bremen, nOd 
tusinde Rigsdaler af Abrahamstrups Forpagtningsa^ift, 
og Christen Bollesen, der som Forpagter og Forvalter 
havde hele Lehnet, skulde fOrst fratræde ved Maidag 1652. 
Disse Vanskeligheder lode sig dog hæve \ naar Jacob Grabbe 



* Lanr. Jacobs. Ligpr. S. 40 — 48, hvor alle BOrnene, fin 
Sdnner og fem DOttre, navngives, ekjOndt fire af dem vare d6de i 
nng Alder. 

^ At E. Christian IV havde udstedet Gjældsbreve til ham, 
formodentlig i sine sidste Aar, vil sees af den f&lgende Kote. 

• SjcU. Tegnels. Tom. XXXI. fol. 95 og 108b findes tvende 
Breve, JOrgen Schnlt vedkommende. Ved det fOrste af 5 Mai 1649 
til Statholder Joch. Gersdorff befaledes denne at sætte Kroneos 
Tiendepart af Diemesse, SV« Pund Byg, 4 Pund Rug og */« Pund 
Havre, i Hartkorn, hver TOnde beregnet til 50 Rd. , der skulde af- 
skrives paa Christian IVs Obligation til JOrg. Schult, idet denne 
havde kjObt Kirkens Patronat; ved det andet af 13 Juni s. A. til 
Rentemestrcne paalagdes det dem at give ham Quittanciamm for Bel- 
dringe, skjOndt en Tiende -Afgift, som det synes, endnu ikke var 
berigtiget. 

♦ Lehnsbogen for 1649 fol. 61a og S j el 1. Tegn. Tom. XXXI. 
fol. 136 have bevaret Lehnsbrevet, der lyder saalcdes: 

F. 3. W. G. T. Eflftersom Vons Elsch. kiere Hr. Fader 8. 



r 



HIØT0BI8KE BFTBKBETNmaES OM ABBAHAH8TRUP. 183 

flk J6Tgen Schnlta norske Forlehninger, Utateen og Alle- 
helgens Eloster, imod at opgive saavel sine Indtægter af 
Abrahamstrnp som sine tvende Canonicater, og naar 
Christen BoUesen betalte J5rgen Schnlt den hele For- 
pagtningsafgift af Abrahamstrnp, indtil Lehnet ved 
Forpagtningens UdlGb knnde overleveres ham. Saaledes 
akeete det, og nnder saadanne Yilkaar ndstedede K. Fre- 
derik den Tredie den ^eråe September 1649 Lehnsbrev 
tQ J5rgen Schnlt paa Abrahamstrnp, at tiltræde den 
ftrste Mai 1650. Fra denne Dag af var altsaa JOrgen 
Schnlt i Navnet Lehnsmand paa Abrahamstrnp, i 
Bumne Forhold til Christen Bollesen, som de forrige 
Lehnsmænd Arent von der Euhla og Otto Pogwisch ^. 
Han n5d derhos quit og fri den hele Forpagtningsafgift, 
som ellers skulde have været erlagt til den kongelige 



och hOilofifli^ ihukommelse dig Naadigst haffaer forleent med Vor 
och Norges Kiigea Closter Vdsteen och All Helgens Goeds for de 
tvende Canonicater Vdi Bremen och Koskild Capitteler, du vnder- 
danigst h&ffde affstanet, da effterdi for^« Closter och all Helgens 
goedts nu till Phihppi JaeoU fSrstkommendes formdes Os Elsch. 
Jteob Orubbe till ROggelOd, Vor Mand och Tiener, da Ville Vi dig 
bermed igicn forleene med Vort och Cronens Leen Abrahamstrnp 
med dess tilliggendes bOnder och Tienere, som du skalt Nyde quit 
oeh fri i alle maader, huor imod du till Philippi Jacobi dag fOrst- 
koramendes Aar 1650 skall affstaa till forne Jakob Grubbe forne Wd- 
steen Closter och Alle Helgenes goedtz, som du hiultindtil haffuer 
Verct med forleent, och haffuer du din leilighed effter at rette, for- 
sehM Abrabamstrup Leen at anamme till Philippi Jacobi dag, naar 
mand skrififuendes Vorder 1658, Efftersom Vi Oss Elsch. Christian 
Bollessen Naadigst dermed till forschn« tiid haffuer benaadiget for en 
Vissz forpactning, som hånd dog till dig i midler tiid skall erlegge och 
betale, och skall band begynde samme Affgifft till dig at leffuere 
tiU Philippi Jacobi dag, naar mand skriffuendes Vorder 1650, och 
det saaledes continuere, indtill forschn« dag och tiid kommer, at du 
det selff kand anamme och bruge, som forsch*^ staar. Huoreffter 
du dig saaledes kand Viide at rette. D. Hafniæ 4 Septemb. 1649. 

^ I samme Aar 1650 fandtes i Skiby Kirkemunr den ovenfor 
omulte (S 62) saakaldte Skibyske KrOnikb. 



184 HISTORISKE EFTEBBETNIM6BR OM ABBAHAKSTRUP« 

Kasse. Men den egentlige Bestyrelse af Abraham s tru j^ 
bley hos CKristen Bollesen, der med Dygtighed ledede 
sine Foretagender og n6d Frugterne deraf, saa at han 
havde Skyldnere baade blandt PriYate ^ og i Kongen selv^ : 
ogsaa ved OpgjOrelsen for det andet Forpagtnings- Aar til 
den fOrste Mai 1650 befandtes Kongen at være i hanø 
Gjæld og maatte 1651 a%jOre denne med rede Penge, da 
Forpagtning8a%ifien fra samme Tid af skulde tilfidde 
J6rgen Schult*. Men den fyrste Mai 1652 var Chri8t«ii 
Bollesens Forpagtning afAbramstrup udlOben, og snart 
flyttede han til Herlufsholm, hvor han modtog den ende- 
lige Quittance for sin Bestyrelse af Abrahamstrup *. 



1 Sjell. Re^ift. Tom. XXIII. fol. 107 og 887. Et KongL 
Brev af 19 Januar 1651 tillader ham at arrestere en Debitor Laa- 
rids Knndfen, som han havde Dom over, og et andet af 23 Octbr. 
1652 giver ham samme Ret imod Peder Christensen, Byskriver i 
KjObenhavn, for en Gjæld af 500 Rd. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXXII. fol. 114 har Kongens Anvii<ning, 
der kan sammenholdes med det ovenfor S. 179 anførte, som synes at 
vise Grunden til denne Gjæld. Befalingen er ndstedet til Joachim 
Gersdorff: 

Frdr. 3. W. G. T. Efiftersom osz elschl. Christen BollessOn, vaao- 
hafftig paa Abrahamstrup » for oss underd. hafifner ladet andrage, 
huorledis at hånd haffuer giort regnschab paa vons renterie for aff- 
gifften af forn« Abrahamstrup fra Philippi Jacobi dag 1649 och tal 
aars dagen 1650, da er ndgifften beldben sig hOyre och mere/ end 
affgiften kunde tilstreche, thou hundrede halfsiette och tifTuende 
rixdlr. j ort 8 Schilling, som band udi nest f51gende aars regnschab 
sig til afkortning och udgifft schulde haffue schreffuet, det hånd 
och med voris Rentemesters derpaa udgiffuen quittantz haffuer be- 
wiszlig giort, underd. derfore begerendis, at bemelte summa hannom 
igien naad. maatte vorde erlagt och betalt, effterdi lehnet osz elschl. 
JOrgen Schult quitt och fri er forunt, saa band det derfore der icbe 
igien kand bekomme. Da bede vi eder och naadigst viUe, at y be- 
melte Christen BoelsOn fom« 225Vs Rdlr. j Ort 8 schilling ved for- 
derligste contenterer och afbetaler. HaffnisB den 18 Juni 1651. 

^ Sjell. Regist. Tom. XXIII, fol. 542. Denne QuiUance inde- 
holder adskilligt til Oplysning af Forholdene, som ovenfor er anført. 



BISTORJSRX EFTRRRRTK INGER OM ▲BRARAtfØTRUF. 185 

Og i omtrent sytten Aar lige til sin T)6å erhvervede sig 
ée største For^enester af Stiftelsens Oconomiske Forfat« 



Frdr. 3. G. A. W., At oaz elsch. Chriiten BoUeszODf forbander 
for den adelige fri schole Herlufsholm, haffaer nu. endeligen giort 
MS god rede och rcgnschab for de aarlige a^iffter, af den Wsse 
ocb ayisiie rente och indkomst med Draaby sogne tiender ooh Ude- 
gaardens affael, til vort och Cronens leen Abrahamstmp ligendes, 
falden och oppebaaren er, som hannom af voris eUchl. kiære Her 
fader, S. och hOyloflig hukommelse, och osz naadigst hnffuer werit 
i forpactning undt och bevilget for balf tredie tusinde enchende Rdlr., 
de almindelige paaboine schatter undertagen, hnormed hånd sig 
intet haffner hafft med at befatte, Effterdi vor Befalingsmand paa vor 
slot Frederichsborg haffner hafft derfore regnschab at giOre, beregnet 
fra Philippi Jacobi dag 1645, til huilchen dag och tid for*« Christen 
BoUeszOn samme gaard och leen fOrst udi forpactning bekom nest- 
eflter Joban b6gvad forrige forvalter der sammesteds, och til Fh>> 
Kppi Jaeobi Dag i6SS, samme hans forpactning er endet, och afgangtn 
J6rgen Schult til Finstrup dermed igien af osz naadigst quit ocb 
fri er bleffnen forleent. Sammeledes giort regnschab for don aarlig 
afgifift trej hundrede enchende Rixdlr. for oldengielden af fora« Abra^ 
hamstrup leens underliggendes schoffac, enten der er bleffuen olden 
cOer iche, angaaendes fra Philippi Jacobi dag 1647 och endes til 
4«K** Philippi Jacobi Dag 1652, siiavol som och regnschab giort for 
bais vindfald brende eller risz, giersel eller staffner, som Skonffongden 
Otthe LauritsOn, effter osz elschl. Erlig och velbiurdig mand Otthe 
Paawisch, vor etc. och befalingsmand paa forn« Fredrichsborg slottes 
Uen, hans derpaa ndgiffnen scdeler, ndi for^e Abrahamstmp leens 
nnderliggeudes schoffue til præster och bdnder haffner ndviist, soldt 
och afhendt imidlertid forberOrt. saavel forklarit och fra sig leverit 
gaardscns inventarium, och er foro« Christen BollesOn osz deraf intet 
schjldig bleffuen, effter hans forpactnings brefs, sampt de regnscha- 
bers qutttantzer och beviszes lindelse, som band nu fra sig ind ndi 
vort rentekammer til osz elschl. Peder Vibe til Gierdrup och Petter 
Rets til Tjggestmp etc. och Renteroestere paa vore vegne leverit och 
offnerantvordet haifuer. Thi lade vi nu hermed Christen BolleszOn 
och hans arvinger aldelis quit, fri och kraffuislOss af osz och vore 
efterkommere, Konninger i Danmark, for ald ydermere kraf, tiltale 
och effterroaning paa forne afgiifter, sampt ald indtegt, ndgifft, 
siden band fora« Abrahamstmp leen fftrst ndi forpactning bekom, 
och til den dag och tid, band derved igien er qnitt bleffnen, effter- 
som forschrefXnet staaer wdi alle maader. Hafn. 9 Juny 1654. 



186 HISTORISKE EFTBBBETNINO£B OK ABBAHAM8TBUP« 

mng^. Den samme ftrste Mai 1652 tiltraadte J6rgen 
Schult i Virkeligheden Abrahamstmp Lehn med den 
folde Nydelse af Lehnsmandens Rettigheder; men hans 
Virksomhed i denne Stilling blev meget kort. Neppe 
fire Maaneder efter d6de han den tyvende August 1652 
paa sin Gaard Finstnip, og blev den toogtyvende Sep- 
tember bisat i St Knuds Kirke i Odense. Han efterlod 
sig tre SOnner og to DOttre, af hvilke sidste den ældste, 
Anne Qathrine, havde ægtet Niels Banner, Lehnsmand 
paa Jungshoved '. 

Otto Pogwisch paa Frederiksborg maatte nu midler- 
tidig eller foreløbig igjen overtage Abrahamstmp i 
Forbindelse med sit eget Lehn, indtil Kongen, der uden- 
tvivl straz havde bestemt det for den AfdOdes nysnævnte 
Svigersøn, virkelig vilde overdrage det til denne. Da 
Abrahamstrup længe var betragtet som henhørende 
til Frederiksborg og denne Gjenforening af begge desuden 
ikke skulde vedvare, blev neppe noget formeligt Lehns- 
brev udfærdiget for Otto Pogwisch; men at han dog vir- 
kelig bestyrede Abrahamstrup fdrst i Naadsensaaret, 
da Indtægten deraf efter almindelig Begel maatte tilkomme 
Jørgen Schults Enke, Anne Margrete von Gdtzen, og 
siden endnu et heelt Aar derefter, det er alligevel fuld- 
kommen vist Til ham udgik de kongelige Breve og Be- 
falinger vedkommende Abrahamstrup Lehn i begge 
Aar', og det til Niels Banner i Eftersommeren 1653 

*■ Melchior, Herlnfsh. Hist. 8. 114. 117. Ansat af Jdrgea 
Bosenkrands til Kjeldgaard som Forstander paa Herlufsholm 1653, 
og dOd i denne Stilling 1669 eller 1670. Hans SOn Bolle Loz- 
dorpb, Ovenecretair og siden Gesandt i Sverrig, bley tilligemed tm 
BrOdre og en SOster nobiliteret 1679, og var Fader til Oberst Cbri- 
fitian Luxdorph, med hvis SOn, den bckjendte BoUo Willam Lux- 
dorpb, Mandsstammen uddOde 1788. 

* Laur. Jacobs. Ligpr. S. 4S. 54 — 64. 

* Saaledes 1652, 8 Novbr. et Brev til alle liebnsroønd, blandt 
hrilke ingen anden n«vne« for Abrahamstrup end Otto Pogwisch; 



HI8TORI8KB EFTBBBETNIKGEB OM ABRAHAMSTBUP« 187 

ndstedede Lehnsbrey bestemte udtrykkelig, at han ftrst 
Deste Foraar skulde tQtræde Lehuet^. Omtreot fra den 
Tid, da Otto Pogwisch saaledes anden Gang forestod 
Abraliamstrnp, haves Efterretninger baade om Lehnets 
og Gaardens Tilstand. Abrahamstrup Leiin skal da 
haye bestaaet af trehundrede og sexten Landbo -BOnder, 
ea Moller og en Pebersvend med Jord, tolv Haandværks- 
mænd uden Jord, fireoghalyfemtsindstjye Huusmænd og 
Gadehuusmænd, fireoghalvtredsindstjye Drenge for fuld 
LOn og forten for halv LOn, sÅmt sexten 6de og for- 
armede Landboere'; men denne Beretning, der tildeels 
skyldea Fremmede, vil af en original Jordebog, som kun 
er &a Aar jngre og nedenfor skal omtales, kunne fiild«- 
itændigere oplyses. Abrahamstrup Gaards Bygninger 
rare, som det synes, til samme Tid meget forfaldne*, en 
naturlig Følge af, at de ^under den lange Forening med 
Kronborg og Frederiksborg ikke vare beboede af nogen 
Lebnsmand, og en af Grundene til, at Bortforlehningen 
til Niels Banner saa Ismge udsattes, turde maaskee v«re 



1653» 24 Febr. Befaling til Otto Pogwisch at betale SkoTrideran 
paa Frederiksborg og Abrahamstrup hansLOn. Sjell. Tegnels. 
Tom. XXXII, fol 4S3. 491b. 

* Sjell. Tegn. XXXII fol. 626: Kiels Banner flch breff at 
iijde Abrahamstrop qnit och frie. Frdr. 3. V. G. T. wid, att ri 
Dig hermed Naad. viU haffae forlehntt med* vor och cronens lehn 
Abrahamstrop med des tilliggendis bOnder och tienere, som Dn maa 
indtill ridre Naad. Anordning nyde qnitt och frie i alle mader oeh 
^till philippj iacobj dag f5rstkommendi8 Anno 1654 at ladeanamme. 
B. Halh. 25 Sept. Anno 1653. FOlgebrevet til BOndeme og Over- 
lererings-Ordre til Otto Pogwisch og Olnf Hosenkrands, begge 
&f 80 Sept. 1654, ibid. fol. 62S. Lehnsbrevet findes ogsaa saaledes i 
orennæmte Lehnsbog fra 1648 og fgg. Aar, fol. 61b. 

' Snhms Saml. II. 3. S. 84, Magnus Durelis Relation, 
med et Par Rettelser i det incorrecte Aftryk efter Haandskriftet. 
Beretningen maa være opsat omtrent 1658. 

' Der seer aaa forbandet ud^ siger Niels Banner, nedenf. 8. 189. 



188 HIST0RI8KS EFTEBRBTNIN6ER OM ABBAHAM8TBUP. 

al B6ge deri, at Kongen fi)røt vilde lade Gaarden istand* 
sætte og forakaffe sin Yndling en sOmmelig BopaaL En- 
gang imod Slutningen af Aaret 1653 fik da ogsaa Otto 
Pogwisch Befaling til at afhjælpe disse Bygningens Mangler, 
og i Begyndelsen af det næste Aar indsendte han et OTer- 
slag, if&lge hvilket Muurarbeidet alene ved Gaardens Istand- 
sættelse skulde koste hundrede og firsindstyve Sletdaler ^. 
Men Niels Banner, som ikke havde været tilstede Ted 
Overslagets Affattelse, var ikke dermed tilfreds, og den 
•ezogtyvende Februar 1654 skrey han fra Finstrupgaard 
et Brev til Kongens Secretair Bnk Krag, hvei« han fore- 
stillede, at Gaarden vilde trænge til adskillig anden For- 
bedring, og anmodede om at udvirke en Anviisning paa 
trehundrede Rigsdaler til det hele Arbeide^ Virkelig 



^ I de saakaldte Sjell. Indlæg for 16 54 ms. i Geh. Arch. 
findes baade Otto Pogwi^chs Brev og det dermed fOlg«nde Overslag. 
Det fOrste lyder sanledeflf EffterMom' ieg haffiier bekommit Kongl. 
Maietz. min Allemaadigst« herres befalling, att Munrmestaren her 
wed Frederich sborg schnlle bessigtige hnnssene paa Abrahamstmp, 
huis Bdgfeldighed derpaa kande .findis, Saanidt Mnnrmestcr Arbeide 
Angaar, Och derpaa een Rigtig forteignelsse och Offnersslag forfatte, 
hnad det kand komme at koste. Da haffaer ieg hOygstbemeldte hans 
Ma. Naadig^te Befalling epterkommit, Och bafft Mnurroestprenn der 
paa Gaarden, hnor hånd hnis brftstfeldighed, Som nu paa bussene 
kand findis, haffner bessig^iged, Saanit hans Arbejde wedkoromer. 
Da befindis, dedtz brOftfeldighed kand komme at koste epter hans 
boees f6yede forteignelse — ISO Slel^dlr. Actunt Frederichsboig 
Slot d. 5 Jannarij 1654. Otto Fowisch. — Det hoslagte Over- 
slag er dette: Forteignelsse paa hniss som Muurmester Arrebeide, kand 
komme och koeste paa Abrahambstmp. Schall JndkiObes 10 lester 
Kalcb — Leestenn 11 |: — er S7 Dir. 2 ^:, 1000 Tagsteenn 15 Dir., 
1000 Munrsteenn 10 Dir., 500 Astragh 7Va Dir., Till Arrebddts- 
lOnn 120 Slettedlr., (Summa:) ISO Sletedlr. Att ieg dette Arrebeide 
Saaledess haffner Besicbtigat, bekiender ieg med mit Segenett Vnder- 
trOdit. Actnm Freden chsborgh Denn 4 Jannarij Aono 1654 ete. 

* Sjell. In dl. f. 1654: Nest ald Lychsallighedtz OnschéUM 
med min wenlig tachjiigelsse, Sambtt min tiennest willig E^biadebse. 



HI8TOR1SKK KFTERRETMlKGBE OIÉ ABttAti AMSTRUP. 189 

modtog ogsaa Otto Pogwisch den treogtTrende Marts en 
Kongelig Befaling efter Niels Banners Onske^. En Maa- 
nedstid senere maatte denne selv tiltræde sin Forlehning. 
Otto Pogwisch fik f6rst den niende October 1656 Quit- 
tering derfor; thi hans Oconomiske Forfatning sjnes alle- 
rede hxLy da han havde Frederiksborg Lehn med en Tot- 
pagtDing af Fanrholm, at have vssret temmelig usikker^, 



Eiere Erich Kragh, Broder, oeh Syoderlige gode ten. Schicher 
irg dig Otte Fawischis Relation offncr Abrahamstrap« gaard, saa 
vitt Mnrroestera Arbeid belanger, hnor megett det kand koeste, Hn 
nmr der Tel it och Andet mere, aom iche kommer Marmesten Ar- 
beid weed, som dog er hOye fomOden at schulle forferdigea, och 
cffterdj Otte Pawiich iche widere befalliag haffde och ieg Selif iche 
heller der tilstede war, buorfore kiere Broder, Jeg troer dig saa 
wd, dn taller med hanss Mfty*t och bringe mig en befalling til weye 
10 Otte Pawisch, at hånd schal lade Reparere der paaGaarden, oeh 
paa det hans May^t iche schnlle Jndbillo sig, drd schnlle komme saa 
h<ijtt, kunde mand Sette en wiss Summa, Nemblig — 800 Rdr., hOyre 
kand det Jnttet komme. Der Seer saa forbandet Jlde wd. 
Min gode Broder, GiOr hans gamble ven och thienner et wenschab 
her ndj, at band dette hoess hanss May*^ bringer til weye. tiden 
kommer, ieg schall der hen. Kunde min tienner faae goed beetcbeed 
tilbage mod sig igien, favoriceret min broder mig hdyligen, och vil 
beflitte mig paa at giOre min Broder alt behagelige thienneste Jgien, 
och Til nu och altid haffne dig roet alt kiert haffuende Gud AUer- 
mechigste til Siel och Liff troligen befallett. Actum Findstmp gaard 
den 26 Febr. Anno 1654. Din thiener och broder Altiid Niels 
Banner, mpp. 

^Topogr. Saml. Abrahamstr. no. IS' ms. i Oeh. Areh. har 
Kongens BrcT: Otte Paawisch flck breff anl. 300 fiizd. at anwende 
paa Abrahamstmps brCstfeldighed. 

Fr. 3. W. G. T. Wiid, at wi Naadigst tilfreds £hr, ata til 
wor gaard Abrahamstmps fornøden reparation maa anirende 800 
Bizdailer, hnorfor du Husenes brOstfeldighed och andet, som meest 
fornøden giOres, Saawit samme Penge tilstreke kand, med forder- 
ligste kand lade forferdige, och det siden Styckwiisz til Regenschab 
iftre, hooreffter det Dig och Siden wdj dine Regenschaber paa til« 
børlige Steder schal worde gottgiort. Glftchiiborg d. 23]|iartii 1664. 

* Den 9 Aug. 1658 fik han af Kongen Forsikring for 1478 Rd. 
SVt Ort, et Aars Indkomst af Frederiksborg tO OmslagigjsBlds Be- 



190 HI8T0BI8K£ EFTEBBETNINOEB OM ABBAHAKSTBITP. 

Og den forværredes i hans sidste Dage^. Han forbleT^ 
endnu paa Frederiksborg i mange Aar og traadte derfra 
senere igjen i Forbindelse med Abrahamstrup. 

Niels Banner, der, som anfOrt, var bleven hans Efter- 
fOlger, som Lehnsmand paa Abrahamstrup, var en SOn 
af Otto Banner med Jjtte Bild Nielsdatter af Ravnholt. 
Allerede i sin Ungdom havde han vaeret i Kong Frederik 
den Tredies Tjeneste og havde vundet en Gunst ^, som 
formodentlig Ægteskabet med den meget yndede Jdrgen 
Schults Datter end mere befæstede. Hans Forældre vare 
ikke formuende, men han selv fik ved Arv Deel i Tybjerg- 
gaard*, og han erholdt 1651 af Kongen Jungshoved Lehn^, 
som han nu ifOlge Lehnsbrevet af femogtyvende Septem- 
ber 1653 skulde ombytte med Abrahamstrup. Efterat 
dfitte var ham overleveret til fOrste Mai 1654 af Otto 
Pogwisch paa Frederiksborg og den lærde Oluf Rosen- 
krands ^, der boede paa det nærliggende Egholm, tog han 
den nylig istandsatte Gaard i Besiddelse og stræbte at 
benytte dens Jorder og forbedre dens Bygninger. I begge 
Bestræbelser kom Kongen ham tilhjælp. Da han kom i 
Strid med Bdndeme, der skulde drive Agerbruget ogsaa 



taling; d. 16 Oetbr. 1654 blev Forpagtningen af Fanrholm hmm for- 
længet , men d. S4 Febr. 1656 Forpagtnings -Afgiften forhOiet til 
SCO enkende Rixd. in specie.- Quittancer ogsaa for Abrahamstrup 
i Aarene 1648, 52 og 55 fik han den 9 Octbr. 1656. Sjell. Reg. 
Tom. XXIII. fol. 41S. 56S. 595. 865. 

* Jens Bircherods Dagb. S. 229. 

* f^ffteraom hånd os altid oc fra Barndommen op hqfver opvartet 
oc sin tra tieneste bevitst, hafoer Vi af stander lig Gunst oe Naade 
ete. siger Kongen om ham i et Brev til Rentemestrene af 6 Septbr. 
1660, i Sjell. Tegn. Tom. XXXV. fol. 920b. 

' Han kaldes stundom efter denne Gaard (Sjell. Reg. Tom. 
XXIV. fol. 71 ved 21 Juni 1657), dog ikke meget hyppigt. 

* Sjell. Reg. Tom. XXIII. fol. 108: Lehnsbrev af 20 Juni 1651. 
^ IfOlge den ovenfor S. 187 nævnte Overleverings -Ordre. 



mSTORISKS £FTSBR£TNIKGER OM ABBAHAMSTBUP. 191 

foT Hovedgaarden, og han hos Kongen klagede over derea 
UTillighed og GjenstridJghed, fik han den fOrste October 
1655 et alvorligt TmselBbrev til dem fra Kongen, der 
befalede disse opsætsige B5nder at adlyde deres Lehns- 
mand ^ , og mod Slutningen af næste Aar modtog han 
Qnitteringen for Jungshoved^. Til Bygningernes Istand- 
sættelse anviiste Kongen ham i Begyndelsen af Aaret 1657 
I6rst hundrede Egetræer af Abrahams trup Skove og 
et Par Maaneder efter ottehundrede Bigsdaler til Betaling 
af TAmmermandens Regning'. Imidlertid udbrOd Krigen 
med Sverrig, og da Lehnsmændene i den Anledning havde 
lovet at afistaae deres hele eller halve Genant, gav ogsaa 
Niels Banner derefter sit Bidrage De af Abraham- 



*• Sjell. Re g. Tom. XXIII. fol. 698 bar dette Brev: Fr. 8. 
Hdee eder vore och Cronens bander under Abrahamstrup leen etc. 
Wider, at osz elachl. Niels Banner for om anderd. haffuer Udet an- 
drage ocb sig offuer eders motwilligbed beklager, idet I eder gien- 
itridig scbal anstille ndi aufflen der til stedet at drifTue och forbedre. 
Thi TiUe ri alle hermed aWorligen paalagt och befalet hhffue, at I 
bereffter nden nogen modsigelse elfterkommer, haes bem. Niels Banner 
enten med anflen der til stedet at driffue, forbedre eller i andre 
maader befalendes Torder, saafremt at I iche som uhOrige och vore 
befalings mottvillige offuertrædere ville straffes och andre til afschye 
tObOriigen til rette settes, Dersom nogen af eder sig hereffter saa 
Dottvillig anstiller, saaatt ben Niels Banner sig deroffuer fremdeles 
lehal foraarsages at beklage. Huoreffier alle och enhner, som ved- 
kommer, sig kand vide at rette och for schade at tage vare. Hafii. 
1 Octbr. 1655. 

* Smstds. fol. 880 den 6 Dcbr. 1656. — I den ovennævnte 
Quittance til Ot. Pogwisch af 9 Octbr. 1656 hedder det: Hues dett 
sidste Aars graffnerschatt belanger, som Anno 1655 var paabnden at 
udgiffnis udi Abrahamstmp leen, dem haffuer Oss Elschl. Niels Banner 
eflter vor naadigste Befaling at opberge och forklare. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXXIV. fol. 14 og 104 af 5 Febr. og 
14 Juli 1657. Det sidste nævner TOmmermanden Anders Koch. 

* Indenrigsministeriets Archiv har blandt de endnu ikke 
(il Geheime- Archivet afleverede Sjellandske Landcommissarii 
Regnskaber nogle Optegnelser, hvoraf man seer, hvilken Værdie 



192 HI8TOBISKE EFTEBRETKINGEB OM ABBAHAMSTRUP. 

Strap stillede Folk sjnes at skulle bave yasret optagne 
blandt dem, som Lehnsraanden paa Frederiksborg havde 
at levere, maaskee en Eftervirkning ira begge disse Lehns 
langvarige Forening^; men i Juni 1657 f&rte Niels Banner 
selv sine Rjttere til Kolding ^ , nogle Uger senere fik han 
Tilladelse til at forene sig efter Behag med Kongens eget 
Livregiment eller hvilket andet i Hæren han vilde', og 
mod Slutningen af Aaret bad han sin Ven £rik Krag at 
udvirke hos Kongen en Befaling til Otto Fogwisch an- 
gaaende sine Folk, saamange som han havde, idet han 
derhos meldte, at han var meer end tredive Heste stærk ^. 



Nids Banners Indtægt af Abrahamstrup ansloges til. Han be* 
talte nemlig 1657 en Trediedeel (thi Krigs-Bidraget erlagdes i flere 
Portioner til viste Terminer) af tin halve 6 en an t med S26 Bd. 
4 ^' 1 P 1 Alb. Følgelig har hele den ordinaire Genant for Abra- 
hamstmp, som Kielt Banner iOrrigft havde qnit og fri, været omtrent 
1860 Bd. 

* Det er kan en Formodning med Hensjn til Kiels Banners stnx 
nedenfor anfOrte noget utydelige Brev. Eller skulde Krigsfolket le- 
veres til Pogwisch blot som Udskrivnings-Commissair? 

* Sjell. Beg. Tom. XXIV. fol. 71: Befaling, at Niels Banner 
til Tybjerggaard, der drog til Kolding med sine Ryttere, skulde have 
fri Underholdning paa Yeien. Den 21 Juni 1657. 

* Anf. St. f(^ 73, af 12 Juli 1657. 

^ N. Banners Brev findes i Geh. Arch. Dan. K. Hist. no. 
128. Det kunde vel antyde et vist vedvarende Principat hos Lehns- 
manden paa Frederiksborg over Abrahamstrup, hvortil der dog i 
al Fald findes andre Spor. Det lyder saaledes: 

Salutem et of6cia semper paratissima, Kiere Erich Kragh, broder 
och gode Ven. Ville du nu væher saa goed och fly mig end be- 
faling till Otto Powiisch andlangendis mine folch, daa schede mig 
end Villighed, och at befalingen motte lyde paa saa mange heste 
och Karile, Jeg haffde, thi jeg er vell 30 heste sterch och meher. 
Du lader mig vell vide din mænlng om ded siste breff, jeg schreff 
dig till. Recommandere Mig Altid till ded beste hoes hans kongl. 
Mayst. och tench paa mig, nahr den Snage vid dOden Affgaar j 
Fyen, Saa holder jeg saa vsigelig møgitt Aff dig. Jnterim Vale el 
bene Vive, mi charissime frater. Forbliffuer Altid din oprictig« 



I 



HISTOJU8XS KFTEBSBTNINGSB OM ▲BRAUAJfSTBUP. 193 

Kongen synes at have været tilfreds med Niels Banners 
Virksomhed; thi allerede under den korte Bolighed, der 
fiilgte efter Freden i Boeskilde, bevilgede han ham for 
hans nnge Sdn Frederik Banner den eenogtyvende Juni 
1658 aarlig trehundrede og fireoghalv^erdsindstyve Rigs- 
daler, som Oluf Brokkenhuus paa Svendstrup skulde be- 
tale af dette Lehns Indtægt^. Men Krigen begyndte paany 
i August samme Aar, og under de ulykkelige Forhold, 
som nu indtraadte, saae Kongen sig nOdsaget til at pant- 
sætte meget af Kronens Gods for at tilveiebringe Penge. 
Abraham s trup kom paa denne Maade til en formuende 
kjObenhavnsk Borger Hans Meulengracht, den fireogtyvende 
Juli 1659^. Niels Banner fik snart en kongelig Erstat- 
ning*. ForelObig blev han den tolvte April 1660 forlehnet 
med Aakjær mod en Afgift af tusinde Rigsdaler, der kort 
efter blev nedsat til sexhundrede Rigsdaler^, men efter den 
endelige Fred erholdt han til Fiendom Uagenskov Slot, 
Bom han kaldte Frederiksgave og ved sin DOd 1670 efter- 
lod dl sine Efterkommere^. 



tbiener. Abrahamstrup den 20 oovember 1657. Niels Banner. 
Min hOjæhrede Ven och broder, Erich Kragh, dette Venligen. 

^ Sjell. Beg. Tom. XXIV. fol. 225. Af samme Dag er den 
til Oluf Brokkenhuas derom udfærdigede Ordre, som findes i Sjell. 
Tegn. Tom. XXXIV. fol. 597. 

* Derom nsrmere nedenfor S. 195—96. 

' ForelObig opholdt han sig maaskee paa Frederikeborg; thi d. 
5 Mai 1660 (Sjell. Reg. Tom. XXIV. fol. 551) tillod Kongen, at 
Sogneprttsten i Draaby ogOjerlOy, Andreas Bichertsen, maatte gjOre 
Tjeneste i Frederiksborg Kirke, naar Niels Banner og hans Frue 
der communicerede. 

♦ Sjell. Tegn. Tom. XXXV. fol. 690b og 920b. Det er i 
Anledning af den sidstnæmte Nedsættelse i Afgiften, at Kongen, 
aom ovenfor S. 190 bemsurket, omtaler, at Niels Banner haTde tjent 
ham fra sin Ungdom af. 

' Han dOde den 22 Febr. 1670. Hans SOn Christian Banner 
arrede Frederiksgare, segtede siden Arent von der Kuhlas Datter 
1855. (13) 



194 HISTOBTSKE EFTBRRBTNmOBR OM ABRAHAM8TRUP. 

Hans Meulengracht, Panthaveren afAbrahamstrup^ 
var Sdn af Loren ts Meulengracht, som imder Religions- 
forfOlgelserlie i Nederlandene var kommen til KjObenhavn 
med nogle lutherske Fabrikarbeidere, havde der anlagt 
den fbrste Silkefabrik i Silkegaden ^ og erhvervet sig en 
Formue, der havde sat ham istand til at forstrække Kong 
Christian den Fjerde med anseelige Summer^. Hans 
Meulengracht havde tidlig mistet sin Fader og var endnu 
en ung Mand, da ogsaa Moderens DOd gjorde ham til 
Herre over en betydelig Formue*; og ved Skiftets Slut- 
ning i Aaret 1659 befalede Kongen, at Rentemestrene 
skulde adskille hans Arvelod fra de 5vrige Arvingers, 
samt opgj5re, hvormeget Kronen var Boet skyldig*. For- 



Mette , og fortsatte Slægtens Mandsstamme, og hans Datter Sophie 
Amalie Banner ægtede Bendix v. d. Kahla til LOitved, Arent ron der 
Knhlas SOn. 

^ Dan. Selsk. Saml. i Geh. Arch. (Geneal. herald. S. Spe- 
cial. no. 12) efter Optegnelser af Benzon. Laurend. tz v^an M6llen- 
gracht, Borger og Indvaaner i Kj6benhayn, fik den 7 Febr. 1627 
(Sjell. Reg. Tom. XVIU. fol. 170) SkjOde paa en Gaard paa 
HjOmet af Silkegaden ud til KjObmagergade. Den 2 Juni 1628 
(ib. fol. 325) fik han Brev paa at maatte udfOre noget Flæsk og 
Kom. Han d6de d. 10 Mai 1630. Epitaph. i Nicolai Kirke. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXXV. fol. 257. Et Brev fra Kongen 
til Bentemestrene af 11 Juni 1659 nævner udtrykkelig K. Christisn 
IVs Obligationer i Meulengrachts Bo og befaler at opgjOre Beløbet 
for de ubetalte. De nævnes ligeledes i Ordren til Ahrahamstmps 
Indløsning sex Aar senere, hvorom nedenfor. 

' Ifølge Benzon var Hans Meulengracht født d. 9 Septbr. 
1629; Moderen Karen Pedersdatter døde d. 26 Febr. 1654, og d. 
17 Septbr. s. A. ægtede han sin første Hustru Birte Jørgensdatter 
Horster. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXXV. fol. 98b. Befal, til Rentemcstrcoe 
af 10 Marts 1659 at gjøre rigtig Afregning med Hans MØllengraff 
^saa oc separere hans Quota fra de andre samtlige Arvingers, paa det 
vides kand, hvad dennem af Os og Kronen med rette kan tilkomme". 
Derefter fulgte ovennævnte Befaling af 11 Juni, ifOlge hvilken Kos- 



HIBTOJUSKJB SfTÉKlt£lNll<G£K OM AB&AUAMSTBVP. 195 

modentlig Tilde Kongen kim have een Creditor for hele 
C^den i dette Bo, og havde dertil, som rimeligt var, 
ndseet Hovedarringen; han kmde paa den Tid ikke tænke 
paa at afbetale Gjaelden, maatte tvertimod stifte nye Laaa 
og paa flere Maader godtgjOre den unge Hans Meulen* 
graeht Saaledes antog han ham den trettende Joli 1659 
i sin Tjeneste ved Froyianteringen ^, og en Ugestid senere, 
den fireogtyvende Juli, pantsatte han ham Abraham« 
8 trup Gaard med en Deel af Godset for sexogtyyetusinde 
Rigsdaler^. I denne Anledning fik de kongelige Bente- 
mestre den otteogtyvende Juli Befaling, at de skulde be- 
regne hver TOnde Hartkorn saavel af Hovedgaarden som 
•f det underliggende Bdndergods for sexogfyrgetyve Rigs- 
daler, indtil Meulengracht paa denne Maade havde erholdt 



gm erklærede at Tære skyldig for en Trediedeel af Christian IVs 
Obligationer^ (De to Trediedele rare betalte). Endelig Befaling 
af 29 Jnni 1659 (samstds. fol. 989), at Bentemestrene skulde be- 
tale Ifenlengiacht, hrad han paa afgangne Karen Rasmus Jensens 
Vegne havde tilgode hos Kronen, hvorimod Kongen nærmere vilde 
tsge Bestemmelse om hiin Trediedeel« 

^ Sjell. Tegn. XXXV. fol. 815. Brev til Otto Krag og Hans 
8chack, at Morten Frantsen, Hans MOllengraf og Laurids Ske- 
winger skulde bruges ved Provianten. „Tia have I dem lige ved 
Åadre qf soiuian QualiUt at traeiere". 

* Anf. St. foL 845. Brevet, udstedet til de kongelige Rente- 
mestre, lyder saaledes: 

Frdr. 8 W. S. G. T. wider, at wi naad. hafver bewilget oc got- 
giort os ElskL Hans M6llengraff 20000 Rdr. af hans fordring, huor- 
Ibre vi hannem naad. hafve til Brugelig Fandt forundt wor gaard 
Alwahamstrup med saa meget af os tilliggendes goeds, som til des 
betaling kand tilstreohe. Huorimod effiter egen erbindelse endnu i 
rede penge erlegges skal 6000 Rdr., hvorfore band iligemaader udi 
bemelte goeds, som wi hannem pandtsette wille, skal forsichres, saa 
st dend gandske Summa sig saaledes skal bedrage 26000 Kdr. , hvor^ 
fore hånd forsichring udi bemelte Abrahamstrup oc des tilliggendes 
goeds skal hafve. Thi hafver i det hannem, saaledes som forschrefvit 
staar, at anslaa, saa at hånd dereffter PandteskiOde kand bekomme. 
D. Hafn. 24 ^nlij 1659. 

(13*) 



196 HISTORISKE BFTEEBETNtNGER OM ABBiLHAMSTRCP. 

Forsikkriiig for de tyvetusinde Rigsdaler, og at de sknlde 
efter den almindelige Benterie - Taxt give ham Pant for 
de sextusinde Rigsdaler, hvorpaa Cancelliet havde at ud- 
stede FanteslgOder til ham K Efterat Alting saaledes 
var afgjort, fik Hans Meulengracht den eenogtredivte Juli 
1659 det sædvanlige Følgebrev^, hvori samtlige ham 
overdragne BOnder i Nedre-Draaby, Ovre-Draaby, Gjerlftv, 
Landesl6v, TOrsldv og SkuUelOv anfOrtes ved Navn, og 
befaledes at yde ham Landgilde, Gjesterie, Sagefald, Ægt, 
Arbeide og al anden Bettighed, som skyldtes Kronen, 
hvorimod han skulde holde dem ved Lov og Ret. 



* Sjell. Tegn. Tom. XXXV. fol. 350: Frdr. 3. W. S. G. T. vi- 
der, at efftersom vi os Elski. Hans von MOllengraft for 26000 Rd. 
ndj AbrahaiDstrup gaard og des underliggende goeds forsichre wille, 
Da ere wi naadigst tilfreds, at i han nem hyer Tonde Hartkorn, 
saa wel ndi Hofvet gaarden som des underliggende goeds for 46 Bd. 
anslaar, indtil hånd for de 20000 Rixd. fyllest wederlaug oc for^ 
sichring bekommet hafver. Mens for de Ofrige 6000 Hd,, som han 
effter egen erbiudelsse nu strax skal til CSommiss. erlegge, haf?er i 
bannem af fornævnte Abrahamstrup Gaard oc dends underliggende 
goeds tOnden af komet eUter Rendterj Taxt at anslaa, HvorefTter band 
siden wores pandteski6de i vores Cancelli hafver at S6ge. Dermed 
etc. Hafn. d. 28 Juli 59. 

« Sjell. Reg. Tom. XXIV. fol. 413a— 415b. FOlgebrcvet paa 
Abrahamstrup lyder, med Udeladelse af B Ondernes Navne, saaledes: 

Frdr. 3. Helse eder effterskrefne wore oc Cronnens bOnder oc 
tiennere under vor Gaard Abrahamstrap, som os EskL Niels Banner 
etc. til des udj werge oc forsvar haft hafver, NembUg Neiredraby 
(14 GtMrdmænd, 11 Huusm.), OSre Draaby (11 Gaardm. og 4 Huusn.), 
GierlOf Ci7 Gaardm. og 2 Hvusm.), Landersldf (11 Grdm. og 4JSuu8m,), 
T0rsl5f (13 Grdm.), SkullelOf (7 Gaardm.). Wider, at efftersom wi 
forni* Abrahamstrup hofiietgaard, sampt wores oc Croenens anpart 
Komtiende af Draabje-Sogn, saavelsom de wore oc Croenens gaarde 
oc goeds, sum i besidder oc i brug haffuer, til os Eskl. Hans MOllen« 
graf, Indwaaner i vor KjObsted KiObenhafn, Jmod forstrechoing til 
os oc Croenen hafver Pantsat, Da bede wj eder alle oc en hver 
Særdelis, saa oc Strengeligen binde oc befale, at i Retter eder effter, 
fiereffter at Svare fomte Hans M611engraf, gifvendes oc giOrendes 



HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAM8TRUP. 197 

Efter denne Pantsættelse besad Meulengracht aHigevel 
mgoilunde hele Abrahamstrup Lehn. Kongen havde 
en Deel tilbage, vel omtrent en Trediedeel af Bøndergodset, 
samt de betydelige Skove, og lod vel disse Eiendomme 
nn bestyre af Lehnsmanden paa Frederiksborg, der gjeme 
traadte til som E^ronens Repræsentant, naar ingen særlig 
Lehnsmand var paa Abrahamstrup^. Meulengracht 
stræbte dog efterhaanden at udvide sit Pant over hele 
Lehnet; men det lykkedes ikke ganske, uagtet Tiden 
var gunstig. Vistnok behøvede Kongen fremdeles Penge 
og modtog dem af Meulengracht den eenogtyvende Sep- 
tember mod Pant i Jordegods^, og efterat han henimod 



bannem oc ingen anden paa wore weigne eders aarlig Landgilde, 
gie»teri, Sagefald, Egt oc Arbeidc, oc ald anden rente oc Rettighed, 
som i pleye oc pligtig er afc giOie oc gifne, oc i af Arils tid til os 
oc Croenen giort oc gifvet hafver, indtil wj anderledis tilsigendes 
worder. Hånd skal igien holde alle oe en hner særdelis ved long, 
skiel oc Ret, oc ingen af eder tilstsede at forurette imoed longen i 
nogen maader. Thi lader det ingenlunde. Gifved etc. Hafh. 31 
Jolij 59. 

^ Fomden det Beviis derfor, som det Følgende indeholder, skal 
jeg her hemærke, at Tilsynet med Skovene, som Kongen havde for^ 
beholdt sig, dog maa have været hetroet £n eller Anden. Nu finder 
jeg i Sjell. Indlæg, 1660 d. 27 Septbr. , et Brev fra Christence 
Lrkke, den hekjendte Kai Lykkes SOster og Frants Brokkenhnus's 
Enke, til Erik Kragh, hvori hun s6ger om at faae Brændsel udviist 
fri Ahrahamstrup, som Svanholms Eiere pleiede at faae. Paa dette 
Brev er skrevet: Otto Pogwisch, hvilket vist betyder, at Begje- 
ringen har været sendt til ham. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXXV. fol. 449. Til Rentemestrene skri- 
ves: W. S. G. T. Fr. 3. Vi tilskiche eder herhos nu fortegneisse 
paa noget goeds, som os Elski. Hans von MOIlengracht etc. under- 
dan. til pandt er hegierendes, imod saa mange penges forstrechning 
til Guamisonens fomOdenhed her sammesteds, som samme goedses 
indkomst forrendte kand, Nemhlige 6 Procento. Thi hede wi eder 
oc naad. wille, at i hemelte goedses indkomst ofverregner oc eCEter 
Renten -Taxt anslaaer, huorpaa i en rigtig fortegnclsse i vores Can- 
oellie hafver at indlefuere, saa at hånd dereffter wores forsichring 



198 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 

Aarets Slutning, den ^eråe November 1659, havde gjort 
Afregning med denne Mand for en Fordring |>aa tjve- 
tnsinde Rigsdaler ^ , befalede han i Begyndelsen af det 
meste Aar, den syvende April 1660, igjen Rentemestrene at 
taxere Jordegods efter Renteri-Taxt, for at Menlengracht 
kunde faae Forsikkring og Pantes^Ode derpaa^. Men 
Abrahamstrupsk Gods kan i al Fald kun lidet deraf have 
vsBret, da Kongen endnu længe efter havde meget tilbage. I 
andre Henseender var Kongen følelig, og da Menlengracht 
valgte Abrahamstrup til sin stadige Bolig, sendte han 
den tolvte Juli sin egen Bygmester Albert Matthiesen til 
Gaarden for at tage Syn over Bygningen og gjOre Overslag 
til dens Istandsættelse", som Kongen derefter betalte eller 
erstattede Meulengracht efter de af ham indgivne Regnin- 



och panteskiOde paa bemelte goeds kand bekomme etc. etc. Hafn. 
d. 21 Septembr. 59. 

^ Sam mest. fol. 5 IS. Ligeledes Befaling til Bentemeatrene: 
Fr. 3. W. G. T. Efftersom vi os Elski. Hans Møllengraf etc. med 
Jordegoeds hafver contenterit oc betalet for 20000 Rixd. af hans 
fordring hos os oc Croenen, oc hånd derimod effter egen erbiudelsse 
ald den Prætention, for hvis hannem deraf kunde endda Restere, haf- 
ver afstanden, Da bede vi eder oc naad. ville, at i hvis Regenskaber 
vi hid til dags med forn^* Hans M6llengraf hafver hafft, af Tegne- 
bogen udsletter oc Casserer, saa at hånd iche dereffter nogen widere 
fordring derfor Schal hafre at SOge. dermed etc. Hafn. 4 Novbr. 59. 

^ I Begyndelsen af April 1660, fra d. 3die til d. ISte, udgik 
Breve sil Rentemestrene om at anvise flere Mænd, Borgere i KjO- 
benhavn (Jens Jenssen Wissing, Borgermester Peder Pedersen, Laurs 
Christensen, Hans Meulengraf. Hans Pedersen Handskeroager, 
Curt Henrik Mercker paa Borgerro. og Raads Vegne, Henrik Emb 
Kobbersmed, Jørgen Reitzer), Pant i Krongods for modtagne Penge- 
forstrækninger. Anf. 8t. fol. 680. 

' 6eh. Arch. Topogr. Saml. (Abrahamstr. no. 5) har enCon- 
cept saaledes lydende: Woriss Naad. ville og befaling er, at voriss 
bygmester, Albertus Mathisen, begiffver sig hen til Abrahamstrup 
oc bygningen der sammesteds besigtiger, paa hvad maner oc med 
ringiste omkostning detz brystfellighed kand repareris. D. Uafn. d. 
12 Julij Anno 1660. 



QfSTOBISKE EFTEBBETKI^'6£B OM ABBABAM8TRUF. 199 

ger^. Imidlertid var Freden slottet et Par Uger iforyeien, 
ligesom den Kjdbenhavnske Rigsdag i Efteraaret 1660 
ledede til en Regjeringsforandring, der gjorde Kongen til 
umiddelbar Herre over Kronens vidtudstrakte Lehn, og 
gay ham Midler til at betale sin Gjæld og beldnne sine 
iroe Tjenere; men der skulde Tid til at ordne disse nye 
Forhold, og Meulengracht, der nu fandt Sikkerhed nok 
og syntes vel om Kronens Pantegods, var allerede nogle 
Dage efter Arvehyldningen igjen rede til at forstrække 
med Penge ^. Kongen laante dem, og befalede den een- 
ogtredivte October 1660 sin Rentemester Hannibal Sehe- 
sted at sætte ogsaa Abraham s trup s Skove i Hartkorn, 
eftersom Meulengracht havde begjeret sig Pant udlagt i 
dem. Men heller ikke disse fik han. Endnu i de fOlgende 
Aar vedblev Kongen at disponere over de store Abra^ 
hamstrupske Skove'', og han beholdt stedse saavel dem 
som udentvivl en god Deel af Bøndergodset upantsatte. 



^ IndenrigsRiin. Archiv har blandt de Sager, der skalle 
atierereø til Geheimearchivet , ogeaa MenleDgrachta Regnskab for 
denne Brgnings-Reparation i Aaret 1660, og der findes netop alle 
Haandværkcmes Regninger efter Albert Matthiesens Overslag, alle ly- 
dende paa Meulengracht. Overslaget er meget detailleret og beregnet 
til en Udgift af 1771 Rd. 

' Sjell. Tegn. Tom. XXXVI. fol. 7b og 13b bevarer derom 
tvende Breve. I det fdrste af 23 Octbr. 1660 sender Kongen Rente- 
mestrene Fortegnelsen paa noget Gods, som Meulengracht, <,Ind- 
vaaner i vor KjObstad Kj^^benhavn" , Onskede i Pant for saamange 
Penge, som Godsets Indkomst forrentede ^ 6 p. C. , og befalede dem 
at overregne dette, for at see, h vormange Penge der paa Godset 
kande laanes, for at PanteskjOdet kunde udstedes. I det andet af 
SI Octbr. 1660 melder Kongen til Hannibal Sehested, at Meulen- 
gracht begjerede Skovene til det Gods, han havde i Pant, for 
en Kongen ydet Forstrækning, og at Kongen vilde bevilge dette, 
hvorfor Sehested skulde sætte Skovene i Hartkorn, at PanteskjOde 
kande gives. 

' Thi man har smstds. fol. 86 to kongelige Befalinger til 
Meolengracht af 2 Januar 1661 , som befaler ham at lade hugge i 



200 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 

Men paa en anden Maade tilfredsstilledes Meulen- 
grachts Onsker, idet han blev Forvalter over hele Lehnet, 
saalænge han havde G-odset i Pant, Da nemlig Tiden nær- 
mede sig, der skulde være Grændsen for Lehnsvarøenet, 
den fOrste Mai 1662, besluttede Kongen at overdrage 
Meulengracht den umiddelbare Bestyrelse af hele Abra- 
hamstrup Amt, altsaa ogsaa af det Kronen forbeholdte 
Gods, Skove og Contributioner. Til den Ende udgik under 
§ortende Marts 1662 Ordre til Rentekammeret^, at Kon- 
gen havde bevilget Meulengracht Forvaltningen ogsaa over 
den Deel af Amtot, der ikke var ham pantsat Pogwisch, 
hvem denne Forandring et Par Dage senere blev med- 
deelt, kom derved i et noget ubestemt Forhold til Meulen- 
gracht, hvisaarsag Kongen den iQerde Juli end yderligere 
sogte at klare deres Stilling til hverandre. Han udtalte 
da*, at Pogwisch's saakaldte Overinspection med Abra- 



Abrahamstrup Skove og levere 100 ^,hebetræer" til MateriaUkrivoren 
paa Kronborg samt en Deel £g6t6mmer til Materialhuset i KjOben- 
bavn. See ogsaa nedenf. S. 201. 209 ved 24 Juli og 12 Sept 1662. 

* Rentek. Expeditions Prot. Tom. 4. p. 829 har Mgende 
Ordre til Skatkammeret. F. 3. V. S. G. T. Wider, at wj oss elschc- 
lig Hans MOllengrafift Naad. haffuer be^yilget at administrere ocb for- 
walte det ofuerige Goets aff Abrahamstrop, som icbe til 
hannem pandsath Er, och Oss for detz Jndkombst Aarlig at 
giOre Rigtig reede och Regenschab, bnorpaa i hannem worris Naad. 
Åbne breff haffuer at lade forferdige och hannem tilstille. Hnor- 
effter J Eder haffner at rette etc. d. 14 Martij 1662. Communica- 
tionen til Otto Fogwisch, og FOlgebrev til de ikke pantsatte BOn- 
der i Amtet at svare Meulengracht, begge af 16 Marts, ib. p. 333—4. 

* Rentek. Arch. har f^^lgende Brev: Wor gunst Tilforn. He^ 
foruden wille wi NaadigBt, at Du paa wore weigne schal hafiue 
Inspection med woris Abrahambstrup och ald affhendte 
eller pandtsatte, saa och andre wnder samme Ampt beli- 
gcndegoedSf Och oss derudi woris Kongl. HOyhed och regalier 
thilbOrligen i agt haffue, Saa oss derpaa indted formindschis adi 
nogen maader, Særdeellis haffue thilbOrlig opsigt, at fomeffhde paabudne 
Contributioner betimeligen och udi Rette tider worder erlagt och 



BI8TOBI8KB EFTEBBETNIKOEB OM ABBAHAMSTBUP. 201 

hams trup Amt, den pantsatte saavelsom den ikke pantsatte 
Deel, skulde bestaae i Haandhævelse af den kongelige 
HOihedsret i Almindeligbed og Tilsjm med Indsendelsen 
til lovlig Tid af de kongelige Skatter i Særdeleshed, 
Men da Meulengracht dog derbos var bemyndiget til at 
indkræve disse Skatter og umiddelbart aflsBgge Regnskab 
for dem, ligesom og at bestyre alle de kongelige Skove, saa 
knnde der ogsaa efter denne nærmere Bestemmelse let 
blive Anledning til Sammenstod, især dersom Amtmanden 
paa Frederiksborg og den kongelige Forvalter paa Abra- 
ham s trup Amt begge vare skinsyge og paaboldne paa 
deres Mjrndighed. Det varede heller ikke meer end nogle 
Uger, &r Meulengracht besværede sig hos Kongen over, 
at Otto Pogwisch gjorde Indgreb i hans Bestyrelsesret 
namlig over de kongelige Skove, og Kongen maatte skille 
deres Trætte. Den fireogtyvende Juli 1662 lod han alt- 
saa Pogwisch tilig endegive ^ , at den ham nylig tillagte 



frembkommer, saasom Da agter at were bekjendt. Haor eflter du 
dig haffaer at Rette. Befallendis dig Gud. schreffaed paa wor 
KongL residens udi Kiøbenhaffn, den 4 Jnllij 1662. Ynder wort 
Signet. Fri deri c h. (Brevet er til Ot. Pogwisch). 

» Bentek. Exp. Pro t. Tom. 5a p. 270— 71 : Ordre Till Otto Pa- 
wiseh. Vor Ganst tilforn. Efftersom Obs Elschl. Hans Mollengrafft 
forOss Tnderd. haffner tilkiendegiffuctf huorledis Du ndj dend bannem 
inbetroede Abrahamstrops Administration Omb Skoffnene noget 
baffner ladet forordne, som hannem effter Worris Bestallingssbreff til- 
kommer at forrette, da om schiOndt wi dig Nylig den Offuer Inspoc- 
tion offner samme Ampt och Goeds Naad. tilbetroed haffuer, Saa er 
dette dig iche fridere, end Yorris KoDgl. HOyheed och liegalier allene 
at forstaac, saa som dend til dig Affgangene befahling indeholder, 
Hoorfor Worris Naad. Willie och befahling er, at Du dig iche wiedere 
med Samme Ampt och Goeds befatter end dend forschr. Inspection, 
och derfor bemelte Hanss Mollengrafift udj sin anbetroede Ad m i n i s tra- 
tion iche widere Jndpass lade giOre, mens band sig derudj at for- 
holde, Saa Som band agter at Suare, och du oss ellers deromb til- 
bOrligen haffaer at forstendige. Hnoreffter du dig haffaer at Rette. 
Befallendis dig Gud etc. dend 24 July Ao. 1662. 



202 BI6TOBISKB EFTF.BBETKlKGEft OM ABRAHAMSTBUP. 

OT«riBq»eetion over Abrahamatrup Amt ikke strakte 
8^ videre end til Iagttagelsen af Kongens H6ihed og Re- 
galier, og €rt han ellers ikke skulde befatte sig med den 
Meulengrackt betroede Administration, saalænge han til- 
børlig udfArte den. Meulengracht var saaledes i Virkelig« 
heden Enebestyrer af hele Abraham s trup Amt, om 
han end ikke f&rte en Amtmands Titel, og idetmindste 
fra 1662 af indgav han aarlig, saalænge han havde sit 
Pant, trende Regnskaber til Rentekammeret: eet for Land* 
gilden eller en Jordebopr over det ham ikke pantsatte Qods, 
et andet for Oldengjaelden af Skovene og et tredie for de 
kongelige Skatter eller Contributioner i hele Amtet ^. 

Jordebogen turde v»re det vigtigste af disse Regn- 
skaber, og den af Meulengracht under tiende August 1662 
forfJEUtede Jordebog, der indeholdt baade hans Pantegods og 
den ikke pantsatte Deel, giver det tydeligste BUlede ^ 
Abrahams trapa daværende deonomiske Tilstaad^. 

I det Aarhundrede, der ligger imellem Kong Frede- 
rik den Andens Thronbestigelse og Souverainitetens Ind- 
fSrelse, vare betydelige Forandringer foregaaede med det 
imder Abrahamstrup Lehn henhørende ELronens Gods. 
Dette udgjorde i Aaret 1559 i Alt fireoghalvfemtsindstyve 
Gaarde, eenogtredive Huse og to MOUer*. Deraf var 
vistnok især ved forskjellige Mageskifter, som i det sex- 



^ Disse Mealengrachts Regnskabsbøger findes endan i 
Indenrigsministeriets Archiv, hvorfra de med de Øvrige Kammersager, 
ældre end 1750, ville gaae over til Geh. Archivet. Menlengrachts 
Regnskabsboger gaae fra 1 Aagnst 1662 til 1665 og ere en be- 
tydelig Samling in folio. — Joh. BOgvads Regnskaber og Qnit- 
teringer 1684 — 1645 og Christen Bollesens RegnskahsbOger 
og Qaitteringer 1645—1652, begge in 4to med en Deel Bilag, ere 
ligeledes og under samme Vilkaar endnu i Indenrigsministeriets 
Archiv, hvad jeg erfarede forsilde til at kunne eftersee dem. 

^ Denne Jordebog findes i Geh. Arch. under sjellandske Jorde- 
bøger no. 41. 

■ See ovenfor S. 69. 



HI8TOBI8KB BFTBBRBTKIKOSB OM ABBAHAMSTBUP. 203 

MBd« AafrhvDdnde mm hyppigt foretoges, nu «b betydelig 
Deel aflnendet, nemlig treogtyre Gaarde og eet Hove i 
S^abj^ to Giiaide og eet Haus i FeralOv, og hele Oen OurAe 
eQflr Byerne Gamlftse, Bybjerg og Næsby med treogfyrg^ 
tyre Gaaråe -og syr BLuse, i Alt otteogtredmndetyye Gaat>de 
og ni Hnøe**. Af Abrahams trmp Lehns gamle Kron- 
gods ymt flaaledes nu knn sexogtyve Gaarde og toogtyve 
Hase tilbage. Men i samme Periode *v«r dtette Tab bleven 
Mør ^nd er a laU e t yed nye Erhvervelser deels i de Byer, 
i hvilke Abraharastl-up allerede åra gammel Tid havde 
Btadergaacrde, deels i andre Byer, hvor det tidligere intet 
havde eiet^ og Godset var derved baade forøget og bedre 
lAvndet. Det ældre Gods var forOget i Draiibyeme med 
Qortea Gkmrde og fire Huse, i LandeelOv ned ni Gaarde 
•g &« Hmse, i TOrslOv med femten Gaarde og tre fiuse^ 
i SkallelOv med ti Gaat^e og elleve Huse, i IsKalby med 
em G«ard-; og dertil var endnu kommen atten 6«arde 
9g to Huse i Gjerl<^, <otte Guarde i Onsved, syv Gaarde 
og tre Bvee i Lyngemp, to Gaarde i Yindepup og een 
Gaard i 6an4by i Tudse (Herred, i Alt femogflirBiiidstyve 
Gaarde og otteogtyve Hase. I LObet af omtrant hundrede 
Aar var Abrahamstrap Gods saftedes gjennen Af* 
hændelser og nye Erhvervelser voxet med sytten G«ard^ 
og nitten Huee^. 

* Hvorhen hver enkeJt Deel ofdet afstaaede Bøndergods var 
kommen, har det ikke veret mig muligt hidtil at finde fuldstændigt. 
Det er rimeligviis hleven hortmageskiftet med de omliggende Godser: 
en betydelig Deel blev magelagt mod andet Gods i Aarene 1605~&, 
Mm ovenfor S. 121 — 24 er oplyst, og en anden Deel deraf synes at 
▼»re afstaaet til Kocskilde Domkirke. Denne Jordebog viser kan, 
brorlcdes det var gaaet med Abrahamstmps Gods i Fers 10 v. Af 
en Bemærkning ved dens Sluming lærer man nemlig, at Kongen 
onder eller strax efter Krigen havde pantsat dette til Albrecht Itzsen, 
en rig KjOhmand i KjObenhavn, og at det nn (1662) svarede til 
Olof Ilosenkraods paa Egholm, til hvem formodentlig altsaa Albrecht 
Ituen havde overdraget det. 

' Dette er Remltat«lt «f en med muligste NOiagtighed anstillet 



204 HI8TOBI8KE EFTEUKETKINGEB OM ABRAHAM8TBUP. 

Det ftrste af de omtalte Meulengrachtake Aarsregn- 
skaber er Jordebogen over Landgilden. Det svarer egentlig 
kun til det f&rste Hovedstykke af den ovenfor nævnte, 
hundrede Aar ældre Jordebog, nemlig det over Landgilde- 
IndtSBgten af Kronens Bøndergods. Men allerede dette er 
meget lærerigt Det viser for det fyrste Godsets hele 
Omfang af ældre og nyere B6ndergaarde. Abrahamstrnp 
eiede da som den udentvivl dl Hans Meulengracht pant* 
satte Deel: i Nedre- og Ovre-Draaby femogtyve Gaarde 
og forten Huse^, i GjerlOv atten Gaarde og to Huse, i 
Skullel6v sexten Gaarde og femten Huse, i TOrsldv sex- 
ten Gaarde og ^e Huse, i Landesl6v elleve Gaarde og 
fire Huse; det eiede dernæst som den endnu ikke pantsatte 
Deel*: i Onsved otte Gaarde, i Lyngerup syv Gaarde 
og tre Huse, i Overberg fire Gaarde, i Dalby tre Gaarde 
og et Huns, i Vinderup to Gaarde, i Skiby syv Huse og 
i Sandby een Gaard. Saaledes bestod alt Bøndergodset 
under Abrahamstrup i Aaret 1662 af ethundrede og 
elleve Gaarde og halvtredsindstyve Huse, hvortil endnu 
kom de hellerikke pantsatte to MOller og Sundby Færge'. 

Hans Meulengrachts Jordebog viser for det andet, 
hvilken Fæster der besad hver Gaard eller hvert Huu8^ 
og hvilken fast Landgilde der hvilede paa samme. Denne 
Landgilde var her, ligesom i Jordebogen af 1559, bestemt 



Sammenligning mellem de tvende JordebOger af 1559 og 1662, og 
det FOlgende vil i Korthed give en Udsigt over de Forhold, hvorpaa 
Beregningen grander sig. 

^ Nemlig 14 Graarde og 10 Huse i Nedre -Draaby, 11 Gaarde 
og 4 Huse i Ovre-Draaby. 

* Bente k. Arch. har en speciel jordebog over denne Deel, der 
ganske stemmer med den her benyttede Jordebog over begge Dele. 

' Deraf nævner denne Jordebog af 1662 som ^fiåt** fOlgende: 
1 Gaard i GjerlOv, 2 Gaarde og 1 Huns i TOrslfiv, 5 Huse i Skiby 
og 2 Gaarde i Vindcmp. Jvfr. nedenf. S. 207 Not. 

* Disse anf&res, som sædvanligt i Jordebøgerne, alle ved Navn. 



HI8TORI8KB EFTRR&BTKINGER OM ABRAHAMSTBUP. 205 

deelfl i Naturalier, nemlig Bug, Byg, Havre, Lam, Gjæs, 
H5ns, Æg, Flæsk og SmOr, deels i Penge, nemlig Foder* 
nOdspenge, Landgildepenge og Gjesteripenge \ Gaardene 
bavde langtfra samme StOrrelse eller Skyldsætning: i Skul- 
lel5y var saaledes Middelafgifien af en Gaard tredive 
SIgæpper Rug, sexogtredive Slgæpper Byg samt en Mark 
og fem Skilling i Landgildepenge; i Nedre-Draaby der- 
imod kunde Middelafgifien af en Gaard anslaaes til tyve 
Skæpper Rug, fireogtyre SIgæpper Byg, en TOnde Havre, 
et Lam, en Gaas, fire Hdns, halvanden Mark Foder- 
nådspenge, en Side Flæsk og en Mark Gjesteri. Men 
disse fEiste Natural-A%ifter vare nu, med Undtagelse af 
Landgildepenge og Gjesteripenge, efter visse Regler redu- 
cerede til haardt Kom eller ^^artkom^'^ og hver enkelt 
Gaard var saaledes efter sin StOrrelse og Skatteevne, el- 
ler rettere eft«r den gamle Natural- Ydelse, ansat til Hart- 
korn, der paa Abrahamstrup Gods varierede fra henved 
halvanden TOnde til over atten TOnder. Disse yderste 
Gnendser naaede dog kun £aa Gaarde : een Gaard i TOrs- 



^ Jeg har i det Følgende reduceret Kommaalene til Skjæpper. 
Et Pund Rng rar 20 Skjæpper og et Fund Byg 24 SIgæpper lige- 
som 1559. See ovenfor S. 77. TOndemaalet var 6 Skjæpper ikke 
alene for Rug og Byg, som i Aaret 1 559, men nu ogsaa for Havren. 
Undertiden forekommer i denne Jordebog Pengeafgifterne ansatte i 
Grot. En Grot var lig med en daværende Skilling, men en Skilling 
Grot var 12 Skilling. See Arent Berntsen, 2 Bog S. 171. 

^ Arent Bernt. a. St. S. 168 fg. Den gamle Jordebogs -Af- 
gift af hver Bondegaard var altsaa beregnet til haardt Kom, saa^ 
ledes at 1 TOnde Bug, 1 T6nde Byg og 2 TOnder Havre udgjorde 
hter for sig een TOnde Hartkorn; 1 Lam var en Slgæppe, 1 Gaas 
▼ar to ifjerdingkar , 4 HOns vare en Skjæppe, 1 Snees Æg et Fjer- 
dingkar, 1 Side Flæsk var en halv TOnde, 1 Landgilde-Ko var tre 
TOnder, 1 Fjerding SmOr var tre TOnder, 1 Mark Landgildepenge 
Tu- en halv TOnde Hartkorn, 1 Mark FodemOdspenge var en Slgæppe 
(nndert. tre Fjerdingkar, o. s. v.). Gjesteripenge regnedes ikke med i 
Hartkornet. 



206 mSTOBISKB EFTERBBTKINOBK OM ABRAHAM8TRUP. 

IOt stod for een TOnde, to Skjaepper og tre Fjerdmgkar 
Hartkorn \ og to Gaarde i Skulleldv hver for atten TOnder 
fire Skjæpper og et Fjerdingkar. SkuUelOv havde over- 
hovedet de bedste Gaarde, efter et Middeltal paa henved 
tolv TOnder Hartkorn hver; de i Lyngerup og Vinderup 
havde i Gjennemsnit hver ti T5nder eller lidt over, de 
i TdrslOv henved halvtiende, i Nedre^Di-aaby ni, i Onsved 
halvniende, i LandeglOv otte, i Dalby halvottende, i Ovre- 
Draaby og Gjerl6v syv T6nder Hartkorn hver; af de tvende 
Mdller var Mariboholms MoUe taxeret til tolv Tdnder fire 
Slgæpper, Abrahamstrup MoUe til ti Tdnder Hartkorn. 
Samtlige Bdndergaarde under Abrahamstrup, ethan- 
drede og elleve i Tallet, tilligemed de to M6ller stode for 
nihundrede og nioghalvfemtsindstyve og en halv TCnde 
Hartkorn foruden Gjesteripengene, saa at der med al dei 
anfbrte Forsigel mellem de enkelte Gaarde faldt henved 
ni T6nder Hartkorn i Gjennemsnit paa hver Gaard^. De 
halvtredsindstyve Huse vare endnu skyldsatte alene i Penge, 
fordetmeeste halvanden Mark for hvert Huus, enkelte dog 
kun til tolv Skilling, andre derimod til to eller tre Mark, 
og Fsergestedet ved Sundby til sex Mark, fire Skilling og 
een Hvid. 

Jordebogen anf&rer for det tredie ogsaa Taxten for 

' Den svarede nemlig, for at gire Exenipel paa Hartkorns -Re- 
dnctionen, følgende: 8 Skp. Rag og 8 8kp. Byg d. e. syr Skp. 
Hartkorn, V« TOnde Havre d. e. een Skp og to Fjerdingkar Hart- 
korn, 1 HOne d. e. eet Fjerdingkar Hartkorn. 

* Af saadanne Gaarde, der netop vare ansatte til ni TOnder 
Hartkorn, var der een i Nedre-Draaby, een i Ovre-Draaby og een i 
GjerlOv. Den fOrste stod efter Jordebogens gamle specificerede Ka- 
tnral-Afgifter saaledes: 20 Skp. Uug d. e. tre Td. to Skp. Hartkorn, 
24 Skp. Byg, d. e. fire Td. Hartkorn, 1 Td. Havre, d. e. tre Skp. 
Hartkorn, 1 Lam, d. e. een Skp. H«irtkorn, 1 Gaas, d. e. to Fjer- 
dingkar Hartkorn, 4 HOns, d. e. een Skp. Hartkorn, 1 Side Flask, 
d. e. tre Skp. Hartkorn, iVs Skil. FodernOdspenge, d. c. een Skp. 
og to Fjerdingkar Hartkorn: i Alt ni TOnder Hartkorn, hvortil kom 
en Mark i Gjesteripenge. 



I 



BT8TORT8KB SFTERRETN INGER OM ABRAH AMSTRUP. 207 

selre Abrahamstrup Hoyedgaard og for Kongens An- 
part af Draaby Tiende, der regnedes dl Hovedgaards- 
Taxten, i Alt ethnndrede og sexogtredive TOnder og balv- 
tredie Skjæppe Hartkorn. Men da der skulde eontribneres 
af denne Draaby Kongetiende i Lighed med, hyad der 
contribueredes af Kirketienden, nemlig fiirsindstjye Skjæp- 
per Bug og tooghalv^erdsindstyve Skjæpper Bjg, eller 
^■Bmogtyve Tdnder og to Skjæpper Hartkorn, saa blev dog 
Abrahams trnp Gaards egentlige Hovedgaards-Taxt kun 
ethnndrede og elleve T6nder og tre og en halv Skjæppe 
Hartkorn ^. Det var derhos i Jordebogen anmærket, at 
ogsaa Draaby Kirketiende fulgte i Fæste med Abraham- 
strup G-aard, dog som særlig Fæste uden at h6re dl 
6aardens Taxt^. 



^ Sammenlægger man dette Gaardens Hartkorn med BOnder* 
godseto, som ovenfor er anfOrt (999 Td. 3 Skp. -f- 1 1 1 Td. 3V« Skp.), 
laa bliver det hele pantsatte og ikke pantsatte Abraham stmpske Gods 
1111 Td. V« Skp. Hartkorn. Efter den af Kongen bestemte Fante- 
Tnation a 46 Rd. pr. Td. Hartkorn (afseet fra Renteri-Taxten), skulde 
shsaa alt dette Gods æqnivalere en Værdi e i Penge af noget over 
51,000 Rd. Det fOrste Laan hos Menlengracht (S. 195) var lidt over 
Halvparten (26,000 Rd.) af denne Sum; men dog fik han i Pant 
omtrent to Trediedele (75 Gaarde af 111 Gaarde) derfor (S. 196). 
Belobet af de fDlgendeLaan under 21 Septbr. 1659, 7 April og ma»- 
fkee 31 Octbr. 1660 (S. 197, 198, 199) lader sig ikke nOiere angive 
og synes derhos ikke eller kun for en ringere Deel at være forsikkret 
ved Pant i Abrahamstrapsk Gods. — Men hvorledes forklares Misfor- 
holdet mellem Summen 26,000 Rd. og det uforholdsmæssig meget Gods, 
som gaves i Pant? Var maaskee Renteri-Taxtens Anvendelse for de 
6000 Rd. Grunden dertil? Eller blev maaskee det Ode Gods fraregnet? 
Ovenfor S. 204 Not. 3 har jeg nævnet 5 Ode Gaarde, hvoraf 8 i 
den pantsatte Deel I Rentekam. Arch. findes en Liste af 1660 
-*62 fra Menlengracht over 16 Ode Gaarde (Nedre-Draaby 2, Ovrfr- 
Draaby 3, GjerlOv 2, TOrslOv 4, SkullelOv 2, LanderslOv S) alle i 
den pantsatte Deel, hvorfor han forlanger GodtgjOrelse af Kongen. 
Men 75 -h 19 (3 4- 16) = 56 Gaarde, d. e. omtr. Halvdelen af 11 11 

* Denne Kirketiende var ligesom Kongetienden skyldsat til 
25 Td, 2 Skp. Hartkorn. ^ Ligeledes har Menlengracht, som et 



208 HISTORISKE EFTEBRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 

Saavidt denne gamle Jordebog af 1662. Den mangler 
Angivelse af do Indkomster, som fldde af Skovenes Brug 
og den Ovrige LehnsherUghed, saaledes som disse ere op- 
førte i den ældre Jordebog fra Kong Frederik den Andena 
fyrste Begjeringsaar. Dette er begribeligt, efterdi Skovene 
og Herligheden ikke saaledes som Gaaiden og det meste 
af Godset var Meulengracht pantsat Da han imidlertid 
havde Bestyrelsen af Skovene og indkasserede de kon- 
gelige Skatter af hele Amtet, er der naturligviis ogsaa 
holdt BOger derover, men adskilte fra Jordebogen. 

Det andet Meulengrachtske Aarsregnskab fra 1662, 
vedkommende hans Bestyrelse af de kongelige Skove i 
Abrahams trup Amt, angaaer kun Oldengjælden ^. Med 
Hensyn til Udviisningen af TOmmer og Brænde blev det 
ham til samme Tid paalagt, at han kun i Nærværelse af 
den kongelige Skovrider August Ki*iebell maatte foretage 
denne ^; men det saakaldte Mandtal over Oldengjælden 



Appendix til sin Jordebog anfOrt, efter Præstens Angiyelse, Hart- 
kornet for FræstebCndeme i Skiby (39 Td. 3 Skr.), Kirke- samt 
Fræstegods i Draaby og GjerlOv Sogne (17 Td. 2 Skp.), og Gaar- 
den Engaard i Weilleby i Hornsherred, sora Menlengracht hårde 
kj6bt af Christian Feersen i HelsingOr, og som af Sælger og KjOber 
var nedsat til 9 Td. 2 Skp. Hartkorn. Men alt dette var, som det 
udtrykkelig bemærkes, udenfor Abrahamstrups Jordebog. 

^ Rente k. Arch. har dette Regnskab kaldet: „Olden - Register 
Till Abrahamstmp Ao. 1662", og underskrevet ,.Hans von MOUen- 
gracht", 18 beskrevne Blade i Folio. 

* Rentekam. Exp. Frot. Tom. 5a. p. 330 — 31, nævner denne 
kongelige Skovrider Augustus Rriebell, (saaledes skriver han 
selv sit Navn i en egenhændig Qnittering af 1 Januar 1662 for 
den ham af Meulengracht betalte AarslOn 120 Sletdr. , skjOndt det 
efter al Rimelighed er den sanmie, som sytten Aar tidligere 1 
Aaret 1645 ved sin Udnævnelse til Skovrider udtrykkelig kaldes 
August Reibel, ovenfor S. 159) i folgende kongelige Befaling: 

Ordre Till Hans von M6llengrafft. F. 3. V. Gunst tilforn. Worris 
Naad. Willie och befallingh er, at Du ingen trær here£fter a£f Abnk 
bambstmps Skonffe schal lade vdvisse, uden det scheer adj Worrii 



HI8TORI8KX EVTERRETNINOER OM ABRAHAMS TBUP. 209 

var alehe den kongelige Amts •Forvalters Sag. Det af 
Mealengracht indgiyne Mandtal var endnu indrettet ganske 
paa samme Maade som det hundrede Aar ældre, nemlig 
saaledes at hver Bonde, der havde faaet Sviin indskrevne 
tQ Olden, var navnlig anfOrt^ med det Antal af gamle 
Sviin, Ungsviin og Grise, hvorom han havde accorderet; 
men derhos var den Betaling, som hver Bonde skulde 
give, efter en bestemt Taxt anfOrt i rede Penge. BOn- 
deme vare ikke alene fra Abrahamstrup Gods, ikke en- 
gang fra Abrahamstrup Amt alene, men ogsaa fra de 
omliggende Godser og Amter; ja endog Ejftbstedborgere 
i Frederikssund, Holbek og NjkjObing sOgte Olden for 
deres Sviin i dette Amts store kongelige Skove. Taxten 
var bestemt til een Mark for hvert gammelt Sviin, og lige 
med eet saadant regnedes to Ungsviin eller fire Grise. I 
dette Regnskab ansloges de til Olden modtagne Sviin dl 
et Antal af henved totusinde og ottehundrede gamle Sviin, 
og Indtasgten for den kongelige Kasse til over firehun- 
drede og femogtredsindstyve Rigsdaler^. 

Det tredie Regnskab endelig, som Meulengracht i Egen- 
skab af Kongens Forvalter over Amtet hvert Aar havde 
at aflægge, var det over de kongelige Skatter og Con- 
tributioner fra hele Abrahamstrup Amt. Han leverede 



Skou-Riders Angastus Kribels Neruerelflse, huorfor Du hafifuer 
deod forordene Serkil Straxen at lade forferdige och afif haonein til- 
lige med dend hos dig befindende Hammer at bruge, dissUgeste at 
betalle hannem aff det Offrige Godzis Indkombst Sin aarUge besol- 
disgfa effter hans bestallings Indhold, Tagendis derpaa tilbOrlig Qni- 
teriog, huilchet Saaledis udj liegenschabeme til Vdgifft schal passere 
och worde got giort, hnoreffter etc. dend« 12 Sept. 62. 

^ Deraf netop den almindelige Benævnelse .^ Mandtal" for 
diite Olden-Begistre. 

* Slutningen af Regnskabet lyder saaledes: Bereignidi 2 Vhysuin 
for it gameU och fire Grise for ti gamell, Bl\ffver aaa Summa 
Samanm gamell Suin 27$PUj å stddcet j ^ D. andrager till Penge 
46å Rd. 1 ^ 4 ^ Hans Von MoelengrachU 

1855. (14) 



210 HISTORISKE EFTÉRftETNiKGKR OH ABR AH AMSTRUP. 

ogsaa stedse dette Regnskab fra 1662 af, indtil han kort 
efter Pantets Indlosning forlod ogsaa Amtets Bestyrelse^. 
I Skatte -Regnskabet for Aaret 1662 opf<Ortes naturligviis 
hele Amtets contribuable Hartkorn, der udgjorde firetusinde 
tohundrede og toogtredive TOnder, to Skjæpper og en 
Sjettedeel Fjerdingkar ^. Selve Skatterne vare i Regnskabet 
fra fOrste August 1662 til fbrste August 1663 beregnede 
til een Sletdaler samt en halv Aaboskjæppe Rug og en halv 
Aabos^æppe Byg af hver TOnde Hartkorn, een Sletmark 



} Kentek. Arch. har alle disse Skatte -Regnskaber i trende 
smaa Folio-Uefter, det ene for I Aug. 1662 til 1 Aug. 1663, det andet 
for I Aug. 1663 til 1 Aug. 16 65, hvormed ogsaa Mculengrachts 
Amts- Forvaltning ophOrte. Godset var forud indlOstd. I Mai 1665. 

' Den fOrste Side af Regnskabet, der indeholder Indtægten, 
turde være af særlig Interesse for Skattevæsenets Historie strax efter 
Souverainitetens IndfOrelse. Den lyder saaledes: 

Indtegt Abrahambstrup Gaard, SIcoffue, Hoffuedgaarde och 
Lehenens vnderligende BOndergocdtz BelOber effter Martriculens Ind- 
hold: Hartkorn 4232 Tr. 2 schip. Ve fkr. A£F huer tOnde Hartkorn 
effter Kongl. Maytt. naadigste vdgangne Schatte breffue j Sletdr., 
Er Penge 28 21 Vi* Kdr. 6 /J. J Ligemaader aflf huer tOndc hart- 
korn ^/s aaboeschip. Kug, ^/s aaboschip. Biug — huer tOnde Rag 
3 Rdr., huer tOnde biug 2V« Rdr. — BelOber 264V« Tdr. V« ftr. 
Rug och 264V« Tdr. V« fkr. biug. Er Penge 1454»/4 Rdr. 1 UjS. 
Ynder forn« Abrahamstrup ampt befindes Ko. Ma. och Kierches 
Thiender at belObe, Hartkorn 630 Tdr., huer t^nde j SletJ^', er Penge 
105 Rdr. Abrahambstrup lehn hafifuer Thoe BOndergaarde wnder 
Bodschilde Ampt, belOber hartkorn 20 Tdr. 2 schipr., ider aff er 
vnder Abrahamstrup ampt oppebaaret de threj fOrste quartaler penge 
schatter och den paabudene Kornschatt, er aff tønden b fC I fi, Be- 
drager Penge 17 Rdr. 15 /{. En guard i Sandbye vnder Holbechs 
ampt, er hartkorn SVs Tde. 8 fkr., der aff de threj quartaler penge 
Schatter och den paiibudne Kom schatt, Er Penge 7 Rdr. \J^ lOp. 
Summa Indtegt: Penge 4 40 5 Rdl. 5 ^ 2 JS. Dcrpaa fClger Spoei- 
fication over Udgifterne. — Angaaende Forholdet mellem Aabo- 
maal, »om her er brugt, og Sjellandsmaal, see Arent Bernts. 
II B. 2 Part S. 213 ffg. To Skjæpper Aabomaal var halvanden 
Skjæppe Sjellandsmaal; af hiint gik otte, af dette sex Skjæpper paa 
en Tønde. 



HISTORI8KX BPTKRltETNINGER OM ABRAHAMBTBUP, 211 

af hver TOnde Hartkorn Konge- og Kirketiender i Amtet, 
hvortil kom Skatterne af tre Abrahamstrup Goåa til- 
h5rende B6ndergaarde udenfor Amtet. Den hele Skatte- 
Indtægt udgjorde ntesten firetusinde firehundrede og sex 
Rigsdaler. Men Meulengracht besdrgede tillige Udbetalinger 
af Amtets Skatte -Intrader efter Kongens Anviisning, og 
opf6rte dem. i Regnskabet^. Disse til Udtælling anviiste 
Summer udgjorde i det samme Begnskabsaar over hun- 
drede og sexoghalvigerdsindtyve Rigsdaler . mere end Ind- 
tegten, saa at Meulengracht ved Regnskabets Afslutning 
beholdt denne Sum tilgode hos Kongen^. 

Saaledes var den 5conomiske Tilstand og Beståelse 
af Abrahamstrup, medens Meulengracht havde det deels 
i Pant, deels i Forvaltning. Om han muligen ved de 
senere Udlaan kunde have faaet sit Pant efterhaanden 
advidet navnlig i de Byer, hvor han allerede havde Gaarde 
i Pant, er vanskeligt at sige. Betydeligt har det i al Fald 
ikke været, da Kongen, som det synes, hellere anviiste 
ham Pantegods andetsteds. Men vist er det, at han som 
Panthaver og Kongelig Forvalter af Abrahamstrup 
Amt indtog en anseelig Stilling. Abrahamstrup Gaard 
var, uagtet hans Eiendomme i Kj6benhavn, saaledes be- 
tragtet som hans rette mem, at han i Efteraaret 1662 
maatte have en særlig kongelig Tilladebe til at com- 
monicere i Hovedstaden'. Ogsaa lod han Gaardens Byg- 



» Den Btfirste enkelte Udgifts-Post var: 2319 Rd. 43^/ifij M. 
Ujffkerit tkill Krigs CoTnmissariuB Christen Anderssen (Duærig), 
och effter hans ordre Thill Cronborg festning. Ligeledes leveredes en 
betydelig Deel Kurn i Natnra deels til Kronborg, deels til Proviant- 
huset i KjObenbavn. 

' Slmningen af Uegnskabet lyder saaledes: Summarum offuer 
far^e Vdgiffter, Er Penge 4382 Rdr. 3 ^ ^Vs /J. Lignedt ded Enne 
Imod det andetø daa bandes vdgifflen atStrecIte sig offuer Jndteigten, 
Som mig vnderdanigsi korner til goede, Penge 176 Bd. 19^1% Ji. 
Hans VonMoelengrachU {l^y^fi er enRegnefeil for 67V«jS.) 

' Sjell. Reg. Tom. XXV. fol. 839 have et KongL aabent Brev 



212 HISTOftlSKB BFTEBBBTNINGEB OM ABBAHA1I8TBUP. 

ninger istandsætte, som han kunde være ^ent med, 
sl^Ondt Kongen udentvivl havde paataget sig dette og 
derfor ogsaa lod sin Bygmester Albert Matthiessen 1664 
taxere denne Istandsættelse K Bøndergodset bestjrede 
Hans Meulengracht med samme Myndighed, som tidli- 
gere Johan BOgvad og Christen Bollesen, og modtog 
i den Henseende ligesom de umiddelbare kongelige Be- 
falinger. Han fik saaledes den ellevte Juni 1664 Kongens 
Ordre til at lade Hornsherreds Thinghuus flytte til dets 
forrige Plads ^; han tillod sig at sætte Folk, som han 
var misforn5iet med, i Fængsel, hvilket dog idetmindste i et 
enkelt Tilfælde synes være at gaæt forvidt, eftersom Kon- 
gen den nittende November 1664 paalagde ham at Ids- 
lade en fængslet Mand og erklære sig over dennes Klage'. 



af 22 Septbr. 1662, ifOlge hyilket Meulengracht havde beklaget sig 
over, f^at hannem og hans Hustru, formedelst de paa Abraham- 
strop residerer, forholdes her i Besidentsstaden KjObenhaffh 
Skrjfftemaal och det hellige Naadweris brug", hvorimod Kongen be- 
vilger, at han og hans Hustru maatte communicere enten i KjOben- 
havn eller ved Abrahamstrup, hvor og naar de det begjere, saalsnge 
de sig uden vitterlige forargelige og aabenbare Synder forholde. — 
Det var maaskee ligeledes med Hensyn til hans faste Bolig paa 
Abrahamstrup, at Kongen d. 30 April 1661 (Sjell. Tegn. T. 
XXXVI. fol. 117) befalede at ansætte en Anden til Yærge for af- 
døde SOren Jensens BOm istedenfor Meulengracht, og senere, d. 
14 Juli 1664 (Sjell. Tegn. T. XXXVU. fol. 113b) befalede Bo^ 
gemester og Raad paa Christianshavn at fritage Meolengracht fra 
at være Formynder for en Pige paa Christianshavn. 

1 Sjell. Tegn. Tom. XXXVll. fol. 83b: Woris l^aad. willie 
oc befal ning er, at woris Bygmester Albrecht Matthiassen lader be- 
sigtige oc taxere, huls reparation Oss Elschl. hans von Mdllengraft 
paa wor gaard Abrahamstrup bekostet haffuer, saa well som huis 
endnu nOdvvendig behoff gidris derpaa at repareris, och saadant 
vnder sin haand beschrefifuit at gififue. Hafn. 25 Mai 1664. 

^ Anf. 8t. fol. 108b. Hvorhen det da skulde flyttes, angives ikke 
nærmere, end der c(8om det tillfom af Arildstid haffuer standet". 

' Anf. 8t. fol. 191. Titlen er her om en Mand i TOrslOv ved 



I 



HI9TOBI8KS KFTEKBETKIKGEB OM ABBAHAM8TRUP. 213 

Med HeBsyn til Skoveae og Skatte-Indkrævningen i Amtet 
var han derimod kun Kongens Forvalter^. Dengang havde 
Meolengracht nnder aaadanne Vilkaar havt Ahraham- 
strup i Pant paa sjette Aar. 

Men imidlertid havde Kong Frederik den Tredie 
bragt sine Finantser paa en bedre Fod og ved Hjælp af 
den frie Baadighed over Kronens Gods, hvilket han be- 
nyttede næsten som rede Penge, fundet Midler til at er- 
hverve sig Ting, der under de davasrende Oconomiske 
Forhold nflBSten kunde henregnes til Luxus, Det er be- 
Ijendt, at Kongen meget interesserede sig for at erhverve 
et anseeligt Bibliothek', og han underhandlede til samme 
Tid om at ijObe tvende betydelige Bogsamlinger, den for 
nogle Aar siden afd6de lærde Laurids Ulfeids og den 
kongelige GeneralprocurOr og HOiesterets- Assessor Pro- 
fessor Peder Scavenius's. Den fOrste af disse havde alle- 
rede i Aaret 1662 været bestemt til at sælges ved Auc- 
tion, da Kongen meldte sig som KjOber, De nærmere 
Omstændigheder derved ere ubelg endte; men efter dunkle 
Antydninger skulde man næsten formode, at Kongen i 



NftTn SOren SOrensen. Det er maaskee den samne Mand, der 
havde tjent Meulengracht som Foged; thi omtrent en Maanedstid 
derefter finder jeg Ci^i^- ^ol. 201) en Kongl. Befaling af 12 Dcbr. 
til Olof Roeenkrands , JOrgen Reedtz , S6ren Jensen paa Hellestnip 
og Mads Jensen, Herredsfoged i Thune Herred, at de skulde dOmme 
imellem Os Elski. Hans von Meulengracht, ^Residerende paa Abraham- 
strap'*, og hans forrige Foged SOren Sørensen angaaende Abra- 
hamstrops Regnskab. 

* Rentek. Exped. Prot. Tom. 8. p. 131 tiser, at dette For^ 
hold endnu bestod uforandret d. 6 Dcbr. 1664, da Kongen befalede 
ham at lade hugge 100 Farne Brænde af Vindfælder og fnrnede 
Træer til Brug i Castellet, og at lade deae til Afhentelse nedlægge 
red Stranden. 

* Werlauff, hist. Efterr. o. d. St. Kongl. Bibi. 2 Udg. 
8. 20. Strax ovenfor omtales Kongens Bestræbelser i denne Ret- 
ning endog f6r den svenske Krig. 



214 HISTORISKE EFTERRETNINGER OM ABR AH AMSTRUP. 

denne Anledning havde henvendt sig til Envold Parsberg, 
Hofimester hos de kongelige Prindsesser og Broder saavel 
til Laurids Ulfelds Enke Else Parsberg^ som til Otto 
Pogwischs Hustru Anna Cathrine Parsberg^ og at Envold 
Parsberg paa en eller anden Maade har mæglet ved denne 
Handel, saaledes at han skulde have Abrahamstrnp 
Lehn eller Amt^. Den fuldstændige Sammenhæng lader 
sig neppe nu oplyse; men vist er det, at Kongen kjAbte 
Laurids Ulfelds Bibliothek, at han ligeledes kjObte Sca- 
venius's den fireogtyvende Januar 1666 og betalte dette 
med en Deel af Kronens BOndergods i Sjelland, at han 
i samme Aar lod Laurids Ulfelds BOger f5re til Scar 
veniifs's Gaard, at Meulengracht maatte forlade Abra- 
hamstrnp og at Envold Parsberg erholdt dette Amt 
Allerede i Begyndelsen af Aarct 1665 var Indlosningen 
af Abrahamstrnp fra Hans Meulengracht besluttet. 
Efterat Kongen nemlig den syvende Marts forelObig havde 
givet ham Befaling om en Mark, som* han selv næste 
Sommer vilde benytte', underrettede han ham den ellevte 
Marts om, at Rentekammeret havde faaet Ordre til at 
indldse Abrahamstrnp til næstkommende f6rste Mai 
mod andet Jordegods af det, som i Sjælland var udlagt 
til den kongelige Gjælds Afbetaling, og paalagde ham at 



^ Laurids Ulields anden Hustru. Den fOrste var Sophie Rant- 
zau, Cai Rantzaus Datter, der havde været forlovet med hnns i 
Keiserkrigen faldne ældre Broder Jacob Ulfeld. 

* Werlauff S. 22 Not. p. efter en Optegnelse blandt Mss. Rost- 
gaardiana. Man vil finde dette bestyrket deels ved Analogien 
med Kjdbet af Scavenius's Bibliothek, deels ved de nedeufor an- 
førte Kjendsgjeminger , at Envold Parsberg erholdt Abrahamstrnp, 
og at Else Parsberg endnu meget længe efter modtog kongelige 
Naadesbeviisninger og solgte Målener til Kongen. 

» Sjell. Tegn. Tom. XXXVIl. fol. 239: Kongen paalrcgger 
Hans von Meulengracht, at lade den Vang, «,vdi hnilcken woris vnge 
hopper pleyer at gaa, well indlucke,. efftersom Wi samme wang till- 
kommendis Sommer sielf agter at bruge'*. 



HIST0BI8KE EFTEBRETNIN6EB OM ABRAH AMSTRUP. 215 

melde sig paa Kammeret for at modtage Eiendoms-SkjOde 
paa dette Jordegods ^. Den fOlgende Dag fik Envold 
Parsberg Befaling at modtage Abrahamstrup til den 
angivne Tid -, og den sjette April udgik et Fdlgebrev til 
BOnderne under Abrahamstrup Amt, at de skulde 
Tære Parsberg hOrige og lydige, give og gjOre ham paa 
Kongens Vegne deres Landgilde, Gjesteri, Sagefald, Ægt, 
Arbeide og al anden Rettighed, ganske saaledes som Brug 
havde været i Lehnsvæsenets Dage'. 



* Rentek. Exp. Prot. Tom S, p. 356—57: Ordre til Hans 
Ton MOllengragt. F. 3. Vor Naade tilforn. Wid, at Wi Naad. 
haffoer befahlet Worris Camraer Collegio med andet Jordegoedtz och 
for dend Priess, som Wi lader ndlegge Jordegoedtz til een och anden, Wi 
erre schyldige, at giOre affregning med dig Omb Abraharastrap for 
dend Summa, som dn det i Pandt hafaer, och gifue dig derfor andet 
Jordegoedtz igien af det, Wi til Gicldens aff1eg<xel8e Naad. haffuer 
befahlet at udleggis. Thi er Worris Naad. willie och Befahling. at 
da dig derom anmelder paa Worris Skatt Caramer til at erholde 
expedition och Worris Naad. Schi5de, paa hnis Jordegoedtz dig der- 
eSter igien schal til Eyendom udleggis. Och wille Wi Naad., at da 
dig ellers indtet widere schal befatte med samme Abrahamstrap och 
des tilliggende Goedz, menss at du giGrer Gaarden rydelig Och det 
tilsammen quitterer till f5rstkommende Philippi Jacob j daug. Huor- 
efiter etc. d. 11 Martij Ao. 166!>. Ad mandatnm, M. Priess. 

' Sammest. p. 357: Ordre til Envold Paszberg. F. 3. Vor 
Gunst tilforn. Efftersom Wi Naad. agter at gi5re forandring med 
Worris Abrahamstrup Åmpt, og derfor Naad. anbefahlet dend Itzige 
Pandthaffuere, Hans Von M5llengragt, samroe Ampt Och tilliggende 
Goedz imod anden erstatning til Philippi Jacobj dag førstkommende 
Saroptligen tilbOrligen at quitere, Saa er Worris Naad. willie Och 
Befahling, At du samme Ampt til forschr. Philippj Jacobj Dag fOrst- 
kommende af bemelte Hans Von MOllengragt, som forschr. Staar, 
tilb5rligen annammer, Och det siden Administrerer efftcr Worris 
Naad. Breffue, -Wi dig derpaa giffuendis Worder. flvoreffter etc. 
d. 12 Martij Ao. 1665. Ad mandatum, M. Friess. 

* Sammest. p. 419— 20: Ffilgebreff till Abrahamstrups Bøn- 
der. F. 3. Byder och befahler All worre BCnder och tiennere, som 
bygge, boer och snarrer under Wort Ampt Abrahamstrup, at i retter 
eder hereffter, at wehre oss elsch. Kierre DOttere Princessindemes 



216 HISTORISKE EFTERRETNINGEB OH ABRAHAHSTBUP. 

Hans Meulengracht beredede til samme Tid alt for 
at bryde op fra Ahrahamstrup. Den flortende April 
1665 fik han Tilladelse til at lade sin Hustrues Lig fbre 
fra Abrahamstrup til KjObenhavn for der at begraves \ 
og ikke længe derefter ved fOrste Mai maa han have for- 
ladt Abrahamstrup, hvis Amts -Skatter han dog ved- 
blev at indkræve til den fttrste August*. Den femte Juli 
fik Skatkammeret Ordre at underhandle med ham om hans 
Erstatning, gj5re Afregning og udlægge ham Jordegods 
til Eiendom *, hvilket ogsaa skeete i Efteraaret, da han 



Hoffmester udj dend hannem anbetroede Administration b6rig och 
lydig, Guiffaendis og giOrendis hannem paa worre bregne Eders Aar- 
lige Landgilde, Gesterie, Sagefald, Egt, Arbed o. s. v. 

^ Anf. St. fol. 255. Meulengrachts f&rste Hustru, Birte JOrgens- 
datter Horster, skal være d6d paa Abrahamstrup den 11 April 1665. 

' Revisoren af hans Skatte-Regnskab fra 1 Aug. 63 til 1 Aug. 65 
(ovenf. S.210 Not. 1) skriver: Jdrgen SSffrenssen begynder hans 
Regensehah ej fUrend dend 1 May Ao. 1666, Vil forelares^ huem som Ko, 
Ma. schal Suare for de 3 Qtiartkaler fra 1 Aug, 1666 Hl I May 1666^ 
sampt Korn- oxssen" och flesche Schatt, Jeuiuari/ 1666 paabodden, samt 
til den Maanets forschud I Penge, som udgqffues In Decembri Ao, 1666, 
— Den her omspurgte Skatte-Indkræver fra 1 Aug. 65 — 1 Mai 66 
var Henrik Anthoni, om hvem nedenf. S. SI 9 — 20. 

' Rentek. Fxp. Frot. Tom. 8, p. 476—77. Den kongl. Ordre 
til Skatkammeret« udfærdiget ad Mandatura af Mogens Friis den 
5 Juli 1665, haves ligeledes indfOrt i disse Frotocoller og er i Ho- 
vedsagen af fOlgende Indhold: Da Kongen vilde indlOse Abra- 
hamstrup mod Vederlag og havde til den Ende befalet at under- 
handle med Meulengracht baade om hans Pant i Abrahamstrup og 
om de Obhgationer, som han havde af E. Christian den Fjerde og 
af andre dertil autoriserede Personer for de af ham gjorte Leve- 
rancer, saa skulde Skatkammeret gjOre rigtig Afregning med ham 
for alle hans Fordringer og fomOie ham af det til den Kongelige 
Gjælds Betaling udlagte Jordegods eller andet geistligt Gods i 
Sjelland, som fOrst maatte blive ledigt, hvorved dog skulde tages 
iagt, at Skatkammeret ifOlge den kongelige Missive af 11 Juni 1659 
(see ovenf. S. 194 Not. 4) særligen skulde lade opsætte Beløbet af den 
Fordring, hvorpaa en Trediedeel var betalt, for at Kongen dcrpaa 
specielt kunde give Resolution. 



HI8TOBI8KS EPTEBRETNIN6EB OM ABBAHAM8TBUP. 217 

erholdt en Deel geistligt Godfi i Horns- Voldborg- og 
Meerl5se Herreder, som Kongen den fireogtyvende Sep- 
tember befalede Kammer-Collegiet at overdrage og tilslg6de 
ham ^ , og han traadte fra den Tid af ud af Forbindelse 
med Abrahamstrup. Han havde derefter adskillige Stri- 
digheder deels med BOndeme paa Abrahamstrup om 
resterende Ydelser^, deels med HelsingOrs St. Olai Kirke 
om to Gaarde i Byen'*, deels med Joa. Fred. Pentz til 
SelsOe, der vilde nægte ham en Kirkesde til sin Kirke, 
medens han boede paa EskildsOe^. Han giftede sig anden 
&ang 1668 med Anne Margrethe Bartholin, Datter af 
Albert Bartholin, Rector i Frederiksborg^, og skal, uvist 
naar, være d5d i Hads Herred i Jylland, som Oberst, Amt- 
mand og Generaltoldforvalter i NOrrejylland og Fyen^. 



^ Sjell. Tegn. Tom. XXXVII. fol. 363 har følgende Befaling 
til Kammep<>ollegiet om at udlægge geistligt Gods til Meulengracht : 

P. 3 W. S. G. T. Woris Naad. willie och befalning er, at j 
strax lader Osa Elschl. hana von MOUengraflft bekomme paa sin Rig- 
tig fordring, hånd hos Oss for Abrahamstmps affstaaelse haffner, till 
Tdleg een Deel geistlig goeds beliggendis her i wort land Sielland 
i horens, wolborg og Mierl6se herreder, oc hannem derpaa f^lgebref 
oc Skidde forferdiger, haorimod j haffaer at contentere de wed- 
kommende med ligesaa megit af det vacerende geistlig Gods her i 
laDdet, og Lectori i Ottenssee Gymnasio med gods i Fyen, som till 
gieldens afbetalning er destinerit. Dermed etc. Hafh. 24 Septbr. 1665. 

* Geh. Arch. Topogr. Saml. Abrahamstr. no. 6: Kgl. Ordre 
til Parsberg af 6 Marts 1667 at ordne denne Sag. 

* Sjell Tegn. Tom. XXXVIII. fol. 193: Kgl. Ordre tU Kam- 
mer-Collegiet af 25 Jnli 1667 at nndersOge Klagen fra HelsingOr. 

^ Anf. St. fol. 8S2. 514: Kongen 'anordner en Commission i 
Striden den 17 Marts 1668, og befaler Cantsler Peder Reedtz, hT0i> 
ledes den skal afgjOres, d. 3 Ang. 1668. 

^ Sjell. Reg. XXVII. fol. 197: Tilladelse af I Juni 1668 til 
at Ties i Huset. Sjell. Tegn. XXXVIII. fol. 472: Om Skiftet med 
Bftraene af fOrtte Ægteskab, d. 22 Juni 1668. Gen. her. S. Saml 
Special. no. 19, sætter Brylluppet til d. 24 Juni 1668. 

* Gen. her. S. Saml. anf, St., hvor ogsaa hans Efterkommere 
DATnes. 



218 HIST0BI8KE EFTERRETKIKGEB Olf ABBAHAMSTBUP. 

Envold Parsberg, SOn af den i sin Tid meget anseete 
Oluf Parsberg til Jemit^ og Karen Kruse af HiermidslOv- 
gaard, bestyrede saaledes fra Foraaret 1665 af som Amt- 
mand eller kongelig Befalingsmand Abrahamstrup med 
underliggende Gods, dog maaskee under noget eiendomme- 
lige Vilkaar. Skulde han nemlig deraf have nogen be- 
tydeligere Indkomst eller tilfredsstille sin S5ster for det 
Kongen overladte Ulfeldske Bibliothek, saa maatte han 
vel have havt Amtet med visse Fordele, saasom IndtÆg- 
tægten af Hovedgaarden eller deslige efter den ældre 
Form af det nu iOvrigt afskaffede Lehnssystem ^. Men 
derom haves ingen bestemte Efterretninger. Som Amt- 
mand synes imidlertid Parsberg ikke at have opholdt sig 
eller have havt fast Bolig paa Abrahamstrup, men 
derimod at have forestaaet sit Amtmandskab fra Kj6ben- 
havn, hvor han vistnok til samme Tid forblev i sin Hof- 
tjeneste. Han maatte altsaa lade den locale Bestyrelse 
besdrge ved en Fuldmægtig eller en Ridefoged med ud- 
videt Myndighed. Det er muligt, at Kongen allerede i 
Hans Meulengrachts Tid havde i Amtet en kongelig Foged, ' 
som Vogter af Kronens H5ihed over det pantsatte Gods'; 



^ Han var d6d d. 19 Juli 1661, efterladende- sig det mærkelige 
Testamente af 24 Novbr. 1653 med Klogskabsregler for hans SOnner. 
Det haves i Geb. Arcbiyet. 

* Det kande i denne Henseende vel være Opmærksomhed værd, 
at det nysnævnte FOlgebrev, der gaves barn d. 6 April 1665, bar 
meget tilfælleds med Følgebrevene i Lebnstiden, uden at jeg dog tOr 
tillægge dette nogen særdeles Betydning. 

• Jeg skal forklare, bvorpaa jeg grunder denne Formodning. 
I Geb. Arcb. Topogr. Saml. Abrahamstr. no. 9 findes en Ans6g- 
ning til Kongen fra en vis Mikkel SOrensen Bruun om at udnævnes 
til Foged paa Abrahamstrup, efterat Jens Pedersen var afgaaet 
fra denne Tjeneste. Ansøgningen er uden Datum, og jeg tOr ingen- 
lunde med Vished benfSre den til denne Tid; men da den dog 
bestemt vedkommer x\ bra hams trup og nævner os en ellers ube- 
l^jendt Foged, skal icg meddele den i det Haab, at man vel i Tiden 
kunde opdage, hvor den cbronologisk maa henføres: 



HIBTOBI8SLE EFTEBRETNI196EB OU ABBAHAU8TBUP. 219 

men vist er det, at Envold Parsberg gjeimem hele am 
Embedstid som Amtmand. paa Abrahamstrnp holdt en 
Faldmægtig eller Ridefoged, der umiddelbart, om end paa 
hans Ansvar, fOrte Administrationen ikke over Gaarden 
alene, men som det synes fornemmelig med Hensyn til 
Contributioneme fra hele Amtet. Denne Mand forenede 
hos sig' ligesom en Ridefogeds og en Amtsforvalters Be- 
stilling. I det fbrste Aar af Parsbergs Amtmandskab 
havde Henrik Anthoni denne Post; derefter fulgte JOrgen 
Sdrensen i et Par Aar, og endelig Peder Nielsen indtil 
Parsbergs Afgang og maaskee efter denne. 

Henrik Anthoni kaldes snart Amtmandens FuldmsBgtig, 



Michell SOrrenszen Brun begicrer att were fougedt paa Abra- 
hams trup. Stormegtit^ste hOybaamne Ffirste, och allemaadigste 
Herre oc Eonning. EflFtersom Kong. Maytt, min Allemaadigste 
Herre, Naadigsten min kiere fader befordritt och forfremmifc haffuer, 
Som vdj langsommelig tijd hafifucr werit wdj eders May^* Tieniste 
for en prædieanter, hnorfor Gud allerme^tt eders Maytt riglig vill 
bel5nne ,' Och Epterdj ieg , eders Maytts fattige wnderdanige tiener, 
haffuer och for nogen thjd sidenn werit vdj eders Maytz tjeniste 
paa Abrarostrup, Och verrit brugt weed Pennen der sammestedz 
(SaauelUom paa Andre steder), Haffuer ieg aff den Aarsage Eders 
MayU Vnderdanigstenn anlangit , at min Allcrnaiidigkte Herre villde 
for Guds schylld vere mig hemdinden befoerligen, att ieg for^^® Lei- 
ligheed maatte tillbetroes, Epterdj Jens PedersszGnn, som samme 
bestilling nu haffuer, bliffucr entledigit derfra thill philippj Jacobj 
dag fdrstkommendis. Hnorfor ieg ocbsaa herhoes beloffuer at findis 
eders Maytt Hulld och throe vdj min gcyerff, saasom jeg alle mine 
dage pligtig b6er at giOre , Formoedendis eders Mayts ' naadigste 
beoilling paa denne min ringe Suplication. Och will eders Maytt 
wnnder Guds beschyttellse haffue befalit med langvarende Lychke och 
Vellfartt. Eders Maytt«. vntferdanigste tfopligtig thienere altiid Mi- 
chell SOffrensszOn Bruri. — Saaledcs lyder dette Brev. At jeg 
har troet at kunne henf6re det omtrent t\X Meulengrachts Tid, beroer 
ogsaa derpaa, åt jeg af Sjfell. Regist. Tom. XXVI. fol. 316 seer, 
at en Mikkel S6 rensen d: 20 Marts 1667 blev Birkefoged paa Kron- 
borg. Det var jo muligt, at det er Ansøgeren om Fogedtjenesten 
paa Abrahamstrup , skj5ndt han jo rigtignok ikke her gives Tilnav- 
net Bruun. 



820 bi8to]U99:b efterbetningeb oh abbahamstrup. 

•nart Ridefoged« Han var begge Dele. Han bestyrede 
▼el Abrahamstrup Gods fra fyrste Mai og ganske Tist 
Amts-Skattevæsenet fra fOrste August 1665, begge indtil 
fyrste Mai 1666, og han afregnede med Kongens Embeds- 
mænd, der ligeledes umiddelbart til ham udstedede deres 
Quitteringer ^. De directe Kongelige Befalinger lOde der- 
imod til samme Tid paa Parsberg selv, saasom en Ordre 
til at lade hugge et Par tusinde Favne Brænde i Sko- 
vene, at arrestere en paa Amtet sig formeentlig ophol- 
dende Mand, at levere TOmmer til de Bygningsarbeider, 
som Frederik Arenstorff lod foretage paa Svanholm og 
deslige^. Parsbergs umiddelbare Deeltagelse i Amtets Be- 
styrelse havde saaledes en vis Lighed med den, som Otto 
Pogwisch under Abrahamstrups tidligere Pantsættelse 
havde ud6vet fra Frederiksborg, og denne kunde vel endnu 
have forenet samme Virksomhed med det Frederiksborgske 
Amtmandskab ^, dersom ikke Parsberg skulde have været 



* Jvfr. S. 216 Not. 2 og S. 222 Not. 2. Rcntek. Archivct 
bevarer flere Amts-RegnskAber, hvoraf jeg vælger fOlgende, udstedet 
af den Kongl. Commissair (siden Raadmand og derpaa Borgemester 
4 KjObenhavn) Christen Andersen Daærig: 

Kongl. Mayts Amptmand Offuer Abrabamstmp ampt haffuer 
wed Sin fnldmecbtig Henrich Anthonj Sammesteds ladet leff- 
uere en Maanetz Contribntion aff Abrahamstrup Ampts gods, Som 
efiier Kongel. Mayts. Naad. befalling, daterit 4 Decembris 1665, 
till festningerniss fornødenhed schuUe forschiudess, Penge Trehun- 
drede Tiuffge 00 Trei Rixdaller 32 /S, Huorfore tilbOrligen Quitteriss. 
Datum Kjenhaffn den 22 Janvarij 1666. Christen Andersen 
Duærig. 

^ Befaling af S F^br. 1666, at lade hugge Brænde, i Rentek. 
Arch. Befaling af 17 Marts 1666, at en ung Karl, over hvilken 
Ridefogden pa« Vognstrup havde Dom, skulde tvinges til at betale 
eller stille Borgen for sig, i Sjell. Tegn. Tom. XXXVII. fol. 467. 
TOmmer at levere til Amstorff, der ved Ægteskabet med Christence 
Lykke 1661 havde faaet Svanholm, befalet den 9 Aug. 1666. i bid. 
foL 540. 

* Otto Pogwisch blev dog selv ved denne Tid (1666) afløst paa 



HIdTOBISKB EFTERBETNINOSR OU ABBABAM8TBUP. 221 

belOmiet med Abraham strnp. lOvrigt bley vistiiok 
ogsaa UdfOrelsen af de umiddelbare Kongelige Befalinger 
OTerladt til Henrik AnthonL Men hans Tjeneate var kort- 
yang. Allerede i Aaret 1666, fra Philippi Jacobi Dag, 
indtraadte J5rgen SOrensen som Ridefoged paa Abra- 
hamstrup ganske under sammb Forhold eom hans For- 
mand. Til J6rgen SOrensen udstedede den kongelige Pro- 
Tiantskriver Hans Hansen Osten, den femogtyvende Au- 
gust 1666, sin Quittering for rigtig leverede Oze- og Fiasske- 
skatter af Abrahamstrup BOndergpds og Amt^; til 
ham henvendte sig Rentemesteren Mogens Friis i Januar 
1667 angaaende Brændeved af de Abrahamstrupske Skove 



Frederiksborg af Hehnnt Otto Winterfeld (Dan. Atl. VI. SS) og var 
derefter Generalkrigscommissair indtil sin Ddd 1684. 

' Bente k. Arch. har følgende Quittering : Kongl. Maytt. Ride* 
fonget olfaer abrahamstrup Leen, Jo rg en SOffrenssenn, bailuer 
hidet leffuere och Richtig giOre her paa Proyianthnset udj de Paa- 
bndene Oxe Oc'h flesche schatter Effter Kaadigste Udgangene Scbatte- 
breff for bemelte Leens vnderliggende tillhOrende bOndergoeds: Oxen 
Tinffge och En StOcher, och Flesch It Schippnnd Femb lispund. 
Hoorfore bemelte JOrgen SOffrensen hermed Quitteris. Actum Pro- 
riantbuset for kjObenhafn Slodt den 25 Augusti etc. 1666. H. Hans- 
gen Eghd. Hans Hansen (Osten) rar Proviantskriver og en anseet 
Mand, gift med den bekjendte Abel Cathrine Wisch, Stifterinden af 
Boderne. — Her findes en Quittering til Kgl. Maj. Ridefoged 
paa Abrahamstrup JOrgen SOrensen for Leyerance til Kgl. Brygge- 
hnus af Bryggehuusskrirer Johan Wulff, dateret d. 4 Januar 1669; 
en Quittering til samme for Contribution til Proyianthuset af Hans 
Hansen, dateret 20NoTbr. 1669, hvori dog Navnet ^Ridefoged" ikke 
hmges, samt mange andre udfOrlige Regnskaber af denne JOrgen 
SOrensen. Men han er dog upaatvivlelig afgaaet 1 Mai 1668 og 
har saaledes efter sin Afgang modtaget disse Qnitteringer; thi et 
odfiOrfigt Regnskab over Abrahamstrup Amts Contribution fra 1 Mai 
1668 til 1 Mai 1669 er undertegnet: ,.Peder Nielsen Eghd", og 
har været leveret Samuel Biener d. 19 Juli 1669 til Revision eller 
Decision, og det samme gjælder et lignende Regnskab over Oxe- og 
Fleskeskatten fra Martini 1668 til 1669, der dog fOrst er indleveret, 
d. 24 Sept. 1672. 



222 HISTORISKE RFTERBETN INGER OU ABRAH AMSTRUP. 

dl Soetateus Binig ^ , og med ham gjorde den nylig af- 
gaaede Ridefoged i Marts samme Aar endelig Afregning 
for sin Bestyrelse af Abrahamstrup Amt^. Men hvor 
det gjaldt en umiddelbar Henvendelse til Kongen eller en 
umiddelbar Ordre fra Kongen, der fremtraadte Parsberg 
selv. Ogsaa dertil fremb5de sig Anledninger. Paa samme 
Tid vare nemlig Bdnderne under Abrahamstrup Amt, 
ligesom overalt efter den ddelæggende svenske Krig, meget 
forarmede, og Parsberg forsdmte ikke at forestille deres 
•N6d for Kongen. Han havde derved foranlediget en kon- 
gelig Befaling af ellevte September 1666, der paalagde 
ham at vise den muligste Skaansomhed imod dem '; naar 



^ Srosteds. findes denne Skrivelse: Nest ald welstaands Onn- 
Bche. Wdj ^offmeste^ Enndwold Parssbierrigs frawcrelsse forsteDa- 
digisEder, Jørgen SOffrenssenn, At hanns Konng. Ma. Naadigst 
haffuer Comraanderet Neruerennde Schibs Captein Rollaff Koch med 
51 Mannd, at hagge brenndeaeed udj Abrahamstmp Schouffne thil 
Konng. May. Soetatz fomodennhed, huorfore i eff^pr haanndenn 
straxen wed bc^ Ampts bOnder samme wecd thil neste Ladested 
lader ned fOre^ hoor den bequemmeligst kand fra Schibis. Bcfallcnnde 
Eder Gud. Datum Kong. May. Schat-Cammer, den 23 Januvarij Ao. 
1667. Mogens Friis. I Udskriften kaldes JOrg. SOrensen „For- 
pagter", en SkjOdeslOshed af Skriveren. 

^ Smsteds. haves ogsaa denne Quittering: Erlig och welagt 
Henrich Antonij, forige Kidefouget, -haffaer betalt mig wnder- 
schreffhe Thiuffue och fire Rdlr. Een ^ 5 j paa Elegenscbab, aff 
hoiss band haffuer Oppeboren aff Thiendeme udj Abrahamstrup 
Ampt till Contribudon d. 1 Augustj, d. 1 Nouemb. 1665, Och 1 Febr. 
1666. Huorfor for forne 24 Rdlr. I ^ 5 ji hermed Quiteris. Abra- 
hamstrup d. 22 Martii 1667. Jørgen SOff rensen Eghd. 

* Sjell. Tegn. Tom. XXXVII. fol.. 585 har dette Kongens 
Brev: F. 3. W. G. T. Efftersom Du for Oss underd. haffuer andraget 
Bøndernes vdi vort Dig .anbetroede Ampt Abrahamstrup slette tiU- 
stand 00 ringe Vilkaar, saa at dersom dens creditorer ville strenge 
med dennem, schulde well dend største deel foraiirsagis, at gaai*dene 
Oc araptet i saa maade bliffue øde, Da er voris Naad. willio oc 
befalning, at Du paa wores weigne tillholder Rettens betiente, at naar 
Domb er gangen, de det dig- da, førend cxccution i Bondens boe 



aiSTOKISKE EFTERRETNINGER OM ABRAHAMSTRUP. 223 

Creditor havde faaet Dom over en Bonde, skulde Rettens 
Betjente, f&r Indførsel maatte skee, anmelde det for Pars- 
^i*g<) og denne skulde da maBgle saaledes, at Creditor fik 
sin Betaling, uden at Bonden strax blev overilet og Ode- 
lagt, Rimeligviis var Hans Meulengracht B6ndernes Ho- 
Tcd-Creditor, og i Begyndelsen af det næste Aar, den 
sjette Marts 1667^, havde Kongen i en Skrivelse til Pars- 
berg med Hensyn til ham gj en taget, hvad der i Almindelig- 
hed var befalet, at han skulde forhjælpes til sin Ret og dog 
Bdndeme holdes ved Magt. Den væsentligste Fordeel, 
som Kongen eller Kronen dengang havde af Abraham- 
strup, hidrOrte formodentlig fra Lehnets eller Amtets 
store Skove, som vare Amtmandens Bestyrelse underlagte, 
og Kongens befalede saaledes Parsberg den sextende Fe- 
bruar 1668 at levere TOmmer til Kjøbenhavns Befæstnings- 
Arbeider, og den otteogtyvende Mai samme Aar at begive • 
sig til HammermOllen ved Helsingør, besigtige denne og 



wed Nam oc Vorclcring scheer, tillkienuc giffner. Och da haffner 
dn dend anordning at gi Ore, at Creditorerne icke sin rettighed hindris 
eller betagis, mens at band dog derhos icke strax paa en gang 
offaerjler bonden, men effter haanden' kommer till sin betalning, oc 
Boaden kand bliffae ved Magt* paa det Creditoren med Lempe kand 
bekomme sit og bonden dog icke ved Rettens alt for haarde execn- 
tion 6deleggis oc mineres, d. Hafn. 11 Septemb. 1666. 

^ G eb. Arch. (Topogr. Saml. Abrabamstmp no. 6) har Con- 
cept til følgende nylig S. 217 Not. 2 omtalte efter Overseer. Krags 
Ordre adstedede Kongl. Befaling til Envold Farsberg: 

W. G. T. Efftersom oss Elski. Hans von Meulengracht for osz 
nnderd. haffaer ladet andrage, huorledis band En Deel Hestands 
der bos abrabamstrops underliggendes blinder vdstaaende baffner, 
Och da allerede om den tredie parts betalling effter woris forige 
breffs Indbold anordning scbal haffue gjort, Da ere wii Naad. til* 
freds, saa och her med befaller, at da bemelte Hans von Mealengracht 
ydermere endten til forsichring for Resten eller i andre lideligste 
maader til sin betalling saale.Ics befordrer, at bOndeme dog kunde 
wed magt bliffae. Dermed etc. Hafn. 6 Martij 67. Eft. Seer. 
Kragt ordre. 



224 HISTORISKE EFTERRETKIMGES OH ABRAHAUSTRUP. 

lade den istandsætte K Dette sidste synes dog at have 
været et personligt Hverv, der ikke ligefrem vedkom 
Abrahamstrup Amtmandskab; men Parsbergs Tjeneste 
blev ogsaa andetsteds udenfor dette benyttet^, medens 
hans Foged vel havde den locale Bestyrelse paa Abra- 
hamstrup. I denne Foged - Tjeneste fulgte, rimeligviis 
£pa fBrste Mai 1668, Peder Nielsen, der om Sommeren 
leverede Proviant- C ontributionen af Abrahamstrup og 
ved Slutningen af Aaret modtog Proviantskriverens Quit- 
tering derfor, ligesom han ogsaa i de fOlgende Aar ind- 
krævede og afregnede for de Amtet paalagte Skatter*. 

Skjdndt det saaledes er ubelgendt, om og hvorvidt 
Else Parsberg og hendes BOm^ af Abrahamstrup mod- 
tog nogen Betaling for det Kongen overladte Bibliothek, 



* 8ee Sjell. Tegn. Tom. XXXVm. fol. 348 og 481, hvor 
begge disse Kongens Breve findes. 

' Anf. St. fol. 576 og 615 har man saaledes Befalinger ved- 
kommende Parsbergs Overbestyrelse af Frydendal. 

* Rente le. Arch. bevarer fQigende Qnittering: Haffder Feder 
Nielsen, Eidefoget paa Abrahamstrup, ladet leffaere herpaa Pro- 
vianthuuset paa bemelte Abrahamstrnp leens Veigne, udi Seeneste 
den 28 Jnlj Nest afaigt Naad. paabudene Proviant- Contribution: 
dxen tholff StOcher, Flesch trev schippund, Penge for V4 Oxe tbon 
Kdlr., for bnilche hannem hermed thilbOrligen qniteres och udj Pto- 
vianthnns Begnscbabet tiU Indtegt widere schall worde forclarett. 
Actom Proviantbnasset for KiObenbafns Slott d. 80 Decemb. 1668. 
fJdi min Principall Proviantsc. Hans Hanssens Absence, A hans- 
sen, mpp. — Der findes et Regnskab over Prindsessestjr til Prind- 
sesse Frederikke Amalie 1668—69, dateret fra Abrahamstrnp og 
underskrevet Peder Nielsen. Ligeledes et Regnskab over Gon- 
.tribntions - OppebCrsel af Abrahamstrup fra 1 Mai 69 — 1 Mai 70, 
dat. Abrahamstrnp d. 28 Mai 1670 og underskrevet Peder Niel- 
sen Eghd. 

^ Navnlig hendes Datter Anne Sophie Ul fe Id, der medens 
Laurids Ulfeids andre BOrn dOde tidligt, opnaaede en meg^t b6i 
Alder, den samme, der meddeelte Holberg (Danm. Hist. II. 896) 
de af ham bevarede Familie-Efterretninger. Hun dOde 1741. 



fliSTOSISXS EFTBBEBTHnfGSB OK ABKAHAXSTBUP. 825 

saa synes de dog at vasre bleTne tOfredøstOlede derfor, 
eftersom de ikke jQndeø at have gjort videre Fordringer i 
denne Henøeende, medens Fru Else idTrigt fortsatte sine 
Handler med Kongen om andre af Laurids Ulfeids efter- 
ladte Kunstsaget, navnlig en Samling Malerier, og nOd 
flere Gunatbevusninger af ham. Corfitz Ulfeids Gods var, 
8om bekjendt, confiskeret, og Kongen tilegnede sig paa 
Gnmd deraf ogsaa hans udestaaende Fordringer, hvoriblandt 
en Obligation paa sextosinde Rigsdaler lydende paa Laa- 
rids Ulfeld og hans Hustru; men Kongen havde den tre- 
ogtyvende October 1667 eftergivet Fru Else hele denne 
Gjæld^, og etAarstid senere eftergav han hende ligeledes 
en Sum af sexhundrede Rigsdaler, som hendes afdOde Æg- 
te£elle havde forbundet sig til at betale til Flaadens Ud- 
rostning'. Om BibHothekshandlen for en Deel saaledes 
er bleven a^ort, er vanskeligt at sige; men de af Kon- 
gen ^Obte Malerier synes ikke at være blevne betalte paa 
nogen indirecte Maade, hverken ved Anviisninger paa 
Abrahamstrup eller ved andre Begunstigelser. De skulde 
betales med rede Penge. Derom var den eenoglyvende 
Mai 1668 udgaaet Befaling til det kongelige Kammer- 
oollegium', og Befalingen var i Midten af Aaret 1669 
to Gange givet, uden at dog Pengene bleve betalte. Fru 
Else klagede derover, men Kammeret undskyldte sig med, 
at det ikke vidste, hvormeget der maatte betales for hvert 
Stykke. I den Anledning skrev Kongen det dl den toog- 



^ Sjell. Tega. Tom. XXXVIII, fol. seo. Kongeof Bre? derom 
til Kunmercollegiet ndgik fra Glftckstadt. 

* Anf. St. fol. 520, ligeledes et Brey til Kammercollegiet, da- 
teret KjObenhayn d. 1 Septbr. 1668. Det yar unått Krigen mellem 
England og Holland, at den næynte Udmstning af den danske 
illade foregik. 

' Sjell. Tegn. Tom. XXXVm. fol. 444. Her tales dog knn 
i Almindelighed om at betale Else Parsberg, hyad fann hayde at 
fordre; men den følgende Befaling ef tfdéligei^. 

1855. (15) 



226 HI8TOBI8KE SFTBBBETNIMGSB OM ABBABAKSTBUP. 

tyvende Juni 1669 S at han af Else Farsberg havde mod- 
taget fireogfiirsindstjye Stykker, og at hvert Stykke skulde 
betales med fyrgetyve Rigsdaler af det Gods, som var 
bestemt til Betaling af Kongens Gjæld. Men hvilket Gods 
dette har vaeret, omtales ikke. Abrahamstrnp hOrte 
neppe dertiL 

Derom haves et Vidnesbyrd, som synes tilforladeligt 
Den ovennævnte af Hans Meulengracht forfattede Jorde- 
bog blev nemlig fremdeles, medens Envold Parsberg var 
Amtmand, benyttet saaledes, at han eller hans Foged deri 
antegnede de i Godsets Besiddelsesstand foregaaede For- 
andringer. Af disse Antegnelser seer man, at Kong Fre- 
derik den Tredie, den tredie November 1669, bortskiftede 
ti Gaarde og tolv Huse i SkullelCv til Erik Krag paa 
Selsde-; men dette er den eneste Afhændelse af Gods, 
som indtil dette Tidspunkt af Parsbergs Amtmandskab er 
bemaerket, og da Kongen dOde omtrent tre Maaneder efter, 
er det ikke rimeligt, at han just i denne korte Tid skulde 
have afhaondet BOndergods fra Abrahamstrnp. 

15. Ved Kong Christian den Femtes Thronbestigelse 
havde altsaa Abrahamstrnp Gods og Amt, med hiinnys- 



^ Anf. St. foL 706. Kongen siger i dette Brey, at Else Fan- 
beig hayde klaget oyer, at hnn endnu ikke hayde faaet Betaling af 
Skatkammeret, uagtet hnn hayde to kongelige Befalinger derfor, og 
at Skatkammeret hayde undskyldt sig med, ikke at yide, hvad der 
maatte betales hende for de ^malede Stykker". Han melder 
altsaa nu, at han hayde bevilget hende 40 Bdlr. for hvert af de 
malede Stykker, som tilsammen vare 84 i Tallet, og at Kammeret 
saaledes nu uden videre Ophold skulde betale hende Alt med det 
Gods, som var destineret til Betaling af Kongens Gjæld. 
Desuagtet var Kongens Mellemværende med Else Parsberg endnu 
ikke afgjort i adskillige Aar, og vi skulle nedenfor see, at hnn i 
Begyndelsen af Aaret 1674 gjorde betydelige Fordringer. 

' I Meulengrachts Jordebog ms. (see S. 208) er det no- 
teret ved de enkelte baade Gaarde og Huse. Hine havde tilsammen 



I 



mSTOBISKS EFTERBETNIKOBB OM ABBAHAX8TBVP. 227 

osvnte Forandring^, omtrent samme Omfang som i hans 
Faders Dage. Ogsaa vedbley Enyold Parsberg med sin 
Foged Peder Nielsen endna for det fSOrste i sin Stilling 
am Amtmand at bestyre dette Grods, levere TOmmer fra 
dets anseelige Skove og derhos ndi&re adskillige andre 
Forretninger, som bleve ham overdragne. Saaledes fik 
han den attende Febmar, den femtende og eenogtredivte 
Marts 1670 Befaling ^ at lade Amtets BOnder IjOre deels 



113 Td. 3 Skp. V« Fdk. Hartkorn, og dertil h5rte nogle af de stOrate 
Guide paa Abrahamstrnp Gods, navnlig tvende som stode hver for 
18 Td. 4 Skp. 1 Fdk.; disse vare tilsammen skyldsatte for 30 Mark 
og 4 Skilling. Erik Krag havde omtrent ved sanmie Tid ^Obt 
BdsOe og dOde tre Aar efter 1672. 

^ Under de senere Forhandlinger om Kelnition af Krongoda 
ncTnes vel, at en stor Oaard i Skiby d. 15 Octbr. 1664 var tilskjf^det 
Ohf Rosenkrands paa £gholnl og en mindre Gaard i FerslOv d. 30 
SoTbr. 1664 var tilskjOdet Fonl Moth; men efter Jordebogen af 1662 
tpM dette Gods ikke at have været underlagt Abrahamstmp. 

* SjelLTegn. Tom. XXXIX. fol. 19 og fol. 87 have den første 
og sidste af disse Befalinger. Den af 18 Februar var en Gjentagelae 
og nannere Beatemmelse af en lignende fra K, Frederik nis Tid 
af 2 Dcbr. 1669. Den anden haves i Geh. Arch. Dan. Saml. no. 
244 saaledes lydende: 

Til Rigens Marschalk og Morten Laursen. Chr. 5. 
V. N. T. Voiis Allemaadigste Villie og befahling er, at j straz og 
oden nogen forsømmelse afif udgangene og Windfeldte træer udviiser 
aa meget brende Ved til Vons stoere brOgers fomOdenhed her 
■ammesteds, som her af Kiøbenhaffns Ambts underliggende bønder, 
en hner udj Toe Læs, kand indføres; og saa frembt Ey saamange 
foroedene Træer findes, haffe j ræsten afif anden Vons Skouff, huor 
ded mindst till Skou Skade skee Kand, at udviise. Hnilcken for- 
sehreffuene Ved du, Hr. Johan Christofif von KØrbitz, saaledis som 
fonchreffnit staar, ved bønderne her i Ambted straz uden all for- 
sfimmdse haffe at lade hugge og indførre etc. D. 15 Martg Ao. 
1670. Lige saadant breff fich Enuold Farsberg aff abraham- 
stmp skoffe, Helmut otte von windterfeld aff Frederichsborg 
ambts och Essemms skofihe, Hans Rustgaard aff Cronborg ambts 
skoffae. — (Morten Lauridsen Scavenius var Justits- Secretair.) 

(IS') 



S28 HISTOfilSKB EFTSEBETNINaBB OM ABBAHAXØniTP. • 

BrmdeTed, deola Egetneor fra Abrahamfttrnp Skøvø' 
til et Ladetted ved Stranden, kvorfra del knndø Indakibet 
til ^Obenhavn, og den seztende Juni naoølefter at besdrg« 
en Deel Kalk, Bræder og TOmmer af Oplaget i Holbek 
bragt til Hagested til Doetov Tbomaf Bartbolin, hYem 
Kongen bavde al^øBnket dette til den afbriBiidte Gaards Op- 
byggelse ^. Peder Nielaea bar Tel egentlig besOi^et alt 
dette. Andre kongelige Beialinger fordrede rimeligriis 
Parsbergs personlige Tjeneste, saasom da det blev ham 
paalagt den sjette Juni 1670 at overlevere Frydendal tQ 
Prinds Georg, den tyvende Februar 1671 at udf&re et 
Mageskifte med Præsten i SkullelOv og den otteogtyvende 
aajnme Maaned at tiltrasde den Commission, som skolde 
dOmme i en Strid mellem Amtmanden paa Antvorskov, 
Hugo LOtzow, og Biskop Hans Vandal^. 

Den mærkeligste Begivenhed i Abrahams trups Hi- 
storie under Envold Parsbergs Amtmandskab er dog God- 
sets Henlaoggelse lal Bytterhold. £n Begyndelse til denne 
Foranstaltning var allerede, som ovenfor bemærket, gjort 
med nogle enkelte Gaarde'; men i Aaret 1670 indgave 
de Kongelige Commissairer Erik Krag og Claus Juel til 



*■ Anf. S. fol. 103. Hagestedgaard yar brændt i Foraaret 1670. 
Thorn. Bartholin, de biblioth. incend. diss. p. 111 sq., skii- 
▼er ret artigt derom: Regi quoqae clementissimo Dn. ChristianoV 
Yota exsolvo, qnod multis magnisque me meosqne a flammis ereptos 
beneficiis affecerit, majoribns sane quam Nebacodonezar Schadrakmn, 
Meschakom et Abednegonem etc. Divns Fredericas III sua 
præsentia fiammas incendiorum potoit sedare. Christianns V soa 
munificentia solator et clementer emendat, qoicqoid ipso inøcio flamnue 
commisenint etc. 

« Sjell. Tegn. Tom. XXXIX. foL 92. 428 og 439. Den sidst- 
nævnte Commission bestod af Rigens Marskalk (KOrbitz), Farsberg, 
Rasmus Vinding og Borgemester JOrgen Fogh, og Striden angik et 
Cautionsbrey, udstedet for Forstanderen ved Slagelse Hospital. 

* See ovenf. S. 168 fg. 



HItTOBI8KB BFTSKBBTimrOSB OM ▲BSAHAMSTBUP. 229 

ISongen selv en Memorial^, hvori de meldte, at ingen 
Bonde paa Abrahamstrup Gode yilde være Rjtter, og 
derhos foreøpnrgte, om det hele besatte Gods, dengang 
dog kan syv til ottehnndrede TOnder, alt skulde ndlsBgges, 
om et Mageskifte maatte tillades med Oberst Arenstorff 
paa Svanholm, og hTorledes der skolde forholdes med de 
»Idre Restancer hos de til Rytterhold henlagte BOnder. 
I denne Anledning ndgik den niende Jnni 1670 en kon- 
gelig Befieding, at hele Abrahamstrnp Gaard og Gods 
uden Hensyn til Bøndernes Vasgring sknlde udlægges tQ 
Byttergaardene, forsaayidt det var skikket dertil ; at Mage- 
skiftet med Arenstorff maatte skee og at Restancerne maatte 



* Rente k. Arcb. har iftlf^de kon^Iige Befaling til Eammer- 
Gollegiet, hrorpaa vor Kundskab derom beroer: 

Chriftian den Femte etc. Vor Naade tilfom. Paa de til Ryter 
Gaaideneg Vdleg her.udj Vort Proointx Sielland forordnede Com- 
missarien, Erich Krag och Clauss Jaels, allemnderdanigste Indlefae- 
rede Memorial, belangende 1. At ingen Bønder i Abrahamstrnp Ampt 
hafaer vildet antage at vere Rjter, 2. At ved Abrahamstmps Ampt 
aDene befindis Sinfhnndrede tredafae och Ni tAnder hartkorn besat 
Goeds, Som bemelte Commiss. til otte hundrede tOnder schal vere 
tilreignjt, om det Vanseet BOndemis i en eller anden maade Vd- 
krefaende Arbeid alt schal Vdleggis, 3. Om de maa giOre Mage- 
skifit med Obriste Amssdorph om noget til Abrahamstrnp beliggende 
Ooeds, som schal Vdleggis' Imod andet hans Goedtz, denidj. Amptet 
beliggende, 4. Och hnorledis med Restantzen schnlle forholdis, som 
de BOnder ndj Byttergaardene er schyldig etc. med videre, samme 
Memorials hoesfMgende Copie Indholder, — Er Yoris Allemaadigste 
VUlie och befahling, At I bemelte Commiss. til Yoris Naadigste 
resolution igjen meddeler, At Y-anseet hnis ofnenbt* eflter skeede 
remonstration (Wc), dogforschne Abrahamstrnp Gaard ochGoedtz til- 
sammen schal Ydleggis til Ryttergaardene, saanit deraf 
til Ryttergaarde dychtig befindis, Och at Yii oss den Mage- 
ichiift med Yoris Oberste Amsdorph eller Andre, som det knnde be- 
giere, AUemaadigtflade Yel befalde, hnor det Yoris thienniste iche 
forsarsager nogen forhindring, Och endelig, at hnis Bønder i saa 
maade enten til oss eller hoesbonden knnde rere schyldig, det effter- 
ladis, paa det Rytterne derofner iche schnlle bafiie besnerlighed. 



230 mSTOBlSKE SFTSBRETNINGEB OM ABBAHAMSTBUP. 

eftergives B7tterb(^ndenie. En saa gjennemgribende Fo^ 
andring i Abraham s trup s Vilkaar maatte ogsaa have 
FOlger for Parsberg, og det er neppe rimeligt, at han 
som Amtmand kunde være tilfreds dermed, om end lade- 
fogden Peder Nielsen har fOlt det mere end Amtmanden 
selv. Parsberg ombyttede ogsaa i Foraaret 1672 sit hid- 
til havte Embede med Stifitamtmandsposten i Aalborg. 

Efter hans Afgang blev ingen ny Amtmand adnævnt, 
men ved Siden af den militaire Commando over Rytterne 
synes hans forrige Fuldmægtig eller Ridefoged Peder 
Nielsen som en Slags kongelig Forvalter at have bestyret 
Abrahamstrap Amt i en Tid af halvtredie Aar eller 
mere. Allerede i Juni samme Aar udfdrte han Leve- 
rancerne fra Amtet til det kongelige Provianthuus , og i 
August Maaned næstefter gjorde han Afregning med sin 
forhenværende Herre*; men ogsaa han fftlte Ulemper paa 
Grund af de nye Forhold. Da han den anden November 
1672 indgav til Kongen AnsOgning om^, at der maatte 
tillægges ham L6n af Skatkammeret, fordi han indkrævede 



Haoreffter I eder allenmderdanigst haffuer at rette. Schreffoit paa 
Voris Kongl. Residentz udj KiObenhafa, den 9 Juoj 1670. Ynder 
Tort Signet. Christian. (Paraph. H.* Wind.) 

^ Rentekam. Arch. har Farsbergs originale Qnittering til 
Peder Nielsen saaledes lydende: Anno 1672 den 1 Augusty hafiter 
leg Wnderackr'** Annammet af Ridefougden paa Abrahanuin^, 
Peder Nielsen, forfalden Princessin Stewrs Penge IVeif hundrede 
Rdl. Ifyndt, Huilche leg heder Hr. Rendtemester hannem udj sit Rei' 
genechab vilde godt gidre, oc mig igien vilde afkorttea udj min afreig- 
ning oeh Besterinde Besolding for vnderdcumigste giordte Hofmester 
thieniste hoss de Kongl. Princesser. Kidbenhafn, ul svpra, 
Envold Parssberg mpp. 

* Stormegtigste Allemaadigste Herre oc arfue Konning. Paa 
det allerunderdanigste Eders Kongl. Mayt hafder ieg at andrage, 
Saa som ieg nu paa femb aars tid hafuer ycrit Kongel. Majts ringe 
tiennere oc Ridefoged her yed Abrahamstrup , Imidlertid hafift stær 
besuæring med schatter at indrifue oc andet, som paa KongL Biayt* 
weigne kunde forefalde, oc offie lidt stor schade derofiier, Beder ynde^ 



HI8TOBI8KE EFTERBETNIKGEH OM ABSAHAM8TSUP. 281 

de kongelige Skatter eller Contribntioner af Abraham- 
8 trup Amt, beklagede han sig tillige over, at der nu, 
efiterat alle B/)ndeme vare henlagte til Rytterhold, ikke 
blev nogen Beholdning tilbage, hvoraf han kunde nyde 
sin Kost i Natura, og androg derfor ipaa, at han af de 
fra Amtet indkomne Skatter maatte erholde Kostpenge, 
som ogsaa Parsberg i den sidste Tid havde tilstaaet ham. 
Kongen sendte denne Ansøgning til Rentekammerets Be- 
tænkning og den er vel bleven bevilget. Thi Peder Nielsen 
vedblev at forvalte Abrahamstrup Amt og at aflægge 
R^nskab for Contributioneme, som indkom derfra, idet- 
mindste til Begyndelsen af 1675^. Men imidlertid havde 



danigste, mig lOn af Skatte Cammerit derfore Naadigst maatte got 
giftris, lige som andre mine formend tilfome Naadigst nydt hafuer. 
Och dend tid Hr. Envold Parsberig hafde Lehnet, er mig worden 
got giort Kostpenge, Mens Saasom alle bOnder och tiennere, til 
Abrahamstmp ligendis, ere nu til Rytterhold henlagt, Saa inttet nn 
i amptet erre behollende, huoraf ieg noget til Kost oc Vnnderhol- 
ding kand Niude, Huorfor ieg vnderdannigst indfljer til hans Kongl. 
Majt, det mig af Kongl. Naade oc Mildhed maatte benilges oc got 
giOris Kostpenge for min tienniste oc besuæring, som der paa stedet 
baade med biugning oc ellers i andre maader forrefalder, Oc mig 
mderdannigst maatte benaades, af schatteme derj amptet til Kost- 
penge at anamme oc til Regenschab at f5re. Ervarter herpaa it naadig 
oc mild Svar. Gud dend allerhOyeste beaare Eders Kongl. Majt udj 
langrarig Regemente med gandsche Kongl. Arfnehuns. Eders Kongl. 
May^ Troe pligtig Tienere o c Vndersoett, Peder Nielsen, Eghd. 
Åbrahamstmp d. 2 Novembr. Anno "1672. Efter en Copie i Kente- 
kammer-Archivet. Derhos ligger in Originali en af Kongen nnder- 
skrevet og af P. Griffenfeld parapheret Ordre til Cammer-Collegiet, 
d. d. Kj5benhavns Slot d. 30 Novbr. 1672, at Kammeret skulde 
gire sin Erklæring og Betænkning derover til Kongens videre Re- 
solution. 

' Beviset derfor levere en stor Deel samtidige Papirer i det 
gamle Rentekam mer- Archiv. Der findes et udfOrligt Regnskab 
over Kom-Contribntionen af Åbrahamstmp for Aarene 1668*— 72, 
dateret den 20 Marts 1673, og underskrevet ,, Peder Nielsen Eghd.", 
og i et af Bilagene dertil, nemlig en Qnittering til Bryggehuus- 



232 matOBiftKE eftersetningeb om absahamstbup. 

Kong Christian den Femtes bekjendte Yndling, Oveijæger- 
mester Hahn, heftet sit BUk ogsaa paa Abrahams trup 
Gaard, hvis store Skove og Vildbane allerede stode un- 
der hans Overinspection, og han var vant til at see sine 
Onsker opfyldte. 

Vincents Joachim Hahn, en Sdn af Christoff von 
Hahn til Hinrichshagen og Remplin, der 1635 havde sat 
Livet tQ under sin Gaard Hinrichshagens Forsvar, var 
som et sexaars Barn ^ med sin fra Trediveaarskrigens 
Rædsler flygtende Moder, Catharine Blttcher af Daberkow, 
kommen til Danmark, hvor Feder Brokkenhuus paa Nord- 
skov i Fyen tog sig af dem^, og siden anbefalede den 
unge Hahn til Kong Frederik den Tredie, der sendte 
ham til Chursachsen for at lære Jagtvæsenet og efter 
den svenske Krig udnævnte ham i Januar 1663, altsas 
kun tredive Aar gammel, til Oveijægermester i hele Riget*. 
Allerede dengang havde han givet Exempel paa, hvad en 
frenmied tydsk Herre, st6ttet til Hofgunsten, turde byde 
selv de anseeligste Slægter af den ved Souveraineteten 
ydmygede danske Adel; thi Aaret forud havde han ikke 



Skriver Jobannes Wnlf af 5 Marts 1673, kaldes Peder Nielsen ,, For- 
valt er" paa Abrahamstmp. Der find^ fremdeles et Redskab for 
Contributions-OppebOrsel af Abrahamstmp Amt fra 1 April 167S til 
1 April 1674, ligeledes undertegnet ,,Peder Nielsen Eghd." Men da 
han yed Slutningen af samme Aar leverede et ligeledes her bevaret 
Mandtal paa det Gods, der laa under Abrahamstmp i Aarene 1672 
—73, daterede han det den 20 December 1 674 fra Frederikssund. 
Dog haves et Contributions-Regnskab af ham fra Jannar 1675. 

^ Altsaa omtrent i Aaret 1638; thi han var f&dt den 22 De- 
cember 1632. 

* H. Leth, Ligefr. udi Guds Fryct o.s.v. Ligpræd. S. 77. 

' Han var i Sachsen 1649-^53 og 1656—57; gjorde deretter 
Krigstjeneste i Skaane og paa Laaland (Nakskov), og steg til Major 
ved Ebersteins Regiment. Han blev den 18 Januar 1661 Oveijæger- 
mester i det egentlige Danmark, og den 13 Januar 1663 tillige i 
Sleøvig og Holsten. 



HIBTOSI8KE XFTBBBET9INOBB OM ABBAHAMSTBUP. 238 

alene forlovet sig med den endnu ganske unge Sidsel 
Kaasr Datter af Erik Kaas til Bremersvold, imod denne 
hendes Faders Yillie, men han havde endog havt den 
Frækhed at tage med et stort FOlge til Sparresholm, som 
Erik Kaas straz forlod, og der at holde sit Bryllup^. 
Oveijægermesteren var saaledes bleven Herre til Egede 
eller Jomfraensegede og Sparresholm, der var Brudens 
M5drenearv. Noget StrOgods i Uggerlf^se, der maaskee 
hOrte til denne Arv, solgte han i det f&lgendeAar 1668^; 
men det 6vrige Gods, som hans Hustru havde bragt ham, 
beholdt han ogsaa efter hendes tidlige Ddd i September 
1667, og han forOgede med Begjerlighed sine ftiste Eien- 
domme^ Under Christian den Femtes Regjering havde 
han den bedste Leilighed dertil ; thi han hOrte til Kongens 
ncrmeste Omgivelser og meest begunstigede YndUnge, og 
disse bleve under de f5rste souveraine Konger hyppigt 
aflagte med Foræringer af Kronens anseelige Godser. Hahn 



* See Kichardt o. Becker, Dan. Herreg. IV. 4, under 
Egede, og I. 4, nnder Sparresholm. 

'Geh. ArcK Dan. Selsk. Saml. har det orig. SkjOde p. Ferg., 
hvorred Hahn og Sidsel Kaas den 20 Juni 1668 afhændede tre 
Oaarde og et Huus i UggerlOse By, MeerlOse Herred , til SOren 
Jenssen paa Herlestmp. Det har Medunderskrift og Seglremme 
ogsaa af Erik Kaas og Frederik Arenstorff til Overgaard, hvoraf 
det lader sig formode, at dette Gods hOrte til Fru Sidsels Anr. 

' Sjell. Registr. Tom. XXVin. fol. 598. Saaledes fik han 
den 30 Marts 1669 af en vis Christoffer Hansen SkjOde paa et 
Hans, kaldet SOsterhro MOlle, liggende i StrOherred, hvoraf 
Bonden svarede en Otting SmOr, ^^om var l*/9 Td. Hartkorn", 
Imlket SkjOde den 19 Fehr. 1672 erholdt kongl. Confirmation. Denne 
S(}sterbro M511e laa udentvivl i Egnen af ArresOe, maaskee i Lynghy 
Sogn; thi jeg finder den omtalt i en Befaling af 25 Septbr. 1597 
fra K. Christian IV til den ovennævnte Peder Mund, Lehnsmand 
pas Frederiksborg og Abrahamstrup, (Sjell. Tegn. Tom. XIX fol. 
108 a) i Anledning af en Klage fra BOndeme i MielOse og Lyngby 
Sogne over den Skade, som de lede af de h6ie Volde ..som vor kjiere 
Fader har ladet opkaste ved Ebelholdt Kloster og 8()sterbro MOlie." 



234 mSTORISKB EFXERBETinNGEB OM ABBAHAM8TBT7P« 

havde strax 1670 &aet Confirmation og Bestalling som 
General-Inspectdr over alle kongeb'ge Skove i Danmark 
og Holsten^, og derhos ved et Slags Mageskifte den 
kongelige Andeel af Districtet Ovelgdnne og Budjadinger- 
landet i det Oldenborgske, samt som Gave et Indelukke 
i Tryggevælde Amt*; han havde allerede 1671 gjort det 
fOrste, dog foreløbig ikke heldige Fors5g paa at tilintet- 
gj6re Landsbyen Egede for at udvide sin Hovedgaard af 
samme Navn ', men var ikke destomindre i samme Aar 
bleven blandt de ^fdrste Danebrogsriddere 1 Som hele 
Rigets Forstmester stod han paa Embedsvegne altid i 
umiddelbar Forbindelse med Kongen^ der for Jagtens Skyld 



^ Leth, anf. St. S. 81, daterer Coniirmationen af den 2 Jnni 
1670, men ifOlge Sjell. Tegn. Tom. XXXIX fol. 234 fik liaii 
først den 26 Septbr. 1670 et Brev, saaledes lydende: Woris aller- 
naadigste Villie og befaling er, att Du offaer alt i Vort Rige Danne- 
march goed och tiUbOrlif; inspection haffrer offrer alle Voris skooftre, 
saavellssom ochsaa oSher de, som Ted det goeds findis, der allerede 
till Ryttergaarde udlagt er eller hereffter kunde udlagt vorde, och 
effiter den bestallings och schowordinantzens fuldkommen indhold olden- 
gielden aff dennem oppeberge. Dereffter etc. Hafh. 26 Sept. 70. 

« Sjell. Tegn. Tom. XXXIX fol. 115. 192. 223 giyer Op- 
lysning derom. Kongen havde lovet sin Hofmarschal, Christoffer 
Sehested, en Gave af 300 Td. Hartkorn. I denne Anledning tilb6d 
Hahn at overlade Sehested dette Hartkorn, hvortil skulde anvendes 
Endelave og andet Gods, hvorimod Kongen, efterat have den 5 
Septbr. 1670 foræret Hahn et Indelukke, Manseholdt, i Tryggevælde, 
endvidere d. 22 Sept. afstod ham som Vederlag 160 ^ugklanden", 
som var den Kongelige Andeel af det OvelgOnneske Forværksland i 
Budjadingerlandet. 

' Sjell. Tegn. anf. St. fol. 703 have en kongelig Befaling af 
31 Dcbr. 1671 til Kammercollegiet, at erklære sig over Matriknl- 
Skatten af noget Ode Gods, som Hahn havde lagt til sin Hovedgaard 
Egede. Men Extr. af Deliberat-Prot (Suhms nye Saml. I. 1. 
S. 37) vise, at Kongen paa Forestillingen af 26 Febr. 1672 havde 
skrevet: (.Slig Afgang i Matriculen kan ikke bevilges". 

* Laurentsens (d. e. Politimester Emst's) Tage-Register, 
S. 63. Det var den 12 Octbr. 1671. 



HI8TOBISKS EFTEBBE'OriNOES OM ABRAHAM8TRUP. 235 

satte megen Friis paa Kronens store Skove, og stadig 
indgav han Erklæringer eller modtog Befalinger fra Kongen ; 
det kongelige , Forbud af 1671 imod at holde Geder paa 
Grand af den Skade, de tilf5iede Skovene, udgik if5lge 
ea Forestilling fra ham K Men han havde ogsaa forstaaet 
at benytte sin Stilling til egen Fordeel i dét mindre som 
i det stirre. Saaledes lod han sig 1672 give en personlig 
Portofrihed med den kongelige Post, Egetræ til Bygning 
af sin Graard i KjObenhavn og deslige^, og til samme Tid 
begyndte Rækken af de anseelige kongelige Foræringer, 
der i &a Aar gjorde ham til en af Landets stdrste Gods- 
eiere. Efterat han nemlig i Begyndelsen af samme Aar, 
formodentlig i Anledning af sit forehavende andet Ægte- 
skab med Ida Hedevig Bumohr, havde maattet skifte 
med sine BOrn af fbrste Ægteskab', erholdt han som 
Gave af Kongen fbrst hele Landsbyen TObberup paa 
EjCbenhavnsAmt den anden April 1672, og dernæst nogle 
Uger senere ved et saakaldet Mageskifte en stor Deel 
Byttergods i Tryggevælde Amt^. Af Tdbberup dannede 



^ Siell. Tegn. Tom. XXXDL fol. 494. 658. En Befaling til 
Hahn af 4 April 1671, om Gjærdsel at levere Bønderne, om ulovlig 
Skovhagst o. desl. tillagde Hahn alle Vindfælder i de kongelige 
Skove, hvilket knnde blive betydeligt. En Befaling til Stats-CoUegiet 
af 18 Octbr. 1671, at give Betænkning over Hahns Forestilling imod 
at holde Geder. 

' Anf. St. Tom. XL. fol. 1.-55 under 2 Januar og 22 Eebruar 
1673. Ligeledes Tilladelse til at udf&re Heste (Sjell. Registr. 
Tom. XXIX. fol. 1S9. 346) af 11 Juni 1678 og 5 Mai 1674. 

' Leths Ligpr. S. 80 nævner fem B5m, af hvilke to d5de i 
Barndommen, men tre endnu levede: Frederik, der dOde i sit 1 8de 
Aar 1679, Sophie Amalie, siden gift med Grev Conrad Reventlow, 
og Catharine Susanne, siden gift med Otto Krabbe til Holmegaard. 
Jvfr. Pontop. Mar. Dan. Tom. II. App. p. 284. 287. Kongen be- 
skikkede den 22Febr. 1672 (Sjell. Tegn. Tom. XL. fol. 58) JOrgen 
Kaas til disse BOms Værge under Skiftet. 

* Sjell. Tegn. Tom. XL. fol. 12lb. 137, under 2 April og 



236 msTOBiSKS eftebretnikovb om ▲bkåhambtkup. 

han sig en stor Hovedgaard, som fik Navnet Hjortespring: 
Landsbyen blev nsesten aldeles tilintetgjort, og mange 
arbeidsomme Bdnderfamilier bleve brSdlOse^; men Hahn 
fik et Herresæde, fik næste Aar 1673 Lov til at bygge 
en VeirmOUe ved samme og derhos adelige Sædegaards- 
Privilegier for det nye Hjortespring *. Overjasgermesteren 
besad nn i Sjelland tre Hovedgaarde foruden det ham 
overladte Tryggevældeske Ryttergods, og som den igerde 
udsaae han sig det anseelige Abrahamstrup, der ogsaa 
efter Parsbergs Forflyttelse til Aalborg blev bestyret af 
Ridefogeden Peder Nielsen ', medens Bdndei^godset var 
udlagt til Rytterhold. 

Hahn eiede paa den Tid Fordringer eller Prioriteter 
til et BelOb af henved halvsjette tusinde Rigsdaler i de 
to Alsiske Herregaarde Rdnhof og Sandberg, og for denne 
Fordring, suppleret med rede Penge til fiodde sextusinde 
Rigsdaler, Onskede han at ^5be Abrahamstrup Graard 
med Marker og Skove ^. Han maatte natnrligviis for det 



19 Mai. TObbemp By havde hidtil været overladt til Gen. Lient 
Ahlefeldt. S kj Ode-Bogen Tom.XVI.427 daterer selve SkjOdet af 
6 April 8. A. — Befalingen om Mageskiftet nævner ogsaa, hvad Hahn 
skolde give til Vederlag. 

^ Dan. Atl. IL 233. Det sknlde synes utroligt, at saadant 
kande skee saa nsr ved Hovedstaden, hvis det ikke af Kongen var 
tilladt; men jeg har dog ikke seet nogen Kongl. Tilladelse derfor. 

* Sjell. Begist. Tom. XXIX. fol. 3 nnder 17 Jannar 167S, 
og SjelL Tegn. Tom. XL. fol. 438 nnder 9 Mai 1673. Paa sidst- 
nævnte Sted skrives Gaardens Navn: Tibbernp. 

* Peder Nielsen var udentvivl fra 1667 el. 1668 til 1675 
deels Ridefoged deels Kongl. Forvalter paa Abrahamstrap Amt. At 
han forUev i sin Stilling efter Godsets Henlæggelse til Ryttergods 
og efter Parsbergs Afgang, er ovenfor S. 231 — 82 beviist. Grændsen 
for hans Tjeneste er dog ikke ganske klar. 

* Sjell. Tegn. XL. fol. 564 har den Kongelige Befoling til 
Rentekammeret, som er Kilden til vor Kundskab derom: 

C. 5, W. S. G. T. Eflftersom vi voris ober Jegermester oss 
Elschl. Hr. Yincenta Joachim Hahn Ridder etc. Allemaadigst hafnet 



HISTORISKE BFTBSSETIVINGBB OK ABBAHAMSTBUP. 287 

forste indskrænke sig til Hoyedgaardøo alene, da BOademe 
▼are BytterbOnder. For at Låns Onske ingen Hindring 
eknlde m5de hos den jagtelskende Konge, tilb6d han der- 
hos som £ier af Abraham s trup at Til)e indrette denne 
Gaard til en bestandig Jægergaard, der i Jagttiden altid 
akolde haye Værelser til Kongens Baadighed samt Staldram 
<^ Foder til hans Heste. Kongen gav Hahn L6fte derom 
paa disse Yilkaar og befalede den ijerde September 1673 
Kammercollegiet at indsende Overslag over VøBrdien af 
Abrahamstrnp Hovedgaard med Tilliggende samt Er- 
klæring over Hahns Forslag. Kammerets Forestilling af 
treogtyvende October nsBStefter gik da ud paa', at Over- 
jsfigennesteren viricelig befandtes at have Fordringer i de 



beailget oc forundt AbrahamBtrnp Hofvitgaards tUliggende at maa 
nyde, imod at hånd yoiIb Jachtheste med Tedb()rlig Foder, naar der 
aammestedh Jagt holdes, Bchal forsiane, Oc saasom hånd nu samme 
Torifi hofyetgaard Abrahamstrnp med des tilliggende Eenemercker oc 
horn ved Schonf til Eyendom oc mageschifPte imod dend prætensions 
af staaeke, som hånd udi de trende Herregaarder paa Vort Land alsOe, 
nemlig ROnhof oc Sandtberg, schal vere indviist for ungefehr 6000 Bdlr. 
(hoilchen Summa hånd tilfalde Til completere) nu allerunderdanigst 
er begierendiSy Erbiudende sig dog voris Jagtheste med behOrige 
foder og Stalderum, naar der sammesteds Jagt blifuer, tilbOrligen 
at forsinne, oc helles at bemelte Abrahamstrnp her effter som en 
Jægergaard schall forblifve, oc HnussTærelseme til voris thieniste 
akid rOdelig være, foruden nogen videre bekostning paa husenis re- 
pantion oss at tilschrifve, Saa er vores allemaad. villie og beialling, 
at j paa bemelte Abrahamstrnp Hofvetgaard oc Underliggende it 
Rigtig ofverslang oc beregning med forderligst lader giOre, som I om 
tillige med Eders allerunderdanigst betenckende derom til videre 
woris allemaadigste resolution hainer at tilstille. Dermed etc. Hafn, 
d. 4 Septbr. An. 1673. 

'1 Rentk. Delib. Frot. Tom. U. fol. 236.- Stonnegtigste Konge, 
attenuOidigste Herre. Effiersom Eders Kongl. May. allemaad. hafuer 
anbefalet Oss at erklere paa Hr. OberJegermester Vincents Joachim 
von Hahns allemnderd. Begiering om Abrahamstrnp med des 
tilliggende Enemercker og Hornvedskouf til Eyendom og 
Magwdiiift imod den pratensions aHrtaadie, som band nå} taende 



238 HISTOBISKE EFTEBBETMINOER OM ABBAELAJfSTBUP. 

to nævnte Gaarde, en stårre i Bdnhof, en mindre i Sand- 
berg, begge til et samlet Bel6b af over femtnsinde fire- 
himdrede og treoghalviQerdsindstTye Rigsdaler, som. ved et 
Tilskud af henved femhundrede og syvogtyve Rigsdaler 
vilde udgj6re de sextnsinde; at Abrahams trups Ho ved- 
gaards-Taxt var hundredeogelleve en halv T6nde og en 
halv Slgæppe Hartkorn, hvortil endnu kom den Gaarden 
tilhørende Draaby Kongetiende med femogtyve Tdnder 
og to Slgæpper Hartkorn; at Abraham strup Skove, 
der tidligere vare tazerede til tretusinde Sviins Olden 
eller hundrede og femogtyve Ttoder Hartkorn, nu vare 
saa forhuggede, at de maatte taxies paany, inden deres 
Værdie kunde bestemmes; at følgelig Hevedgaard og hiin 
Eongeticnde, uden Bygninger og Skove, beregnet til halv- 
tredsindstyve Rigsdaler for hver TOnde Hartkorn, maatte 



Herre Gaarde paa AlssGe schall vere indvist for ungefer 6000 Bdlr. , 
Hailchen Summa hånd til falde ville Completere, Erbydende end og 
Eders Kongl. May. Jagt Heste med befaOerige foeder og Staldemm, 
naar der sammesteds Jagt blifiier, tilbOrligen at forsyne, og ellers 
at bemte Abrahamstmp hereffter som en Jegger Gaard schulle for- 
blifue og HnussYerelsse til Eders Kongl. May. tieniste altid rOdelig 
yere, foruden nogen videre Bekaastning paa Huusenis. reparation Eders 
Kongl. May. at tilskrifue, Da er den forslagne prætension udj sig 
sielf rigtig noch, og bestaar udi det goeds R6enhof paa Alssde 
prioriteten 449S Rdlr. 45 ^ for forschudte Contribution af samme 
Goeds 610 Rd. 17 p, udj en Gaard Sandtberg 364 Rdlr., som be- 
løber sig tilsammen 5473 Rdlr. 14 /!, og det Ofrige 526 Rdlr. 34 jS 
til de 6000 Rdlrs. Completering contant at erleggis. Huorimod 
Abrahamstmps Hofuitgaard belOber sig udj Hart Kom lll^/s Td. 
Vs Schepp. , Drabye Kongetiende, som ligger til Abrahamstrnps 
Gaard. 25 Tdr. 2 schepp. Alle Abrahamstmp Schonfae hafuer til- 
forn veret taxeret udj Hanss Mtillengragts tid for 3000 Suins Olden, 
Men efftersom baade udj Mllllengragtes tid saa og til Flaadens for- 
nødenhed siden meeget udj Skoufuen er huggen, schulle vell were 
fornoden, at samme Skow af vwillige Mænd blef syuit og taxeret, 
huorefiEter den siden kunde anslagis udj dette forschr. Mageschifite. 
Er saa Abrahamstmp Hofuit Gaard og thiende, foruden GraardssenB 
Bygning og Skowene, 136^/s Td. 2V9 schepp. Hart Korn, som be- 



HI8T01U8KB SrTESBETKIKOES OM ABSAHAM8TBUP. 239 

anslaaes til en Yaerdie af sextasinde ottehnndrede og fem- 
ogfyrgetyye Bigsdaler og fem Mark. Denne Kammerets 
Vurdering af Hovedgaard og Tiende alene oversteg altsaa 
ikke ube^deligt det af Hahn gjorte £nd. Men Kongen 
antog alligevel dette og gav ham Skovene ovenilgObet 
for de sextnsinde Rigsdaler. Han skrev med egen Haand 
paa Kammerets Forestilling: ^^Hermed er jeg tilfreds, og 
Skovene bebOve ikke at taxeres; jeg vil ikke regne det 
saa n5ie med Éahn; dog maa ban ikke forbngge mig 
Skovene, naar ban faaer dem, men snarere 86ge at for- 
bedre dem *.** 

Bentekammeret ordnede derefter den bele Handel og 
adstedede den otteogtyvende November 1673 det konge- 
lige Skj5de^, der ganske slnttede sig til den approberede 
Forestilling og ikke forbeboldt Kronen nogen Belnition. 
Abrabamstrnp Gaard med Draabj Kongetiende til en 
Taxations-Vfl»'die af næsten balvniende bundrede Rigsdaler 



dnger ag ndj penge, hver Td. Hart Korn bereignit til 50 Rdlr., 
6S45 Rdlr. 5 ^'. Thj beroer det paa Eders Kongl. Biay. allemaad. 
Yillie og videre resolution, Hoad Eders Kongl. May. allemaad. be- 
hager at med sanune Mageschiffte videre scball forboldis. Skat 
Cammerit d. 28 Octbr. 167S. H. Wind. S. fiondorff. H. MlUler. 
P. Scavenius. H. v. StOcken. N. Panelssen. 

KongL Besol. Hermed er Jeg nock iilfrids, og beklf/iiiM Sckof- 
■SM icke videre al tetxeris. Jeg wil iche regne det aeia nOjfe med 
Eam^ dog maa hånd icke forkugge mig Skowen, naar handfcutr dem, 
mens snarere s6ge at forbedre dem. 

* Suhms N. Saml. Tom. I. 1.47, hvor denne Resolution haves 
tiykt; i Forestillingen tales tillige om, at Hahn havde begjeret Har- 
ridskov, men dette aees ikke af den ovenfor meddeelte Forestilling« 

* SkjOdeb. ov. afhænd. Kon. Jordeg. Tom. XVI. S. 663 
—55 indeholder Materialieme til dette SkjOde. Da disse give authen- , 
tiike og meget lærerige Oplysninger om hele Sagen, og da jeg ikke 
har selve SkjOdet, skal jeg meddele dette Stykke: 

Herr ober Jegermester, Herr Vincentz Joachim von 
Hahn, An. 1673 d. 28 Novbr. bekommit Ko. Ma. schiOde paa 
Abrahamatmp Hofuitgaard , SsmI, Aufling, Biugning og schoufue, 



240 HI8TORI8KB EFTSBBBTNINOER OM ABBAHAIUTRUF. 

meer, end Hahn havde budt^ og derhos uden Taxatåon 
VeirmOllen^ Sundby Færge og Homsved Skor, blev tal- 
skjddet ham for øextufiinde Bigsdaler, hvorimod han Ted 
Revers forpligtede sig tQ at holde Værelser disponible 
for Kongen, Staldram for hans Heste, indplanket Have 
for hans Hunde, saa og at overlade Kongen den hdie 
Jagt paa Adelvildt, for hvis Skyld Skovene maatte bevares. 



Item Drabye Konge Tiende, som tilsammens er anslagen og bereg- 
nidt for hartkorn 136*/« Td. 2*/« skp. 

Beregning, af Hans Ko. Ma. Ratiflcérit den 27 9bris A«. 
1673: Abrahamstrup Gaard £r udj sielff lllVs, t6nde og V« 
scheppc Hartkorn, Drabye Konge Tiende 25 Td. 2 schp., er tilsammen 
Hartkorn l36VsTd. 2V« schpr. k tanden 50 rdr. Er penge 6845 rdr. 

5 f[. Derred fOlger Gaardsens Weyerm611e, Som schylder Aarlig 

6 pund Miehl. Item Snndbje fergehuns, som giffner Aarlig tOl 
Abrahamstmp 6 ^' 4 jS j alb. Og er Qaardsens biugning ej boUer 

•Taxerit eller anslagen. Hoiiisweed schoufve belangende, da ere de 
ndj forrige Tiider Taxerit for 3000 soins Olden, Er 125 Td. H. Korn, 
som siden megit er forhuggen. 

Wederleggit, som Hr. ober Jegermester afstaar till hans Ko. 
Bfa. , bestaar ndj en Indf&rssel, band hafuer udj 2de herre Oaarder 
paa Alsæ, Nemblig R<)nbof og Sandberrig, 5473 rdr. 28 ^, Huor- 
till Hr. obr. Jegermester betaller contant 5267« rdr. 20 /S, (In Mar- 
gin a: Er dend 18 Dehembr, 1673 indle/uerit udj Ko, Ma. RentekO 
Er Tilsammen — 6000 rdr. For Huilehen Summa Nemblig 6000 rdr. 
hans Ko. Ma. allemaadigst hafder beuilget Hr. Obr. Jegermester 
Abrahamstrup Gaard med dessen tilliggende, som her ofuen Spedfi- 
cent Er, Med diisse Conditioner, at paa Abrahamstmp Gaard, Naar 
hans Ko. Ma. er der paa per forge Jagt, altid schall vere Stald- 
romb for Jagthestene och End Jndplanchede hauge till Jagt Hun- 
dene, huorpaa Herr ober Jegermester Hans Wnderdanigste Beren 
till Hans Ko. Ma. Erbyder at udgifiie og sig demdj at Reversere 
samme Werelser paa Hans Egen bekostning och Reparation stedtse 
at Will holde yedligge, og at hans Ko. Ma. sig AUemaadigt for« 
beholder den HOye Jagt af Adelwilt, Nemblig Stære hiorte, Hinde, 
saa og at skoufyene till Dend Ende saa uit Mugligt Conseryeris, og 
formedelst Per forge Jagten Iche till wplicht forhugges. 

Tdermeere Beregning Paa lus patronatns Thill Gier- 
lef Sogen og Draby Annez. Gierlef Sogn: Ko. Ma. Tiende 



BIBTOBI8XJS fiFTEBftETNIKOEB OM ABRAHAM8T&UP. 241 

SkjOdet overdrog endvidere til Hahn Kirketienderne og 
Eirkemes BOndergaarde i Hovedaognet GierlOv og Annexet 

^ Braaby, tilsammen femogfiirBindstyve TOnder og een Slgæppe 
Hartkorn, imod at han udlagde halv saameget tU Rytter^ 
kold tjenligt Gods i Fyen. OveijægermeBteren indgav 
kun Bevera ^, anviiate dette Gods til Vederlag, betalte den 
muiglende Suppleringssum i rede Penge, og var derefter 
Herre af Abrabamstrup. Den kongelige Forvalter 
paa Amtet, Peder Nielsen, overleverede ham formodentlig 

I Gaarden, medens ban selv vedblev at forestaae OppebOi^ 
Bden af de kongelige Skatter i Abrabamstrup Amt^. 



Er Pexpetaerit tiU Tniyenitetet j KiObenliafn. Kirchens Tiende ij 
pond Bnag, yj pand biog, iij Tdr. aure, ij schpr. Boghaedgiyn = 46 
Tor. 1 schp. Eierche Gaarde: Niels Henningssen x Bchipr. Rug, zij 
sekpr. Biug = 3 Tdr. 4 schpr., JOrgen Ladefogedt xiiij schp. Rug, 
xij schpr. Biug = 5 Tdr., Hans Christophersen j schp. Rug, j 
ickp. Biug = 2 schpr. -^ Draby Sogn: Ko. Ma. tiende f51ger 
Abrahamstrup Gaard. Kirchens tiende iij pd. Ruug, iij pd. biug = 
25 Tdr. 2 schp. Kirchegaarde: Hans Christophersen z schp. Rong, 
zij schp. biug = 3 Tdr. 4 schp., Hans Christophersen iij schp. Rug, 
iij schp. biug = 1 Tde. Summa ofuer fomte Kirche Tiender og 
Kirchegaarder Hartkorn: 8 5 Tdr. 1 schp. 

Og som Kirchene Udaf dens Tiender og Indkombst forsuarligen 
ichaU ved magt Holdes, Da anregnis Kirchetiendeme og Kirche- 
gaarder og lorder Jchon forHalfft. Huorfore Hr. Ober Jegermester 
Hafaer at Vedderlegge Jordegoedz udj fyhn Thill Rytergaarder Tien- 
lig, EpterEgen Erbiudelsse, Hartkorn 42 Va Tdr. ^/a schp. Siellandz- 
maahll. (/n Margint: Epier Ryter BulUn og herhos liggende Speci" 
Mation hqfusr Hr, Obr, Jegermester Vincenz Joachim von hahn udlagt 
a Bgtergaarde udj fyhn 42 Tdr. 6 schp, 1^1% fr. j alb, ff. Kom). 

BortakjOdet, foruden nogen reluitions Rettigheds forbeholdelse. 

^ Reversen af 1673 omtales nemlig senere igjen den 22 April 
1176 (nedenf. S. 250), da den skolde tilbageleveres Hahn. Udlæget 
af Byttergods og Pengenes Betaling anfOrea in Margine ved det 
nys anfOrte Stykke. Hiint var endog lidt meer, end der fordredes. 

* Ren te k. Arch. har nemlig Regnskaber over de oppebaamé 
kongelige Contributioner af Abrahamstrup Amt for hele Aaret 1674, 
som ere f5rte af Feder Kiel sen. Jeg har fundet hans Underskrift 
1855. (16) 



242 HISTOftlSKS tiFTBB&ETNINGER OM ABRAHAMSTBU^. 

Neppe var dette atøort, jforend Halm henvendte sh 
Opmærksomhed eller Haveljst paa BOndergodset under 
Egede, maaskee nærmest i den Hensigt at forhOie Prisen 
paa dette Gods, som han kort efter vilde sælge. Det 
ftrste ForsOg var mislykkedes K Anden Gang gik det 
bedre: Grevinde Moth havde meldt sig som lQ6ber, og 
det Paasknd blev fremdraget, at Landsbyen Egede siden 
den svenske Krig under E. Frederik den Tredie havde 
ligget Ode. Under tredie Januar 1674 fik Hahn Bevilling 
paa at oprette et eget Birk af Egede Gods ^ og Dag^ 
efter Tilladelse til at henlægge ikke mindre end too^alv- 
iQerdsindstyve Tonder Hartkorn af Landsbyen Egede under 
sin Hovedgaard^ Det var en Gjentagelse af Scenerne 
fra T6bberup. Kort efter solgte Hahn begge de Graarde, 
som hans afd6de Hustru havde bragt ham, baade Egede 
og Sparresholm^, og derpaa ægtede han i samme Foraar, 
den jQortende April 1674, Ida Hedevig Bumohr^ 



I Januar 1675. Om han da boede paa Abrahamstnip, er QTirt, 
eftersom lian i December 1674 skrer engang fra Frederikssund, (orent 
8. 232), hvorfra han da iOrrigt endnu gjerne kunde hare bestyret 
sine Forretninger i Amtet; men i Januar 1675 eller senest i Marts 
s. A. maa han udentviyl yære dOd eller aflOst af en anden kongeUg 
Forvalter, Christoffer Pedersen. See nedenf. S. 348. 
^ See ovenfor 8. 234 Not 3. 

* SjelL Beg. Tom. XXTX. fol 245. 

* Sjell. Tegn. Tom. XL. fol 646. Den kongelige BesolnliMi, 
givet i Skrivelse til KanunercoUegiet af 4 Jan. 1674, er ndtiykkdig 
motiveret derved , at disse 72 Td. Hartkorn hftrte til den Ode og 
afbrssndte By Egede, og havde siden sidste Krig varet brugte onder 
Egedegaards Marker. 

* Egede ved SkjOde af 16 Febr. 1674 til Grovinde Sophie 
Amalie Moth, og 8 par res holm formodentlig omtrent ved samme 
Tid til Krigscomndssair S5ren Lanridsen. 

» Leths Ligpr. S. 82. Han fik den 8 April 1674 (SjelL 
Beg. Tom. XXIX. fol. 291) TiUadelse til at lade sig vie i Huset 
og den 80 August derefter (i bid. fol 382) kongl Confirmation paa 



mSTO&ISKS SFTBSBETNINGKB OM AfiSAHAHSTSCP. 243 

£fter dette Salg vare Abrahamstrnp og EQorte- 
sprizig na Hahns vigtigste Besiddelser, og det gjaldt ham 
om at igeme de Indskrænkninger, som hvilede paa fSrst- 



dm under 10 April 8. A. oprettede Ægtepagt, der skafibde ham en 
Medgift paa 14000 Rd., hTorimod han med sine Godser i Danmark 
(Abrahamstrnp og Hjortespring nævnet) og Oldenborg indestod for 
hendes ForsOrgelse i hendes mulige Enkestand. 

Omtrent ved denne Tid stod Begjeringen endnn i Forhandling 
ngaaende Else Parsbergs gamle Fordringer, og da disse 
BO engang — idetmlndste ved de videnskabelige Undersøgelser — 
ere komne i Forbindelse med Abrahamstmps Historie, skal jeg, i 
FortsKttelseaf det ovenfor S. 213 fg. og 825 fg. anfOrte, her tilfOie, at 
Oeheime-Arch. (Dan. Saml. no. 118, 19) bevarer in Original! en 
Vorestilling fra Skatkammeret til Kongen, hvorved man 
eriarer Beskaffenheden af disse Fordringer: 1. Hun fordrede efter en 
Skatkammerets Afregning, dat. 23 Novbr. 1669, en Capital af 5963 
Rd. , hvilket, siger Kammeret, ^saavidt haver tjia Rigtighed". 2. Hun 
fordrede Betaling efter et af si. Prinds Christian udstedet Brev til 
si. Frantz Bantzan (Farbroder til Laurids Ulfelds f&rste Hustru. See 
ovenf. 8. 214 Not. 1.) af 10 Octbr. 1630 for en Sum af 3700 Rd. 
Men dette er, bemasrker Kammeret, af den Frindsens Gjæld, der 
ikke godtgjOres uden sær Kgl. Bevilling; desuden er den originale 
Obligation bleven borte hos si. Erich Krag, skjOndt han testerer 
under 29 Juli 1653, at den skulde findes hos ham i god Forvaring. 
3. Hun fordrede, efter si. K. Frederik lUs Obligation af 21 Juli 
1653 til hendes Mand, en Sum af 1698 Rd., hvorom Kammeret siger, 
st der findes Kongens Befaling til Kammeret d. 19 Juli 1656, at 
den skulde betales, tilfOiende, at Obligation hidrOrer fra de tre Aars 
Forstrækning af Lehnene 1651—53, hvilken Forstrækning igjen 
skulde erstattes af hans Eftermand i Stjernholms Amt, som dog ikke 
skeete, fordi Godset blev udlagt til Gjældens Betaling; dog plde 
disse Fordringer ikke at godtgjOres uden særlig Kgl. Befaling. Disse 
tre Foster ndgjOre 11361 Rd. og med Renter 12552 Rd.; men Renterne 
kunne ikke betales, eftersom hverken Afregningen eller si. Frinds 
Christians Obligation lyder paa Rente, hvorfor det beroer paa Kongens 
Behag, hvad og hvormeget deraf der maa betales, og om hun maa 
betales efter hendes AnsOgning af det Stillinge Gods under Antvor- 
skov Amt. Forestillingen er dateret: Skatkammeret d. 28 Januar 
1674, og underskevet: H. Wind. Steen Hondorff. P.Scavenius. V. 
Bering. Friedrich Gise. I. Reizer. Niclas Paulsen. 

(in 



244 mSTOBISKE BFTEBBBTNINGEB om ABKAHA1C8TRUP. 

næTnte. DertQ kunde paa en vis Biaade regnes, at Konge- 
tienden i Gierl5v tilhdrte Uhiyersitetet, medens de OTiige 
Tiender af Godset, Kongetienden af Draabj og Kirke- 
tienden af begge Sogne, vare IgObte af Hahn. Denne 
GjerldT Kongetiende erhvervede han sig nu ogsaa mod 
en aarlig Afgift til Universitetet^. Men den ubehageligste 
Indskrænkning var dog den, at Bøndergodset ikke alene 
var skilt £ra Hovedgaarden og henlagt til Ryttergods, men 
at det samme Ryttergods derhos vedblev at ville gjdre 
gjaldende de gamle Rettigheder paa Hovedgaardens Ene- 
mærker. Chefen for det vedkommende Rytter-Regiment, 
Generalmajor Arenstorjff, yttrede allerede i Begyndelsen af 
næste Aar 1674 Fiygt for, at RytterbOndeme i Amtet, 
nemlig Ritmester Wonsfleths Compagnie, over tredsindstyve 
Fortioner, og Ritmester Trolles Compagnie, over otteog- 
fyrgetyve Portioner, skulde ved Abrahamstrup Gaards 
Afhændelse til Hahn komme til at miste det Bygnings- 
tOmmer, Brændsel og tildeels den frie Græsgang, som de 
fra gammel Tid havde havt i Skovene^. Kongen modtog 
derom en Forestilling fra Krigs -CoUegiet, og forlangte 



^ Naar dette skeete, skal jeg ikke ganske nOie knnne sige; men 
da Consistoriet nogle Aar efter overlod denne Tiende til Kongen, 
blev det, som ved den Leilighed skal sees, ndtiykkelig adtalt« at 
Hahn havde havt den imod en vis Afgift, der i den nedenfor omtalte 
Forpagtnings-Contract af 1679 angives til IS Fond Byg og 
6 Rdlr. i Penge. 

* Sjell. Tegn. Tom. XL, fol. 6S4 giver Oplysning derom ved 
fOlgende kongelige Befaling til Kammercollegiet : • 

Chr. 5. W. S. G. T. Efiftersom woris Krigs-CoUegium til oss 
en Memorial allerunderdanigst hafuer indgifuet, iblant andet denidj 
bestaaende, at voris General Major, oss Elschl. Friderich von Arens- 
torf, for at Conservere sit underhafuende Regiment samme Collegiam 
hafaer tilskrefuit i dend henseende, at vi til Voris Ober Jegermester, 
Oss Elski. Hr. Vincentz Jochum von Hahn, voris Gaard Abraham- 
strop med underliggende schoufue, Greszgange oc ald tilbehOr aller^ 
naad. hafuer afstanden, be£7chtendi8, at saasom voris BytterbOnder, 



HUTOSI8KB SFTBXBETHnrOBB OM ABBAHAH8TKUP. 245 

den tolvte Marts 1674 Kammer- Collegiets Betænkning. 
Denne Sag fremskyndede og lettede maaskee Overjæger- 
mesterens Bestræbelser for at blive Herre over ogsaa det 
AbrahamBtrupske Bøndergods ; thi dersom det reiste Spdrgs- 
maal blev afgjort til Gunst for Bøndergodset, vilde deraf 
fclge for Hovedgaarden en Byrde, som jo f(5r jo hellere 
maatte afkastes, og dersom det blev afgjort til Gunst for 
Hovedgaarden, vilde Bøndergodset efter Arenstorffs Er- 
klæring ikke mere være skikket til Rytterhold. Men 
Spdrgsmaalet blev, som det synes, snarere omgaaet end 
besvaret. Kongen bevilgede nemlig Hahn ved et Mage- 
skifte alt det Abrahamstrupske Ryttergods^ imod ligesaa- 
mange Rytter-Fortioner i godt og besat Bøndergods i Sjel- 
bmd, og endnu i Løbet af Sommeren var Sagen saaledes 
ordnet, at en kongelig Befaling den sextende September 
1674 kunde udgaae til Abrahamstrups forrige Amt- 



der ndj Ambted boende, Nemblig under Ritmester Wonsflets Com- 
ptgnie ofuer 60 Portiones, oc under Ritmester Trolles Compagnie 
offaer 48 portiones, som af arrilds tid hafaer hafft fomOden bing- 
ningi t5mmer, Brendewed oc Giersell af Samme Schoufne, oe en 
deel frj greszgang demdj, denne deris gamle Rettighed dennem der 
offber schoUe fragaae oc de omsider gandske bliftie ruineret, Da er 
Voris Allemaadigste willie oc befalling, at I dess beschaffenhed med 
flid effterseer, oc bemt« yoris Ober Jegermesters meening derhoss 
fornemmer, som j oss tillige med Eders allemnderdanigst erklering 
oe betencbende til widere toris Allemaad. resolution med forderligste 
bafner at tilstille. Dermed etc. Hafn. d. 12 Martij 1674. 

* Rentek. Exped. Prot. Tom. XTV. S. 378 har f6lgende 
kongl. Befaling, der er Kilden til vor Kundskab derom: 

Ordre til Herr Enwold Parsberg og Hugo Ltltzon. Chr. 5. 
Wor Naade tilforn. Efiftersom Vii allemaad. hainer beuilget Voris 
Ober Jeggermester, Oss Elschl. Herr Vincentz Joachim yon Hahn, 
•t maa bekomme til Mageskifft, huis Goeds af Abraham- 
strups Ambt til Rjttergaarde udlagt er imod ligesaa mange 
Ryter portioner ndj godt og besat Jordegoeds her ndj Vort Land 
SieUand: Saa er Yoris allemaad. Villie og Befaling, at I paa bemte 
Toris Ober Jeggennesters Anmodning begifner Eder fSrst til det be> 



246 HISTORISKE EFTEBBETNINOBB OM ABBAHAM8TBCP. 

mand, Envold Parøberg, og tfl Amtmanden paa Antvorskov, 
Hugo Ltitzow, i hvis Amt nemlig en Deel af Vederlaget 
yar bleyen anviist, at de skulde besigtige ftrst Bytter- 
godset i Abrahamstrup Amt, derefter den tilbndte er- 
statning og endelig indgive Beretning derom til Kamme- 
ret Dette Arbeide udf5rtes i Lobet af et Par Maaneder, 
og Sagen blev endelig a%jort ved et Mageskiftebrev af 
syttende November 1 674 mellem Kongen og Hahn. Denne 
afstod en betydelig Deel BOndergods i det sydvestlige 
Sjelland, i LOve- Slagelse- og Flakkebjerg-Herreder, til- 
sammen otteoghalvtredsindstyve store Gaarde og tyve Hose, 
hvorimod han erholdt Byttergodset i Abrahamstrup 
Amt, der altsaa stod for 'samme Afgift eller havde samme 
Hartkorn^ men var deelt i et stOrre Antal Gaarde og 
Huse, som f6lgelig hver for sig vare mindre end de af- 
staaede. Hahn modtog nemlig i alt eenogfiirsindsQrve 
Graarde og fireogtredive Huse i Draabyeme, GierlOv, Lan- 
derslOv, TOrslOv, Lyngerup og FerslOv*, 



gierede Goeds af Abrahamstrup Ambt, og det ndj Kajoreni af 
samme Regiment ofuerwerelflse tilbOrligen grandsker og besichtiger, 
ucy hnad tilstand det nu sig befinder, og derimod af hannem an- 
nammer og til Ryter Gaarde igien ndlegger lige saa godt og besatt 
Jorde-Goeds ndj saa mange Ryter portioner her ndj Sædland, som 
hånd Eder forewissendis worder, og effter des lige grandschning 
dereffter det ene jmod det andet tilbOrh'gen liquiderer og derpai 
richtige Jordeb6gger forfatter med des ndkrefuende Omstender om 
begge Godtzes Beskaffenhed, og saaledis samme Eders forretniog 
under eders Hænder beskrefuen straxen udj Vons Skatt Canuner 
indskicher til des widere Expedition. Denned etc.*d. 16 Sept. 1674. 

^ Geh. Arch., Skj6der Lit. C. no. 78, bevarer det originale 
Mageskifte, 6V9 Bl. fol. p. Perg. Det er for yidtlOftigt til at med- 
deles in extenso, men jeg skal give et Uddrag deraf. Det Gods, 
som Hahn afstod, var: i Sæbygaards Amt 1 Gaard i Kiri^e- 
Stillinge, 18 Gaarde og 7 Huse i Oster- Stillinge, 15 Gaarde og 5 
Huse i Næsby yed Stranden, 2 Gaarde i Rjeldstrup, 1 Gaard i 
Drosselberg; i Antvorskov Amt og Birk 3 Gaarde i Ormids- 
lOv, 18 Qaazde og 5 Huse i Hyllested, 1 Gaard i HOve; i KorsOr 



HISTOBIAKX BrTSBBETNINGBS OK ABSAHAlfSTBITP. 247 

Det gamle Abrahamstrapske Gods kom paa denne 
Maade igjen under Hovedgaarden, og Hahn syntes ret at 
TQle concentrere sine Eiendomme paa dette Sted. I Be- 
gyndelsen af det næste Aar, fra .den sjette til den tret- 
tente Februar 1675, tilkjdbte han sig nemlig endvidere af 
Bentemester Christian Gersdorf til S^bygaard, af General- 
FrocorOr Peder Scavenius og af Generalmajor Arenstorff 
til OTergaard og Svanholm sex Gaarde og fire Huse i 
T0r8l6v og Lyngerup *, hvorefter det hele Abrahamstrup 
tilliggende Bøndergods udgjorde syvogfiirsindslyve Gaarde 
og otteogtredive Huse. 

Bndnu var tQbage Kongens Forbehold af Jagtleilig- 
heder efter Reversens Lydelse. Dette kunde vel Hahn 
ogsaa faae afløst, naar han passede det gunstige Oieblik 
hos sin kongelige Velynder. Imidlertid indrettede han sig 
som Herre paa Abrahamstrup: han byggede paa Gaar- 



Amt 1 Gaard i Taamborg, 3 Gaarde i Menstmp. Derimod udlagde 
Kongen ham i Abrahamstrup Amt 15 Gaarde og 15 Hnse og 
Gaardsæder (Hnnsmsnd bosatte paa HoYedgaards-Tazten) i Nedre- 
Diaaby, 10 Gaarde og 6 Hnnse og Gaardsæder i Oyre-Draaby, 

14 Gaarde og 2 Hnse i GierlOv, 11 Gaarde og 4 Hnse i LanderslOy, 

15 Gaarde og 5 Hnse i TOrslOy, 7 Gaarde og 2 Hnse i Ljngemp, 
9 Gaarde i FenlGr. SkjOdet anfører natnrligriis Skyldsætningen 
for hrer enkelt Gaard eller Hnns; det Tiser ogsaa, at mange af 
Gaardene, især i Osterstillinge og Næsby, Tåre deelte imellem to 
Mænd. Det er dateret fra KjObenham, læst paa Landsthinget 
den 17 Febr. 1675, paa Hornsherreds Thing den 2 Marts 1676. 

^ Geh. Arch. anf. St. har ligeledes disse trende SkjOder. CHiri- 
stian Gersdorf, en SOn af Hofmesteren Joa. Gersdorf, Syoger til 
Griffenfeldt, dengang Rentemester, Eammerraad og Assessor i Kammer- 
Collegiet, siden Amtmand over EallO Amt, tilskjOdede Hahn 2 Gaarde 
i TCrslØT og 1 Gkiard ILyngemp den 6 Febr. 1675. Peder Sca- 
Tenins ftilskjOdede Hahn en Gaard kaldet Lyngempgaard den 12 Febr. 
1675. Frederik Arenstorff tilskjOdede Hahn Anpart i en Gaard og 
i et Kirkehnns i TOrslOT, 1 Gaard og S Hnse i Lyngerup den 13 
Febr. 1675. Alle disse tre Skj((der bleye læste paa Landsthing og 
Herredsthing paa samme Tid som det orenfor næynte Biageskiftebrey. 



248 HlSTOmSKB BFTEBKETKnrOBB OM AB&AHAlfSTBIXP. 

den og erholdt dertil, tii^et dens egne store Skove , i 
Januar 1675 Egetdmmer af Kongen^; han anlagde Haver 
til Stedets ForskjGnnelse , han skjænkede efter Datidens 
Herskabers Viis en Kalk med sit og sin Fmes Navn til 
sin Kirke i Draaby^, og Kronens tidligere saa betydelige 
Gods i denne £gn var saagodtsom forsvundet. Det var 
maaskee en Fdlge deraf, at Kongen den ottende Marts 
1675 ophævede Abraham s trup s gamle Forbindelse med 
Frederiksborg Amt og lagde det under Boeskildegaards 
Amt', ligesom han udentvivl paa samme Tid, ved For- 
valter Peder Nielséns T>6å eUer Afskedigelse, ikke antog 
en egen Forvalter til Indkrævning af de kongelige Skatter 
i Abrahams trup Amt, men lod dette besGrge ved Fo- 
geden paa. SelsOe, Christoffer Pedersen i Skullel5v*. Jo 



^ SjelL Tegn. Tom. XLI fol. 6. Det sjnes noget Smaaligt, 
da Begjeringen og Gayen kun var fire Egetræer. 

* Dan. Atlas, VI. 96, om denne Kalk, som vi senere igjen 
komme tilbage til. — Angaaende Haveanlægget strax efter S. 254. 

* Rentek. Exped. Prot. Tom. XIV. 441. Missive til Herr 
Johan Christoph von KOrbits til Hellemp, Rigsmarchal, Stiftaratnaand 
i SjeUand, Amtmand over KjObenhavns og Boeskilde Amter, samt 
Assessor i CoUegio Status, HOiesteret og Krigs -CoUegio, saaledes 
lydende: 

C. 5. y. S. 6. T. Eftersom Vj Abrabamstrap Ambt aUer- 
naad. bafuer ladet ndlegge och afhendt, Saa er Voris allemaadigste 
Villie och befaling, at Du samme ambt tager ndj tilbOrlig inspection 
och tillige med Roscbilde Ambt lader Administrere och fon^ahs, 
Saa at de paabudne Contribntioner af Amtschrifneren sammesteds 
Torder opbaaret och annammet, och ellers forrettis, hnis udj Vorii 
tieniste i samme ambt tid efter anden forefalder. Dermed etc Ha£ 
8 Maitij 1675. 

^ Christoffer Pedersen gjorde idetmindste fra I Marts 1675 
til 31 Dcbr. 1676 Indbetaling af de kongelige Skatler fra Hons- 
herred, baade for Abrahamstmp og de 6vrige Godser, SelsO, Svan- 
holm og Egholm. Dette er rist: Rentek. Archivet har ham 
Regnskaber for denne Tid og de til ham ndstedede Qoitteringer. I 
disse Qnitteringer kaldes han nndectiden: Christoffer Pedersea 



HI890mi8KS SPtEBBBTHrmOSB OM ABBAHAM8TRXTF. 249 

mere Kongens eDer Kronens Intei^sser i Abraliamstrap 
Amt sftaledes ^drmindskedes , desto mere jøynedes Veien 
for Hahn til at blive befriet fra de Forpligtelser, han 
liaTde paataget sig. 

Hahn folgte med den danske Hær til Pommern, og 
efterat faan, som det i Hofsproget hed, Ted infatigabel 
AodYitefi havde ndmærket sig nnder Wismars Erobring ^ 
fik han den Qortende Jannar 1676 et sflorligt Birk op* 
rettet af Abrahamstrnp Gods, der saaledes blev und* 
draget Horns Herredsthing^. Hans Indflydelse steg under 
Krigen. Selv Hertug Ernst Gynther af Augustenborg, 
der som Gouvemdr paa Als meente at have Bestyrelsen 
af de derværende kongelige Skove, maatte formodentlig 
vige for den kongelige Yndlings General-Inspecdon ', med- 
mindre de maaskee forligte sig, da hele det Mothske Hof- 
parde just dengang, mod Slutningen af Vinteren 1676, 
samlede sine Kræfter for at skille Kongen og Riget ved 
den store Griffenfeldt Dermed faldt den sidste Dæmning 
mod det Partie, hvortil Hahn hOrte, og det var som om 
Folgeme deraf ogsaa skulde spores i Abrahamstrups 
Skjæbne. Thi kun nogle Uger derefter, den toogtyvende 



i 6knllel0y^ Ridefoged paa SelsO, saa at han vel ogsaa har havt 
en priTal Tjeneste, hvilket under de forandrede Forhold paa Abra- 
hamstrnp nden Vanskelighed maatte have ladet sig gjOre. Bestjrel- 
wn af SkatteTæsenet var saaledes, at Christof. Pedersen indkrarede 
Skatterne og derpaa udbetalte dem deels til Amtstnen mod Qnit- 
tering af Amtskriver Simon Rasmnssen, deels til Compagnierne 
efter AnviisniDg paa Matrikul-Skatten af Christen Andersen DTærig 
og Andre mod Quittering af de militaire RegnskabsfOrere, saasom en 
Fændrik Thomas Christensen o. fl. a. 

^ Leths Ligpr. S. S2. 

« SjelL Registr. Tom. XXX. fol. 12. 

" Sjell. Tegn. Tom. XLI. fol. 203. Kongen befalede den 14 
Harts 1676 Kammercollegiet at afgjOre Striden, men tilfilede dog 
strax derhos, at Hertugens Paastand var imod Hahns Bestalling og 
Skovordinantsen. 



250 mSTOBISKE BFTBBBSTHnfØBB OM ABBAHAM 8TB17P. 

Aprfl 1676, skrev Kongen til EammerooUegiet^, at han 
paa Oveija^ermesterens Ansdgning havde skjænket og 
eftergivet den ved Abrahamstrups Afhændelse forbe- 
holdte Ret til Staldram og Hnndehave, og at Stammeret 
eknlde tilbagelevere ham den derpaa udstedte Revers. 
Et Par Maaneder senere gik Kongen med Hæren dl 
Skaane, og Hahn ndmærkede sig formodentlig paanj ved 
infatigabel Activitet *, idetmindste i sine egne Anliggender. 
Da han saaledes den toogtyvende September 1676 i Hoved- 
qnarteret Snedstrup forelagde Kongen en Lov om Skov- 
Ijverier til Underskrift;, lod han sig selv med det samme 
give Halvdelen af de idOmte BOder, og derhos et erobret 
svensk Skib til Foræring ^ Endelig, efterat han i det 
næste Foraaar 1677 havde ladet optage meget nOiagtige 
Fortegnelser over de Abrahamstmpske BOnders Restancer 
og sine Fordringer paa dem for al den Tid, han havde 



^ Anf. St. fol. 288. C. 5. W. S.6.T. Viider, at yi efftcr woris 
Ober Jegermeiter, os Elschl. Hr. yincentz Joachim von Hahn tfl 
Abrahamøtnip, Ridder, hans alleranderdanigste ansOgning, allernaa- 
digst hafver Skiencket oc effterlatt hannem ald den prætention oc 
Ret, som wj os A. 1673 udj Abrahamstrups Ki6b hafde for> 
beholden, I Ssr paa Staldernm til voris Jagtheste, sambt 
Hnndehangens wedligeholdelse, til voris thienniste oc brag, 
naar wj did kimde ankomme, Farforse Jachten at holde, bafde reser- 
Teret, hvorom band da udj Skat Gammeret hafuer indgifnen sin 
revers. Thi hafue I hannem her imod forschrelhe sin revers paa 
ansøgning igien at tilstille, oc det saaledis paa behOrige steder at 
antegne lade. Dermed etc. Hafn. d. 22 April 1676. 

* Leth S. 82. Ved dtn Glorieuse Descente paa SkaoM oe 
»amme Lande importanie Fæstningere, Helsinghorge , Landa-Crones oc 
Chrietianstadå, tappere Erobring altid hoa Hane Kong, Ma^te JPerson 
aUerunderdanigei været tilstede oe ved en Infatigabel activitet sig ioor 
ledes comporteret o. s. t. 

* Sjell. Tegn. Tom. XLI. fol. 315. 316, tvende Skrivelser af 
samme Datnm, den ene til SOetaten om det erobrede Skib, den anden 
til KammercoUegiet om Straffe for Skovtyverier. 



HISTOKI8KE EFTSBBSTNINGEB OM JLBSAHAMSTRUP. 251 

besiddet Hovedgaarden ^, benyttede han sig atter af sin 
Konges Gunst, da han i Sonuneren som Meddirectdr i Ge- 
neral-Commissariatets ^ var hos denne i Landskrone, og ud- 
▼irkede den sexogtyvende Juli en Skrivelse til Kammercol- 
legiet', hyorved Kongen eftergav ham den sidste Rest af For- 



^ Geh. Arch., Skj6der Lit. C. no. 78, luur trende Restance^ 
BOger for Abrahamstrnp Gods i Hahns Tid, den fOrste for Aarene 
1674, 75, 76 og den fOrste Deel af 1677, den anden fra 1 Mai 
1677 til 1 Mai 1678. Det er hiin, som jeg her sigter til. Den begynder 
saaledes: Anno 1677 ^ den IS Juni, have vi underékrenne efter vores 
gunstige I^rineipalsy Es. Exe, Velbaame Herr Oberjægermesierens 
skriftlige Ordre af Dato den 20 Mai været paa Abrahamstryp , og 
der ktMvt alle samtlig tilliggende Bånder og Tjenere for os, hos den- 
nem inquireret om alt samme Godses MedhandUng udi tre Aar, som 
tr for Ao. 1674, 75, 76 indtil Dato, og da bestaaer vores For- 
retning og al Ahrahamstrups Termtns-Bestants, Sagefald og andet, som 
fliger. Derefter opfOres By for By hver Bonde med hans Restance 
for hvert af de næTnte Aar og for Begyndelsen af Aaret 1677, saa- 
ledes 12 Gaardmænd i LanderslOy, 9 i Lyngemp, 15 i TOrslOv, 11 
i GierlftT, 28 i Nedre-Draaby, 15 i Ovre-Draaby, nden at tale om 
Hnosmændene. Der var saaledes ikke ret mange Bønder paa hele 
Godset, som havde kunnet svare, hvad de sknlde. Men det var paa 
den Ud temmelig almindeligt. Den hele Forretning er dateret af 
Abrahamstmp den 28 Juni 1677, med Underskrifter og Segl af 
Christen Nielsen, H, Themann(f), Mads Christensen. — 
Den anden Restancebog indtil 1 Mai 1678 skal nedenfor 255 — 56 blive 
nsrmere omtalt. 

* Til dette Embede var han udnævnt den 9 Marts 1677, efter 
Leths Forsikring, til Belønning for hans Krigsbedrifter i det fore- 
gaaende Feldttog. 

• Sjell. Tegn. Tom. XLI. fol. 420: Cammer Colleg. om Ny 
Skiode til Ober Jægermester Hahn paa Abrahamstmp gaard oc gods 
foruden nogen reservation paa des Skonfve oc Adelvildt; Item at 
•amme Gaard schal kaldes hereffter Jegerpriis. 

C. 5. w! S. G. T. Viider, at vj af sær Kongl. Gunst oc 
Naade allemaadigst haftier effterlat woris Ober Jegermester, Os Elschl. 
Hr. Wincentz Joachim von Hahn, den prætention, som wj oss oc 
woris Kongl. Arf Successorer paa Ahrahamstrups Skofve oc 
Adelwildt udj det derpaa til hannem ndgifhe mageskiffte Ski6de 
hafde reserveret, naar par- force Jagt der kunde holdes, saa at vj 



252 HI8TOBI8KS BFTEBBETIHIVGSB OM ABBAHAlfSTBUP. 

beboldet i Abrahamstrnp, nemlig den af Skore og Adel- 
vildt, overlod ham Gaard og Grods til fdldkommen M arve- 
lig Eiendom, befalede, at Abrahamstrup for Fremtiden 
skulde f5re Navnet Jægerpriis, og endelig paalagde 
Kammeret at indkræve det forrige Skj5de, udfærdige et 
nyt og sende det over i Leiren til Kongens UnderskrifL 
Det nye og ubetingede SkjOde, der skulde træde i Stedet 
for det ældre og betingede, blev ogsaa to Dage senere, 
den otteogtyvende Juli 1677, ligeledes i Landskrone for- 
synet med Kongens Underskrift. Det angik alene Hoved- 
gaarden med dens Tilbeh5r, da det nysnævnte Mageskifte- 
brev havde tilsikkret Hahn Bøndergodset med fold Eien- 
domsret; men det indeholdt n5iagtig Oplysning om, hvor- 
ledes Hovedgaarden var bleven Oveijægermesterens Eien- 
dom: fdrst at Kongen for sextusinde Rigsdaler deels i 
Prioriteter, deels i rede Penge havde solgt ham Abra- 
hamstrup Gaard med VeirmOUen, Sundby Færge, Draaby 
Kongetiende, alle Hornsved Skove samt Draaby og GierlOv 
Lunde, havde tillagt Gaarden i al Fremtid Navnet Jæger- 
priis og borts^6det den med Enemærker, Ager, Eng, 
Fiskerie, Adelvildt, den hOie og lave Jagt til Hahns og 
og lians Arvingers evindelige Arv og Eiendom; dernæst 
at Kongen for fuldkomment Vederlag, bestaaende af sex 
navngivne og taxerede BOndergaarde i Skovby, Skam og 



for Os-oc Toris Kongl. Arf Saceessorer her e£fter fdldkommen Til 
hiemle oc tflstaae bemelte yoris Ober Jegermester oc hans Arfriiiger 
samme Abrahamstraps Skofye oc Adelvildt for ald videre tiltale oc 
reservation som anden deris Ejendom efifier egen wilUe n-imodsigeb'g 
at maa nyde oc brage. Vi ville oc derhoss allernaadigst hafve samme 
voris Ober Jegermesters gaard Abrahamstrap kaldet Jeger- 
priis, huilchet Nafiidendher effter u-foranderlig schal hafae oc be- 
holde. Thi hafaer I det derpaa til hannem vdgifne SkiOde til Eder 
igien at fordre, oc et andet, efftersom forschrefnit staar, udj beste 
stiil paa nye strax oc uden ophold at opsette oc forferdige, oc Os 
til videre Vnderschriiiielse alleninderdanigst her ofiier at skieke. 
Dermed etc. Lands Crone d. 26 Jniy Ao. 1677. 



MiStORISKS EFTERBETNINOBtt OlC ABBAHAlCSTBUP. 26t 

yends-Herred i Fjen havde a£Btaaet Hahn lus patronatnø 
til GierlOy og Draabj Kirker og dertil h5rende Kirke- 
tiender, dog saaledes at 6ierl5y Kongetiende, ligesom for- 
hen, skulde forblive hos Universitetet*. 

Saaledes adslettedes til Oveijsegermesterens Ære det 
fire Aarhnndreder gamle Navn Abraham s trup, og 
Skjæbnen vilde, at denne Navneforandring paa det nær- 
meste skulde falde sammen med en heel ny Epoche i Gaar- 
dens og Godsets Historie. 

Hahn raadede nu paa Jægerpriis som uindskrsBn- 
ket Herre, og han havde vel ligefra Begyndelsen raadet 
saaledes; thi mange Foranstaltninger ligesom mange Sagn 
knytte sig til hans kortvarige Herskab. Det siges, at han 
saa voldsomt forhuggede Skovene, at de Haller, som hans 
Oze frembragte, aldrig senere ere blevne udfyldte; det 
siges ogsaa, at han var en straeng Jorddrot, for hvis Yillie 
eller Lyster Bondens YelfBerd kom Hdet i Betragtning; 
det siges, at han var en lidenskabelig Jæger, der Dag og 
Nat gjennemstreifede Egnen og med sit vilde Fdlge indjog 
Beboerne Skræk*. Alt dette er vel Sandhed. Men det 



^ Geh. Arch., 81j6der Lit. C. no. 78, bevftrer detnyeSkjOde 
p. Perg. med Kongens Underskrift og store Segl; men da det knn 
kom til at gjælde i et Par Aar og ikke indeholder nden een histo- 
risk Oplysning, som ikke tidligere er anfOrt og godtgjort, skal jeg 
indskraenke mig til at meddele denne. Bentekammerets Overslag 
riger 08, at Hahn sknlde ndlægge Jordegods i Fyen til 42^/« Td. ^/« Skp. 
Hartkorn forGierl6v ogDraaby Kirketiender (s. ovenf. S. 241); men 
da SkjOdet af 1678 ikke hidtil er fandet, lærer man f&rst af dette 
nye SkjOdebrev, hvilket Gods der havde tjent til Vederlag for disse 
Kirketiender i Hornsherred. Det var nemlig sex BOndergaarde i 
det nordlige Fyen: 1 Gaard i Svendstmp i Skovbyherred ; I Gaard 
Gyngstrup og 1 Gaard i Slangstmp, begge i Skamherred; I Gaard 
i Hamdmp, 1 Gaard i Eiby og 1 Gaard i Borringeby, alle tre i 
Vendsherred, tilsammen 42 Td. 6 Skp. iVs Pkr. 1 Alb^ H. K. 

* Jeg har knn Sagn at støtte mig til. Det, der giver ham Skyld 
for Hornsveds Mis'handling, er temmelig almindeligt, ihvorvel 
Kammeret allerede omtalte denne Mishandling, som vi have seet 



254 HISTORISKE BFTBRBETNINC^BB OM ABRAHAMSTBUP. 

kunde dog ogsaa være muligt, at hans fremmede Herkomst, 
den almindelige Mening om Misforholdet mellem hans 
virkelige Fortjenester og Lykkens Gunst, og overhovedet 
hans aabenbare Svagheder, Synder og uheldige Indf ydelse 
paa Fædrelandets store Anliggender kunde have stillet i 
Skyggen hans bedre Egenskaber og gavnlige Foranstalt- 
ninger paa den mindre Skueplads, som Abraham s trup 
eller Jægerpriis aabnede ham. Hans Foretagender som 
Godseier vække nogen Formodning om^ at han besad en 
vis Drifdghed eller Handlekraft og et friere Blik paa den 
rette Benyttelse af Landeiendomme, end dengang var al- 
mindeligt, hvad enten nu dette udgik fra ham selv eller 
fra de Mænd, til hvem han overlod Bestyrelsen, saasom 
en vis Peter Sager \ der synes at have været hans For- 
valter, eller en Oluf Hansen, der nævnes som hans Seere- 
tair og senere som hans Families Befuldmægtigede^. Over- 
jægermester Hahn lod saaledes for det fdrste Jægerpriis' s 
Avlsbygninger sætte i bedre Stand, opf5rte en ny meget 
stor Lade samt et nyt Eohuus, og anlagde en Urtehave 
og Frugthave ved Gaarden. Han drev dernæst selv Hoved- 
gaarden, i de f5rste Aar rimeUgviis endog uden Hoverie, 
inddeelt i otte store Marker, der modtoge en Udsæd af 
halvtrediehundrede Tdnder, og underholdt et Meierie paa 
halvandethundrede Kder, og han skabte derhos en heel ny 



ovenf. S. 23S, fOr han fik den. Sagnet om Bøndernes Frjgt 
for ham og hans uafladelige Jagter leyer endna i Egnen af Hjorte- 
spring, hYor gamle Folk ogsaa i vor Tid have hOrt tale om .^eger- 
mester Hane*' og hans vilde Færd. 

^ Forvalter Feter Sager siges i en den 29 April 1679 med 
Oodsets BOjider gjort Afregning, der nedenfor S, 256 nærmere ril 
blive omtalt, at have været Hahns Fuldmægtig. 

* Denne Oluf Hansen optræder 1680 ved Godsets snart fbV 
gende Overlevering, til Kongen som en vigtig Person, og han besør- 
gede endnn et Far Aar senere (1682) i KjObenhavn den Hahnske 
Families Anliggender, idetmindste hvad Jægerpriis' s Afhændelse og 
Overlevering angaaer. 



mSTOBISlCX BFTSRKlBTNXKOSft OM ABBAHAMSTBUF. 256 

mindre Ladegaard, hvorpaa han knnde fodre hundrede 
Stnde K Han benyttede fremdeles de ved Homsveds 0de- 
Iffggelse eller Forhugning opstaaede skoylOse Partier, idet 
han paa disse lod opfdre en ganske nj Bondeby, der 
kaldtes Jægerpriis's Skovboere eller, som det synes, 
Btondom simpelthen Landsbyen Jegerpriis^, og bestod af 
fireogtyve mindre BOndergaarde eller Boelsteder, hyis tem- 
melig rigelige Jordtillæg vel endnu kun var af ringe Be- 
skaffenhed, men hvoraf noget bedre i Tiden og ved Men- 
neskeflid kande udvikle sig. Endelig synes ogsaa Bønder- 
godset at have vaeret efter Omstændighederne i en taalelig 
Forfatning. Vistnok havde saagodtsom alle Bdndeme be- 
tydelige Sestanoer. Da han lod optage Fortegnelser over 
disse fra fOrste Mai 1677 til fyrste Mai 1678, befandtes 
fireogfiirsindstyve Gaardmænd ', tolv Skovboere og noget- 
nær alle Huusmænd paa Godset at skylde ham alene i de 
tre Kornsorter omtrent sexhundrede og tredsindstyve Tan- 
der foruden mange andre Naturalydelser^, og ved Af- 



' Alt dette siges og udføres saaledes narmere i den Synsforret- 
ning, som Rentemesteren Geheimeraad von StOcken i Foraaret 
16S0 lod optage OTor Jægerpriis, og som nedenfor yderligere vil 
Wre meddeelt. 

* Dan. Atlas VI. 96 anf5rer Landsbyen Jæger spri is med 
M Gaarde og dertil særlig en Deel Skovhuse og Vaagemænd, som 
foimodentlig senere lidt efter lidt ere etablerede paa fors^jellige 
Steder; men smsteds II. 8S4 skrives: Nedre Draaby Skov- 
buse. Faa Hahns Tid og i de dengang forfattede JordebOger be- 
nsBvnes disse nye Gaarde: Skovboerne, eller ^Skovmænd og 
Skovhuse''. 

* I Februar 1675 synes det hele Antal af BOndergaarde under 
Abrahamstrup at have været 87. See ovenf. S. 247. 

^ Geh. Arch., SlgOder Lit. C. no. 78, bevarer tvende Restance« 
b&ger for denne Periode. Den fOrste er en Afregnings-Bog mellem 
Godseieren og B6ndeme for Skatterne fra Nytaar 1677 til 1 Mai 
1678, og for Landgilde og Laanekom fra 1 Mai 1677 til 1 Mai 
1678, og den er indrettet saaledes, at der anf&res, hvad hver Bonde 



256 HI5TOBISKB XFTlfiBBEtKlMGER OX ABE^9AM8TBCP. 

regningen for det folgende Aar, optaget den niogtyyende 
April 1679 af hans Forvalter Feter Sager, var Tilstanden 
ikke meget anderledes K Men saaledes vare Forholdene 



havde betolt og endnu var skyldig, hvilket til Slutning paa hvert 
Sted er underskrevet deels af den vedkommende Bonde selv, ialmin- 
delighed med latinske Initialer, da BOndeme kun undtagelsesriis 
kunde skrive, deels ^efter Begjering og til Vitterlighed hos hver 
Mands Navu" af tvende Personer, en vis Hans Knudsen og ei 
anden, der blot tegner sig NIS. Det er altsaa BOnderaes egen- 
hændige Tilstaaelse for, hvad de rare skyldige. Bogen ender med 
disse Ord : Hetfontden resterer alt schcUtekom for ao, 77. Higemaade 
schattekorn for Ao. 1676 j som BSndeme hafuer fattet til Laanskorn 
og brddkom igjen. Den anden Bog indeholder Resultaterne af 
den f&rste, saaledes som disse synes opgjorte paa Forvalterens eUer 
Bidefogdens Skriyerstne. Den lærer os at Igeade Antallet af Hshos 
Skyldnere paa Godset og Restancernes hele BelOb. Restancer havde 
22 Gaardmænd og alle Huusmænd i Nedre-Draaby, 14 Gaardm. og 

4 Huusm. i Ovre-Draaby, 12 Gaardmænd og Huusmændene i 6ie^ 
10 V, 12 Gaardm. og Hunsmændene i LanderslOr, 16 Gaardm. og 
Huusmændene i TOrslOv, 8 Gaardm. og Huusmændene i Lyngemp, 
og 12 Skovboere paa Skoven. Den hele Restance udgjorde: 248 Td. 
2 Sk. Rug, 343 Td. 4 Sk. Byg, 67 Td. Havre, 30 Lam, 19V< Gjei, 
54 HOns, 130 Æg, 5 Sider Flsssk, 2Vi Otting og 24 Fund SmOr, 

5 FodemOd, 18 Rd. 1 ^' 8 )S FodemOdspenge, 4 Rd. 1 ^' 14 /{ 
C^esterie, 9 Rd. 14 /S 1 Alb. Landgilde- og Holdspenge, 1 Bd. 1 Jf 

6 /{ 2 Alh og 2 /S groot samt 2 ^' 4 /! Gaardspenge, hvoipaa dog 
Tar betalt i Penge 3 Sletdr. 2 ^ S fi, 

^ Anf. St. haves ligeledes en Afregningsbog indtal Slotningeo 
af April 1672, indrettet som den fSrstnssvnte af de to nylig omttUe. 
Den begynder saaledes: /. N, L Antegnelse- Bog og A/regning, sm 
er gjort med Jasgerprii^s underliggende Blinder Anno 1679 ^ paa has 
de m/sd resterer, imidlertid Forvalter Peter Sager Åaffuer varet 
Fuldmægtig. Derefter fOlger, Bye for Bye, hver Bondes Navn med 
hans Restancer og egenhændige Underskrift, enkelte Gange heelt 
adskrevet, men for det meeste med latinske Initialer og stundoD 
istedenfor disse et Mærke eller Bomærke. Men her findes ikke 
Vitterlighedsvidner ved hver Underskrift, hvorimod disse Vitterlig- 
hedsvidner have undertegnet hele Bogen tilligemed Forvalteren. 
Efter en kort Eztract og Oversigt ender nemlig Bogen med disse 
Ord: Herforuden rester endnu hos nogle af Bdndeme Tarsk^en^ 



267 



paa døD Tid mesten allevegne, og Aaret derpaa knnde 
hans Fuldmsegtig Olof Hansen udtrykkelig a^ive den Eiv 
kkering, at der paa Jægerpriis aldeles ikke fandtes noget 
Ode Gods, hvilket udentvivl langt fra var det almindeb'ge K 

Efterat Halm saaledes havde ordnet sin Hovedgaards 
Drilt og til samme Tid ved Kongens Gunst havde opnaaet 
Geheimeraadfl-Y aerdigheden og Elephantordenen ^ bestemte 
han sig til fra fyrste Mai 1679 af at bortforpagte Jæger- 
priis til Peder Hansen Munk. Dette skeete ogsaa; men 
selve Forpagtnings -Contracten blev fOrst en Maaned senere 
foldkommen redigeret '. Hahn forbeholdt sig Værelser 
paa Borgegaarden, den nye Ladegaard, Skovene, Jagten, 
M6Uen og en Deel af Stutteriets Udbytte, men overlod 
Munk alle Hovedgaardens Sædemarker, Enge, Græsgange, 



og SoldaUrpenge, som et ker er antegnet , mens Forvalteren dennem 
uh vil indfordre og til Hems betfendters Lffns A/betaling nyttig gfOre. 
At saaledes er forhandlet og Regnskab giort, bekræfte vi underskrevne 
mukr vore Hænder, Af Jcegerpriis den 29 April IB. Peter Sager 
mpp. Hans Knudsen Eghd, Jdrren Nielsen JSghd. 

^ Synsforretn. af 1680 siger: Ellers bandes GoedUet ^ffier 
(fauM tids leilighed temmelig Vel at were wed magt^ Saa indtet 
ligger Sde o. s. v. 

* Leths Ligpr. S. 88. Han bier Geheinieraad den 8 April 
1678 og Ridder af Elephanten den U Marts 1679. 

' Bente k. Arcb. har denne ander 1 Jnni 1679 mellem Hahn 
og Mnnk endelig afsluttede Forpagtning^-Contract i en Copie, Terifl- 
oeret af Otto Krabbe, der senere ssgtede Habns Datter. Da den 
indeholder mange Oplysnfager om locale Forhold, skal jeg her med- 
dele den 1 Udtog. 

..Anno 1679 dend 1 Jnnij, haner wii nnderskrefne med hinanden 
datted og indgaaed effterschrefne Contract, som paa følgende maade 
eifter disse oprettede Conditioner af os paa begge sider schadeslOs 
holdes og efifterkommes schal". Contracten selv bestaaer af to Styk- 
ker. I det fOrste udtaler Hahn sine Forpligtelser i 15 Artikler 
•således: 1. Han overlader Monk fra afvigte 1 Mai af i sex Aar 
Jsgerspriis's underliggende Sædeland, Engeslæt, Græsgang i Marken 
og de i Skoven indhegnede Enemærker, nemUg Kohaven, Stæren 

(17) 



258 



Enemærker i Skorene og Olden til trehundrede Stub; 
endvidere Brændsel, Mdllebrog og Fiakerie til egen HnuB- 
holdning, £ri Overfart ved Sundby Færge, Qyægbesætningen 
og tolv Heste for en bestemt KjObesum, og endelig fiildt 
Hoverie af Godsets Bånder. Munk skulde derimod er- 
lægge hver ellevte Juni totusinde og ethundrede Rigsdaler 
Courant, A%iften til Universitetet for GierlOy Kongetiende 



og dxenkoppelen; men ban forbeholder sig Ladegaarden og 
Store SkoTen. 2. Han overlader Mnnk Draaby og GierlOT Konge- 
og Kirketiender; 3. ligeledes Brugen af hele Besætningen af KO«r 
og Tyre, taa at Hollænderen akal affinde tig med Munk for K6eraei 
Brng liden 1 Mai; 4. ligeledes fri Olden paa Skoven til 300 Sviin, 
5. ligeledes fomOden Ildebrand, 300 Læs EUebrænde, og fnmede 
Træer, som BOnderne skulle hngge og tilkjOre ham; ligeledes Ma- 
ling til sin Huusholdning paa Stedets VeirmOlle og Heste- 
mOlle; ligeledes den lille Krabbedam, Borggraven og Dam- 
men i Haven at besætte med Fisk, Fiskeret i den gamle SkovsO 
og i Stranden; ligeledes til HOitideme fire Stykker Vildt, og Hjælp 
af Urtehaven til sit KjOkken; 6. ligeledes fri Overfart over Færgen 
for ham, hans Folk og Producteme af Marken og HoUænderiet; 
7. ligeledes den Deel af Besætningen og Rugen, der var paa 6aa^ 
den og maatte overlades ham, dog mod særlig Betaling efter Ove^ 
eenskomst; 8. ligeledes 12 af de bedste FOlhopper, udvalgte af 
Hahns Stutterie paa Stedet; 9. ligeledes de til hans Gods og 
Hunsholdning fomOdne Værelser paa Borgegaarden, hvorfor Gart- 
neren, der boer i Huset over Broen, skal anvises en anden Lei- 
lighed ved Enden af den store Ridestald; ligeledes Bragen af 
Inventariet i disse Værelser ; dog at Hahn selv, naar han var paa Gaa^ 
den, forbeholder sig den store Stue og Sengekammeret; 10. ligelede« 
det brugelige og lovlige Arbeide af BOnderne til Ojerdsel, PlOining, 
Saaning, Engeslæt, HOst, Tærskning, Sædens IndkjOrsel til KjObes- 
havn eller en Vei paa fire Miil, dog altid om Vinteren og med 
Slæde, naar Veiene ere gode; ligeledes 50 KjOrseler til at fftre 
Meieriets Prodncter til KjGbenhavn; ligeledes hver Dag en Hons- 
mand til Smaa-Arbeider; 11. Ii;;elede8 skal Mnnk, naar han vil fn' 
flytte Gaarden, hjælpes med 40 Vogne og Baade, om det behO?edei, 
for en Vei af fire Miil; thi efter tre Aars ForlOb kunne begge 
Parter med et Fjerdingaars Opsigelse hæve Forpagtningen. 18. flshn 
bekoster alle Reparationer ogsaa paa Ladegaardens Huse. 13. Sas^ 
snart HOet af IslOv Mark var indhOstet til Kongens Tjeneile, 



259 



og Halvdelen' af Qnartalskatten, der hvilede paa Tieoi* 
deme, og Hahns Forvalter skolde opkræve Contributio- 
neme paa Godset, hvormed der iOvrigt skulde forholdes, 
som Brug var ved alle saadanne Forpagtninger. Contracten 
blev sluttet for et Tidsrum af sex Aar, dog at den efter 
Forl5bet af de trende fOrste Aar kunde opsiges med et 
Fjerdingaars Varsel fra begge Sider. 

Saavel denne Bortforpagtning som de mange paa 
Graarden trufne Foranstaltninger og Forbedringer tydede 
paa, at Hahn betragtede Jægerpriis som en varig Be- 



■IeaI hde denne Græsgang oTcrdrages til Mnnk, som derpaa kan 
indsætte sit Q^æg, hvilket den Mand, der boer paa Stedet, skal 
▼ære ansvarlig for; men dersom Kongen igjen skulde gjOre For- 
andring med IslOv Mark, saa at Forpagteren mistede den, skal han 
enten have anden Erstatning derfor eller afkortes 100 Rdlr. i Af- 
giften. 14. Med Hensjn til Contribationer, der kande paa- 
bjdes, saasom Familieskat, Qvægskat og dejlige, skal for- 
boldes, som bmgeligt er i Riget ved slige Forpagtninger. 15. Hvad 
Sæd Hahn iOvrigt maatte levere Munk enten af Landgilden eller af 
den lille Sædegaards Avling, skal Monk betale efter Capitels- 
kjOb. I det andet Stykke udtaler Mnnk sine Forpligtelser i 8 
Artikler: 1. Han skal aarlig den 11 Juni betale Hahn i Alt 2 1 00 Rd. 
Con ran t, den halve Deel i Kroner, den anden halve Deel i Smaa- 
mynt: desnden skal han svare Universitetet A /giften af GierlOv 
Konge ti ende, nemlig 12 Pnnd Byg, 6 Rdlr., og Halvparten af 
Qnartalskatten af alle fire Tiender, som gjOr omtrent 10 Rdlr. 
3. ligeledes skal han til nssstkommende 11 Dcbr. betale alt, hvad 
han af Hahn kj6bte, saasom Qvægbesætning og andet; 3. ligeledes 
leverer han Halvdelen af de ham overladte FOlhoppers Afkom, naar 
de om Vinteren ere orerAVdte. 4. Den overleverede Qvægbesætning 
skal taxeres, og hvad Mnnk ikke ved Fratrssdelsen knnde tilbage- 
krere, skal han derefter erstatte med Penge. 5. Fiskedamme og 
Værelser skulle afleveres, som de modtages. 6. Mnnk lover at 
assistere Hahns Fo ry alter paa Stedet med Raad ogDaadi Hahns 
InteTesse ved Contributionernes Indkrævning, Landgildens 
Oppeb^rsel og Godsets Conservation ; 7. ligeledes ved Fratrædelsen 
at aflevere Stedet i god Stand og besaaet, som han modtog det, og 
8. endelig at erstatte, hvad Brandskade der ved hans eller hans 
Folks FoTMelse kande foraarsages. 



260 



riddelse. Ogsaa Kongen synes at bave ysBret tSbftielig 
til at opgive Kronens umiddelbare Gods i denne Egn, 
da ban nyligen ligeledes ^avde afhændet Patronats- Betten 
til Skiby til Herren paa Egholm, Baron Oluf Rosen- 
krands ^ Men plndseUg forandrede Situationen sig, og 
Hahn beholdt ikke Jægerpriis meer end lidt over et 
halvt Aar efter hiin Forpagtning. Den egentlige Grund 
til, at Hahn skilte sig ved denne Eiendom er uvis; man 
veed ikke, om man skal s6ge den nærmest hos Sælgeren 
eller hos EjOberen. En Betragtning af de f(5lgende Be- 
givenheder kunde maaskee lede til nogen Formodning. 
Efi;er Stilstanden i Lund den tredivte August 1679 bere- 
dede Kongen en Reise til Holsten; men fOrend han dl- 
traadte den, indledte han Forhandlinger med Overjæger- 
mesteren om at kj6be Jægerpriis. I denne Anledning 
lod Hahn den trettende September opsætte en i h6i Grad 
msarkelig Vurdering af dette Gods^. Bøndergodset og de 



^ Rentekam. Arch. beyarer nogle authentitke Forklaringer an- 
gaaende det Gods i Hoeskilde og Jægerpriis Amter, som Kongen 
havde solgt, men hvortil en i Aaret 1717 nedsat ComnuMion til- 
kjendte Kongen Relnitionsret. Heraf sees blandt andet, at Olaf 
Bosenkrands d. 15 Octbr. 1664 havde faaet SkjOde paa en meget 
stor Gaard i Skiby, der stod for 21 Td. 3 Skp. Q. K. efter den 
gamle Matrikul, men 13 Td. 5 Skp. 3 Fkr. 2 Alb. efter den nye, 
og 3 mindre Gaarde, hver af 1 Td. 1 Skp. H. K. beregnet til 50 Rd. 
pr. Td. H. K.; at Ponl Moth d. 30 November 1664 havde faaet 
SkjOde paa en Gaard i FerslOv, og endelig — at Oluf Ro s en- 
kran d s, Frihen-e, Ridder, Herre til Egholm og Enggaard, Etatsraad 
og Assessor i HOiesteret, d. 14 Juni 1678 havde faaet lus pstro- 
natus til Kirkerne i Skiby og GiershOi (Annex til Sæby) med Kalds- 
ret til Præstekald og Degnekald, dog saaledes at Kongen forbeholdt 
sig IndlOsningsretten efter Forordn, af 1 December 1664 med25Rd. 
pr. Tde. Hartkorn. 

* Geh. Arch., SkjOder Lit. C. no. 78, bevarer f51gende Doco- 
ment: Bereigning Offuer JegerpriisGaard oc Gods effter 
Jtxige heschaffenhed. Hofvid^aardéna Taxi, hnoninder 
forst aaes fOrst Gaard en oc Enemcrcher sampt Ladegaardens brag: 



261 



to Kirketiender, som ban havde erholdt ved Mageskifte og 
mod faldt Vederlag, lode sig efter de gjøldende Taxadoner, 
femogtyye Rigsdaler for Tdnden af Tiende -Hartkornet og 
fyrgetyye Rigsdaler for T5nden af det contribnable Hart- 
korn, let beregne til omtrent toogtredive tusinde to hun- 
drede og niogtredive Rigsdaler. Anderledes forholdt det 
sig med Hovedgaarden. Denne tilligemed tilhdrende Draaby 
Kongetiende, Yeirmdllen, Færgen og de store Skove havde 
Hahn for fem Aar siden kjObt af Kongen for sextusinde 
Rigsdaler; men nn beregnede han paa Grund af de ind- 
førte Forbedringer disse selv samme Eiendomme til en 
Værdie af treogtredivetusinde firehundrede og niogfiirsinds- 



Gaurdens gamle Taxt 111 Ve Td. Vt schep., Draabye Konge Tiende 
25 Td. 2 schcp., MOlleschjld 6 Fd. Meel 10 Td., Er = 146 Td. 
5Vf schep. k 50 rdl. T3é9 Rdl. 2 J^^ Kirehens tuénde Tien- 
der af GierlOff Sognn 46 Td. 1 schep., Draabye Sognn 25 Td. 
2 schep. £r=7l Td. 3 schep., Reignea forhalfft, a 25 rdl. 1787 
Rdlr, 3 fC. Bdnder Godset ndi GierlOff oc Draabye Sogner, 
Eflteracbrefne Byer Neml. Offre Draabye, Nedre Draabye, GierlOff, 
LanderslOff, LOngemp oc TOrBlOfT, Snndbye Fergebnns oc en Eng 
wed Kolbonseet, som til den gaard i LanderslOf bmges. Er ungefebr 
bereignet efl^er JordebOger hartkorn 761 Td. 2Vf schep. k 40 Rdlr. 
30,451 Rdl. 4 }'. Horntwed Schou/ med de begge under- 
liggende SchonfTC, Draabye oc GierlOf Lunder kaldet, huorpaa, naar 
fuld Olden er, kand der paa brendes 9000 Snin, er, hartkorn effter 
Sedwanlig Taxt 24 Snins Olden, 375 Td. hartkorn k 40 rdlr. 
15000 Rdlr. Saa har leg oc med stor bekostning ndj samme 
Schoufve OC Lunder paa Kradt oc Ode steder ladet opryd e, foruden 
nogen Schonfschade , Sædeland oc Engebond effter hosfOlgende 
Jordebog, som ieg har ladet opbygge oc satt saaledes i Werch, at 
det er ndj fuld brug til at gifve Schat oc Landgilde, sampt giOre 
hofhing oc alt ligesaawel som andre Bønder ocBoIIiger paa Godset, 
bedragende sig til 128Vf Td. hkom ik 40 rd. 3140 Rdlr. Til 
med er godset i mange maader med GrOffter oc andet forbedret 
sampt en Ladegaard paa Nye anliMgi^ til aparte brug wed Schouf- 
siden; Dissligeste opbiugt en stor Nye Kornlade paa Jegerspriis 
oc ladet alle huussene, som mesten war forfalden, udj Borge- oc 
Ladegaarden fuldkommen paa Nye reparere; Der er ocsaa anlagt 
en Vrte oc LSti-hauge, sampt /*i« c Ae <la in m « oc mange GrOffter 



^e Rigsdaler I Saaledeø Tvrderede han Gaard og Godø 
til henimod sexogtredsindstyvetosinde Rigsdaler. To Dage 
efter begav Kongen sig paa Reisen til Pinnebei^^, for- 
modentlig nnder fortsatte Forhandlinger med HaJm an- 
gaaende Ejdbet af Jægerpriis. I Pinneberg blev Sa- 
gen a%jort. Her, den niogtTvende September 1679^, 
forærede Kongen sin Oyeijsegermester det slesvigske ade- 
lige Gods Seekamp med Meierigaarden Holtenau og aU 
hvad dertil hOrte af Bøndergods, Ager, £ng. Græs- 
gang, Skov, Fiskeri, Jagt og Herlighed som en arvelig 
Besiddelse for ham og hans Efterkommere i mandlig og 
qvindelig Linie, efter hvis A%ang det sknlde falde til- 
bage til Kronen. Det lod sig vel tænke , at Kongen 
ved denne Leilighed nnderhaanden havde aftalt med sin 
Yndling, at denne skulde nedsætte Prisen paa Jæger- 
priis, hvis fortræffelige Jagt-Re vier og Beliggenhed gjorde 
det saa vel skikket til et kongeligt Lystslot Gavebrevet 
paa Seekamp indeholder dog intet derom ; men Hahn slog 



ladet opkaste, oc endeel ddegaarder opbyg t, Sas oc gaardsens 
Enge oc Ager Jord en stor Deel wed Klædning formerit, huilchet 
ah har kostet ofner 6000 Rdlr. Summarum 65,728 Rdlr. 
3 )k. Foruden Jegerspriiss hausse oc Biugninger, Wildbahnen, 
Fiseherie, Bircherettighed , Jura patronatus oc anden Herlighed, 
Gaarden fOlger, Huilchet alt iche blifuer reignet, mens heden stilles, 
udj hanns Kongl. Mayt. Kaade, Och Forblifuer Stedse Eders Kougl 
Mayt., Min allemaadigste Herres aller underdanister och tropb'htig* 
ster Theiner Vincents J, Hahn, KjObenhafifn d. 13. Septembr. 
Anno 1679. 

^ Laurents ens Tage-Begist. S. 186: Sipt. 16, Begab der 
KCnig sieh tmff die Reise nach Pinnenberg, und der Vice^ Admiral 
Bielehe eegeUé nach det Elbe — i Anledning af Stridighederne med 
Hamborg. 

* Det slesT. Min. Areh. har Oayebreyet af anf6rte Indhold. 
Da Fæstningen Frederiksort laa paa Seekamps Grund, Tilde Kon- 
gen lade afpæle og forbeholde aig et Stykke om Fæstningen, hTori- 
imod han vilde fradrage 6 Flove af de 22 Plove, som Seekamp 
Gods var matricoleret for. Gravebrevet er dateret Finneberg d. 99 



268 



lienTed seztasinde Bigsdaler af paa Jægerpriiø's Vnr- 
deriogssmn, og den tredie October 1679 blev han i Pin- 
neberg enig med Kongen om Salget^. Kongen Bkulde 
betale tredsindBtyvetnslnde Rigsdaler for Gaard og Gods. 
Naar man fra denne Som drager den bestemte Vurdering 
af Bøndergodset og Kirketienderne, saa tilbagelgObte Kon- 
gen for henved otteogtyve tusinde Rigsdaler, »hvad han 
etPar Aar tidligere havde solgt for seztusinde. Det var 
en god Handel! 

Saaledes vendte da Jægerpriis efter en kort Fra- 
skiUebe igjen tilbage til Kronen. Dermed begynder en 
heel ny Periode for denne Gaard, hvis aeldre Historie nn 
er afsluttet. Vi skulle blot med nogle Ord f&lge den 
for Jægerpriis saa mærkelige Hahn til Enden af hans 
egen ogsaa snart sluttede Lobebane. 

Hahn stillede Seekamp paa Jægerpriis's Plads i 
sin Titel ^; men han stod nærmere, end Nogen ahnedei 
ved det Maal, hvor baade Gods og Titler tabe deres Be- 
tydning. Endnu t6r det solgte Jægerpriis var overle- 
veret til Kongen, d6de han den femogtyvende Januar 1680 i 
den unge Alder af ayvogfyrgetyve Aar. Kongens Gunst 
fulgte ham udover Livets Grændse: et kongeligt Bescript 

Septlnr. 1679, og er endnn Grundrolden, hTorpaa BesiddeUes-Retten« 
eiterat den mandlige Descendents yar nddOd, bley 1781 confirmeret 
for Hahns qrindelige Descendenter (Grey Schack), hyilken Confir> 
niation yed senere Thronskifter gjentagende er fornyet. — Men om 
nogen Afhændelse af Jægerspriis er der aldeles ikke Tale i Dona- 
tionsbreyet, hyoraf yistnok iOyrigt ikke fOlger, at jo saadant yed 
denne Leiligbed knnde yære aftalt mellem Kongen og Hahn. 

^ Paa det njsnæynte Qyerslag af 18 Sept. 1679 findes nemlig 
fftlgende med Kongens egen Haand skreyne Ord: Herom har wij 
SluUeii KUfb Med Ob. Jegermesler hahan paa 60,000 Rdl, eom 
haamm <\ff Onulauys Penge inden 6 aar aarligen 10000 Rdl. echdl 
Wfrde beiaUf og tU vndder pant eettis 2 fonoercker vdi dett Olden^ 
bwrgsche. Datum Pitmenberg den 3 Stob. 1679. Christian R. 

* POr kaldte han sig Herre tilJsogerpriis og Hjortespring, 
m tQ Seekamp og Hjortespring. 



264 



af niende Febraar tillod, at hans Begravelse uden Hensyn 
til de almindelige Lovbud maatte udsættes efter hans Ar- 
vingers Bestemmelse >, og et andet af femtende April be- 
falede den kongelige Confessionarius, Dr. Hans Leth, selv 
at holde Ligtalen over ham'. Der blev ogsaa sørget for 
hans Eftermde. Leth udgav sin prange Lovtale; Sjel- 
lands un^e Biskop, Hans Bagger, udstedede i Univeraiteteta 
Navn et latinsk SOrgeprogram, Professor Ole Borck et 
latinsk SOrgedigt*, og Liigkisten i Boeskilde Domkirke fik 
en lang Inskription^. Anderledes lOde de Mindesmærker for 
Efterverdenen, som i Stilbed bleve opsatte : en ung Viden- 
skabsmand skrev taus i sin Dagbog, at Mange glædede sig 
over Hahns DOd, fordi de ansaae ham for en skadeiig 
Minister for dette Rige'. Ogsaa disse Ord fra Sam- 
tiden ere blevne bevarede. Efterverdenen har da her, 
ligesom ved saa mange andre Leiligheder, Valget mellem 
det Vidnesbyrd, der er givet i et stille Kammer, og det, 
der lod i Kirken og de*hOie Sale. 



^ Sjell. Registr. Tom. XXXT. foL 358. 

* Sjell. Tegn. Tom. XLII. fol« 252. Under samme Datam 
udgik en Kongl. SkriTelse (ibid. fol. 252 b) til M. Michael Henrich- 
aen (Tiatorf, Sognepraat ved Nicolai Kirke) , at det Tar paalagt Dr. 
Leth at forrette Tjenesten ved denne Leilighed i hans Sognekirke. 

* Alt dette og desnden et Epicedinm af den nnge Hans Wan- 
dal (S(yn af Baggers Formand og siden selv Prof. theol.) er samlet 
med Leths Ligprcdiken, der ndkom, forsynet med Baggers pane- 
gyriske Approbation, i KjObenhaTn 1683 in Folio. 

* Pontop. Marm. Dan. Tom. II. App. p. 286. 

* Bircherods Dagb. ▼. Molb. S. 202. Jens Bireherod, siden 
Bisp i Aalborg, opholdt sig dengang hos sin Fader, Professor Jacob 
Bircherod i Odense. 



A' U Q^,^- ^a^//^,/^' 



^r^.<^U 



i^ 



'±^L^ 



////- 



C. F. WEGENER, 
HISTORISKE EFTERRETNINCKR 

OM 

ABMHAMSTRUP GAAEJ) 

I ÆLDRE OG NYERE TID, 



AMDSV B£EL. 



xjObekhavh. 



TRTKT I L. LEYIKS BoOTRTKKERI. 



HISTORISKE EFTERRETNINGER 

OM 

ABEAHAMSTRUP GAAED 

I ÆLDRE OG NYERE TID. 



]:..SSTSII>KT KONGELIGE NOBDI8KB OLD8KRIPT8BLSKAB 
PAA CHBI8TIANSBOBG DEN VII MAI MDCCCLIY. 



C. F. WEGENER. 



AKPSH vfsn, 



XjOBEnHAVH. 



TBTKT I L. LBTIK8 BOGTRYKKERI. 

MDCCCLVI. 



D 



et gamle Abrahamstrnp hayde £aaet Navnet Jseger- 
priu, der meget snart og uden noget offentligt Bud antog 
Formen Jægerspriis, aom i det følgende skal brages. Gaar- 
den og Godset vendte tilbage til Kronen, og Hahn, der i 
nogle £aa Aar havde havt en saa betydelig Indflydelse 
paa begge, var d5d, strax efter at han igjen havde skilt 
sig derved. Denne Forandring af Navn og af Eier, der 
paafdlgte i saa kort Mellemmm, betegner en Hovedepoche 
i Jaegtørspriis's Slgæbne. Den danner Udgangspunktet for 
dets nyere Historie, som derfra i en og samme Aand 
eller Retning fortsaettes gjennem en Periode af hundrede 
og femoghalv^erdsindstyve Aar indtil vore Dage, da dets 
nyeste Historie synes at skulle begynde. Men det nyere 
Jægerspriis's Historie er, med Undtagelse af enkelte Af- 
snit, hverken saa afvezlende og lasrerig eller saa fdld- 
stændig oplyst ved authentiske og tilgjængelige Aktstykker 
Bom det gamle Abrahamstrups. 

Det nyere Jaegerspriis blev ligesom andet umiddel- 
bart Krongods bestyret af det Kongelige Rentekammer, 
naar det ikke paa kortere eller længere Tid var over- 
draget til Medlemmer af det Kongelige Huus, ved hvis 
A%ang eUer Afkald det atter vendte tilbage til Rente- 
kammeret, indtil det paany kunde blive bortgivet. Den 
lokale Bestyrelse var betroet til en paa Gaarden boende 
Hånd, en Ridefoged, Forvalter eller InspectOr. Dette var 
den stadige Gang under hver Konges Regjering. Men 
Bestyrelsen af Jægerspriis udmærkede sig med Undtagelse 
IL (!•) 



af den Periode, hyori det var overladt til Kong Chriøtiaa 
den STvende« Broder Arveprindfl Frederik, ordenUigviia 
ikke fremfor den af andre Kronens eller Privates Godser 
paa samme Tid, og Bestyreren havde hverken den ud- 
strakte Myndighed eller den personlige Anseelse som 
hine gamle Lehnsmænd, i hvis Sted han paa en m 
Maade var traadt. £t magert Stof at bearbeide. 

Det nyere Jægerspriis's Historie frembyder derfaoe 
Vanskeligheder paa Grand af Kildernes Utilstrtekkelig- 
hed. Naar Godset umiddelbart blev bestyret af det Konge- 
lige Rentekanuner, sendtes naturligviis ligesom i Lehns- 
tiden alle Beretninger til dette, og de bevares endnu i offent- 
lige Archiver, hvorfra saamange authentiske Aktstykker 
til den ddre Historie i f6rste Deel ere leverede. Saasnsit 
derimod Jsegerspriis gik over til et Medlem af Konge- 
huset, blev det et privat Gods, hvorfra Bentekammeret 
ikke modtog udførligere Efterretninger end fra ethvert 
andet Gods; det Meste forblev i den prindselige For- 
valters nu ikke let tilgjængelige Brevkammer, og det Konge- 
lige Geheimearchiv som Hunsarchiv har i ældre som i 
nyere Tid kun ufuldkomment modtaget de HOikongelige 
Personers skrevne Efterladenskaber, og saagodtsom intet 
vedkommende Jaegerspriis. 

Men den nyere Jægerspriisiske Histories ringere Be- 
tydning og mangelfrddere Kilder blive dog paa Grund 
af dette Skrifts Plan mindre følelige. Den asldre Historie 
skulde være Hovedsagen; den nyere kun et Tillæg tO 
denne, og jeg skal end ikke af det rigere Materiale eUer 
det udførligere Forarbeide, som enkelte Perioder kunde 
tilbyde, lade mig foriede til en VidtlOftighed, der vilde stase 
i Misforiiold tU det Hele. 



tlægerspriis, som ved Kjdb igjen vai* bleven Kronens 
Eiendom, var dog endnu ikke Ejdberen overleveret ved 
Sadgerens uventede DOd. Men uden at oppebie den 
formelige Overlevering, lagde Kongen Gaarden og Godset 
onder Rentekammerets Overbestyrelse, og allerede den 
tredie April 1680 udstedede Bentemesteren Geheimeraad 
Henrik v. St5cken i Kongens Navn en Confirmation og For- 
nyelse af den mellem Hahn og Peder Hansen Munk slut- 
tede Forpagtnings-Contract for de tidb'gere bestemte trende 
Aar, at regne fra fyrste Mai 1680*. Yilkaarene bleve i 
det Væsentlige uforandrede: Munk fik Hovedgaarden med 
Ladegaard, Jorder, Enge, Urtehave, Fiskerie, Olden af 
samtlige Skove, fri Maling paa Mdllen, halvandethundrede 
Meierikder, Hoverie af BOnderne til Gaardens Drift, Brænde- 
Udviisning af Skovene, Ægter ved BOndeme med Gaar- 
dens Frembringelser til EjObenhavn, Overfart ved Sund- 
fsrgen, Draaby Konge- og Kirketiende og GierlOv Kirke- 
tiende, Alt mod en aarlig Forpagtning8a%ifr af totusinde- 



^ Rentek« Arch. bar endna denne Forpagtnings-Contract, der 
Iwgjnder saaledes: C. 5. GiOre Alle vitterligt. Eftersom Tores for- 
rige Geheimeraad og Oveijægermester ofg. Herr Vincentz Joach. 
Habn udi forleden 1679 Aar barer oprettet en vis Contract med 
Mer Hansen Mnnck over Jægerspriis Qaards Forpagtning, og den 
nu Ted hans dOdelige Afgang, og at Vi samme Gaard Os igien til- 
fottandlet have, saaridt er forandret: saa have Vi nu o. s. t. Der- 
pu IMge Yilkaarene i femten Artikler. — Af ældre Forpagtere 
finder jeg i Draaby Kirkeb. 166S ..Forpagteren Peder Ander- 
sen Hegeland" som Fadder Ted en Daab. Smstds og red lig- 
nende Leiligbed nævnes 1669 ..Koforpagteren paa Jægerspriis", men 
Navnet anføres ikke. Dog lærer man deraf, at Meieriet aUerede 
dengang rar særlig bortforpagtet. 



6 



tohundrede Rigsdaler god CoQrant at erlægge i trende 
Terminer, den eenogtredivte December og den f&rste Mai, 
i det kongelige Zahlkammer; han skulde derhos paa Kon- 
gens Vegne indkræve Skatterne, Landgilden og den nvisse 
Indkomst af Godset^s B5nder, og derfor nyde en aarlig 
L5n af halvtredsindstyve Rigsdaler. I sidstnævnt« Hen- 
seende betragtedes altsaa Forpagteren Peder Mank, lige- 
som adskillige af hans Forgjængere, tillige som Kongens 
Embedsmand, stod i megen Anseelse paa Gaarden og 
Godset, var Kongens „Forvalter^* paa Jægerspriis, en 
Titel, der ogsaa undertiden offentlig blev ham givet ^ 

Derefter udgik fra Rentekammeret under fOrste Mai 
1680 et Commissorium til Assessor og Kammersecretair 
Frederik Giese til Giesegaard, Ridefoged Hans Rostgaard 
paa Kronborg og Forvalter Christen Nielsen paa Jaegers- 
borg at modtage Jægerspriis af Hahns Secretair Olof 
Hansen^ og umiddelbart igjen overlevere det til Forpag- 
teren Peder Munk: de skulde ved denne Leilighed be- 
sigte Hovedgaardens Bygninger, Marker, Ladegaarde, 
Vangene i Skoven, Agerlandets Fordeling, Fiskeparkerne 
og samtlige Godsets BQndergaarde og Huse, og over alt 
dette forfatte et Inventarium, som med Peder Munks 
Underskrift vilde blive at indsende til Rentekammeret, 



* F. Ex. i Commissaireniea Indberetning pm Godsets Modtagelie 
og Overlevering til ham, som nedenfor anfOres; ligeledes i en Skn- 
velse CRentek. Ordre- og Missive-BOger, No. 687 fol. 4lb) 
fra Rentekammeret til ham af 6 Juli 1680, o. s. fr. — I Drasb/ 
Kirkebog (1680 Fest. Ascens. J. C.) kaldes ban endog Obtr* 
Intpectdr paa Jægenpriis^ da hans Datter Elisabeth var til 
Daaben. Men det er yel at betragte som et Galanterie af Degnen. 

* Oluf Hansen forestod virkelig Overleveringen. Jeg sksl 
alligeyel ikke lade ubemærket, at der maaskee Tar en anden ,.For- 
ralter" paa Jægerspriis : thi ved en Bamedaab i GierlOv Kirke SAo- 
dagen for Fastelavn (Dom. Sezagesima) nævnes foran Færgemanden 
Peder LOck og Birkeskriyeren Hans Knudsen — ^.Forvalteren Jobsn 
Wilhelm". Jeg erindrer ellers ikke at haye truffet paa denne 
Mand. Han kunde dog mulig yære fra et af Nabogodseme. 



for siden igyen at benyttes under Gaardens Aflerering ved 
Forpagtningstidens Udl(^b; de skulde b'geledes meddele 
Godsets Skovrider, Jens SOborg, den fornOdne Instrux til 
den muOgste Vedligeholdelse. og Forbedring af de Jaegers- 
priisiske Skove ^. 

Den fornyede Forpagtning tog sin Begyndelse straz 
fra samme fdrsie Mai afl Men Commisssaireme kunde 
under HOitidelighedeme ved Prindsesse Ulrikke Eleonores 
Formæling' og paa Grund af Kongens forestaaende Reise 
til Grevskabet Oldenborg og de deraf f6lgende Forret- 
ninger' ikke indfinde sig til Aastedm5det paa Jægers- 
priis f5r den igortende Juni. Her traf de strax de 
Hahnske Arvingers Befiildma^tigede Oluf Hansen, som 
fremlagde Jordebogen og Inventariet, der skulde tjene til 
Yeiledning ved Godsets Modtagelse. Commissionen under- 
sOgte Alt, hvilket maatte tage Tid^; men den fandt Alt 
rigtigt. Den nye Jordebog og det nye Inventarium blev 
i det Hele som de ældre. Begge ere vigtige og authen- 
tiske Kilder til Kundskab om Jægerspriis's Tilstand, 
som det var, da Kongen atter overtog Godset, og som det 
derefter i en lang Aarrække vedblev at være. 

Jordebogen^ begyndte med en Beskrivelse af Godsets 



^ Orig. i Rente k. Arch. Ogsaa m extenso indfOrt i Com- 
inissairenies Indberetning. 

* Tage- Regi 8 1. S. 143—46. formælingen selv paa Skottemp 
Ted Halmstad den 6 Mai 1680. 

* Commissaireme nndskyltlte selv Udsættelsen med Kongens 
furestaaende Rcise. Tage- R eg. S. 148 nævner den Oldenborgske 
Reise. 

^ Rentek. Arch. bevarer som Vidnesbyrd derom adskillige 
Breve til Fr. Giese, der formodentlig knn i nogle Dage blev paa 
Jægerspriis, fra Christen Nielsen, som synes at have været 
meest virksom ved Forretningen. 

^ Rente k. Arch. har flere Jordebøger fra denne Tid. Jeg 
Kolder mig i det fOlgende til tvende af dem, nemlig den af Olnf 
Hansen selv underskrevne og den, som er vedf5iet Commissiurernes 
Indberetning, hvilke begge ere ligelydende. 



8. 



Omfang: Jøgerspriis Slot og Hovedgaard samt under- 
liggende Gods, der grændsede op til Hornsherred, strakte 
sig mod Syd og Sydvest til Onsved under Svanholm og 
SkuUeldv under SelsOe Grods, og yar forresten omgiyet 
af Stranden eller Ise^orden. Derefter fulgte de trende 
Hovedstykker om Gaarden selv, om Tienderne og om 
BOndergodset. Gaarden selv havde endnu uforandret den 
gamle Hovedgaardstaxt, hundrede og elleve TOnder tre- 
ogenhalv Skjæppe Hartkorn^. Til Gaarden h5rte for det 
f5rste Slottet og Ladebygningerne, om hvis Tilstand In- 
ventariet skulde give nærmere Oplysning. Dertil h5rte 
for det andet de gamle Ladegaardsmarker, inddeelte i otte 
Vange, nemlig Ejrabbedamsvang, MOllevang, Ovredraaby- 
vang, Ryet og Kyddelandet, Leergravsvang, den lille £rte- 
have, Vangen ved Aages Huus og den nyryddede Vang; 
ligeledes den lille Ladegaard, oprettet af Hahn i Homsved 
Skov, med fire ikke ubetydelige Vange, hver omtreot 
fyrgetyve TOnder Land store ^. For det tredie hOrte til 
Hovedgaarden adskillige Enge, nemlig Kongens Enghave 
ved Stranden, den lille Enghave bagved HoUænderiet, den 
store Eng, St4Bren, i Hornsved, nogle Enge i Gaardens 
Vange og den Eng i Skoven, som laa til den lille Lade- 
gaard; dertil kom endnu tvende meget anseelige Græs- 
gange, Eokobbelen og Oxnekobbelen. For det igerde 
havde Gaarden vidtlOfitige Skove, navnlig den store Horns- 
ved, Draabylund og Gierldvlund, med Olden, Græsgange 
og meget Vildt Til Gaardens umiddelbare Eiendomme 
regnedes ogsaa Færgebuset* samt Fiskerier i Damme og 



* Saaledes i Meolengrachts Tid. See ovenfor I Deel S. 207. 

* Disse fire Vange finder jeg ingensteds særlig navngivne; deres 
Areal slutter jeg mig til af det, som Inventariet indeholder. 

* Fcrgehnset bortitestedes paa visse Vilkaar. I Slntningen af 
K. Christian IVs Tid nævnes David Færgemand, og siden 
Hans Davidsen og Basmas Davidsen i Færgen, der vel have værøt 
hans SOnner og maaskee ikke selv Fæi^gemænd. Peder LOck 



9 



og Strand, hrorom Inventaxiet gay naermere Underretiiiiig. 
Endelig haTde Jægerspriis sin egen Birkeret og udeluk- 
kende Jagtret overalt paa Godset, der heelt laa i Kon- 
gens Vildt bane. — Tienderne, som deels fulgte med 
Jægerspriis's Patronats - Bet over GierlOv og Draabj 
Kirker, deels ved særlig Overeenskomst vare erhvervede *, 
udgjorde i Alt sexoghalvfemtsindstyve TOnder og fem 
Skjæpper Hartkorn, og bestode af Gierldv Sogns Kirke- 
tiende, sexogfyrgefyve Tønder og een Skjasppe, Draaby 
Sogns Kongetiende, femogtyve Tønder to Skjæpper, og 
sammes EHrketiende til et lige Beløb. — Bøndergodset 
udgjorde. Skovboerne, YeirmØllen og lidt Øde Gods ibe- 
regnet, paa den Tid lidt over ottehundrede Tønder Hart- 
korn^. Det bestod af Nedre -Draaby med nitten Gaarde, 
af hvis Fæstere fire desuden dreve ssdrlig skyldsat Gaard«- 
ssdejord*, af Hartkorn hundrede og fireogfyrgetyve Tøn* 
der, fem Skjæpper og eet Fjerdingkar, og dertil forten 
Hose; Ovre -Draaby med forten Gaarde af Hartkorn ni- 
ogfiirsindstyve Tønder, fire Skjæpper og eet Fjerdingkar, 
samt fire Huse; GierlØv med forten Gaarde, af hvis Fæ- 
stere een desuden drev en særlag skyldsat Gaardsædejord, 
af Hartkorn hundrede og sexten Tønder, to Slgæpper, tre 



eller LOcke var Færgemand nogle Aar efter Sonverainitets-Epochen 
og Tedblev at ysBre det omtrent en Snees Aar derefter. Hans Efter- 
mand Peder Pedersen var maaskee bnns Søn. 

^ Nemlig Draaby Kongetiende, der særlig rar perpetneret 
hos Jægerspriis. See ovenf. I D. 8. 207. S39. Derimod hørte Gier- 
IOt Kongetiende ikke dertil, men til Universitetet (ib. S. 241), 
af hTilket Hahn blot forpagtede den mod aarlig Afgift. 

» Høiere angivet 808 Tdr. 4 Skp. 2*/« Alb. , hvoraf 787 Tdr. 
9 Skp. 8 Fdk. 2V« Alb. fkldt paa det egentlige Bøndergods efter 
Jordebogen. 

' Betyder her udentvivl Jord, som havde ligget til (Gaarde, der 
BO vare Øde eller uden Fæstere. Nedre -Draaby havde nemlig tid- 
ligere i det mindste 23 Gaarde (See I D. S. 251 Not. 1); nn 19 
Gaarde og 4 Gmardsædejorder. 



10 



Fjerdragkar og halvandet Album, samt ni Hase ; Landers- 
Iflv med tolv Gaarde og nogle Stykker særlig skyldsat 
Kirkejord af Hartkorn hundrede og tre TOnder, samt tre 
Huse; Lyngerup med otte Gaarde af Hartkorn otteog- 
halvfemtsindstyve T(Jnder, fire Skjæpper og to Pjerding- 
kar, samt fem Huse ; TOrslOv med sytten Gaarde, af hvis 
Fiestere een drev en særlig skyldsat Gaardsædejord , af 
Hartkorn hundrede og fireogfiirsindstyve TOnder, fem Skjæp- 
per og eet Fjerdingkar, samt tre Huse. Disse sex Byer^ 
havde altsaa fireogfiirsindstyve Gaarde og sex Gaardsæde- 
jorder med Hartkorn syvhundrede og syvogtredive TOnder, 
tre Skjæpper, tre Fjerdingkar og to et halvt Album, 
samt otteogtredive Huse. Dertil kunde vel endnu regnes 
Skovboerne, der, skjOndt bosatte paa Hovedgaardens op- 
rindelige Grund, nu vare særlig skyldsatte og hoveriplig- 
tige under den lille Ladegaard; de vare i Alt fireogtyve 
deels Gaarde deels mindre Steder' og stode tilsammen 
for syvogfyrgetyve TOnder, to Skjæpper og eet Fjerding- 
kar Hartkorn. Ligeledes kunde henføres til Bøndergodset 
Jægerspriis's YeirmOlle, der, om den end maaskee 
stod paa Gaardens Grund', dog var særlig skyldsat for 
ti Tttnder, fem Skjæpper Hartkorn og bortfæstet til Peder 
Erlandsen^; og endelig to dde Jorder i GierlOv, som 



^ Godset hårde Tæret stOrre. Salg og Mageskifter knnde hyppig 
frembringe nogen Forandring. Den betydeligste Afgang var vistnok 
den, hvorved do store Gaarde i SkallelOv (1669) vare komne til 
SdsOe. See ovenfor I Deel S. 2S6— 27. 

* Jordebogen sætter de fleste af disse Gaai'de til lidt over 
2V« T6nde Hartkorn; men nogle havde neppe 1 TOnde og et lille 
Sted knn 3 Fdk. Den eneste lidt større Gaard var hortfæstet eller 
overdraget til Skovrideren Jens SOborg og stod for 4 Tdr. 
2 Skp. 2 Fdk. 

* I en Extract, som er tilfOiet Jordebogen, findes nemlig 
Mollen samroenregnet med Hoved gaards-Taxten. 

* Her er knn Tale om een MOlle under Jægerspriis, da den 
tidligere nævnte Mariboholms -MOIle ikke mere sjnes at forekomme, 



n 



Fn^emanden Peder L5cke havde bavt, men nn frasagt 
sig, og Bom 8tode for toly TOnder fem Skjæpper Hart* 
kom. Det hele Antal af stOrre eller mindre BOnder- 
gaarde^ MdUen, Gaardstedej orden og de Ode Gaarde deri 
medregnede, vilde altsaa stige til hundrede og sytten med 
det ovennæynte for BOndergodset anførte Hartkorn. Ende- 
lig det hele paa Hovedgaarden , Tienderne og Bønder- 
godset hvilende Hartkorn vilde ndgjOre omtrent tusinde 
Tønder, lidt meer eller mindre efter forskjeUige Bereg- 
ningsmaader^. 

Inventariet var ligesom et Supplement eller en yder- 
ligere Forklaring over den Deel af Jordebogen, der angik 
selve Hovedgaarden og dens umiddelbare Tilliggende. Det 
bestod af tre Stykker: om LdsOre af alle Slags i Byg- 
ningerne og Haven , om Bygningernes Beskaffenhed og om 
Hoved;4aarden6 landøconomiske Tilstand og Drift. Det 
fiynte Stykke opregnede Alt, hvad der ved Overleverin- 
gen frødtes i hver enkelt af Hovedgaardens Bygninger 
eller Længer, gjennemgaaende disses forskjelligo Værelser, 
Kunre eller Afdelinger. Det nævnede først det store 



i a) Fald ikke under dette Navn. I Jægerapriis Mølle anføres om- 
treDt yed Soaverainitetens Indførelse en Hans Møller, der nok 
bar Tsret Peder Erlandsens umiddelbare Forgjænger; i Slat- 
niogen af Christian Vs Kegjering nævnes Anders Arredsen som 
Moller, og i hans Slægt synes MQIlen at være bleven til ved Be- 
gyndelsen af det 19 Aarhnndrede. 

* I den nysnævnte Eztraet, hyormed Jordebogen slnttes, er 
bele Hartkornet angivet til 1017 Tdr. 3 Fdk. SVa Alb., nemlig 
for Hovedgaard og Mølle 122 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk., de sex Byer 
787 Tdr. S Skp. 3 Fdk. 2Va Alb., Skovboerne 47 Tdr. 2 Skp. 
1 Fdk., Tienderne 96 Tdr. 5 Skp. og de to Øde Jorder 12 Tdr. 
5 Skp. Men denne Kxtract er senere tilføiet, og Olaf Hansen bar, 
tkjøndt ban anfører alle de samme enkelte Dele med den 
angivne Hartkornstaxt, dog kun angivet Sammen af Hartkor- 
net til 977 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. V4 Alb. */a Penning. Jeg tør 
neppe ansee det for en Regningsfeil; men jeg veed saa ikke, bvor- 
ledes ban er kommen til denne Sam. 



12 



grandmnrede Han8 i Borgegaarden ved Broen og deri den 
store Stae mod Vest, Sengekammeret, Contoiret, Borge- 
stnen, Spieekammeret, KjOkkenet, Kammeret paaKjOkken- 
gangen, Bryggerset og ^jelderen med alt Indbo ^ i hvert 
enkelt Ram; dernæst selve Slottet, hvori den store Borgestue, 
et Yserelse mod Vest, den Overste Sal mod Vest, den anden 
Sal mod Ost og Kammeret mellem begge Sale, ligeledes med 
Angivelse af Bohave paa hvert Sted; det blev derhos be- 
mærket, at Borggraven var af Hahn forsynet med en ny 
Kampesteensmnur paa de tre Sider, nemlig fra Skriver- 
stuen til Havens Indgang og paa begge Siderne nd imod 
Haven. Inventariet nævnede fremdeles Haven med Lysi- 
hnns og alle de Frugttræer, som fandtes baade i den 
ældre Have og i den nye^; endvidere Staldbygningen med 



' De gmmle Fortegnelser over Indbo ere ofte ret loererige , niM 
det forekommer mig dog ikke, at de her i hvert enkelt Vsrelse eller 
Rum anfOrte Mobilier hare noget særlig characteristisk. I Værel- 
serne nævnes Ege- og Fyrreborde (Schifuer), Ege- og Fyrre-Senge- 
steder, et Ege-Skab med udsnittet Arbeide, en stor rødmalet Kiste 
med ndhngget adeligt Yaaben, Bænke o. desl. — I Bryggerset 
en KOlle, en Olden, et stort Bryggekar, et StObekar, en indmuret 
Bryggekjedel o. s. t. I K j æ 1 d e r e n nævnes lo gamle Zerbster dlfadOw 

* I den gamle Have: 1 stor Vildstamme med Æbler og 
Pærer, 1 Æbletræ, 1 YaldnOddetræ, 7 Blommetræer, 25 Morelletræer, 
28 store alm. Kirsebærtræer, 40 toaarige do., 40 smaa do., 96 Bo- 
stokske Lindetræer og i Bomskolen 40 Poder af Æbler og Pærer 
samt 29 Kirsebærtræer satte af Kjemen. — I den nye Hare: 
39 Æbletræer, 84 Pæretræer, 1 Pnndkirsebærtræ med 3 Poder onder, 
19 Morelletræer, 68 alm. Kirsebærtrsser, 6 hamborgske hvide Blomme- 
træer med 8 Poder vnder, 24 alm. Blommetrsser, 1 Lentræ, 1 Lin- 
sentræ, 2 Sevenbomtrseer, 1 Hæk med Provindsrosentrseer og mange 
Roser i Lystqnartereme , 6 Anlæg med Bnxbom , 2 do. med Timian, 
1 Solskive og 1 Vaaben i Bnxbom-Anlæg. Hegnene om alle Qnar- 
terer anlagte med Lignstmm, Ribs og Stikkelsbær, 5 Rabatter med 
Lavende], 6 Qnarterer med Hvidkaal, 3 Qnarterer med alleslags 
Roer, Rabatter satte med OnlerodfrØ, h6gfr6 og nng Timian, 9 
Qnarterer med Brnnkaal, 2 Qnarterer med Erteskok, tyrkiske Bdnner, 
vælske Bdnner, Snkkererter og hvid Sennep. — Hahn havde paa 



n 



deri Tærende Bedskaber, Skiiyeretaen paa Bainme Maade 
og endelig HoUænderens Bolig med Fortegnelse over 
LdeOre i dens enkelte Dele, i Stuen, i Kammeret ved 
Stnen, i Spisekammeret og i Melkestuen. Det andet Stykke 
var en Synsforretning over de enkelte Bygningers Til- 
stand: det store grundmurede Huus, som kaldtes Slottet, 
var brOstfeldigt paa Vinduer og Vindueskarme og be- 
kOvede en Deel Tagsteen og Kalk til Tagets Udbedring, 
for at ikke BrOstfaeldigheden skulde tage Overhaand, Lof* 
tet fordaarves og endnu stOrre Reparationer blive nOdven« 
dige; det store grundmurede Huus i Borgegaarden for 
Vindebroen^ behOvede kun en ringe Udbedring med Tag- 
Bteen og Kalk; den store Staldbygning var i god Stand; 
den store nye Lade, opfOrt af Hahn, fireogfyrgetyve Fag 
lang og sex Fag bred af Muur og Bindingsværk med 
Straatag og tvende Porte, var ogsaa i god Stand; den 
nye Kostald, opfOrt af Hahn, tredive Fag af Muur og 
BindingsvflBrk med Straatag, ligeledes; den for nogle Aar 
siden af EUetOmmer byggede Oxestald paa iQorten Fag 
heldede derimod allerede mod Vesten og behOvede mælp; 
den gamle FsBStald paa . otteogtyve Fag var skrObelig; 
Skriverstuen, hvori Fogederne havde deres Vaarelser, var 
nogenledes ved Magt; Hollsanderie-Boligen ligeledes; Lade- 
gaarden, som Hahn havde ladet opfOre i Homsved Skov, 



Jægenpriis en Gartner Ted Navn Willnm Hardns el. Wilhelm 
Hard UB, formodentlig en Fremmed, der yistnok hårde gjort alle 
disse Anløg, og fortsatte siden i samme Stilling sin Virksomhed 
giennem en lang Rtekke af Aar. Hans Eftermand Anton! kunde 
maaskee T»re af Bidefoged Henrik Antonis Slægt, hvilket dog er 
ganske uvist. 

^ Derved maa ndentvivl forstaaes den nuværende sOndre FlOi 
•Iler Længe, der vender ud imod Ladegaardshygningeme, slgOndt 
den fOrst senere har modtaget sin nuværende Skikkelse. Hvad der 
dengang kaldtes ..Slottet", hliver altsaa den nuværende nordre 
El O i eller Længe, navnlig Midtpartiet af samme, der vender ud 
imod Haven, og er forsynet med det store Taam. 



14 



var i fiildkommen god Stand, og ved denne fandtes tillige 
en Oxestald med Leervægge til halvtredsindstjye Far 
Ozne. Det tredie Stykke af Inyentariet gav kortelig Op- 
lysning om Hovedgaardens Agerbrag, Fædrift og Fiskerie. 
De otte gamle Ladegaards-Marker adgjorde tilsammen 
trehundrede og tre TOnder Land, nemlig Erabbedamsvang 
niogfyrgetyve, Møllevang toogtredive, Ovredraabyvang syr- 
ogfyrgetyve. Ryet niogtredive, Leergravsvang halv^erd- 
sindstyve, den lille Ertehave sexten. Vangen ved Aages 
Haus fireogtredive og den nyryddede Vang sexten TOnder; 
og disse Marker, der alle vare gjddede undtagen Ovre- 
draabyvang, bleve deelte i fire Dele, hvoraf de tre dyr- 
kedes, medens den §erde laa over^; til Ladegaarden i 
Skoven hdrte fire Marker, tilsammen hundrede og tred- 
sindstyve T6nder Land, og af disse fire Marker bleve de 
to besaaede med fiirsindstyve Tdnder Rug, medens de to 
andre brugtes til HOslæt og gave tredsindstyve Læs; den 
hele Udsæd i Graardens Marker var dengang tohundrede 
og toogbalvtredsindstyve tre Fjerdedeel TOnde, nemlig 
hundrede og niogfyrgetyve T6nder Rug, fiirsindstyve en 
Trediedeel T6nde Byg, og treogtyve en halv Tdndc 
Havre. Til Qvægets Underholdning Vinter og Sommer 
^ente de ovennævnte Enge og Græsgange, saaledes at 
Kongens Enghave ved Stranden ordentUgviis gav tred- 
sindstyve Læs HO, den lille Enghave ved HoUasnderiet 
tredive, Staoren tohundrede og Eng-Stykkerne i Gaardens 
Vange fyrgetyve Læs; Kokobbelen kunde græsse tohun- 
drede EOer og Oxenkobbelen ligesaamange Oxne^; den da- 
vasrende Q vægbesætning udgjorde halvandethundrede E6er, 
hvoraf de hundrede og tredive taxeredes til sex Rigsdaler 
Stykket, Resten, som vare gamle, til fem Rigsdaler, saa 



' Disse Vange, hedder det, bltfiter deelt udj 4 Parter, åetof 
Boaes de 3 parter, oy den 4de ligger udj leide. 

* Disse Græsgange ere adeotvivl i Hovedsagen det Areal, liroi«f 
den mindre Aylsgaard, Christiansminde, i vore Dage er dannet. 



lé 



at hele Qyn^besætningen kunde anslaaes til en Yærdie 
af ottehnndrede og fiirsindstjrve Rigsdaler. Fiskerierne 
endelig, som hOrte til Jægerspriis, vare den store og 
lille Krabbedam i Erabbedamsvang, nylig opstemmede samt 
forsynede med TOmmervserk og Prop eller Stigboer ^, Ånde* 
tjaer i Skoven, ligeledes opstemmet, grøftet og forsynet 
med Prop, en lille S6e i Skoven og to mindre oprensede 
Haller, hvortil endnu kom et Bundgarns - Stade til Silde- 
fiskerie i Stranden ; men de fleste af Fiskedammene vare 
uden Besætning, og kun for SkovsCen nævnedes Giedder, 
Aborrer, Brasen, Flirer og Skaller. 

Saaledes befandtes Jægerspriis's Tilstand, da det 
vendte tilbage i Kronens umiddelbare Besiddelse. Endnu 
i samme Aar sluttede Kongen, efter at have confirmeret 
det af Hahn udstedede Kaldsbrev for M. Frederik David* 
sen Knopper som Sognepræst i GierlOv^, en Overeens- 
komst med Universitetet, hvorved han erholdt Konge- 
denden af Gierl5v paa de samme Vilkaar, hvorpaa denne 
havde været Hahn afstaaet^ Godset blev nu behandlet 
som andet Krongods under Rentekammeret; Birkebrevet 



' Det hedder i lD?entanet: Sloere oc liden Krabbe dam er ny^ 
ligem opsto/fuet vden Besetning — Jindet for samme damb TSmmer" 
•erdb oc Prop. 

' Eongl. Confirmat. af 3 August 1680. Draaby Kirke b. 
lueruer Præsterne fra 1646 saaledea; Jacob TagesOn dCd IS Febr. 
1658, Anders Bichardsen dOd 23 Octbr. 1664, Svend Jensen 
Bftdeker åM 21 Mai 1676, kort efter at ogsaa bans Capel Ian Peder 
Lauridsen Hindsholm, som han kun havde i 27 Uger, var ddd, og 
derpaa Mag. Knopper, der blev ^^introduceret" Anno 1676, festo 
Visitationis Maria. Han var Præst i GierlOv og Draaby lige til sin 
Bød d. 28 Januar 1714. 

*Act. Consistor. (medd, af Prof. Kali lUsmnssen): 1680 
d. 18 Seplbr, bleu sluttet, at efter Hs^ Majs, naadigste Begjering 
»hUde GierlSv Kongetiende transfereres til Hs, Maj, paa samme ViU^ 
hur, som sal. Ur. Oberjægermester Hahne den havt haver ^ alleneste 
^ der bUper mentumerei om den aarlige Afgift at observeres efter 
Bs. Mafs. Skfdde. 



16 



ophæyedeø, sljOndt dog BirkedoiniDeren Anders Christen- 
sen og Birkeskriveren Hans Knudsen forbleve, og J æg en • 
priis gjenforenedes med Hornsherred^, og hele dette 
Herred, som i sex Aar havde ligget under Roeskilde- 
gaards Amt, underlagdes den niende April atter Frederiks- 
borg Amt, hvoraf det fOr Hahns Tid havde udgjoit en 
Deel^; en ny Jordebog skulde derhos forfattes over 
Jægerspriis og de Ovrige nordsjellandske Amter '\ Kort 
eliter foregik en endnu mserkeligere Forandring, idet For- 



> Sjell. Tegn. Tom. XLII. fol. 364: Brev^ af 14 Sept. 1680 
til Amtmanden i Koeskilde Amt, Hr. lo. Christof. KOrbitz, at, eftei^ 
som det Hahn givne Birkebrev (af 14 Jan. 1676. I D. S. 249) dd 
var oph«vet, skolde han igjen hensætte Thinghnset ved LandenlSv, 
og Jagenpriis svare noder Homsherredsthing, ligesom Hjortespriog 
og GrsBsetgaard under samme Thing, som f5r Birkebrevet blev givet 
Hahn. Dog nsBvnes fremdeles Birkedommere for Jægerspriis Gods 
uden Hensyn til hiin kongelige Befaling. Jeg vil ikke paatage mig 
at forklare Grunden dertil. Beholdt man maaskee Navnet Birke- 
dommer for Herredsfogdeme? I K. Christian IVs sidste Aar nav- 
nes (1646) Herredsfogden Laurids Sk6tt; derpaa (1666) Hen- 
rik Rasmussen i Frederik III Tid; saa (1676) Povel Jensen, 
der udentvivl var Anders Christensens Formand, (som Birke- 
dommer (?) og som Herredsfoged (?). 

« Rentek. Ordr. o. Missive-BOger, Ko. 627. fol. 101— «: 
Brev til Amtm. EOrbitz i Roeskilde, at han ikke sknlde befatte lig 
mere med Jægerspriis, der nu skulde underlægges Frederiksborg 
Amt, og Brev til Amtm. Btdow i Frederiksborg, at han sknlde 
overtage Jægerspriis under sit Amt, begge af 9 April 1681. Begge 
findes ogsaa i Rentek. Exped. Protoc. Tom. XVI p. 170 og 
det fOrste derhos in Or i g. — Hvorledes Jægerspriis vor lagt under 
Roeskilde Amt d. 8 Marts 1674, see I D. S. 248. 
P • Rentek. Exp. Prot. Tom. XVI p. 175—76: Instrux for 

IKJLA^UKJ Commissaireme at forfatte en alm. Taxt over alle L andelen- 

j^ -y- /j: domme, og Ordre at begynde med Amterne Kronborg, Frederiks- 

A4y»^ y^ ' , borg, Jægerspriis og KjCbenhavn. Commissaireme her nævnei 

-^ /é ^<f ^^^^^ P- ^7^* ^i^^r. Tag^ Thott til V)2SH3^">P> -^"^^^"0' <>£ Secretair i 
. j^__/j ^1^ Kammer-Col. Frederik Giese til Giesegaard og Anders Boelsen psa 

r^?/*^ / ^ '^Hellestrup, af 16 April 1681. Samme Dag fik K6rbitzBrev (Orig. 

f/ø4^ ^^\^i-A^_ i Rentek. Aroh.) at assistere dem. 



i^tU/l^ 



^ /T^yU^MAy, ^^ ^fMi^M. ^^^4" (^^é^Ui /U^/. (y^ZUyC^t^A /• 



17 



pagtningen blev hævet, og Gaardens Drift mniddelbart 
for Kronens Begning oyerdraget til det kongelige Bente- 
kammer. 

Uagtet nemlig Forpagteren ifOlge Contracten endnn 
bavde to Aai* tilbage, udgik der nnder sexogtjrvende April 
1681 en Bentekammerskrirelse til Christen Nielsen, der 
hayde aflOst Henrik Meincke som Amtsforvalter paa Frede- 
riksborg^ og derfra addvede et vist Tilsyn med Jægers- 
priis, at han i Forbindelse med Hans Bostgaard, For- 
Talter over Kronborg, og Mikkel Sørensen, Birkefoged 
paa Kronborg Birk, sknlde begive sig til Jægerspriis 
og overtage denne Gaard, som Peder Munk den fdrste 
Mai skulde forlade, samt afgj6re Kronens Mellemværende 
med denne ^ Dette skete. Fra den f5rste Mai 1681 laa 
Jægerspriis umiddelbart under Bentekammeret Amt- 
manden paa Frederiksborg, Joachim Christopher BOlow, 
fik Overtilsynet dermed ; Amtsforvalteren Christen Nielsen 
den egentlige Bestyrelse, hvilken han dog som fraværende 
maatte ud5ve ved en anden paa Stedet boende Mand, 
maaskee aUerede nu, i al Fald noget senere, S5ren Peder- 
sen Vissingkloster. Kun Hollænderieme paa den saa- 
kaldte lille Ladegaard og paa Jægerspriis vare endnu 



' Rentek. Miss. B6g. No. 628. fol. 145b. Jvfr. fol. 179b. 

* Bstds. Na 621. Rentek. Skr« af 26 April 1681 til Kong. 
Majs. Amtsforr. Christen Nielsen: Saasom den 1 Mai nu flux tU- 
ftmuUr, at forrige ForvctUer paa Jægerspriie, Peder Munck , skulde 
^^^ere forhemeldu Jagerapriie Gaard og Inventarium fra sig, saa 
*iUe / Eder der tU Steden begioe og paa Ko. Ma, Vegne af bem. 
^tder Munck anamme Bygningen og hvad Steden tilhSrer efter de 
^^teiser og Inventarium, hvorefter han det bdcommet haver, med 
M videre Inventariumet kan være forbedret o. s. v. Derefter nøvnes 
^lADs Medcommissairer, og det befales Christen Nielsen at sætte Peder 
Munk en Termin til at betale, hvad han maatte blive skyldig, samt 
^^^wlevere ham en medf((lgende Skrivelse Itesten af Brevet angik 
Teglbnenderiet paa Frederiksborg. 
H. (S) 



i6 

bortforpagtede^. Kort efter blev det vidtldftige DodsJM 
efter Hahn ganske afsluttet, hvorpaa bans STigersOnoer, 
Grev Conrad Beventlov og Otto Krabbe, gave deres forme^ 
lige Samlykke til Handelen om Jægerspriis^ og overtoge 
med kongelig Tilladelse af otteogtyvende Januar For- 



^ ChriBtol Pedersen i SknllelOy, der i Hahns Tid bavde be- 
sørget en kongl. Fonralters Tjeneste pa« Jægerspriis Amt (I D. S. 
248), finder jeg ikke mere, og en vis Caspar Ernst M5ller (som 
efter Draab. Kirkeb. 1677 Dom. SI Trtnit. havde en SOn til 
Daaben) kaldes da Forvalter paa JsBgerspriis, en i den Tid trivlsoa 
Benævnelse. 86ren Pedersen, formodentlig en Jyde fra S6ader- 
Vissing Sogn (Thyrsting Herred, Skanderb. Amt) træffer jeg derimod 
na i April 1682 (Bentek. Miss.-BOg. No. 622 fol. 126—87) 
som en paa Stedet boende Mand, af hvis Tjeneste den fraværende 
Bestyrer Christen Nielsen benyttede sig. Senere træder han tydeligt 
nok frem, og endnu medens Amtsforv. Christen Nielsen havde Be- 
styrelsen, kaldes SOren Pedersen ..Ridefoged". I GierlAv Kirke- 
bog 1684, Dom. Rogat., anf5res, at Peder Færgemands Datter Lis- 
beth holdtes over Daaben af ^Ridefoged SOren Pedersens Hastnt 
Hollænderiforpagteme nævnes i Bentek. Mis s. -BO g., men navii- 
gives ikke. 

* Geh. Arch. SkjOder Lit C. no. 78 har dette Document; 
men Datum er glemt. Da Reventlov og Krabbe dog fOrst 1681 
SBgtede Hahns DOttre, maa det vist være fra Slutningen af dette 
eller Begyndelsen af næste Aar (1682). Det lyder saaledes: 

Conrad Qrefue aff Reventlow, Herre till Gischenhagen 
og ved Segeberg Beliggende Kalckberrig, Bidder, Hans Kongl. May. 
Geheime- og Landraad, sambt Ober-Jægermester, Cammerherre og 
Ambtmand Ofver Haderslef huns Ambt, Og Otto Krabbe, Herre 
till Hollme Gaard, Hans Kongl. May. Etatsraad og Ambtmand Ofrer 
Tryggevælde Ambt etc. Kiendis og hermed vitterligt giOr, at Saa- 
som Jegersprises Hofred Gaard og vnderliggende BOnder Gtoedx, 
sambt Aid dertill hdrende Herlighed paa Vons Fruers Arfvepart 
effter deris Salige Fader, Welbaame Herr YincenU Joachim Hahne 
till Jegerspriis, Seekamp og Hiordtspring, Fordum Hans KongL 
Mays. Geheimeraad og Ober Jegermester, os er tillfalden, Altssa 
effter HOy Kongl. Allemaadigste Behag Ofverdrager Vi hermed 
Allerunderdanigst till hOystbemelte Hans Kong. Mayt. voris Alle^ 
naadigste Arfve Konge og Herre, Benefnde Jægerspriises Hofred 
gaaid og tilliggende BOnder Goeds aambt ald anden Herlighed og 



id 



mjnderakaW for den unge Alexander Hahn^. Fire Maa- 
neder senere overlererede Oluf Hansen til Rentekammeret 
den sidste Rest afdeJægerpriis vedkommende Papirer^. 

Rentekammerets Bestyrelse af Jægerspriis var 
vidtløftig og besværlig. De locale Bestillingsmænd, Søren 
Pedersen og HoUænderiforpagteme, maatte i Alting hen- 
vende sig til Amtsforvalter Christen Nielsen paa Frede- 
riksborg, og denne brevvezlede atter deels med Amt- 
manden, deels med Rentekammeret, som synes at have 
blandet sig meget i Enkelthederne' og givet sig af med 



tiUsg, aldeelii som det effter herhos fOlgende SchiOder og Adkomst 
Biefver Befindes, Nemblig: 1. Hans Kongl. May. MagcschifFte 
8ebi6de Daterit KiObenhaufn dend 17 9br. 1674 paa det tillJægers- 
priises Hof ved Gaard liggende BOnder Gocds. 3. Hans Kongl. Mays. 
Sebiode paa Jcgerspriises Hofved Gaard og dertill liggende Eyen- 
dom og Herlighed, Item Adelvilt, S toere og smaa Jagter, Fischerier, 
Gaardsena YeyermGlle, Snndbye F«rgehuus, lus Fatronatns till 
GierlOf og Draabye Kircher, sambt Kongens Anpart tiende til 
Draabye, saa og Homsved Schouf og Lunde, Daterit Lands Crone 
dend 28 Jnly 1677. 8. Herr General Procureur Scavenij ScbiOde 
paa en Boende Gaard i Lungerup, daterit dead 12 febniarj 1675. 
4. Herr General Fridrich von Arensdorfs SchiOde paa en Boende 
Gaard i TOrslOf og en andeel udi Niels Laefogeds Kirchehuns i 
GierlOf, daterit dend 13 febr. 1675. 5. Herr Rentemester Gerstorffs 
Scbidde paa noged BOnder Goeds i TOrsslOf og Lungerop, daterit 
dend 6 febr. 1675, Sambt Inventarij Speciale indhold Forrefindes, 
tillige med alle restantcer, som sig ofver 4000 Kdl. bedrager, Effter- 
Bom derforre till Oss Fuldkommen FomGyelse og Betalling Scheed er, 
hTilked vi till Stedfestelse med vons hænder og Zigneter BekrefFter. 

Actom KiObenhaufn CG. Reventlow mp. Krabbe. 

> SjelL Tegn. Tom. XLm fol. 268 af 28 Jan. 1682. 

* Geh. Arch. SkjOd. anf. St. har ved de til Rentekammeret 
aflererede Documenter en Fortegnelse over dem, underskrevet: Ol 
Hansen mp. JE^'Cbenhaon den 28 May Ao, 1682. 

* Rentek. Arch. harExempler nok derpaa, saasom: d. 8 April 
1682 om de 85 Rd. 64 JS , som Præsten i GierlOv nOd af Jægers- 
priis, nemlig 9 Rd. i Offer og 26 Rd. 64 j3 som Refusion for Af- 
giften af Jægerspriis's Tiende; d. 14 Sept. 1682 om Anskaffelsen 
ftf 12 Stole ajf smukt Træ og Ryslæder tU 9 Mk. Stykket o. desl 

(2») 



to 



mange Smaating, der ikke passede sig for et kongrfigi 
Collegium, endog Anskaffelse af simpelt Bohave og nad- 
vendigt LOsOre. 

Ligesom en saadan Bestyrelsesmaade altid i sig sdr 
er nheldig, saaledes forOgedes Uheldet endmere red for- 
slgellige tilstedende Omstændigheder. I Foraaret IBSV 
bley Besætningen angreben af Lungesyge, som bortrsr 
treogtredive KOer og en Tjr, medens en heel Snees af de 
6vrige E6er vare saa svage og gamle, at de neppe knnde 
antages at ville leve Sommeren over^; til samme Ild 
vare ogsaa BOndemes Heste saa elendige, at de nassten 
ikke formaaede at udholde det nddvendige Arbeide til 
Ægter og Jordens Dyrkning*; Kirkerne baade i Gierl^T 
og Draaby vare i maadelig Tilstand, og trængte til Be- 
paration, og selv Hovedgaards- Bygningerne, Lader og 
Stalde forfaldt i den Grad, at der alene af Tagsteen be- 
høvedes sextusinde Stykker til deres Udbedring. Christen 
Nielsen gjorde fra Frederiksborg af den tredie April 1682 
Anmeldelse derom for Bentekammeret, udbad sig For- 
holdsregler og tilbod, at han selv og hans Fuldmægtig 
S6ren Pedersen YissingUoster vilde umiddelbart besdrge 
Kirkernes Istandsættelse^, og han modtog derefter ogsaa 



^ Rentek. Ord. o. Mi is. B. No. 629 indeholder en Tidtlfiftig 
Skrivelse fra Christen Nielsen, dat. Frederiksb. d. 3 April 1682, med 
yedfSiet Resolution paa hvert Punct, hvoraf det FOlgende fremgaaer 
om Tilstanden paa Jægerspriis og de tagne Forholdsregler. 

* Christen Nielsen forlangte 53 KOer og 1 Tyr kjObte, hvorpaa 
HoUsBndeme gjorde Fordring, naar de sknlde opfylde Contracteme. 

' Chr. Nielsen foreslog at afhente 900 Td. Rng ved Snndbf 
Førge med et Skib og transportere dot søværts, samt at laane BOa- 
deme 12 gamle Heste fra Materialstalden til at plOie med. 

* Det er her, at SOren Pedersen fSrste Grang, saavidt jeg hidtil 
har seet, bliver nævnt. Christen Nielsen skriver, at forend der sknlde 
sættes B6nder til Kirkeværger og Jægerspriis derved miste sit 
Hoverie af dem, vilde han selv og Søren Pedersen lade sig ind- 
skrive til KirkerærgeTt og de sknlde da nok sætte Kirkerne istand. 



SI 



KmimeretB BefiJing tQ at oomplettere BemBtningen og af- 
lydpe de Oyrige Mangler. Imidlerttd opnaaede man dog 
ikke derved nogen varig Forbedring af Godsets Tilstand. 
BOndemes Arbeidsknefter vare saa svækkede, at de ikke 
kande ndfiire det dem paabvilende Hoverie; deres Ind- 
komster saa ringe, at de ikke formaaede at ndrede Skatter 
og Landgilde. Bentekammeret maatte derfor i £fleraaret 
1688^ tillade dem at aiigjOre deres Penge -Bestancer med 
Bavre, og overdrog derhos Christen Nielsen at gjOre 
Forslag til Nedlaaggeben af den ved Hahn oprettede 
Lad^aard i Skoven, hvis Jorder da knnde fordeles paa 
fem Bdndergaarde, der for en Deel skulde dannes ved 
Ombygning af de hidtilvierende Huse og Bygninger*. 
Kammeret haabede derved at lette Hoveriet for BOndeme, 
og sætte dem istand til desto bedre at kunne overkomme 
Dyrkningen af de gamle Ladegaardsmarker. Christen 
Nielsen leverede sit Forslag til Amtmand Btdow, og 



Men i hTilken Egenskab SOren Pedenen var paa Jttgerspriis, tiges 
ikke med Uare Ord. Han ndf&rte vistnok paa Stedet en Ridefogeds 
Forretninger, roen var roaaskee endnn kun antaget dertil af Christen 
Nielsen. To Aar senere give i det mindste Kirkebøgerne (orenfor 
8. 18 Not. 1) ham Titelen ..Hidefoged'*. 

1 Rentek Ord. o/Miss. B. No. 692 fol. 917, en Skrirelse 
fra Rentekammeret til Chr. Nielsen af 21 Novbr. 1682, viser os de 
luevnte Mangler og de derimod anvendte Midler. 

* Belangende den Ladegaard i Jægerspriis's Skov, 
bedder det, saa synes vel gavnligt, at dens Jord blev indrettet til 
fem BOndergaarde, formedelst at BOndeme fra det HoTerie knnde 
fonksanes og at de desbedre kunde afstedkomme den gamle Lade- 
gaards Avl at drive, hvorfor I derom en Memorial ville opsætte 
og Amtmanden foredrage, at ban derpaa sin Betønkning vil tegne, 
tta skal den Hs. Kongl. Maj. blive foredraget til videre Resolution. 
Derhos ville I og et Overslag opsætte, hvorledes de Huse, som alle- 
rede staae, kande indrettes til BOndergaarde og bvormeget mere 
Tømmer behOves til videre BOnderbygning, med Underretning, paa 
bTid Sted bedst tjenligt kan vøre saadanne BOnderbjgninger at op- 
latte, paa det de des snarere kunde indrettes. 



%2 



denne sendte det med sin Betaenkning og en Beklagelfle 
over HoUænderiforpagtemes Uformnenhed den øexogtjYends 
August 1683 til Bentekammeret ^. Fdlgen deraf bleT en 
af Overrentemester Geheimeraad Brandt under sexogty- 
Yende October udstedet kongelig Besolution, at den nje 
Ladegaard i Skoven skulde ganske ophOre, dens Bonin- 
ger nedrives og dens Jorder deles mellem sex nye Bta- 
dergaarde, som af dens T6mmer skulde opfSres; at Hol- 
lænderiforpagteme fra fOrste Mai samme Aar af knn 
skulde svare halvfemte Bigsdaler af hver Ko, men der- 
imod aflægge deres Sviin og betale deres Restancer^. Ikke 
længe efter blev der tilstaaet de nye Skovgaarde en tie- 
aarig Skattefrihed og Færgemanden aarlig tohundrede og 
fyrgetjve Favne godt tjæret Hampetoug til Brug ved 
Trsskf ærgen ^ 

I fire Aar blev Jæger spriis paa denne Maade 
drevet umiddelbart for Kronens Regning; men det synes 
derefter at være bleven indlysende, hvad neppe behøvede 
noget Erfaringsbeviis, at en saadan Bestyrelse ikke kunde 
betale sig. Man greb igjen til det ældre Middel at bort^ 
forpagte Gaarden, og den kongelige EjOkken-Inspectfir 
Christen Nielsen overtog i Aaret 1685 Forpagtningen 
mod en aarlig Afgift af udentvivl trettenhundrede oghalv- 



> Rentek. Ord. o. Miss. B. No. 6S3 fol. 82—4. Christen Niebens 
Fonlag (uden Datnm) gaaer ud paa at udlægge Ladegaarden i 
SkoTen til fire, fem eller sex smaae Gaarde med nogle Aars Skatte- 
frihed, hvonred Jordebogen bier formeret, og at nedsætte A|gifteroe 
for Hollænderne, der havde forpagtet den lille Ladegaard« 

* Resolutionerne findes vedtegnede sammesteds for de to Poneter 
af Forestillingen eller Forslaget. HoUænderiforpagterae havde hidtil 
givet 5 Rigsdaler af hver Ko. 

' Anf. St. fol 89. En senere Kongl. Resolnt. af 9 Septbr. 
1684 (Copie i Rentek. Arch.) tillagde Færgemanden Peder 
Pedersen aarlig 20 Rd. af Jssgerspriis's Intrader til et Tong pss 
Vilkaar, at han frit sknlde overførende kongelige Hof- og Jagtbetjente 
samt Rytteriet. 



S8 



tredandfltyYe Bigsdaler^, medens SOren Pedersen nn som 
Bentekammerets Faldmægtig eller Bidefoged forestod Bøn- 
dergodset og opkrævede Skatter og Landgilde af dette*. 
Christen Nielsen fik med Forpagtningen eenogfiirsindstjre 
S[5er, Levningerne af den forhen dobbelt saa store Qvæg- 
^>esætmng, og derhos Tilladelse til at afiiegge hele Meieriet 
og drive Gaarden som en Studegaard ved Opdræt af 
Stnde, imod at han ved Forpagtningens Fratrædelse sknlde 
istedenfor Besætningen erlægge firehundrede og toogtredive 
Bigsdaler. Han benyttede ogsaa denne Tilladelse og ind- 
betalte udentvivl snart hiin Pengesum i den kongelige 
Kjftkkenkasse^ Bidefogeden SOren Pedersen og Skov- 



' SeWe Forpagtnings-Contracten har jeg endnn ikke truffet pa«; 
men en Skrivelse af 7 Juli 1697 fra Kammersecretair Doae til Rente- 
kammeret (Rente k. Arcb. Orig. ) indeholder udtrykkelig, at 
KjOkkeninspectOr Chr. Nielsen i Aaret 168K forpagtede JsBgerspriis; 
og oogle lOse Blade i Geh. Arch. (Dan. Saml. no. 947) lise 
Forpagtnings- Afgiften, som anfOrt, i Aarene 1695—97. 

* Ogsaa dette formoder jeg: deels af Draabj Kirkebog, 
hTor jeg i Aaret 1688 finder, at Sgr. SOren Pedersen, ,,Kongl. Maj. 
besulter Ridefoged paa Jægerspriis" havde til Daaben en Datter 
Barbara, som bier baaren af Amtsforvalter Christen Nielsens Kjasreste 
(d. e. Hnstm) og havde til Faddere Amtsforvalter Christen Nielsen, 
Else Jens Rostgaards o. fl.; deels af de nsBvnte lOse Papirer i Ge- 
heime-Archivet, der dog ere fra en endnn lidt senere Tid, fra 
de Ibrste Aar, efter at Kronprinds Frederik (IV) havde faaet Jssgers- 
priis. Endnn fOr Aaret 1688 nøvner Kirkebogen ^^Ridefogeden og 
Ridefogedens Kjæreste". Uheldigrviis anfftres Navnet ikke, men efter 
det ovenfor S .18 Not. I af GierlOv Kirkebog anførte, kan man ikke tvivle 
iwui, at SOren Pedersen menes derved. — Skatterne betaltes paa 
Frederiksborg Amtstne, hvor Christen Nielsen blev aflOst af 
Kai Ahlefeldt (den samme nøvnes ved en Daab i Draabj Kirke 
1699 d. 8 Febr. urigtigt under Navnet Kai Arenfeldt) som Amts- 
forvalter, og denne igjen af SO ren Laursen, som derpaa i en 
lang Rakke af Aar havde dette Embede. 

' Iftlge Doses Skrivelse til Rentekammeret af 7 Jul! 
1697, som nedenfor yderligere vil blive omtalt. 



24 



rideren J«n8 SOeborg^ samt de Ovrige Be^'ente modtoge 
natarligyiiø deres Ldn af Kongen, den f5rstn»Tnte fiir* 
Bindstyve Rigsdaler, den anden de kongelige Indtaegter af 
ijve TOnder Hartkorn, fire BIgsdaler af hver, altsaa lige- 
ledes fiirsindstyTe^ Godsets Tilstand sjneø" imidlertid 
ikke at yaere bleven meget bedre: der var endnu oftere 
Tale om Eftergivelser snart af Penge, snart af Natorel- 
a%ifter'; GierlOv og Draabj Kirketiende og Draaby 
Kongetiende blev den f&rste Angast 1688 afhændet og 
henlagt til Capelianen og Conrectoren i Boeskilde^. Men 
Forpagteren Christen Nielsen derimod sjnes, s^Ondt Hi- 
storien af Jægerspriis ved denne Tid savner tilstrække- 
lige Oplysninger, at være bleven eller have været en vd- 
havende Mand, og han beholdt Forpagtningen i en Række 
af Aar, ogsaa efterat det nye System blev indfort, der 



* Han havde — adentvlTl i E. Frederik III sidste Aar — af- 
lOst den OTennævnte (I D. S. 159. 208) Angnst Kriebel, var 
Skovrider i Hahns Tid og derefter lige til sin D6d 1696. Deipaa 
blev Hans Stephan Grahner el. Graner Skovrider. 

* Disse LOnnings-Forhold sces deels af Doses ovennævnte Skri- 
velse, deels af den Kgl. Resolution af 20 Joli 1697 paa samme, deds 
endelig af den Kgl. Resolat. af 19 April 1688 angaaende det Hart- 
korn, som var adlagt til Skovrider- Jordebogen, hvoraf Skov- 
riderne (20 i Sjelland, 3 i Fyen, 6 paa Laaland og Falster, 17 i 
Nørrejylland) skulde iGnnes. Alt af Rent ek. Ar oh i v. En anden 
udateret Fortegnelse sammesteds over Jægerspriis's Skovridergods viser, 
at Jens SOborg havde Indtagten af tre Gaarde (li Lande rslOv, 

1 i Skoven og 1 i Ovre-Draaby), der stode tilsammen for 17 Td. 

2 Skp. 2 Fdk. H. K. efter den gamle Matrikul, eller 19 Td. 1 Skp. 
efter den nye, 

' Rentek. Corresp. Prot. viser saaledes f. Ex. en Restance- 
Eftergivelse d. 24 Jan. 1687» en Eftergivelse af Fourage d. 15 Febr. 
samme Aar. 

* Dette fees af Stiftamtmandens og Biskoppens SkjOde i Febr. 
1696 paa disse Tiender til Kronprinds Frederik (IV), i Rentek. 
Areh., hvorom nedenfor. 



86 



gotde jAgerøpriis Gaard og Grods tQ en Sommerbolig 
og et Appanage-TiUæg for Medlemmer af Eongehnset. 

2. Dette Systems Begyndelse falder i de sidste Aar 

af Kong Christian den Femtes Begjering, og den f&rste, 

som aaaledes erholdt Jægerspriis, var Eronprinds 

Frederik. Denne nnge Fyrste udmærkede sig i en Alder 

af mtten til tyre Aar ikke som nogen god Huusholder; 

hans fiofehef , Henning Ulrik Lntzow^ synes at have havt 

ondt nok med at tilveiebringe, hvad Hof holdningen kostede^, 

og hans Udenlandsreise i Aarene 1692 og 1698 med 

Lndvig Statius Hahn som Marschal skulde neppe have 

bragt hans Pengevsdsen paa bedre Fod. Men efter I^em- 

komsten fra denne Reise 1698^ modtog Kronprindsen af 

sin kongelige Fader, formodentlig i Slutningen af samme 

Aar eller ved Begyndelsen af det fOlgende, Jægers- 

priis Gaard og Gods som et Tillæg til sin Appanage^ 



^ 6eb. Arcb. Dan. Saml. no. 347. Der bayes tre Ark ved* 
kommende Prindjens Qjæld fra 1690 til 1696. Crediiorenie nævnet, 
niogtyve i Tallet, hver for sig med deres Tilgodehavende, f. Ex. 
Mb. Columb for Galloner, Hans Pedersen Isenkræmmer, Jean Bel- 
langer Possementmager, Christopher Timmermand Manrmester, Chn- 
sfaan Schnpp (en rig KjObmand), Jepsen Contrafsier, SOren Blytækker, 
Sadelmager Wiedemann, Schalck Tapetraager, Snedkeren si. Cor^ 
bianns, Sr. Christen Nielsen, de Nflrnbergere, Bundtmager Fleischer, 
Barbeer (d. e. Prof. Etatsr.) Bnchwald o. fl. Gjælden var til alle 
17,016 Rd. 80 Sk. Derpaa blev betalt 11,178 Rd. 7 Sk. — Der^ 
bos ligger en Verzeichntu der cdten Schulden, som det synes for 
Perioden 1690—95, til et BelOb af 7865 Rd. 

* Sjell. Re g. Tom. XXXVII fol. SSO, Bestalling for Hahn 
at a60se Latzow, d. 29 Dec. 1691. Fol. 243, Aabent Brev til Amt- 
mænd og Borgermestre at sOrge for Logis til Prindsen, d. 7 Jan. 
1692. Sjell. Tegn. Tom. XLVIII fol. 881, om KirkebOn ander 
Reisen, d. 9 Jan. 1692. Tom. XLLX fol. 68, Takkebøn for Prind- 
Bens Hjemkomst, d. 15 April 1698« 

' Gavebrevet øelv har jeg hidtil ikke fundet, heller ikke dets 
bestemte Datum; men i en Rentek. Skr. af 27 Octbr. 1781 siges, at 
Jagenpriis 1694 udgik fra Rentekammerets Bestyrelse* 



26 



KronprindB Frederik betragtedes nu som en priTSft 
Grodseier med Hensyn til Jægerspriis. Overbes^reløen 
deraf udOyede han umiddelbart yed sin Overkæmmerer 
Hans Henrik Ahlefeldt, men den vigtigste Deel deraf, 
den oeconomiske, dog ntermest ved sin Secretair, Ernst 
Ulrik Dose, der tillige var Deputeret for Finantseme og 
i Kammer -Collegiet^ De hidtilværende Betjente paa 
Stedet forbleve i deres Stillinger, kun at de fra nu af hav- 
de Eronprindsen at afliegge Kegnskab for. Sdren Peda> 
sen Vissingkloster vedblev som Ridefoged af indtage den 
fyrste Plads blandt alle Betjentene paa Stedet selv og 
var paa en Maade de Ovriges Tilsynsmand^: han iad- 
kraevede og afregnede for Godsets Skatter og Landgilde 
og bestyrede BOndeigodset*; Jens SOborg havde som 



^ O. H. Moller, Nachr. d. von Ahlefeldt, S. 319— S91, 
om Ahlefeldt. Doee kaldes af Ridefogden SOren Pedersen 1695 
^Hans Kongl. HOiheds Kammersecretair". 

* Ridefogederne vare allerede ligesom Lehnsmændenes Vicarier, 
og deree Betydning steg i den fftlgende Tid. I Begyndelsen af 
Frederik III Tid ncvnee S Or en Sørensen som „den foregaaende 
Ridefoged paa Abrahamstrap" (Draab. Kirkeb. Aar 1663); deipat 
Lanrids Andersen (Draab. Kirkeb. 1652. GierlOv Kirkeb. 
1660) indtil efter Sonverainitetens IndfOrelse; saa Henrik Antoni, 
JOrgen Sørensen, Peder Nielsen og^ Christopher Peder- 
sen, som ovenfor, I D. S. 219 - 24 ere omtalte. Derefter falgte Hahns 
korte Bestddelsestid, ved hvis Ende man straz træffer denne S O ren 
Pedersen Vissingkloster. 

' Rentek. Arch. har SOren Pedersens Jordebog og ContribntionS' 
Regnskab for 1694. Jordebogen fra 1 Mai 1694 til 1 Mai 1695 an- 
førte fOrst, hvad der egentlig sknlde indkomme i Landgilde: Bng 
358 Td. 1 Skp 2 Fdk., Bjg 867 Td. 3 Skp.3 Pdk., Meel 21 Td. 
5Vs Skp., Havre 69 Td. I Skp. 1 Fdk. iV« Penn., Flæsk 10 Sider, 
Lam 59, Gjsss 69, HOns 103V* Par, Æg 3 Snese, Penge 27 RdL 
2 fC 4Vi /t, FodemOd 4, FodemOdshold 1, SmOr 1 Otting. Men 
der var meget store Restancer f. Ex. af 210 Td. 6 Skp. 1 Fdk. 
Rng, 265 Td. 2 Skp. 1 Fdk. Byg, al Havren o. s. v. Jordebogen 
aniDrer derpaa den virkelige IndtsBgt og Udgift anslaaet til Penge. 



27 



SkoTrider den loeale Opsigt over Skoyene og Jagten, 
derved tmderstdttet af en Oyeijæger Olivar; en Fasan- 
mester sørgede for Fasaneriet og saa fremdeles. DertQ 



Indtcgten var da: Rag 147 Td. 8 Skp. k 8 ^ — 196 Rd. 8 fC, 
Bjg 10S Td. 8 Skp. 2 Fdk. k 7 jf -- 119 Rd. I ^ 5 /S, Meel 

11 Td. 5Vt Skp. k 8 j: — SS Rd. 5 ^ SVs /S, Lam 55 k 8 ^ — 
17 Rd. 8 fC^ Gjæa 65 k 12 /t — 8 Rd. 12 fi, HOns 99V« Par k 

12 ^ — 12 Rd. 2 ^ 10 ji. Æg 8 Snese a 8 /t — 1 ^ 8 j8, Foder- 
n6d 2 k 4 ^ — 1 Rd. 2 |f, FodernOdshold 1 k 4 ^, Jordebogs- 
penge — 25 Rd. 1 ^ 18*/4 p, Hunsmænds Landgildepenge 10 Rd. 
2 |f 9 p. For Oldengjæld af Jiegorspriis's Skoye, som SO ren Peder- 
sen sdT haTde forpagtet af Geheimeraad Ahlefeldt, 450 Rd. , Føste- 
penge af en Skovbolig 8 Rd. 2 ^, i Alt 888 Rdl. 5 jf 15 /S. Ud- 
giften rar: AarligGenant af Jægerspriis Qaard til Mag. Frederik 
(Knopper) — 26 Rd. 4 fC, Kronprindsens HOitidsoffer til 8 HOitider 

— 9 Rd., Peder Fcrgemand for OTerf&rsel — 80 Rd., Prindsens 
og FOlges Hestefoder — 9 Rd., HaTxe — 5 Rd., S Læster Kalk — 
8 Rd., JOrgen Smed for sex Laate — I Rd., Skorsteensfeieren ^ 
1 Rd. 2 ^, Bryggerens Afkortning paa 100 Td. nemlig 2 Td. 

— 2 Rd. 2 j:, SOren Pedersens Kost og LOn — 100 Rd. Kaar 
dertil lægges de 450 Rd., der vare indbetalte til Ghrd. Ahlefeldt, og 
239 Rd. 5 fC 15/^ som leveredes til Kronprindsens Kammersecretair 
Mr. Dose, saa balancerede Udgiften med Indtægten. Jordebogen 
ender saaledes: Ehr Scui Intet Widere dette Aar at hereigne kant 
Kxmgl, hHyhedy Mm alUmaadiggte Arfftiå Prmtz og Herre^ til IndtegU 
End det som Allerede tilfSrt er: hermed jeg da giGrrer Hansa Kongl, 
BSghåd^ Mm AUemaadigste Arffue Prints og Herre^ j't Aars Regen' 
tchab af Hanss KongL HSyhéds Jægersprisis Ambt^ af Hanss, Kongl, 
WSyhedsj Min AUemaadigste Arffue Printz og Herris, Allerunderdanigste 
og Plichisehfldigste Kneckt, S, P, Viasingkloater. Datum Jæg* 
gerspriis d, 1 Mai Ao, 1695, (L. S.), — Contribntions-Regn* 
I kåbe t for Aaret 1694 aflagde SOren Pedersen, som kalder sig 
„Kongl. Majs. velbetroede Ridefonged over Jægerspriis Gods", for 
Bentekammeret Alt Godsets Hartkorn ansloges til 1054 Td. 6 Skp. 
iVs Fdk. , men derfra gik, som skattefrit, Hovedgaarden , Kongens 
Skove, Præstegaarden, Skovridergaarden , Proprietair -Bøndergods, 
Forskjellen mellem Landmaaler-Matriknlen og den paa Aastedeme 
mtagne (198 Td. 1 Skp. 1^/g Fdk.), Halvdelen for det geistltge 
Qods, Herredsfogdens og Skriverens Gaard, i Alt 548 Tdr. 4 Skp. 
Vt Fdk., saa at der kun blev 511 Td, 1 Skp. SV« Fdk. at eon- 



kom endnti en Deel Statleri-Betjente, da Ahlefeldt etnx 
i Aaret 1694 oprettede paa Jægerspriis et Statterie 
med toly Folhopper^. Hovedgaardens Bortforpagtning 
forbley endna i de forste to Aar hos Christen Nielsen 
mod en aarlig Afgift af omtrent trettenhondrede Rigs- 
daler^; men Oldengjaslden var overladt til Bidefoged 
SOren Pedersen, som deraf svarede firehundrede og halv- 
tredsindstyve Rigsdalere 

Over Grodsets Tilstand ved dets Overlevering til 
Eronprinds Frederik blev der, som det synes, optaget en 
ndf&rUg statistisk Beskrivelse, hvori ikke alene hver Bonde 
med Angivelse af hans Alder blev anført, men ogsaa 
hans vordnede SOnner og disses Alder, Gaardens Hart- 
korn, Fag Huns, BrOstfaeldigheder, Besætning af Heste, 
Qvasg, Sviin og Fjærkreaturer af alle Slags; derhos hver 
Bondes Gjæld eller Formue i Penge, hans Vogne, Plov, 
Havre, Udssdd og Bistader. Denne Beskrivelse turde for- 
aene saameget mere Opmærksomhed, som den er yngre 
end den nye Matrikul, hvori Hartkornet gjeme var bleven 



tribaere ai. Indtægten var: 1. Matricnl-Oxe- og Fleske-Skat 9 fC 
12 /S pr. Td. 2. Rytterakat I fC S fi pr.Td. 3. Den halire Tiende 
skat af 140 Td. k 1 ^' pr. Td. 4. Hunsmændenes Pengeafgift, til- 
Mimmen i Penge 982 Rd. 3 ^' 12 jS, og derhos Skattekom, som 
leveredes i Natnra, neml. pr. Td. Hartkorn, af Rng I Skp. 2 FdL 
af Byg 1 Skp. 1 Fdk., af Havre 2 Skp. 1 Fdk., i Alt 95 Td. 
3 Fdk. \Vb Alb. Rug, 79 Tdr. 7 Skp. I Alb. Byg, 143Tdr.6 Skp. 
1 Fdk. 1 Alb. Havre, samt istedenfor Toppen (l^/i Fdk. pr. Tønde, 
Frd. SOAng. 1687) 6Td. 5 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. Havre. — Lignende 
Regnskaber haves af SOren Pedersen for flere f&lgende Aar. 

^ Om OveijsBgeren og Fasanmesteren nedenfor i Anledning af 
BrsBndedepntateme. Stutteriet af 1694 nævnes i en Skrivelse £ra 
SOren Pedersen til Bentekammeret (Rentekam. Arc hivet) af 
15 Octbr. 1703. 

* Geh. Arch. Dan. SamL no. 247. 

* Sees bettemt af nysnavnte Jordebog for Aaret 1694, hvoraf 
Uddrag er medddeéU paa foregaaende Side. 



ti9 



UåL nedsat ^9 og som den derhos giver i et Overblik Re- 
sultatet af de Forandringer, der i den senere Tid, efterat 
de store Gjseldsposter ved Hjælp af Kronens Gods vare 
afgjorte, havde fondet Sted med Hensyn til Størrelsen 
eller Omfanget af det tilbageblevne Krongods paa dette 
Sted^ 

Jægerspriis Gods bestod fremdeles af Draabj 
Sogn med Byerne Nedre -Draaby, Ovre-Draaby, Jægers- 
priis Malle samt Homsved Skovgaarde, og GierlOv Sogn 
med Byerne Gierl6v, T0rsl6v, Lyngemp og Landersl6v. 
Nedi*e - Draaby havde sytten Gaarde, hvoraf hver efter et 
Middeltal stod for fem Tdnder og fem Sl^æpper Hart- 
korn, boldt fem eller sex Heste, mellem een og fire Kder, 
»CX Faar, syv Sviin, et Par Gjæs, fire Hdns, to Vogne, en 
Plov og en Harve ; Udsæden for hver Gaard var i Rege- 
len omtrent fem T6nder Bug, fire eller fem TOnder Byg, 
een eller to Tdnder Havre; Bistader havde kun enkelte 
Gaarde ^ Ovre-Draaby havde tolv Gaarde, alle af samme 
Haftkom, nemlig hver fire Tdnder tre Slgæpper og tre- 
og et halvt Fjerdingkar, og som holdt hver omtrent fem 
Heste, et Par K6er og dertil fordetmeste en Stud, Qvie eller 



' Man Til ogsaa i den nysanfSrte Note bemærke Nedsættelse af 
det ootttriboable Hartkorn med Forskjellen mellem Landmaalemes 
Matriknl og Anslaget paa Aastedeme, — et Udtryk, bvis Betydning 
dog ikke er mig ganske klar. 

' I denne Henseende skal jeg henvise til de foregaaende Over- 
iigter, navnlig I D. S. 251 Not. og II D. S. 9—10. — Geh. Arch. 
Dao. SamLno. 247, har det Stykke (10 Folioblade), hvoraf det FOl- 
gende er uddraget. 

* I Nedre-Draaby fandtes 20 vordnede Sønner, 95 Heste, FOl 
el. Flage, 4S KOer og Qvier, 19 gamle el. nnge Stude, 19 Kalve, 98 
Faar, 118 Sviin, 27 Gjæs, 57 Hdns, en Formue af 382 SI. Dr. og 
Qjeld af 129 SI. Dr., 30 Vogne, 17 Flove, 17 Harver, Udsæd 
8lVs Td. Rug, 76Vt Td. Byg, 24V4 Td. Havre. Byen stod for 
90 Td. Hartkorn, Bygningerne vare 598 Fag Huns og Br5stfældig- 
heden analoges til 269 SL Dr. 



80 



Kalv, sex Faar, sex Sviin, to til tre Ojæs, fem Hdns, eea 
eller to Vogne, en Plov og en Harve; Udsieden var som i 
Nedre-Draaby ^. Jægerspriis's Yeirm6lle var bortfiestet 
til Anders Arvedsen, stod nu for syv TOnder een Skjaeppe 
Hartkorn og holdt fire Heste, tre EOer, otte Faar, ti 
Sviin, en Vogn, en Plov og en Harve. Skovboenie, 
der ved Ladegaardens Nedlæggelse vare blevne forøgede, 
deeltes nu i to Klasser, nemlig Ladegaardsmsandene og de 
tidligere Skovmaend; hine vare syv i Tallet^, der alle 
vare skyldsatte lige hOit, nemlig hver til tre T6nder to 
Fjerdingkar og som hver i Almindelighed havde to til fire 
Heste og ligesaamange KOer, sex Faar, sex Sviin, een 
eUer to Vogne, en Plov og en Harve; Udsæden var 
næsten alene Rug, for hver omtrent syv Tdnder, og der- 
til kun en halv eller heel T6nde Byg. Skovmændene 
vare nu toogtyve, hvoraf de fieeste stode for lidt over to 
Tander Hartkorn og kun et Par under een TOnde, og 
havde hver med et Middeltal fire eller fem Heste, to eller 
tre KOer, fra fire til tyve Faar, syv Sviin, et Par Gjæs, 
fem HOns, een eller to Vogne, en Plov og en Harve; 
ogsaa deres Udsadd var væsentlig kun Rug, omtrent sex 
Tdnder, og een TOnde Byg; deres Bygninger, opførte af 
Elletræ, behOvede stadige Reparationer ^ GierlOv By 

^ Ovre-Draaby havde 17 vordnede SOnner, 69 Heste, Flage og 
Fol, 30 KOer eller Qvier, 11 gamle el. ange Stude, 10 Kalve, 77 
Faar, 71 Sviin, SO Gjæa, 58 HOns, en Formne af 281 SI. Dr., 
Gjcld 88 SI. Dr., 21 Vogne, 12 Flove, 12 Harver, Udaæd 56 Td. 
Rng 57 Vi Td. Byg, 19*/« Td. Havre. Byen stod for 58 Td. 6Sk|k 
2 Fdk. H. K«, Bygningerne vare 482 Fag Huns, og deree Brøtt- 
fældighed taxeredes til 155 SI. Dr. 

* Ifølge Kongl. Resol. af 26 Oetober 1682 (ovenfor S. 9S) 
aknlde der i det hoieste skalkes sex Gaarde af den nedlagte Ladegaard. 
Mnllgviis er den syvende dannet af et Stykke Jord fra Ladegaarden 
og et Par af de gamle Skovboere eller Skovmænd, hvis Antal her 
sees formindsket med to. 

* Skoven havde 42 vordnede SOnner, 158 Heste, Plage og 
Pol, 94 KOer og Qvier, 28 Stnde ældre og yngre, 29 Kalve, 191 



81 



luTde tretten Gaarde, hvoraf de ni stode for omtrent 

otte TOnder Hartkorn, Resten hver for omtrent fire 

Tftnder, og denne betydelige Forskel maatte naturligviis 

ogsaa træde frem i de Ovrige Forhold: der {jandtes fire 

til sex Heste, to eller tre E6er, to til otte Faar, tre til 

ti Sviin, een til fire Gjaes, to til sex HOns, een eller to 

Yogne, en Flov og en Harve ved hver Gaard; Udsæden 

var sex til ti T6nder Bug, fem til ni TOnder Byg, et 

Par T5nder Havre; enkelte Gaarde havde nogen BiavP. 

TOrslAv havde sexten Gaarde, hver paa sex TOnder tre 

Skjæpper og eet Fjerdingkar Hartkorn eller saa omtrent, 

med fire eller fem Heste, to eller tre KOer, et Par Stude, 

£re tn otte Faar, fem Sviin, to eller tre Gjies, fem H6ns, 

to Vogne, en Plov og en Harve; hver Gaard saaede 

gjeme sex TOnder Rug, sex TOnder Byg og een eller 

to T5nder Havre*. Lyngerup havde otte Gaarde, hver 

paa otte eller ni TOnder Hartkorn og med et Middeltal 

sex eller syv Heste, et Par K5er, sex til otte Sviin, to 

Grjæs, sex H6ns, to Vogne, en Plov, en Harve, og aarlig 

Udsæd otte til ti TOnder Bug, sex til otte Tonder Byg 



Faar, 189 Siriin, 45 Ojæs, 73 HOnt, en Formue af 757 SI. Dr. , en 
Gjæld af 2d6Vs SI. Dr., 45 Vogne, 30 Plove, 30 Harver, og Udsæd 
164 Td. Rag, 20V4 Td. Byg, 14*/4 Td. Havre. Det hele Hartkorn 
nr 62 Td. 7 Skp. l*/s Fdk. og Bygningerne 603 Fag Huns. 

^ QierlOv havde 14 vordnede Sønner, 71 Heste, Plage og FOl, 
81 E6er og Qvier, 17 Stude eller Studlinge, 8 Kalve, 66 Faar, 79 
fivim, 81 GjsM, 51 HOns, en Formue af 338 og en Ojæld af 171 
SI. Dr., 22 Vogne, 13 PloTe, 13 Harver, Udsæd 96 Td. Rug, 85 
Td. Byg, 25*/4 Td. Ham. Hartkornet var 89 Td. 5 Skp. 1 Fdk. , 
Bygningerne 483 Fag, hvis BrOstfældighed vurderes til 188 SI. Dr. 

'TOrslOv By havde 18 Tordnede SOnner, 70 Heste, Flage 
og Fol, 40 KOer og Qvier, 24 ældre eller yngre Stude, 9 Kalve, 
"O Faar, 74 Sviin, 87 Gjæs, 70 HOns, en Formue af 301 SI. Dr., 
«n Gjald af 145 SI. Dr., 29 Vogne, 16 Plove, 16 Harver og Ud- 
wd 89Vt Td. Rug, 102 Td. Byg, 22 Td. Havre. Byen havde 102 
Td. 8 Skp. Hartkorn, 553 Fag Huns, hvis BrOstfsaldigh^ ansloges 
til 835 81 Dr. 



82 



og et Far TOnder Havre ^. LanderslOy havde tolv Craarde 
alle af samme Hartkorn, nemlig hver sex TOnder to Slgæp- 
per og to Fjerdingkar, med fire til sex Heste, to eller 
tre Kder, tre Faar, fire Sviin, et Far Gjæs, &re HOnSf 
to Vogne, en Plov og en Harve, samt en Udsæd af ftn 
eller sex Tdnder Bug, fire eller fem TOnder Byg, to eller 
tre TOnder Havre ^. Det hele Jægerspriis dengang under- 
liggende Bdndergods bestod af omtrent hundrede Gaarde 
eller noget mere, dersom man vil regne de mindre Steder 
i Skoven for hele Gaarde, med et samlet Hartkorn af 
femhundrede og treogtyve Tønder. 

Den statistiske Beskrivelse, der ligger til Grand for 
denne lidet tiltalende men meget lærerige Oversigt, slotter 
derhos med en Tabel', som viser for hver enkelt By, 
hvor mange Fag Huns den havde, hvor h5it disses BrOst- 
åeldighed var taxeret, hvor mange vordnede SOnner der 
var og hvor stor en Gjæld eller Formue. 

Jægers priis's Hovedgaard var, som ovenfor be- 
mærket, bortforpagtet til Kongens KjOkkeninspectdr Chri- 
sten Nielsen; men Bidefogden SOren Federsen Yissing- 



^ Lyngerup havde 10 vordnede SOnDer, 39 Heste, Flage og 
F()l, 18 KOer og Qvter, 6 Stude og Stodlioge, 7 Kalve, 41 Faar, 
42 SviiD, 15 Gjæs, 33 HOns, en Formue af 112 SI. Dr., en Gjald 
af 93 SI. Dr., 11 Vogne, 6 Flove, 6 Harver, Udsæd 53Vs Td. Rug, 
44 Td. Byg, 8 Vi Td. Havre. Hartkornet var 4S Td. 4 Skp. 
1 Fdk., Bygningerne 218 Fag Hans, BrOstfældighed 122 81. Dr. 
(Angivelsen gjælder kun 6 Gaarde; to regnedes her ikke med). 

* LanderslOv havde 10 vomede S((nner, 64 Heste, Flage og 
FOl, 27 K()er og Qvier, 7 Stade og Stadlinge, 7 Kalve, 36 Faar, 
48 Sviin, 24 Gjæs, 44 HOns, Formae af 245 og Gjæld af 104 SL 
Dr., 23 Vogne, 12 Plove, 12 Uarver, Udsssd 64 Td. Rug, 5SVtTd. 
Byg, 27 Td. Havre. Byens Hartkorn var 75 Td. 6 Skp. BygniA- 
gerne 412 Fag, BrOstfældigheden taxeret til 178 SI. Dr. 

' Det er denne, hvoraf jeg har ndtegnet de i Noterne aniOrte 
statistiske Data. Den indeholder derhos den Oplysning, at der 
fandtes 78 Bistader paa hele Godset, og at Summen af Bdmepeoge 
udgjorde 524Vi SI. Dr. 



kloster iagttog paa Stedet KronprindBons Interesse, indkrø- 
?ede Afgifterne og opgjorde Regnskaberne, hvoraf igjen 
Orerkæmmereren Ahlefeldt forelagde Kronprindsen et kort 
Udtog. En Deel af disse for de fire Aar 1694 til 1697 
er endnu bevaret^ og viser Indtsegteme af Jægerspriis 
i dette Tidsrnm. Hovedgaardens Forpagtningsafgift var 
bestemt til trettenhundrede og halvtredsindstyve Rigs- 
daler^. Dertil kom endnu Indtægterne af Meieriet, af 
Skovenes Oldengjæld, af Tienderne og endelig af Bønder- 
godsets Landgilde, hvilke beregnede i Penge naturligviis 
vHde variere efter Kornpriseme for det enkelte Aar, men 
•om for de nævnte fire Aar' udgjorde i Forbindelse med 



^ Geh/Arch. Dan. Saml no. 247. 

* Balance der Fachtgelder, so Ton Jøgera-Friia gekommen. 
Das J. 94 bis 95 hat Christian Nielsen an Pachtgeldem lånt 
seiner Anssage nur geben sollen 1250 Rth. An. 1695 bis 96 ist 
die Verpachtong vom Geheimen Rath von Ahlefeld veraccordiret 
vor 1350 Rt. An. 1697 ebenso 1350. Snmma 3950 Hthr. Disse 
Penge blere ogsaa virkelig betalte. 

* G eb. Arch. Dan. SamL no. 247 har en kort Oversigt, skreven 
paa Tydsk, formodentlig for Ahlefeldts Skyld, der giver et temmelig 
Uart Begreb om Indtægterne i den nævnte Periode. Den er uden 
Dataro, men lyder saaledes: 

Balance der Gelder, so von Ihrer KOnigl. Hoheit Guth J&gers- 
priess haben sollen erhoben und berechnet werden. Debet: Anno 
U94 vor die Mast Fachtgelder — 450 Rthlr. ; die Ladegaards 
Pension ist gewesen, Anno 1694 — 1250 Rthlr., Anno 1695 

- 1850 Rthlr., Anno 1696 — 1350 Hthlr., Anno 1697 — 1350 
Bthlr.; Landgilde, Anno 1694 ~ 239 Rthlr. 47V« fi, Anno 1695 

- 232 Rthlr. 25 p, Anno 1696 -- 269 Rthlr. S8*/4 /S, Anno 
1697 — 234 Rthlr. 35*/4 fi. Noch d. 9 Sbris Kirchen-Zehenden so 
tbriget — 173 Bthlr. ; d. 6 9br. ftir die Milch-Kahe auf J&gerspriess 
▼on der Cammer bezahlte — 432 Rthlr. Noch wass SOren Petersen 
▼oa den Schifiegeldem Ubrig gehabt — 41 Rthlr. 26 j8. Anno 1698 
vor anssbezahlte Ladegaards hener fbr */« jahr ^~ 950 Rthlr. 
Summa: 8323 Rthlr. 29 yJ. Credit: Hievon ist berechnet 
Anno 1694 Fachtgelder vor die Mast — 450 Rthlr.; Ladegaards 
Hener, Anno 1694 — 1250 Rthlr., Anno 1C95 — 1200 Rthlr., Anno 

n. (3) 



84 



den ovenanfdrte Forpagtnings«- Afgift af Hovedgaarden otte- 
tusinde trehundrede og treogtyve Bigsdaler, altsaa for 
hvert enkelt Aar med et Middeltal totusinde og fiirsinds- 
tyve Rigsdaler. 

Slydndt nu disse Indtægter maatte have lidt nogen 
Afgang fornemmelig ved flere Slags Restancer, vilde de 
vel have udgjort et ret anstændigt Tillæg til Kron- 
prindsens Appanage*. Men han havde dog endnu ikke 
formaaet at bringe Orden i sit Pengevæsen, og hans fore- 
staaende Formæling fordrede store Udgifter, som han ved 
Laan s5gte at dække. Forpagteren, IQ5kkeninspect6r Chri- 
sten Niclsem, forstrakte ham med tretusinde Rigsdaler og 
lod sig til Sikkerhed derfor den syttende Juni 1695 pant- 
sætte Indtægterne af Jægerspriis Gods-. 



1696 — niche, Anno 1697 — 1500 Rthlr.; Landgilde, Anno 1694 
^ niche, Anno 1695 — 242 Rthlr. 5 j3, Anno 1696 — 200 Rthlr., 
noch 200 Rthlr., Anno 1697 — 99 Rthr. 21 jS. Noch d. 9 Sbris er^ 
tLbrichten Kirchen-Zehenden — 173 Rthlr.; d. 6 9br. fftr die Milch- 
KUhe Ton der Camroer bezehlte — 432 Rthlr. (nedenf. S. 38 Not. 3), 
Schiffegclder von SOren Petersen ^~ 41 Rthlr. 26 /S. Lateris: 
5788 Rthlr. 4 j3. Pro Saldo 2535 Rthlr. 25 /s (5788 Rdl. 4^ 
-f- 2535 Rd. 25 p = 8323 Rd. 29 Skill. Rthlr. a 48 jS). 

^ Imidlertid maatte dog naturligviis , naar Talen er om Kron- 
prindsens rene Indtægt, fradrages de Godskassen paahvilende Ud- 
gifter, som SOren Pedersen afholdt og afregnede, saasom hans egen 
LOn, Præstens Genant og Ofifer, Materialier og ArbeidslOn paa Gaaid 
og Gods. Geh. Arch. anf. St. har en Udsigt derover fra samme 
Aar. Den viser at disse Udgifter bel6b sig 16 94 til 194 Rdlr., 
1695 til 346 Rdlr , 1696 til 635 Rdlr. 3 Jk' 15 jS. 

* Geh. Arch. Dan. Saml. no. 118 bevarer Kronprindaens origi- 
nale Forskrivning: Wir Friderich von Gottes Gnaden, £rb> 
Prints za Dennemarck, Norwegen, der Wenden nnd Gothen, Hertsog 
in Schleswig, Holstenn « Stormam nnd der Ditmarschen , Graff zn 
Oldenburg nnd Dellmenhorst etc Thnn Knnd hiemit, dass Uas anf 
Unser Gnådigstes begehren, Christian Kelssen, Ihr Maytte Unsers 
Qnådigen nnd hOchstverehrten Hemn Vatters Ktkchen-Inspector, hat 
an baarem Gelde vorgeschossen Dreytansend Reicb»thlr., welehe Snmma 
demselben oder Rechtmesugen Inhabem dieser Obligation, næh ve^ 



85 



Cfter sin Formæling den femte December 1695 synes 
imidlertid Kronprindsen at have henvendt 8t6rre Opmærk- 
somhed paa Jægerspriis for deraf at udbringe en bedre 
og mere regelmæssig Indtægt Flere vigtige Forandringer 
bleve foretagne. For det fOrste sOgte han at erhverve 
de afhændede^ Tiender tilbage. I denne Hensigt sluttede 
han i Februar 1696 et Mageskifte med Universitetet og 
S^tsOvrigheden, hvorved han mod Vederlag i Viig og 
Grevinge Kongetiende i Odsherred, som Kongen havde 
skjænket ham, erholdt af Universitetet 6ierl6v Sogns 
Kongetiende ^ og af Sjællands Stiftamtmand Etatsraad 
Otto E[rabbe til Holmegaard samt Biskop Dr. Henrik 
Bomemann GierlOv og Draaby Earketiender, Landgilde af 
nogen Kirkejord og Draaby Kongetiende, der hidtil havde 
ligget til den <)verste Capelian i Boeskilde og Conroc- 



ftiessnng eines J&hres Ton dem datto der Obligation Anzurechnen, 
mit den gebflhrlichen Renten aUs Kemblich 5 pro Cento wieder zn- 
beiablen nnd richtig abtragen zu lassen, Wir hiemit nnd in Krafft 
diesMS geloben. Und dafem, wieder verhoffen, dannoch die bezahlang 
nicht Bolte zur Keehten Zeit erfolgen, So geben Wir ihm und seinen 
Erben oder Rechtmåssigen Inhabem dieser Obligation hiemit zum 
pfande dasa gesambte Einkommen Unsers Gnthes Jftgerspriess, 
welches er oder diesel be anf solchem fall erheben und geniessen 
mOgen, bias er an Capital und Zinsen vOllig daraus wieder gegnUget 
und bezahlet worden. Zu vollenkommener sicherheit alles obigen 
baben Wir gegenwertige Obligation Eigenh&ndig unterschneben, und 
derMlben Unser Insiegell nnterdrtlcken lassen. So ge^chehen Copen- 
hagen den 17 Junij Anno 1695. Fri deri ch. (L. S.) 

* Afhsendede af Kongen 16S8. See ovcnf. S. 84. 

' Rentek. Arch. har det orig. SkjOde af 4 Febr. 1696: Rec- 
tor og Proff. tilskjOde Kronprindsen GierlOv Sogns Kongetiende (som 
den 89 Decbr. 167U var bleven Universitetet overladt til Vederlag 
for andet Goda), hvis Afgift var 6 Pand Ung, 6 Pund Byg og 
6 Rd. FOlgepenge, beregnet til 44 Td. H. K., hvorimod de af 
Prindsen modtoge fuldt Vederlag i Viig Sogns Kongetiende. Med 
Universiteteta Segl, underskrevet O. W. Worm, Academi« Secre- 
tarius. 



86 



toren sammestedB ^. For det andet afskedigede han i det 
følgende Aar 1697 SOren Pedersen Vissingkloster, efter 
aflagt Begnskab^ som Ridefoged, muligviis med Lofte 
om at overlade ham Forpagtningen efter Christen Nidseo, 
og antog i hans Sted fra fOrste Mai af Henrik Hegelund 
til sin Ridefoged. I den for Hegelund ndstedede Bestal- 
ling hed det vel, at han kun foreløbig var udnævnt pas 
et Aarstid'; men han beholdt virkelig denne Plads, sm- 
længe han levede, og Udnævnelsen selv ledsagedes af Fo^ 
anstaltninger, der tydede paa, at man ventede en længere 
Tjeneste af ham og vilde med ham begynde ligesom et 
nyt Aisnit i Godsets Bestyrelse. Thi uagtet man hayde 
en meget udf6rlig Beskrivelse af Jægerspriis's Til- 
stand, der kun var nogle £aa Aar gammel, blev dog en 
lignende nu igjen under alle Formaliteter optaget Birke- 
dommeren Anders Christensen, Birkeskriveren Hans Knud- 
sen og otte dertil udmeldte Bønder^ undersolgte nemlig 
paa Kronprindsens Forlangende baade hele BOndergodset 
og selve Slottet med dets Ladegaard og leverede der 
over den sezogtyvende og niogtyvende Juni en Synsfor- 



* Sam. St Det orifc. SkjOde er blot dateret Febr. 1694, bToi^ 
ved man har glemt at tilfOie Dagen. Prindsen udlagde Vederlagei 
i Viig og Grevinge Kongetiender, der af Kongen vare ham givne. 

* SOren Pedersens Regnskaber fra 1694—97 haves deels in ex- 
tenso, deels i Uddrag. De ere i det Foregaaende for en Deel oftere 
benyttede. 

' Bestallingen (O ri g. i Rentek. Arch.) er dateret d. 14 Jimi 
1697. Men Hegelands Regnskaber (smsteds) begynde med 1 Ksi 
som et Vidnesbyrd om, at ban ved den Tid har tiltraadt sin Tje- 
neste. Kronprindsens Instrnx for Hegeland af S6 Jani 1697 haves 
i to Exemplarer, hvoraf det ene har Hegelands skriftlige og edeligs 
Forsikring om at ville efterleve den. — Denne Ridefoged kande 
maaskee vcre af Forpagteren Hegelands (see ovenf. S. 5) Familie. 

* Af disse otte BOnder kande kan een selv skrive sit Navn. 
De Ovrige ridsede blot deres Forbogstaver med romerske Uncialer, 
hvortil man saa fOiede Udlsegningen af sammes Betydning. 



87 



iBtning^ og et Inventarinm. STnsforretningen udstrakte 
•ig til hver enkelt Bondegaard, med Aniftrelse af FfBøte- 
rens Nayn, Alder, Bygninger, Besætning, Arbeidsredskaber, 
Indbo og deslige, og dertil sluttede sig ogsaa en af SOren 
Pedersen forfattet Liste over det BOnderne forundte Laane- 
kom^. Inyentariet gjennemgik alle Hovedgaardens Byg- 
ninger: i Slottet saaledes Forstuen, et Forgemak, et ««Bie- 
Gemak", Eronprindsens eget Gemak, hans Sovekammer, 
Kronprindsessens Gemak, et lille Kabinet, Hofmesterens 
Gemak, Hofmesterindens Sovekammer, Jomfru-Gemakket, 
Kammerjunker Holsteins Kammer, tre Sovekamre, Kam* 
rene over Gemakket, fire Loftskamre til Pagerne og La- 
quaieme, fire Kamre i Borgestuen, KjOkkenet, Brygge- 
huset, Bryggerslofiet, Viinlgælderen. og andre Leiligheder*; 
i Ladegaarden nævnedes Stalden, Ridestalden, Kohuset, 
Studehnset, Hollænderhuset, Tærskeladen og fiere Afdelin- 
ger. For det tredie lod Kronprindsen faa Dage efter, 
under syvende Juli 1697, ved sin Secretair Ernst Ulrik 



^ Rentek. Arch. har baade Synsforretningea og Listen over 
LatDekornet, den sidste støttende sig til vedkommende Laaneres 
egen Tilstaaelse paa Jægerspriis's Birkethtng, begge daterede den 
26 Joni. Men Sjnsforretningen stemmer saa vel overeens med den 
Bjlig girne statistiske Beskrivelse af 1694 (ovenf. S. 2S— 32), at 
der neppe vilde være Grund til at gjentage den her. 

* Inventariet (ogsaa i Rentek. Arch.), sammenlignet med det 
sf 1680 (ovenf. S. 11^14), viser noksom, at Slottet havde faaet et 
bOiere Herskab. Værelserne have nu andre Navne, og Mobilieme, 
tl(j6ndt simple, ere dog meget bedre. I Kronprindsen s Gemak 
nsvnes nn bl. a. S Gardiner af hvidt Kattnn og IS rOde Stole med 
Rjslftder (ovenf. 8. 19 Not« 3); i hans Sovekammer en Seng 
med Omhæng af rOdt Damask, Matratser i Sengen, S Klsedeskabe; 
i Rronprindsessens Gemak 8 Grardiner, 12 Ryslssders Stole; i 
Forstnen var Skilderier; i Forgemakket et stort dobbelt Ege- 
bord, et gammelt Egeskab, 6 rOde Stole; i KjOkkenet bl. a. S 
RTtterbænke. — Ulr. Ad. Holstein, siden den f&rste Greve til 
Holsteinborg og Storcantsler, var dengang Kammeijnnker hos Kron- 
prindsen. 



88 



Do8e, indgive til Bentekammeret en Besværing over a^ 
skillige Ulemper, hvorved han i sin Egenskab af Herre 
til Jægers pr iis troede sig gaaet for nær^ Han be- 
klagede sig over, at den Pengesum, som Christen NieLseo 
ifolge sin Forpagtnings - Contract skulde have betalt ved 
Forpagtningens Fratrædelse for det nedlagte Meierie og 
den afskaffede Eo- Besætning, vare i Aaret 1694' fort 
til Indtægt i Kongens KjOkken- Regnskaber, naglet den 
aabenbart maatte komme Kronprindsen tilgode, eftersom 
han skulde indkj6be en ny Besætning af KOer, naar Chri- 
sten Nielsen fratraadte. Han beklagede endvidere, at han 
af sin egen Kasse maatte udbetale Ridefogdens LOn, fordi 
denne var bleven inddraget, da Godset overdroges til ham, 
medens Skovrideren og alle de Ovrige Be^ente £ra den 
hOieste til den ringeste lOnnedes af Kongen ^ Han fiudt 
ået ogsaa urigtigt, at han maatte svare Færgemanden ved 
Jægerspriis de tyve Rigsdaler, som denne aarlig ndd 
for at sætte Kongens Ryttere, Hof- og Jagtbetjente over, 
da denne Tjeneste var Kronprindsen og hans Hofholdning 
uvedkommende ^ Han udbad sig altsaa Erstatning for 
alt dette, saaledes at Kongen enten selv overtog hine 
Udgifter eller udlagde Kronprindsen et Antal B<)nder- 

^ Rente k. Arch. berarer denne motiverede KUge og AnsØf- 
ning, skrevet «f Dose paa Kronprindsen« Vegne. 

* Meningen er vist ikke , at Christen Kielsen Airet i dette Aar 
nedlagde Meieriet (det var upaatvivlellg meget tidligere skeet, lee 
ovenf. S. 23), men at man i dette Aar, 1694, i Anledning af ftt 
Kronprindsen fik Jægerspriis, overfOrte Kongens Tilg^ehavende hos 
Chri.sten Nielsen for den afskaffede Besætning, 43S Rd., i RjOkkeo' 
Regnskaberne. For Jægerspriis anf&rtes de 1697 baade som Debet 
og Credit, ovenf. S. 33—84. 

* Stemmer, som man vil see, ganske overeens med det, son 
ovenf. S. 34 Not. 1 er anført: S6ren Pedersen Vissingkloster reg- 
nede der sin egen L6n til Udgift for Kronprindsen, men ikke de 
andre Betjentes. 

* At ogsaa denne Klage forholder sig rigtig, vil man af del 
Foregaaende (S. 28 Kot. 3) have seet. 



89 



gMffde tfl åertB Bestridelse. Rentekammeret fandt disse 
Besyæringer gnmdede, og Kongen befalede den tyvende 
Juli 1697, at der skulde betales Eronprindsen firehun- 
drede og toogtredive Rigsdaler foiw Qvægbesætningen og 
fiirsindstyve Rigsdaler aarligt til Ridefogdens LOn, hvorimod 
de tyve Rigsdaler, som Færgemanden havde nydt, kunde ind- 
drages, da han modtog den reglementerede FærgelOn og Intet 
overl&rtea frit, uden hvad der henhOrte til Kongens eller 
Kronprindsens Fadebur^. For det l^eråe endelig udfOrte 
Eronprindsen sin Plan til en heel ny og mere indbringende 
Bortforpagtning, hvortil han for en Deel ved de nævnte 
Foranstaltninger havde banet sig Vei. Christen Nielsen 
fratraadte Forpagtningen og SOren Pedersen Vissingkloster 
overtog den. Den nye Forpagtnings- Contract af tolvte 
Januar 1698* forhOiede Afgiften til syttenhundrede Rigs- 
daler af Hovedgaarden , hvortil endnu kom tredive Rigs- 
daler af Kirketienden, %om SOren Pedersen ligeledes for- 
pagtede. Ridefogeden Henrik Hegelund indkasserede saa- 
Tel disse Afgifter som alle andre Godsets Indtægter, be- 
8<yrgede Udgifterne deraf, sendte Overskudet til Dose lige- 
som de kongelige Skatter til Amtsforvalter SOren Laur- 
sen paa Frederiksborg, og havde overhovedet hele den 
locale Bestyrelse og Regnskabsvæsenet '. Men Kammer- 



^ Hente k. Arch. har den Kongl. Resolation, og Regnskabet 
for 1697 (S. 83— S5) riser, at Kronpiidsen fik de 482 Rd. 

^ Jeg har ikke kannet finde selve Contracten; men ndenpaa et 
Omslag (af Rentek. Arch.)« hvori fandtes Hahns og Peder Mnnks 
forpagtnings-Contract af 1 Jnni 1679, er skrevet, hvad dette Om- 
slag skolde indeholde, og der læses bl. a. „Original Contract 
for Anno $8 for Sr. SCren Pedersen under Kongl, Mays. 
Baand af 12 Jan, 1691^. Stykket selv var udtaget formodentlig 
til Actering af en anden Sag, hvor det vel engang findes, naar 
denne tilfældigviis kommer frem. 

* Denne Forretningsgang seer man af Hegelnnds Correspon- 
^Deer og Regnskaber, hvoraf en Deel haves i Rentek. Arch. 
I>eriblandt er ogsaa Kirke -Regnskaberne fra 1697 til 1708, hvori 



40 



aecretair Dose havde i Egenskab af KronprindaeiiB Secre- 
tair udentvivl været Sjelen i alle disse Reformer, og hna 
vedblev fra Hovedstaden af at f&re Overtilsynet meå 
Bestyrelsen af Jæger^priis. 

De store Skove, der udgjorde en saa vigtig Deel af 
Jægerspriis's Herligheder, bestyredes af Hegelund i 
Forbindelse med Skovrideren, f&rst Jens S6borg og e^et 
dennes Afgang eller Dod^, Hans Stephan Graner. Skov- 
rideren var fremdeles fornemmelig Jagtbetjent, og det var 
især Jagten, der gjorde Skovene saa dyrebare for Godsets 
Herre. Graners Instrnx af sexogtyvende September 1698 
begyndte ogsaa med disse Ord : For Alting skal han lade 
sig det være magtpaaliggende, at holde Skovene og Vildts 
banen i god Stand og med FUd vogte paa, at hverken 
stort eller smaat Vildt bliver fanget eller skudt*. Hege- 
lund derimod fbrte Regnskabsvæsenet ogsaa over Skov- 
Indtægter og Udgifter, og lod blot Skovrideren under^ 
skrive dette med sig. En Deel Bnende blev solgt; men 
noget blev ogsaa i Natura udleveret til Kronprindsens 
Be^ente, navnlig til Gartneren paa Ny -Amager, Over- 
jægeren Olivar, Fasanmesteren og andre'. 



det gjentaffende hedder: Af SOren Pedersen annamaiet paa heggt 
Kirhers Vegne efter den med kannem gfarte Coniract 30 Rd. — Ham 
Forpagtnings- Afgift af Gaarden selv seea af en ^.Extract aaa Ihr. 
KOn. YAt^y. Particulier Cammer Rechnung", hvorom nedenf. S. 43. 

* Efter Kirk eb. bier Jena SOborg begravet den 8 AprU 1695. 
Han er altsaa vel d6d i de fOrate Dage af aamme Maaned. 

* Rentk. Arch. Inatmction, nach welcher der Schon Reiter 
avf J&gerspriesa aich nnterthftnigat sii verhaUen hat, egenhcndig 
nnderakreven af Kronprindaen. Hele Inatmxen forfattet paa Tjrdak 

' Geh. Arch. Dan. Saml. no. S47. Yerceichnisa, wie vid 
Holti Ao. 1696 von Jågentpriisa vor Ihr KOn. Hoheit abjvehoblet 
und wozn es verwandt. En lignende for Aaret 1697. Efter denoe 
sidate vare de leverede Deputater 27 Vi Fam, til Oveijttger Olivar, 
til Gartneren paa Amager, til Faaan-Mesteren , til Laqaai Adolph 
— og „Noch ist nach Amack tn Schaofel Bl&tter gekommen l'/i 



41 



Men uagtet den forbedrede Bestyreløe og det nOiag* 
tigere Begnsksbsvassen blev den virkelige Indtægt af Jæ- 
ger epriis dog ikke meget betydelig. Forpagtnings -Af- 
giften synes at have været den vigtigste og sikkreste. 
BOndergodset derimod gav paa denne Tid kun et ringe 
virkeligt Udbytte, især paa Grund af de store Restancer^. 
Saaledes' var i Hegelunds fyrste Aar, fra fyrste Mai 1697 
til ibrste Mai 1698, Indtægten sexhundrede og syvogtyve 
Bigsdaler, hvoraf kun tohundrede og fireogtredive ind- 
fléde i Kronprindsens Kasse, og i det f&lgendeAar indtil 
f&rste Mai 1699 var Overskndet endnu mindre*. Derved 
skulde altsaa Prindsens Finantser ikke meget opl\jælpes. 
Men Kong Christian den Femtes DOd i samme Sommer, 
den femogtyvende August 1699, stillede rigere Midler tO 
hans Raadighed. 

3. Kong Frederik den Fjerde vedblev ogsaa efter 
sin Thronbestigelse at betragte Jægerspriis Gaard og 
Gods som en privat Eiendom, hvis BOnder stode ligesom 
i et nærmere særeget Forhold til ham og hvis Jordebogs- 
Indtægter fiOde umiddelbart i den Kongelige Particulær- 
Kasse. Det var maaske if6lge denne Betragtningsmaade, 
at ban gav sine BOnder paa Jægerspriis deres Frihed 



Fflden". Der havdes en Beholdning af ISV« Favn, toovon man aber 
on Clooman 7 Faden schuldig^ toelche zu den FSsch* Teichen a^ 
Amack gekommen sind. Amager el. Ny-Amager, d. e. Frederiks- 
berg. 

' 8ee ovenfor S. 26 — 88, der kan give en Idee om hele Regn- 
skabsvasenet i denne Periode. Jvfr. 8. 33—34. 

* Rent« Areh. Det sidstnævnte Regnskab viser en Jorde- 
bog s- Indtegt af kun 459 Rd. Ved samme ligger to andre Regn- 
skaber for samme Aar, nemlig et Skov-Regnskab, underskrevet 
baade af Hegelund og Hans Stephan Graner, og et C on tribut ion s- 
Kegnskab, efter hvilket Skatterne indbetaltes af }Iegelnnd paa 
Frederiksborg Amtstae mod Quittering af Amtsforvalteren SOren 
Laarseo. 



42 



eller Tisae overordentlige Friheder^, formodentlig i Ligfied 
med, hvad der mod Slutningen af hans Faders Begjering 
var tilstaaet Fæsterne paa Rjtterdistricterne og BOndenie 
paa MOen og Bog6e^. Men OverbestTrelsen henlagdes 
nu dog nærmest under Bentekammefet , hvor Ernst Ulrik 
Dose som Overkammersecretair vedblev at sOrge for God- 
sets Anliggender, medens Overjægermester Grev Conrad 
Beventlov og OverfOrster Johan Bernt Clody eller Claudi* 
havde særligt Tilsjn med Skovculturen. Saaledes forblev deo 
overordnede Bestyrelse afJægerspriis i en Periode af 
lidt over fire Aar^, saalænge Kong Frederik den Fjerde 
umiddelbart eiede dette Gods. 

Den locale Bestyrelse paa Godset og Gaarden sdv 
undergik ikke nogen væsentlig Forandring. Embedsmæn- 
dene og Betjentene blevo de samme. Anders Christensen 
i Gierldv var endnu Herredsfoged eller Birkefoged, inddi 
han et Par Aar efter blev afl()st af Laurids Jacobsen 
Glud, der ligeledes boode i GierlOv^; Hans Knudeen var 



' Sjell. Tegn. Tom. LTI fol. 334. Et Kongeligt Rescript af 
3 Augnst 1700 tihiger de sjellandske BOnder, der riiste sig tappre 
nnder fjendtligt (Carl XIIs) Indfald, deres Fiihed, „ligeaom Vi 
have givet Vore Bdnder til Jægerspriis Frihed^. Saaledes 
lyde Ordene. Men naar denne Frihed var givet BOndeme paa Jø- 
gersprii;, i hvilken Form og Omfang, det har jeg hidtil ikke knnnet 
finde. 

* Forordn, om Ryttergodset i Danmark af 10 Ang. 1695, og 
Privilegier for MOen og Bog(^e af 8 Debr. 1696, — begge i Sehons 
Regist I. 714 fg. 731 fg. 

* Han selv skriver sig Cl o dy; men af andre Samtidige skrives 
Navnet oftest C Ian di. 

* Nemlig fra Kongens Thronbestigelse den 25 Angnst 1699 
indtil Godsets Afhændelse til hans Broder Prinds Carl den 26 Oetbr. 
1703. Det er et kort Tidsmm, hvori Tilstanden kan oversees nnder 
eet Overblik. 

'^QierlOv Kirke b. viser, at Birkefoged Anders Christenien 
blev begravet den 20 Jannar 1702, efterat hans Hnstm Sidse i fo^ 
rige Aar var dOd (74 Aar gammel) og beg^ravet den 8 April 1701 



48 



fremdeles Birkeskriyrø og Magiater Frederik DaYidsen 
Knopper Sognepræst i GierlOv og Draabj. Paa Hoved« 
gåaråén indtog S6ren Pedersen Vissingkloster fremdeles 
en anseelig Plads; han havde Forpagtningen mod en aar- 
lig Afgift af sjttenhundrede Rigsdaler og dertil endnu 
GierlOy og Draaby Kirketiender for tredive Rigsdaler^; 
han kaldtes nndertiden tillige Kongens Forvalter, nærmest 
med Hensyn til hans Myndighed over BOndeme, der 
skulde besOrge Hovmarkens Dyi-kning; han blev paa 
Grand af sin Fortid, sin mere uafhængige StOling og sin 
Formue betragtet som den fornemste Mand paa Stedet '• 
Men blandt de kongelige Betjente var Ridefogeden Henrik 
Hegelund den forste og den vigtigste: han fOrte paa Dansk 



Stmmesteds næTnes hans Eftermand Lanr. Jacobsen i Marts 1702; 
og Rentek. Arch. har et Herredsthings-Vidne af 16 Febr. 1708, 
liTori denne allerede fremtræder som Birkefoged. 

' Rentek. Arch. £( lidet, meget pynteligt skrevet Blad, saa- 
ledes lydende: Extract aus Ihr. K6n. Mnytå. Parttculier 
C ammer Rechnung de Ao. 1702 , betrejffend die LMndgielde und 
Pachigtlder von dem Gufhe Jågerspriiss : Ao. 17 OS, d, 23 Juny^ 
Landgillde pro Ao, 1702 , Hinrich Hegelund hat vermdge eingege- 
fitnes Rechnung baar zur Casse bezahlei, so den 1 Mai diesea Jahres 
Mig, 4S6 Rd. 47 Sk. Ao, 1703, den 27 Januarij, Pachtgelder, 
der Verpachter SOren Petersen hat vermOge Contracta bezahlet bis den 
1 Mai 1703 — 1700 Rd, Ao. 1703, d. 23 Juny, Noch hat derselbe 
«rf die Paehtgelder vom 1 May 1703 au/ ein halbes Jahr vor aus 
Uuhlei — 860 Rd, Ao. 1704, d. 31 Januar hat derselbe auf die 
Pachigtlder de Ao, 1703^ bevor dieses guth «n Ihr Hoheit Printx 
Carl abgesiandenj bezahlet — SO Rd, — Om Forpagtningen af Tien- 
derne nærmere nedenfor. 

* Kirkebøgerne vise indirecte den conventionelle RanjrfOlge mel- 
lem Betjentene paa Jægerspriis. Saaicdes ved en Barnedaab i Draaby 
Kirke den fjerde S6ndag efter Helligt n-konger 1 702 nævnes Fadderne 
i denne Orden: Hdiagtbar og velfornemme Mand S6ren Pedersen 
Forvalter paa Jægerspriis, Kongl. May, Ridefoged Henrich Hege- 
^^nd, J^ovstens Skolemester Jens Munk, Barbara Cathrine 
{ SOren PedcrscnrT^attcrjyra Jæger sprits , *5 ids el Erland Degns 
/ra Overdraaby, Kirsten Mester Willums af Skoven, Berette 
Ånders Mallers, 



44 



eller paaTjdek^ hele Coirespondancen med Dose i Gkar- 
denø og Godsets Anliggender, han aeaisterede paa Gods- 
eierens Vegne ved Militair-Commissionens Udskrivninger 
paa Jægersprtis *, han indsendte Godsets Contribii- 
tioner eller Skatter til Amtsforvalteren SOren Laursen paa 
Frederiksborg, han aflagde det aarlige Jordebogs -Regn- 
skab for det Kongelige Rentekammer, og han stod i et 
vist overordnet Forhold til de 6vrige Betjente og Beboere 
af Gaardens Grund, saasom Skovrideren Hans Stephao 
Graner, Gartneren Willum Hardus, Kursmeden Jacob 
Nielsen, MOlleren Anders Arvedsen, Færgemanden Peder 
Pedersen og Andre', ligesom han ogsaa ved mange til- 
fældige LeiUgheder blev brugt i Kongens eller Rente- 
kammerets Tjeneste 1 Jægerspriis's Historie er saa- 
ledes n5ie knyttet til Hegelunds i denne korte Periode, 
der hændelsesviis ogsaa sluttedes med hans D5d. 

Paa Jægerspriis Gaard selv havde Hegelund sit 
Hjem, naturligviis i Ridefoged -Boligen, og derfra f)5rte 
han Opsynet med det Hele. Men iOvrigt var hans Yirk- 



^ Dose skrev også« Dansk, forstod alteaa Sproget; elligeTel 
skrev Hegeland undertiden Tyd sk til ham. 

* Rentek. Arch. har saaledes et Brev af 15 Marts 1709 fn 
Dose til Hegeland, at Udskrivnings-Conimissæreme til Landinilitseo 
vilde komme til Amtet, og et andet fra Hegelnnd til Dose af S Ang. 
s. A. med nogle Oplysninger vedkommende IndruUeringen fra Jc- 
gerspriis til Landmilitsen. 

* Beviser ville sees i det FOlgende. De her anførte Personer 
ere fordetmeeste forhen nævnte, saasom S. 84 Not. 1, S. 13 Not. f 
S. 11 Not. 4 og 8. 8 Not. 3. Jacob Nielsen kaldes i en Forestilling 
af 24 Mai 1708 (Rentek. Arch.) simpelthen Smed, men Fore- 
stillingen selv viser, at han var, hvad vi nn vilde kalde DjrlKge. 

* Til Exempel: Rentek. Ordr. o. Miss. No. 648 S. 78. 87. 
101. 138 have Ordre til Hegeland at kjObe paa Fastemarkedeme i 
Roeskilde om LOverdagen og i Holbek om Onsdagen i Marts og 
April 1708 et Antal af 50 Heste for 30 k 40 Rdr. Parret til Hest^ 
mollerne i KjObenhavn. Dette synes noget besynderUgt, da jo Stntte* 
riet maatte have hestekyndige Betjente paa Stedet. 



46 



flomlied og Myndighed udentviyl mere begnendset paa 
Gaarden end paa GodBet. Thi for det fyrste stod der 
▼ed hans Side Forpagteren og Forvalteren SOren Peder- 
åen , hans Formand som Ridefoged, der var gammel paa 
Stedet og nu en selvstændig Mand indenfor den med Be- 
gjeringen sluttede Contract^. Og for det andet havde 
Jægerspriis endnn det af Ahlefeldt for ni Aar siden 
anlagte Stutterie, der nu bestyredes af Staldmester Haxt- 
hausen, og i Foraaret 1700 endog blev udvidet med flere 
Hopper fra Frederiksborg, saa at det bestod af atten 
FOlhopper; men Stutterie -Be^'entene, hvortil ogsaa Dyr- 
logen eller Kiirsmeden Jacob Nielsen h6rte, dannede en 
egen Kreds under Haxthausen, og stode i en vis Forbin- 
delse med Forpagteren SOren Pedersen, forsaavidt denne 
var forpligtet til mod en Godtgj6relse af sex Rigsdaler 
og fire Mark for hvert Stykke at levere GrsBS og Foder 
til de nye Hopper ^ Men slgOndt saaledes Forpagteren 
og Stutteriet laa udenfor Bidefogedens Omraade, stod 
Hegelund dog paa mange Maader i Berøring med begge: 
han havde Tilsynet med Bygningerne, han modtog af Søren 
Pedersen baade Forpagtnings-Afgiften og Tiende-Afgiften, 
han besørgede Udbetalinger og afgav Frklaeringer efter 
Doses Opfordring, og han fik stundom Befaling at udføre 
Forretninger, som maatte synes at egne sig mere for 
Statterie-Be^entenes Virksomhed '. 



^ 8ee OTenfor S. 43 Not. 8 om hans Fræcedents foran Bide- 
ibgeden. 

* Den OTenf. S. 88 Not. 1 nævnte Skrir. fra Søren Pedersen 
larer os at kjende denne Udyidelse af Jægerspriis's Stntterie ifølge 
en KoDgl. Resolotion af 11 Marts 1700. For det fyrste Aar havde 
ban ogsaa virkelig modtaget den ham bestemte Qodtgjørelse. 

* I>er gaves ham da gjeme Anviisning paa at benytte de 
ipecielt Sagkyndige, saasom ved nysnavnte Kjøb af Heste en 
Staldkarl paa JsBgerspriis ved Navn Christen Thommesen, ved 
Udv iltning af Skovene nogle af Forstbetjentene o. s. v. 



46 



De tilJægerspriis henhOrende store SkoTe laae 
deels under* Hegelunds, deels under Forstvæsenets Be- 
styrelse; dette besørgede Skov - Culturen , hiin derimod 
Skovenes Oconomiske Benyttelse. Forholdet mellem begge 
kan oplyses ved enkelte Tilfælde fra denne Tid. Over- 
fOrsteren Joban Bernt Claudi ^ der opholdt sig i KjOben- 
havn, indgav saaledes den f&rste Marts ]702 en Fore- 
stilling til Kongen om Skovenes Forbedring og Vildtets 
Underholdning i det barn betroede District, Jægers pr ii s, 
Dronninggaard, Esrom og Frederiksborg. Han bemer- 
kede, for Jægerspriis's Vedkommende, at Skovene paa 
dette Gods aftoge, og foreslog desaarsag at indgrOfte et 
Stykke Land paa omtrent tretusind Alen fra Kohaven til 
Stranden, paa det at den Olden, som der faldt, kunde voxe 
op, Græsset ernære Skovens Vildt og holde det til Stedet; 
han foreslog ligeledes at indgrOfte flere enkelte Partier i 
Skoven, hvor der fandtes ung Hessel, som ellers vilde 
bortædes af Qvæget; han meente, at Arbeidet kunde ud- 
fores af Soldater og siden vedligeholdes af BCndeme^ 
Dette hele Foretagende henhørte alene under Forstvæsenet 
Hegelund, der levede paa Jægerspriis, bestyrede der^ 
imod Udviisningen af Skovene. Ssialedes sendte Dose 
den i^erde Januar 1702 Befaling til ham, at han skulde 
udtage Brændsel af Skoven, dog i Overværelse af Over- 



^ Dan. Mag. V. 208 næTner i Fortegnelsen over Hof-Stateni 
Besoldninger i Aaret 1642 Hans Christoff Claadi, Hofjeger 
(rimeligviis af samme Familie), som den fOrste blandt Kongens „Wild- 
schOtter, Jægere och Pandswenne". Der nævnes ogsaa blandt Jæ- 
gerne en Tobias Kriebel, formodentlig af samme Slægt som 
ovenanfOrte (I D. S. 159. 208) Angust Kriebel, saa at Forsibetjen- 
tenes Embeder synes at have været ligesom arvelige i visse Familier, 
udentvivl af fremmed Herkomst. 

* Rentek. Arch., hvor det originale Brev fra Claadi findes. 
Det angaaer desuden adskillige andre Foretagender, er skrevet paa 
Tydsk og underskrevet ,,Clody"; men adenpaa staaer med en anden 
Haand „Clandi". 



47 



ja^rmeøter Grev Conrad Reventlovs Be^ente, nemlig to- 
hundrede og sexogtrediye og et halvt Læs Brænde, hvoraf 
halytredsindstTve Læs for den kongeb'ge Hof- Etat, naar 
denne kom til Jægerspriis ^. Mod Aarets Slutning 
aflagde ogsaa Hegelund, ikke Skovrideren, Regnskab over 
Fordelingen af Brænde -Depntateme mellem Godsets Em- 
bedsmænd og Betjente. S5ren Pedersen Yissingkloster 
havde, efter sin Forpagtnings -Gontract, faaet hundrede 
Lass, Hegelnnd selv tyve, Skovrideren fire, Skovfogeden 
to, fiirsindstyve BOnder hver ligeledes to Læs Brænde og 
to Læs Gjærdsel; desuden var der leveret Sognepræsten 
to Læs Brænde og to Læs Gjærdsel, de tvende Degne 
tiisammen to Læs Brænde og fire Lass Gjærdsel, Birke- 
fogeden og Birkeskriveren hver to Læs Brænde og fire 
Læs Gjærdsel. Den aarlige Udviisning af disse Deputater 
belOb sig altsaa i det samme Aar til tohundrede og fire- 
og halvfemsindstyve Læs Brænde og eethundrede og fire- 
oghalv^erdsindstyve Læs Gjærdsel*. Hvad Skovene ellers 
mdbragte, være sig ved Salg af Træer og Vindfælder 
eller som Oldengjæld, maatte naturligviis fedde under Hege- 
lunds Jordebogs-Regnskab. 

Bøndergodsets Bestyrelse udgjorde en væsentlig Deel 
af Ridefogedens Forretninger, og de af Hahn anlagde 
Skov-Boliger fordrede særdeles Opmærksomhed. Bygnin- 
gerne, udentvivl temmelig slet opførte af Elletræ, vare 
meer eller mindre forfaldne, og de magre Jorder kunde 



* Rente k. Areh. Fordelingen af dette Brænde beroede dog 
natnrliipriis ikke paa Hegelund. Doses Ordre var ledsaget af en 
Specification over denne Fordeling, dateret den 3 Januar 170S. 
Ogsaa findes der fra Anret 1702—8 Exempel paa, at OverfOrster 
Clsadi, naar han pers^onlig var tilstede, har besOrget Skov-UdTiis- 
ningen efter Overjægerni. Grev Reventlovs Befaling. 

^Rentk. Arch. Man Tille bemærke, at UdTiisningen var 
B^t stOrre end Dose havde bestemt; thi naar Hof-Etatens Deputat 
brages de 236 Vi Læs, blev der kun 185V« Læs tilbage, og Hege- 
lond havde dog alene til de nævnte Personer ndviist lOSVt Læs mere. 



48 



endnu vanskelig underholde selv en fattig Landbo-Familie. 
Af disse Huse bleve nu adskillige nedbrudte og Jorderne 
udlagte til Græsgange i Skoven under Hovedgaarden^ 
men det saakaldte Enlhuus paa Halvøens nordligste Spidse, 
der synes at have været en stdrre Gaard, blev kort efter, 
den tolvte Januar 1700, bortfæstet til Skovrider Graner, 
ligesom hans Formand Jens Søborg havde havt det, imod 
at han deraf skulde svare aarlig fireogtyve Rigsdaler, der 
afdroges i hans LOn, hvorefter Fæstet skulde gjælde baade 
for hans egen Levetid og for hans Hustrues, dei-som han 
giftede sig^. Over Bøndernes Tilstand paa den øvrige 
Deel af Godset blev der i det følgende Foraar 1700 op- 
taget en udførlig Beskrivelse: hver Gaard havde da gjene 



1 I en Rentek. Skriv, af 26 Aug. 1759 til Ghd. Viet. Chr. 
Plessen, hvoraf Ur. Justitsr. Rosenatand Gbiske, Archivar i Indeo- 
rigiministeriet, har meddeeU mi<; Extract, hedder det bl. a., at 19 
af de i Jægerspriig Skov værende Huse og Boliger vare afbrudte 

1699 efter Kongelig Befaling, hvorom Thingsvidne havdes af 21 Mai 

1700 fra Jægerspriis Birk, og at de nedlagte Steders Hartkorn, 89 
Td. 3 Fdk., derefter afdroges i de aarlige Hegnskaber, saa at ingm 
Gontribution deraf svaredes. Dersom alle disse Steder hørte til de 
ovenfor nævnte 22 Skovmænds Huse (jvfr. S. 90) , saa vilde der af 
Skovboeme kun være 7 Ladegaardsmænd og 3 Skovmænd bibage, 
hvilket sidste Tal dog ikke synes mig at stemme ganske vel med 
andre Efterretninger. Jeg skulde formode, at nogle af Husene bleve 
staaende som jordløse Huse (blot med Have), der i Tidens LOb for- 
øgedes med flere, — hvorom nærmere nedenfor ved Aaret 1733 og 1771. 

* Rentek. Arch. bevarer det af Ernst Ulrik Dose i Kongeos 
Kavn udstedede Fæstebrev. Qraner giftede sig snait; thi af Draabj 
Kirk eb. seer jeg, at hans Hustru Hel vi g i Begyndelson af Aaret 
1702 maa have født ham en Søn, der blev døbt paa Dom. Rerne- 
Discere, d. e. anden Søndag i Fasten (d. 12 Marts) og kaldet Ste- 
phen Frederik, baaren til Daaben af Mad. Dorthe Søren Pedersens. 
Blandt Fadderne nævnes Oberførster Claudi o. fl. — Gartner Wil- 
lum Hardus havde ogsaa i Fæste et Sted paa 8 Skjæpper Hartkorn, 
som han dog vilde have regnet til sin Løn, og for hvilket han, da 
Hegelund krævede Afgift deraf, den 23 Juni 1708 søgte Kongeå 
om Fribrev. 



49 



iex til otte Heste, to til fire KOer og ligesaameget Ung- 

qfvæg; nogle havde derhos et Par Stude ^. Alle saadanne 

Foranstaltninger paa Bøndergodset udf6rtes af Hegelund. 

Da i Sonuneren 1702 tvende i 6ierl6v afbrændte BOn- 

dergaarde skolde opbygges, sendte han Overslaget paa 

Gjenopfbrelsen til Bentekammeret, udvirkede det fom6dne 

Tommer fra Jægerspriis's Skove, en Pengebjælp samt 

to Aars Skattefrihed for de Brandlidte, og indmeldte nogle 

Maaneder efter, at Gaardene vare faerdige^. I Foraaret 

1702 bort£»8tede Hegelund en Gaard i Landersldv til en 

Indrulleret, da det var Kongens Yillie, at de Indrullerede 

fremfor Andre skulde have Gaardene, hvorimod en anden 

Karl blev udskrevet og stillet til Tjenesten; i det næste 

Foraar 1703 bortfasstede han en Gaard i Nedredraaby, 

der var bleven ledig ved Bonden Fovel Olsens Drab'. 

Strax efter, den toogtyvende April, brændte Knoppers 

Præstegaard, to hele BOndergaarde og en Længe af en 

tredie samt tvende Huse i GierlOv. Efterat Hegelund 

havde gjort Anmeldelse derom, fik han Befaling til at 

lade BOnderne kj5re Sasden til Præstegaarden og befordre 

Præsten til og fra Kirke, at give Præsten en midlertidig 

Bolig i Hollænderhuset paa Jægerspriis, understøtte 

de brandlidte Bønder med Tømmer og Penge og anvise 

dem Sædekorn hos Forpagteren Søren Pedersen imod at 

erstatte det efter Høsten. Allerede i Juli 1703 vare de 

afbrændte Gaarde under Bygning ^ Disse Gaarde vare 

^ Denne Fortegnelse findes ligeledes i Bentekammer-Archiyet. 

* Bentek. Arch. Befaling til Hegelnnd at indsende Overslag 
ISJnoi 1702; men dette blev den 17 Juni fuadet for h6it og nedsat. 
Befaling d. 29 Juni at udvise TOmmer og betale 71 Bd. 25 Sk. i 
Pengehjælp. Anmeldelse, at Gaardene vare færdige d. 7 Ocibr., 
bvorefter de nye Gaarde d, 10 Octbr. fik en toaarig Skattefrihed. 

* Anf. St. Befalinger til Uegelund af 20 Mai 1702 og 14 April 
1703. Om Fovel Olsens Drab m. m. nedenfor S. 58—59. 

^Bentek. Arch. Hegclunds Anmeldelse til Dose om Ilds- 
▼aaden, d. 23 April 1703. Ordre- og Miss. BOger No. 643: 

H. (4) 



50 



▼el bortfæstede paa Livstid; men det knnde fortjene al 
bemærkes, at enkelte B6ndergaarde under Jægerspriie 
paa den Tid bleve bortforpagtede mod en bestemt aariig 
Pengeafgift. Saaledes ansøgte i Eftersommeren 1703 en 
Bonde i Gierldv, Lars Christophersen, der havde sin Gurd 
i Forpagtning for syvoghalytredsindstTye Rigsdaler aariig, 
om nogen Eftergivelse, ligesom Kongen havde tilstaaet 
adskillige af hans Naboer Eftergivelse paa deres Land- 
gilde^. Hvad Hegelund havde erklæret paa denne An- 
søgning, og Kongen derefter resolveret, er uvist. 

Det hele Regnskabsvæsen udf&rtes paa Ridefogedens 
Skriverstue og satte Hegelund i Forbindelse med ethvert 
Foretagende paa Gaarden eller Godset. Han modtog 
Indtægterne, baade de ordinaire og hvad der ellers kunde 
tilfalde Kongen ^ og han betalte Udgifterne; han maatte 
derfor altid have Penge i Kassen, og naar de en enkelt 
Gang manglede, optog han Penge hos Forpagteren eller 
paa de nærmeste Amtstuer ^ Hans aarlige Regnskab 



Skrivelse af 5 Mai fra Dose til Hcgelnnd om, hvorledes Fræstea og 
Bflndeme skalde hjælpes, Befaling af 26 Mai at lade Ga&rdene 
opfOre paa samme Vilkaar som i forrige Aar, og d. 6 Juni om 
Hjælp til Fræstegaarden. Anmeldelse fra Hegeland d. 22 Juli, at 
BOndcrgaardene bjggedes. 

^ Rente k. Arch. Forpagterens Ansøgning af 11 Septbr. 1703 
gaaer ud paa, at Forpagtningsafgiften rar for hOi, og at han ikks 
havde mere Sædeland end adskillige af hans Naboer, som dog Kon- 
gen havde tilstaaet Nedsættelse i deres Landgilde; Sygdom hanle 
desuden bortrevet det bedste af hans Qvæg. 

* Af saadanne extraordinaire Indtægter skal jeg nævne een. 

1 Rentek. Ord. o. Miss. B. No. 642 S. 528 haves en Befaling 
til Hegelund. at modtage efter Præsten Knoppers Anmeldelse en hoi 
Degnen i GicrlOv Mads Andersen Brun staaende Arv paa 86 Sletdr. 

2 Mk. 12 Sk., der var tilfalden Kongen, og f6re den til Indtægt. 

' Saaledes hedder det i den ovenf. S. 44 Not. 4 omtalte Be- 
faling af 9 Marts 1702 til at kjObe Heste, at Hegeland skolde 
tage Pengene dertil deels af Ridefogedens egen Kasse, dcels boi 
^Fonralteren" Sflren Pedersen (altsaa som Forudbetaling paa Fo^ 



51 



ialdt i tvende Hovedafdelinger: Gaard- og Gods -Regn- 
skabet, der aflagdes for Dose og hvis Indtægt gik i Kon- 
gens Particnlær- Kasse, og Con tributions- eller Skatte- 
Regnskabet, der aflagdes for Rentekammeret og hvis Ind- 
tægt betaltes til SCren Laursen paa Frederiksborg Amt- 
stue. Gaard- og Gods -Regnskabet deelte sig med Hen- 
syn til Indtægten af Hovedgaarden, af Skovene og af 
Béndergodset. Hovedgaarden Jægerspriis, som den- 
gang var bortforpagtet til SOren Pedersen Vissingkloster, 
gav aarlig syttenhundrede Rigsdaler, og dens Tiender, 
som ligeledes vare forpagtede af samme, dertil tredive 
Rigsdaler, hvilke Summer bleve betalte til Hegelund; 
ogsaa Tavlepenge -Regnskabet aflagdes af Degnene for 
bam^. Skovene gave et Udbytte baade i rede Penge og 
i Natura; men Penge- Indtægten hidrOrte ikke eller dog 
kuQ undtagelsesviis fra Salg af Træ eller Brændsel, hvor- 
imod Oldengjælden, forpagtet af SOren Pedersen, indbragte 
halyfemtehundrede Rigsdaler, der aarlig betaltes til Par- 
ticttlær- Kassen; Natural- Indtægten bestod af en Deel 
Bnendeved, saa omtrent en halvtrediehundrede Læs, hvil- 
ket Hegelund efter den ham fra Dose eller Rentekammeret 
lalstiliede Plan i Overværelse af Skovbe^entene aarlig ud- 



pagtnings-Afgiften), deels hos Amtsskriveme i Roeskilde og Holbek, 
Ole Pedersen og Anders Andersen. 

^ Reutek. Arch. Om Forpagtningen af Hovedgaarden er talt 
S. 43. — Kirke-Hegnskaber for 1697—1703 af Uegelund haves. 
1 Begnskabet 1697—98 læses under Indtægterne: Åf SHren Feder^ 
ten annammet paa begge Kirkers Vegne, efter den med hannem gjorte 
C<mtraetf 30 Mdr. Det samroe gjentages i de fOlgende Kognskaber, 
og i det fur 1701—2 hedder det under Draaby Kirkes Indtægt: Af 
&r. SCren Pedersen 15 Mdr., og for Gierldv ligeledes 16 Rdr, Ende- 
lig i Regnskabet fra 1 Mai 1702 til 1 Mai 1703: Af Sr. Sdren 
Ptderaen for begge Kirkers Tienders Forpagtning 30 Mdr., hvoraf 
hw Kirke det halve beregnes til Indtægt. — Efterretning om Tavle- 
pengene ved Erland Pedersen, Degn i Ovre-Draaby, og Mads An* 
derseo, Degn i GierlOv, nævnes for det sidste Aar. 



52 



viisto og fordeelte mellem dem, hvem Brasnde-Depntat var 
tillagt^. Bøndergodset afgav den egentlige Jordebogs- 
Indtaegt, der beregnet efter Matrikulena Hartkorn vilde 
have været temmelig anseelig for den Tid; men den 
virkeUge Indtægt, der beregnedes i Penge, varierede meget 
efter de hdist ustadige Kornpriser, og led en særdeles 
betydelig Afgang ved de aarlige store Restancer; og det 
Overskud, der fl6d ind i Kongens Parliculær- Kasse, blev 
endnu mindre ved de Udgifter, som Jordebogskassen 
maatte afholde: Hegelunds Regnskab fra Maidag til Mai- 
dag viiste i disse sex Aar en virkelig Indtægt af knn 
omtrent sexhundrede og tredive Rigsdaler aarHg med et 
Middeltal; hans aarlige Udgifts -Regnskab, som stilledes 
ved Siden deraf, levnede ordentligviis neppe to Tredie- 
dele af denne Sum til Indbetaling i Particulssr- Kassen ^ 



^ Ang. 01 den g j ælden skal jeg henvise til S. 27 Not. 3, 
men derhos bemærke, at jeg dog i disse Aar ikke har seet den 
særlig opfort i Ridefogedens Hegnskab, hvad enten nn S6ren Peder- 
sen umiddelbart har indbetalt den, eller den har været indbefattet 
onder hans Forpagtnings -Afgift af Hovedgaarden, eller der ingen 
Olden har været. — Natural-Udviisningen er nylig S. 47 om- 
talt. — Skov-Regnskab for Aaret 1698 — 99 har jeg fondet onder- 
skreyet af baade Uegelond og Skovrider O raner. 

*Kentck. Arch. bevarer endnu Jordebogs - Regnskaber for 
hele Hegelunds Embedstid (1697—1703) baade af Uegelond og af 
Amtsforvalter SOren Laursen i Frederiksborg. Men de ere meget 
forbkjell ge. Uegclonds JordebOger give den virkelige Indtægt 
af Landgilden, fia Mai til Mai, saaledes: 1697—98 = 627 RI, 
1698—99 = 459 Rd., 1699—1700 = 8S5 Ud., 1700—1 = 637 lid., 
1701—2 = 739 Ud., 1702—3 = 487 Ud., alt afrundet med Hensyn 
til Mark og Skilling. Jvfr. S. 43 Not. 1. Men herfra gik gjeme en 
stOrre eller mindre Jordebogb-Udgift, saa at Ketto- Indtægten kande 
betydelig formindskes. Det S. 26 Not. S meddeelte Jordebogs-Regn- 
skab kan give en tydelig Forestilling om Formen deraf. SOrea 
Laursens Jordebøger boregne Indtægten alene efter Hartkomel 
og Jordebogen (oden Hensyn til Restancer, Eftergivelser eller andre 
Omstændigheder) i Kom, Lam, Gjæs, HOns, Æg, SmOr, Flæsk, 
FodemOd og FodernOdshold, omsætter dette efter Friserne tU Fengt 



58 



— Contribntions* Regnskabet deelte sig naturligt efter de 
mange forskjellige Skatter, som siden Souverainitetens 
Indførelse Ted særlige Forordninger vare paalagte deels 
Hartkornet, deels ^Personerne, baade i Kom og i rede 
Penge. Komskatten skulde svares efter Hartkornet, og 
Jægerspriis Gods var nn i Matriknlen opført for otte- 
hnndrede og eenoghalvfemtsindstyye T5nder, sex Skjæpper, 
eet Fjerdingkar og eet Albnm Ager og Eng, hundrede 
og treogtredsindstTve T5nder Skovskyld og hundrede og 
fyrgetyve Tander, sex Skjæpper og eet Fjerdingkar Tiende- 
hartkorn; men derfra gik med Hensyn til Beskatningen 
ah det, som af en eller anden Grund var skattefrit, nem- 
h'g henved Halvparten af Ager- og Engs- Hartkornet samt 
det hele Skovskylds- og Tiendehartkom , og det skatte- 
ph'gtige Hartkorn var derefter for Tiden kun firehundrede 
og sexogfiirsindstyve T5nder, een Skjæppe og halvtredie 
Album, hvoraf efter Forordningen af sextende September 
1699 skulde svares syv Fjerdingkar Rug, femogethalvt 
Fjerdingkar Byg og syv Fjerdingkar Havre for hver 
TOnde Hartkorn ^ Pengeskatteme vare nu mange, deels 



og fører PengesiiTiinien til Indtægt, som derred Toxer op til eet eller 
to tvuiiid Rdr. Men den selTsamme Penpresnin fOrer han atter siden 
til Udgift, tjtirer den igjen siden til Omdrau^, pom det hedder, idet 
han beraaber sig paa Rentekammer-Skrivelser af 27 Kovbr. 1694 og 
tS Marts 1695 (nemlig efterat Jægerspriis var Kronprinds Frederik 
ikjænket. 8ee 8. 25), og anmærker derhos udtrykkelig, at Indtæg- 
ten oppebæres i Kongens eget Kammer (neml. eAerat Kronprindsen 
▼ar bleven Konge. Jvfr. S. 41). SOren Laursens Jordebogs- Regn- 
iktb for Jægerspriis i disse Aar er følgelig ganske imaginært, og 
den tilsyneladende Modsigelse mellem dette og Hegelnnds virkelige 
JordeborgvRegnskab bliver let forklarlig. 

^ Rentek. Arch. bar disse Contribntions- og Komskats-Regn- 
skaber for hele Perioden fra 1 Mai 1699 til 1780, en lille tynd Pro- 
toeol for hvert Aar. Det er SOren Lanrsens Regnskaber for hele 
Antstne-Districtet (Frederiksborg, Kronborg og Jægersprits); 
men til Gmnd derfor laae Ridefogedernes Speeial-Regnskaber, altsaa 
Hegelnnds for Jægerspriis. Hvad der afgik for skattefrit Har> 



54 



hvilendt) paa Hartkornet deels reent personlige, nogle fm 
de fbrste Aar efter Enevoldsmagtens Indførelse og siden 
modificerede, andre fra den nyeste Tid: Matrikulskatten 
samt Oxe- og Flæskeskatten, der nu efter Forordningen 
af tredie Januar 1699 udrededes med ni Mark og tolv 
Skilling af T5nde Hartkorn Ager og Eng^; Landconsnm- 
tionsskatten samt Familie- og Folkeskatten, hvilken sidste 
betaltes i to Terminer, indbragte i denne Tid omtrent en 
fiirsindstjve Rigsdaler aarlig, og blev kort efter bortfor^ 
pagtet^; Sogne- Ry tterholdspenge, der erlagdes med fire- 
ogtyve Skilling af T(Snde Hartkorn; en Tiendeskat efter 
Forordningen af tredie Januar 1699, een Mark af TOnde 



kom anfOres saaledes: 1. Hoved ^ardstaxten, som var bortforpagtet, 
117 Td. 3 Skp. 3 Fdk. 2. Alle Skovene, som tilhOrte Kongtn, 
1 63 Td. Skovskyld. 3. Det Skovrideren som L6n udlagte Hartkorn, 
19 Td, 1 Skp. Proprictair-BCnder og Universitets - B6nder, der rel 
svarede Skat, men paa Roeskilde Amtstue, 18 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 
1 Alb. 5. Præstegaarden i GierlOv, som rar nideles skattefri. 12 Td. 
3 Skp. 6. Forskjcllen imellem CondnctOrens Forretning, hvorefter 
Kongens egne BOnder skulde svare, og den nye Landmaalings-Mar 
trikul, 193 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. 7. Halvdelen af det geistlige 
Gods, eftersom dette, der udgjorde 11 Td. 3 Skp. 3 Fdk., ifSlge 
Kongl. Resol. af 22 Jan. 1687 kun svarede halv Skat indtil Aaret 
1700, med Undtagelse af Rytterskatten, altsaa 5 Td. 5 Skp. 3 Fdk. 
iVs Alb. 8. Draaby og GierlOv Konge- og Kirketiende, hvilke 
Forpagteren paa Jægerspriis efter Contracten nOd afgiftsfri. 140 Td. 
6 Skp. 1 Fdk. 9. De nitten Huse, der ifolge et Things- 
vidne af 21 Mai 1700 vare afbrudte af Jægerspriis's 
Ladegaards- og Skovhuse, hvis Jorder vare henlagte til Fæ- 
drift i Skoven, af Hartkorn 39 Td. 3 Fdk. See ovenf. S. 48. 

^ Af Skov-, MOlle- og Fiskestade-Hartkom svaredes 6 Mark og 
12 Skill. for TOnden, af Tiende-Hartkorn 1 Mark TOnden. 

* SOren Pedersen gav i Familieskat for 6 Personer (sig. 
Hustru og fire BOm) 6 Rd., for sine Heste 48 Sk. og i Folkeskat 
for 2 Karle 48 Sk., for 2 Piger 32 Sk. Birkefoged, Skriver og 
Degnene for hvert Familiemedlem 32 Sk., for Heste 48 Sk. Bdn- 
derne gave Intet for sig, men 16 Sk. for en SOn eller Karl, og 
8 Sk. for en Datter eller Pige. 



55 

Hartkorn; en Kopskat, paalagt red Forordningen af tre- 
ogtyvende November 1699, der betaltes to Gange om 
Aaret og udgjorde tohundrede og syv Rigsdaler aarlig^; 
et extraordinært Paabud ved Forordningen af fireogtyvende 
Januar 1699^, et andet for Tjenestekarle paa Landet og 
en Hjælpeskat af Hnnsmændene'. Amtstnen i Frederiks- 
borg, som modtog disse Skatter af Jægerspriis Gods, 
afholdt igjen deraf forskjellige Udgifter saavel i Natura 
som i Penge ^. Revisionen af Regnskabet foregik i Rente- 
kammeret, og den af Hegelnnds Gaard- og Godsregnskab 
nærmest ved Dose, der holdt Oie med, at Regnskabet 
affattedes efter et meddeelt Schema og iOvrigt fremsatte 
sine Erindringer, som Hegelund besvarede og Decisionen 
endelig paalgendte^. 



' Denne Kopskat lader os slntte til den Stilling, de Enkelte 
indtog: SOren Pedersen gav 11 Rd. (4 for sif^, 4 for sin Kone, 8 
for en Karl og to Piger), Hegeland 6 Rd. , Graner 6 Rd. , MOlleren 
5 Rd., Gaardmændene mellem 1 og 2 Rd. , Indsiddere og Huns- 
mænd mel. 16 og 48 Sk. Sognepræsten gav 12 Rd., Birkefogeden 
8 Rd., Birkeskriveren 3 Rd«, Færgemanden S Rd. 80 Sk., Degnene 
3 a 3 Rd. for sig og Huasstand. 

* Dette Paabud var 1 Rd. af Td. Hartkorn ; men en Deel Hart- 
korn var fritaget derfor. 

* Paabadet paa Tjenestekarle efter Forordningen af 24 Jan. 
1699 indbragte af hver Karl, der tjente hos Præster, Fogeder og 
OJBcerer, 2 Rd. 3 Mk. , og af Karie hos Mdllere og BOnder 2 Rd. 
Hjælpeskatten af Hnnsmænd, der ikke havde Hartkorn, ind- 
bragte fra Jægerspriis Gods 6 Rd. 48 Sk. 

* Rente k. Arch. De anf&rteSOren Lanrsens Regnskabs-Proto- 
eoller, hvoraf ogsaa alle disse Pengeskatter ere tagne, lære os lig^ 
ledes at kjende Udgifterne og Leverancerne. Deraf kande mærkes 
L^n til Birkefogeden Anders Christensen, med Afkortning af iVs 
p. Ct., 29 Rd. 56 Sk., og til Birkeskriveren Hans Knndsen, efter 
^ortnlng, 19 Rd. 69 Sk. 

* Nogle af ^ disse Revisioner og Decisioner har jeg seet i Rentek« 
^rch. En af dem, dat. d. 28 Dcbr. 1701, indeholder en Paamin- 
delse af Dose om at fftlge det meddeelte Schema. 



56 



Den locale Myndighed paa Jægerspriis, som tbt 
Hegelund tillagt, gjorde ham til en Slags Msegler mellem 
Godsherren og Godsets Beboere, og gav ham ved visse 
Leiligheder en Politimesters Magt og Ansvar. Det var 
ikke alene de Øvrige kongelige Betjente paa Gaarde, 
hvis Vilkaar bleve afhængige af hans Mening og Erklæ- 
ringer, men ogsaa Andre, der stode i et friere Contract- 
Forhold til Herren aiJægerspriiis. Da saaledes Færge- 
manden ved Jægerspriis Færge, Peder Pedersen, i 
Sommeren 1702 beklagede sig over, at Godsets Bdnder 
forlangte fri Overfart, naar de gjorde deres Ægter i Ho- 
vedgaardens Tjeneste, nagtet det aarlige Bidrag af tyve 
Rigsdaler, der skulde være ham en Ldn eller Erstatp 
ning derfor^, ikke blev betalt, og han istedenfor det 
Boel i GierlOv, som hans Formand havde havt til Pram- 
menes Vedligeholdelse, kun nOd aarlig ti Rigsdaler, me- 
dens han, ved at have kjObt sin Bestilling af Formanden 
for tohundrede Rigsdaler, maatte ansee sig for berettiget 
til alt, hvad denne havde nydt^, saa blev ogsaa denne 
Sag strax lagt i Hegelunds Hænder. Denne anstillede de 
fornOdne UndersOgelser. Saavel ved egne Erfaringer som 
ved indhentede Efterretninger fra den forrige Ridefoged, 
nuværende Forpagter SOren Pedersen, oplyste han, at 
Fasrgemanden rigtignok forhen havde nydt aarlig en Godt- 
gj5relse af tyve Rigsdaler og derhos enten en Gaard i 
GierlOv eller ti Rigsdaler, altsaa i det Hele tredive Rigs- 
daler, som bleve ham betalte i Eong Christian den Fem- 
tes Tid og i to Aar, ofterat den nurcgjerende Konge som 
Eronprinds havde faaet Jægerspriis; men han forklarede, 
at denne GodtgjOrelse fra den Tid af allerede havde været 



^Eongl. Resol. af9 Septbr. 1684. See oyenf. S. 22 Not, S. 

* Rentek. Arch. Færgemandens Klage og AnsOgning er af 
18 Jnli 1702. Ligeledes Doses Befaling til Hegeland af 20 Juli, at 
afgive Betænkning, efter hvad han selv vidste eller hos ,^orvalter" 
Sr. SOren Pedersen kunde fornemme derom. 



67 



Fasrgemanden frataget, og at Forpagteren SOren Pedersen 
na for sit Vedkommende bavde accorderet med Færge- 
manden og betalte ham aarlig ti Rigsdaler for at over- 
i5re saavel Gaardens Producter som andre Ting: det 
kom altsaa an paa, om Jægers pr iis' s Færgemand skulde 
have nogen særlig Betaling for Kongens eget Landgilde- 
kom og egne Folk ^. Hegelund tog sig saaledes just ikke 
meget yarmt af Færgemandens Andragende, og dette blev 
hellerikke bevilget; thi i det næste Foraar blev det igjen 
fcmjet. Paa en lignende Maade kom ogsaa de af Gaar* 
dens Betjente, der ellers havde egne hOiere Foresatte, 
let i et vist Afhængighedsforhold til Bidefogeden, saasom 
Stutteriets og Forstvæsenets. Haxthausen bestyrede hiint, 
ligesom Grev Reventlov og Overforstmester Claudi dette*; 
men da sidstnævnte imod Slutningen af Aaret 1702 Øn- 
skede en Skovløber afskediget og en anden antaget i hans 
Sted, blev det Hegelund overdraget at sørge derfor efter 
sin Villie*. 



^ Rente k. Arch. Hegel undf Erklæring af 28 Jnli 1702 med 
Bilag, indsendt til Dose under 24 Juli. Ligeledes Peder Pedersens 
fornyede Ansøgning af 16 Juli 1708: dér var liden Indtægt yed 
Færgen, hvis Redskaber behøvede daglig Reparation, sagde han; 
derfor bavde Christian V hjulpet Færgemanden f5rst med to Fjer- 
dings Jorder og, da disse et Par Aar efter overlodes til en Bonde, 
med en aarlig Gave af 80 Rd. , hvilke dog i nogle Aar ikke vare 
betalte; han søgte nu en aarlig Understøttelse af Kongen til Færge- 
Redskabernes Vedligeholdelse. 

^ Jacob Nielsen Smed paa Jægerspriis søgte den 24 Mai 1702 
(ovenf. S. 44 Not 8) om høiere Løn, der ved Haxthausen var ham 
lovet, naar Stutteriet blev forøget. Da nu dette, medio Mai 1700, 
var forøget til 18 Hopper, kunde han ikke komme ud af det med 
de ham hidtil givne 12 Rd. aarlig til Medicamenter , og begjerede 
et Tilheg fra Mai 1700 af at regne. Jvfr. S. 28. 45. 

' Rontek. Arch. Ordre til Hegelund af 21 Novbr. 1702 at 
oplyse, hvem den uduelige Skovløber var og hvori hans Brøde be- 
stod. Approbation af 12 Dcbr. 1702, at antage en Hunsmand i 
Skoven, Laurs Svendsen Skomager, til Skovløber. 



58 



Ligeoverfor Godsets BOnder nddvede Hegeland en 
Hasbonds eller Politi-Ovrigheds Forretninger, der stundom 
kande blive vidtlOftige og brydsomme nok. Et Tilfælde, 
der indtraf i hans sidste Leveaar, tarde maaskee fortjene 
at bevares som et Bidrag til Sædernes og Retspleieos 
Historie i Almindelighed og paa Jægerspriis i Ser- 
deleshed. Bonden Fovel Olsen i Nedredraaby fandtes 
Sondagen fbr Skjærtorsdag, eller den f5rste April, 170S 
qaalt i sin Seng, og ved de i denne Anledning anstillede 
UndersOgelser faldt Mistanken paa den Dræbtes egen 
Tjenestekarl, en indrulleret Soldat Anders Jensen Mikkel- 
sen, og en Huusmand Jon Hagensen. Hegeland gjorde 
Anmeldelse derom for Overkammersecretair Dose, og lod 
efter dennes Befaling af sezogtyvende Mai begge de Mis- 
tænkte kaste i Fængsel og indstævne for Birkethinget^. Jon 
Hagensen endte faa Dage efter sit Liv ved en voldsom D5d, 
og Mistanken for at have bragt ham af Dage faldt paa 
hans egen Hustra Bodild Jonsdatter, hvorfor Hegeland 
na ligeledes lod hende fængsle og tiltale^. Anders Mik- 
kelsen, som endelig bekjendte sin BrOde, fandt mod Slut- 
ningen af Juni Maaned Leilighed til at andvige fra de 
Mænd, der skulde holde Vagt over ham; men to Dage 
derefter blev han paa Thinget dOmt som Morder af Birke- 
fogeden Laurids Jacobsen og otte Meddomsmænd'. H^e- 
land lod nu Vagten tage i Forh5r, den dOmte Forbryder 
eftersøge og Dommen indanke for Landsthinget i Bing- 



^ Rente k. Arck. bevarer de anthentiske Opljrainger i denne 
Sag, men adspredte paa flere Steder. De første Begirenhedcr seer 
man af Hegelands Skrivelse til Dose den 29 Joli 1703. Allerede 
d. 14 April fik Hegeland Ordre at bortfæste den Drsbtes Gaard. 
* Dose til Hegelnnd den SI Mai, Befaling i denne Anledning 
' Morderens egen Bckjendelse omtales senere i Landsdommernes 
Stævning til Landsthinget i Ringsted. Hans Flngt anmeldte Hege- 
lond d. 26 Juni for Dose. Birkethingsdommen af 28 Juni ble? deo 
22 Juli af Hegelnnd sendt til Dose. 



59 



Bieå. Vagten forsikkrede edeligt, at Anders Mikkelsen 
hayde ligget i Fængslet, da den efter given Tilladelse* 
forlod ham for at gaae hjem til HOstarbeide; men den blev 
ikke desmindre paa Hegelunds Befaling i Slutningen af 
Juli selv kastet i FængseP. Den Undvegne blev ikke 
lunden; men Landsdommerne Tage Thott og Hans Ehm 
stævnede Birkefogeden til at forsvare sin Ejendelse og 
Forbryderen til at forsvare sin Sag, hvorefter Lands- 
thinget den femtende August 1703 dOmte Anders Mikkel- 
sen til Steile og Hjul^. Da Hegelnnd anmeldte dette for 
Dose og derhos spurgte, hvad der skulde foretages med 
den arresterede Vagt og den endnu i Fængslet siddende 
Bodild Jonsdatter, fik han den eenogtyvende August Be- 
faling at forkynde Landsthingsdommen over Anders Mik- 
kelsen og den afddde Jon Hagensens Frifindelse, men at 
indstævne saavel Bodild som Vagten for Birkethinget, 
efterdi hun af Landsthinget var bleven udOmt, blot fordi 
hendes Sag ikke havde været for Hjemthinget. Bodild 
blev her frikjendt, og Vagten bad, at Naade maatte gaae 
for Ret^ Det sidste blev maaskee bevilget af Dose eller 
Rentekammeret; men derimod fik Hegelund Befaling at 
lade tage en ny Dom over Bodild, og Sagen mod hende 
var endnu ikke tilendebragt, da det den tyvende Septem- 
. ber blev tilladt at lOslade hende af Fængslet, indtil hun 
havde gjort Barsel*. 

Midt under disse Forhandlinger havde Eong Frederik 
den Fjerde selv personlig bes5gt Jægerspriis den tolvte 



^ Hegelunds Skriv, af 22 Jali til Dose og denne« Billigelse d. 
28 Jali af Vagtens Arrestering. Doses Skriv, af 21 Ang. til Hege- 
iud angaaende Tiltale mod Vagten. 

* Hegeland til Dose d. 29 Juli og 18 August 1703. 

' Dose til Hegelund den 21 Augast, og Hcgeland til Dose den 
1 Septbr. I sidstnævnte Skrivelse hedder det, at Vagten var stævnet 
til Thinget den næste Torsdag, hvis Sagen ikke maatte bortfalde. 

* Dose til Hegeland af 16 Septbr. og 20 Septbr. 



60 



og trettende September 1708, og Hegelund glædede mg 
over, at han havde vasret tilfreds under dette Bea^g^ 
Hensigten dermed turde maaekee have været at tage Je- 
gerspriis i Oiesyn med Hensyn til den Bestemmelse, 
som det kort efter fik; men dette var neppe Hegelund 
bekjendt dengang, og blev det udentvivl ingensinde. Thi 
kort efter faldt han i en meget betænkelig Sjgdom, der 
vistnok havde sat ham ud af Stand til at varetage sin 
Tjeneste, da Forpagteren S5ren Pedersen den femtende 
October selv umiddelbart ansOgte om Erstatning for det 
Foder, han havde leveret til Stutteriet paa Jæger spriis*. 
Nogle Dage senere, den sexogtyvende October 1703, ind- 
traf Frinds Carls, Kongens Broders, treogtyveaarige F5d- 
selsdag, der blev festligholdt paa en udmærket Maade: 
om Morgenen forærede Kongen ham hele Jægerspriis 
Grods og dertil et Solvtaffel, og om Aftenen blev den 
fyrste Opera givet i det nje prægtige Operahuus^. 



' Kongens BeeOg anmelder Hcgelnnd for Dose i Skriyelsen af 16 
Septbr. 1703, samt at Kongen ^er Tyeke fandt al Fomdieiigked. 

* Rente k. Arch. bar SOren Pedersens Ansdgning, der historisk 
oplyser dette Pnnct: Kongen bavde for ni Aar siden ladet op- 
rette paa Jægerspriis ved Overkæmmerer Ablefeldt et Stntterie med 
tolv Hopper, der skulde underholdes med Græs og Foder af Gaar- 
den, og bvis Afkom i en Alder af tre til fire Aar skulde afgives 
til Opstaldning. Ved Kgl. Resolution af 11 Mai 1700 forøgedes 
Hopperne med sex nye fra Frederiksborg, og da disse ligeledes 
skulde nnderboldes af Gaarden, bavde Kongen i det flSrste Aar ladet 
Forpagteren betale 6 Rd. 4 fC pr. Stk. af disse. Men i de to sidste 
Aar bavde ban jngen GodtgjOrelse faaet. SOren Pedersen anmelder 
dette og benstiller det til Kongens allemaadigstc Villie og Bebag. 

•Nye Tidender, som Kbbvns. Postrytter frembar, 1708. 
Octbr. 8. 77. Den 26, som var Hans Prindsel. H9jheds Prinds 
Carls Fddseh-Dagy bleve de flrste Opera spillede her udi det prægtige 
Opera- Huusy og Regalerede H, Jt. M. hUjstbemælte Hans PrindseUge 
Hdjhed samme Dag med det Ambt Jægerspriis og et Sdlu- Taffel 
Efterat det Amalienborgske Operabuus paa Qamisonspladsen var 
brændt 1689, blev dette nye Operabuus bygget paa HjOmet af Bred- 
gaden og Academigaden, bvor nu Landcadet-Academiet er. 



61 



Denne Gave afjægerspriis til Prinds Carl, hvor- 
Ted Godsets Skjæbne for en lang Tid blev afgjort, fulgtes 
hurtigt af en anden Begivenhed, hvis Virkninger maatte 
foles paa Gaarden og Godset selv: Ridefogeden Henrik 
Hegelund d6de Dagen efter, den syvogtyvende October 
1703. Forpi^teren eller Forvalteren S6ren Pedersen Vis- 
singkloster traadtc, som det synes, straz og forelObig i 
den Afdddes Sted; thi han anmeldte den otteogtyvende 
October for Dose, at Hegelund var dOd den foregaaende 
Aften Klokken ni, og han erholdt derpcui Ordre af Dose 
til at lade Dødsboet forsegle af Birkedommeren og Skrive- 
ren og aflægge Doses Condolation til Enken Dorthe Brandt 
med Forsikkring om, at der skulde blive hende viist al 
mulig FOielighed *. 

Den af Kongen tagne Bestemmelse med Jægers- 
priis blev under tredivte October 1708 officielt meddeelt 
Regjerings-Collegieme. Paa denne Dag udgik nemlig et 
kongeligt Rescript til de Deputerede for Finantseme, at 
Prinds Carl skulde paa Livstid have Jægerspriis Lyst- 
og Ladegaard samt alt det beholdne Gods, som dertil 
laae, med alle Rettigheder, Skove, Fiskerie, Jagt, Birkeret, 
at regne fra den sexogtyvende October næstforegaaende, 
dog saaledes at han skulde udrede Skatterne og Contribu- 
tioneme deraf efter Jordebogen af sexogtyvende Juni 
1697, at alle Betjentene skulde forblive i deres Stillinger, 
BaaUenge de opf5rte sig tilb5rligt', og at Vildt skulde 



^ Rentek. Ordr. o. Miss. BOg. Ko. 643 8.269: Doses Syar 
af 89 Octbr. 1703 til ,,FoiTalter SOren Pedersen" lærer os at kjende 
lodholdet af dennes Anmeldelse. Dose beder ,,nr. Amtsforvalteren" 
(d. e. SOren Pedersen) at besOrge Boet forseglet o. s. t. Draaby 
Kirk eb. 1703r Novbr, J, blev den hcRderhaame^ agtbaré og vélfop' 
nesme Mand Henrik Pedersen Hegelund^ KgL M, Ridefoged 
paa Jægerspriis, med anseeligt Comital udi Draaby Kirke nedsat, 
Buu Sjel I de Levendes Lande. 

* Disse Betjente skolde nn natarligriis 16nnet af Prindsen. Det 
■tmme Tar ogsaa Tilfældet med bans andre Betjente. Ciyil- 



62 



leveres fra JægerBpriis til den kongelige Hofholdning, 
naar det maatte behOves. Det blev derhos Finants-Col- 
legiet paalagt at overlevere Prindsen saavel Godset med 
Inventarium over alt medfOlgende L0s6re, som det ham af 
Kongen til samme Tid skjænkede SOlv-Service ^. 

4. Prinds Carl besad nuJægerspriis i næsten sex- 
ogtyve Aar lige til sin D6d, og Godset betragtedes i dette 
Tidsrum ganske som en privat Eiendom. De almindelige 
Skatter, som skulde udredes deraf, flOde i den kongelige 
Kasse, men Godseierens Indtægter tilfaldt Prindsen. Hans 
Hofchef havde som saadan Overbestyrelsen og kaldtes 
derfor stundom Amtmand paa Jægerspriis-; hans Se- 
cretair kunde undertiden paa sin hOie Herres Vegne corre- 
spondere med Begjeringen i Godsets Anliggender '; men 
den egentlige locale Bestyrelse og Regnskabsvæsenet var 
ligesom hidtil betroet til en Ridefoged eller Forvalter. 

IfOlge hiin til Finantsdeputationen udgaaede konge- 
lige Befaling blev Gaard og Gods den femtende Novem- 
ber 1703 formelig overleveret til Prinds Carl efter den 
Jordebog, der for sex Aar siden ved Hegelunds An- 



Reglem. (i Geh. Arch.) for 1704 opfSrer Pr. Carls Appanage 
med 30,000 Rd. Kroner og Sophie Hedeyigs med 6000 Rd., og Ma- 
ledes ogsaa i de fdlgende Aar, men det bemærkes derhos udtiykkelig, 
at Prinds Carl selv skulde Idnne sin Hof-Etat. 

' Copie i Rente k. Arch. SOlvtaffelet kaldes her Kongena 
hidtilværende ^^Reise-^Olv-Scrvice", hvis Vægt ansloges til 154 Pund, 
20 Lod, 2V« Qvintin, og hvortil hdrte 24 Knive og 12 Gafler med 
SOlvskaft. 

* Christian Fredr. Holstein af Cathrineberg, Broder til Uh. 
Ad. Holstein, forestod allerede som Oberstheutenant Prinds Csris 
Hof-Etat og kaldtes, som vi nedenfor skalle see, hjppigt Amtmand 
paa Jægerspriis. 

' Terkel Terkelsen, som længe var Secretair hos Prinds Carl, 
havde tillige en Slags Inspection over Jægerspriis, hvor han spes 
til visse Tider at have havt fast Ophold for sig og sin Familie, dog 
maaskee endnu ikke i de f6rste Aar af Prindsens Besiddelsestid. 



metteise 8om Riciefogecl var optaget, og med OyerleTerin- 
gen folgte en Matricul-Extract over BOndergodsets Hart- 
korn, en Specification over Huusmændenes Ugedage eller 
Penge -Vederlag derfor og en kongelig Ordre angaacnde 
Moderation i Landgilden^. Saaledes tog Prindsen det 
ham slgænkede Gods i Besiddelse. 

Det kongelige Gavebrev havde forpligtet Prinds Carl 
til at beholde de hidtilværende Betjente, saalænge enhver 
gjorde sin Pligt; men Henrik Hegelunds DOd havde 
naesten i samme Oieblik givet ham frie Hænder med Hen- 
syn til Ridefogedens Post, der var den vigtigste og uund- 
værb'gste af alle. £n vis Lars Bertelsen^, der mnligviis 
hidtil havde staaet i Hegelands Tjeneste og saaledes var 
forberedt til at træde ind i Forretningerne, blev ogsaa 
meget snart ndnævnt til Ridefoged paa Jægerspriis, og 
han fortsatte derpaa i Forbindelse med Hegelands Enke, 
Dorthe Brandt, Regnskabsvæsenet i de to Maaneder, som 
endna vare tilbage af dette Aar. Med de Ovrige Betjente 
skeete ingen Forandring. Den oftvævnte SOren Pedersen 



^ Rentek. Skr. af 26 Ang. 1759 dl Ghrd. Yict. Cbrist. Plei- 
■ea indeholder alle disse Oplysninger til denne Tids Historie. Der 
lUBTnes udtrykkelig ^Overleverings-Forretningen af 15 Novbr. 1703" 
og de Ovrige her anfOrte, der skalle have været uden Datam. Viet. 
Chr. Plessen yar dengang Bestyrer af Jægerspriis og havde som 
laadan indsendt nogle Spdrgsmaal til Kammeret, navnlig spurgt, 
hvorfor de saakaldte Skovhuse svarede til Rentekammeret istedenfor 
til Jægerspriis. 

< Denne Mands Fortid er mig ubekjendt. Han var maaskee fra 
KjGbenhavn; af Draabj Kirkeb. seer man, at hans Kone, Ca- 
thrioe Larsdatter, der havde sine Forældre, Faderen Lars Skræder 
og Moderen Ellen. Under Dom, 3 Advent. 1704 hedder det: Sgr» 
Laurids Bertelsen t Hans prtndselige Bdiheds Ridefoged paa Jægers^ 
prOst en S5n til Daaben, kaldet Bertel, Ridefogedens Kones Moder 
EUen bar Barnet. Fadderne vare Junker Henrik Arenstorfffra Ore^ 
hery^ Ridefogedens Kones Fader fra KjSbenhavn^ Skovrider Granår^ 
Mad. Dorthe Brandt, Hvis ellers deri kunde findes nogle Vink om 
bsns Forlnndelser. 



64 



Yissiogkloster vedblev at være Forpagter og Forvalter; 
Hans Stephan Graner var fremdeles Skovrider, Willnm 
Hardus Gartner, Peder Pedersen Færgemand, Anden 
Arvedsen Moller. Endnu levede Sogneprassten Ma^star 
Knopper og Birkedommeren Laurids Jacobsen^. 

Lars Bertelsen forestod i de sjv første Aar af Priads 
Carls Tid Ridefogedens Bestilling, og daJægerspriis 
var bortforpagtet, synes Begnskabs væsenet baade over de 
kongelige Skatter og over Prindsens Lidtægter og Ud- 
gifter paa Godset at mcuitte have udgjort hans vigtigste 
Arbeide. Formandens Regnskaber afsluttede og indsendte 
han i Februar 1704, hvorefter Dorthe Brandt maatte be- 
svare de for hendes afdode Mands Tjenestetid gjorte Ud- 
sættelser, og Restance-Listerne indsendte han i Juni samme 
Aar*. Ridefogedens Regnskab faldt i to Hovedstykker. 
De kongelige Skatter, som i disse syv Aar neppe ,unda- 
gik nogen betydelig Forandring, indbetaltes paa Frederiks- 
borg Amtstue til Amtsforvalter SOren Laursen; derhen 



^ KirkebOgerne, Bom ere en yigtig Kilde til Penonalhistorien 
af den Jægerspriisiske temmelig afsluttede Mikrokosmos, næyne os 
idelig disse Mænd og deres Familier; de ere ogsaa alle omtalte oreii- 
for, f. Ex. S. 44. Færgemanden Peder Pedersen maa omtrent i 
disse Aar yære dOd; hans Eftermand bley Povel Madsen Win- 
kel. Om Bi rkesk riveren Hans Knndsen lerede endnu, skal jeg ikke 
kunne sige; men mellem 1710 og 1726 finder jeg Andreas Rudolph 
Schumacher som Birkeskriver. Derefter fik Peder Mortensen d. 18 
Marts 1736 af Pr. Carl Bestalling som Birkeskrirer. 

* Rentek.Arch. har Jægorspriis's Quarulskats-Mandtal for hde 
Aaret 1703 til BelOb af 452 Ud. 5 ^ 15 p, dateret Jægerspriis Ue& 
16 Febr. 1704 og underskrevet af L. Bertelsen, et andet Contrika- 
tions-Kegnskab for 1703, dateret d. 21 Febr. 1704 og underskieret: 
Dorthe si. Henrik Hegelunds, og en Restance -Liste, dateret den 4 
Juni 1704, underskrevet af L. Bertelsen. I Ordre og Missive- 
BOg. No. 643 S. 602 findes en Befaling, dat. d. 22 Marts 1704, frs 
Kammeret (Ahlefeldt, E, U. Dose o. fl.) til Hegelunds Enke, at bon 
skulde besvare de ved Revisionen af hendes afd. Mands Regnska- 
ber for Aarene 1697, 1698, 1701, 1702 og 1703 gjorte Udsættelser. 



gik ogsaa åen saakaldte Familie- og Folkeskat, som paa 
Jsgerspriis Gods i denne Tid blev bortforpagtet gjeme 
paa tre Aar ad Gangen, fOrst til Christian Paludan, saa 
tQ Jonas Jonassen og senere til Svend Krag^. Jorde- 
bogs-Indtægterne af Bøndergodset og Hovedgaarden kom 
PrindseB tilgode; roen naar Jordebogs -Udgifterne og Re- 
stancerne fradroges, yilde det virkelige Overskud vistnok 
kun med en ringe Sum have oversteget den Forpagtnings- 
afgift, som Søren Pedersen Yissingkloster skulde svare og 
som uden Yanskeb'ghed indkom '. Beløbet saavel af de 
kongelige Skatter som af Jordebogs -Indtsegterne i Prinds 
Carls Tid, fornemmelig i de fOrste Aar før Udbrudet af 
Krigen med Sverrig, tør vel antages at have været om- 
^ent det samme som forhen under Rentekammerets Be- 
styrelse; men de nærmere Efterretninger derom savnes i 
Almindelighed for de Perioder, da Jægerspriis var i 
private Hænder*. 

Stutteriet, som endnu bestod, synes at have ligget 



^ Skattebdg. i Rentek. Arch. Chr. Paludan hayde For- 
pagtiungen i Aarene 1704—6. Jon. Jonassen finder jeg 1707 — 9 at 
hare betalt aarlig S5 Rd. 21 Skill* Svend Krag nævnes 17 16-* 18 
og betalte 91 Rd. 24 Skill.; men om Forpagtnings -Trienniet har 
været fornyet for Jon. Jonassen, eller om nogen Anden falder mel- 
lem dem, eller om Krag har begyndt fOr 1716, veed jeg ikke. 

* See ovenf. S. 43 Not. 1. Afgiften var 1700 Rd. for Hoved- 
gaarden, og SO Rd. for Tienderne. — Men efter Civil Regi. (Geh. 
Arch.) bavde Pr. Carl en aarlig Appanage af 30,000 Kd. i Kroner, 
og dette var fremdeles hans vigtigste Indtægt. — Jordebogen maa 
bave havt betydelige Udgifter. Saalcdes nævnes na ogsaa Fa- 
saneriet paa Jægerspriis, som forebtodes af Fasanmester Chri- 
stian Jansen, der tilligemed hans Kone Margrete hyppigt nævnes 
i Kirkebøgerne mellem 1712 og 1728. 

' Thi Regnskaberne kom da enten slet ikke eller kan deehiis 
i de offentlige Archiver. Men Jægerspriis var ligefra dets Over- 
dragelse til Hahn indtil den nyeste Tid, med enkelte Mellemmm, 
næsten altid overladt dl privat Bestyrelse. Dette gjOr det saa van- 
ikeligt at finde sammenhængende Ma(erialier til dets Historie. 
U. (5) 



66 



udenfor Ridefogedens eller overhovedet de piindselige Be- 
^entes Virkekreds. Det bestyredes udentvivl for Eongaie 
Regning af Staldmester Haxthausen og de ham paa Stedet 
underordnede Betjente^, og den til Hestenes Underiiold- 
ning fornødne Fourage blev kjObt hos Forpagteren Sdreo 
Pedersen'. Denne Mand, der i omtrent tredive Atr 
havde indtaget en saa betydende Stilling paa Jægers- 
priis, var nu udentvivl ogsaa bleven en formuende Mand; 
idetmindste henvendte Kongen sig i Aaret 1710, da Kri- 
gen fordrede store Summer og Tvangslaan maatte ud- 
skrives, blandt Andre ogsaa til ham og fandt ham beredt 
til at give Regjeringen Laan^ 

I det samme Aar oph(^rte Lars Bertelsens Virksom- 
hed som Ridefoged paa Jægerspriis, hvad enten hao 
å6åe der eller blev afskediget^. Han havde, formodentlig 



* Skriv, af S Septb. 1704 fra Haxthausen til Finantsdep. 
(Rentek. Arch.) forlanger et forGget Qunntnm H6, blandt andet fordi 
der i dette og det foregaaende Aar vare komne saa mange aoge 
Heste fra Frederiksborg og Jægerspriis, hvilket ikke tidligere 
var Tilfældet. — Ved Statterict nævnes hyppigt (i Kirk eb.) ea 
..Statmester", fOrst Svend Brodersen, senere (1724) Thomas B6j 
eller HOg. 

* Rentek. Arch. har en Ansøgning af 15 Octbr. 1703 fh 
SOren Pedersen. Han havde i de to sidste Aar (1702 og 1703) ikks 
modtaget den ham tilsagte GrodtgjOrelse af 6 Rd. 4 Mk. for Stykket 
af de nye Hestes Fodring og Græsning; han anmelder dette og 
benstiller det til Kongens allemaadigste Villie og Behag. 

* SOren Pedersen til Rentek. d. 2. Jan. 1710 (Rentek 
Arch.) : Af Kammerets Skrivelse af 28 Dcbr. erfares Kongens Be- 
faling ang. en alm. Forstrækning af hele Riget, samt at SOren Pede^ 
sen var ansat til 500 Rd. Kroner, som han ogsaa den 1 1 Jnni villig 
skulde erlægge imod Kgl. Obligation , ssasom han altid havde nydt 
Kongens Naade. 

* Kirkebogen nævner Ridefogeden Lars Bertelsen j^om Fsdder 
ved en Daab Dom. Exaudi (d. 1 Jnni) 1710; derimod „Hans prinds^ 
lige HOiheds Ridefoged Sr. Hans Wilhelm" (Eller) ved en Dtsb 
Dom. 2 Advent, (d. 7 Dcbr.) s. A. Altsaa maa Lars Bertelsen vcre 
afgaaet i denne Mellemtid. 



67 



i sit fiyrste Embedsaar, ægtet en Pige fra Ej5benkavn, 
Cathrine Larsdatter, kårde et Far SOnner af dette Ægte- 
skab og synes at have staaet i venligt Forhold til Gaar- 
dens Qvrige Beboere eller den ovennævnte lille Jægers«- 
pnisiske Verden^, hvori blot den Forandring i hans Tid 
foregik, at Færgemanden Peder Pedersen blev aflOst af 
Povel Madsen Winkel, M5lleren Anders Arvedsen af Niels 
Andersen, formodentlig hans Sto, og maaskee Gartneren 
WDlnm Hardus af Anton Gynther Ludvige, eller som 
han almindelig kaldtes, Antoni. Men ifivrigt synes Lars 
Bertelsen ikke at have udmærket sig ved særlig Driftig- 
hed i sin Tjeneste eller ved nogen personlig Fremtræden 
i sine Omgivelser, og i Sommeren eller Efteraaret 1710 
nævnes han ikke mere som Ridefoged. 

£n kjendelig Forandring indtraadte i Prinds Carls 
Bestyrelse af Jægerspriis efter hans Afgang, især da 
ogsaa den ofte nævnte Forpagter, Forvalter SOren Peder- 
sen Vissingkloster, der i meer end en Menneskealder 
havde spillet en saa vigtig Rolle paa Jægerspriis, faa 
Maaneder senere d5de'. Prindsens egen Nærværelse spo- 



^ Kirk eb. nevne tre SOnners Daab, Bertel d. 13 Dcbr. 1704, 
ChriBtiftu d. 24 Mai 1706 og Carl Wilhelm d. 27 Novbr. 1707, 
hTilken sidste blev bcgrayet i Draaby d. S Febr 1709. — Baade 
han seW og hans Kone nævnos meget hyppigt som Faddere, stnii- 
dom ogsaa hendos Forældre. 

* Poyel Madsen Winkel nævnes som Færgemand d. 9 Septbr. 
1705, og d. 29 Kovbr. 1705 havde han Bryllap med Kirstine Ras- 
nnisd. Bjerg (eller Bjerring) af QierlOv. Anders Arvedsen blev be- 
gravet den 9 Juni 1708, og da falgte vel btrax Niels Andersen, der 
■gtede Anna Eller. Naar Willum Hardus d6de, har jeg ikke be- 
Bueiiec, men det maa være mellem 1705 og 1713. 

' Draab. Kirkeb. 1711, Febr. 17: Den hSiagtbare, velfor- 
MSHRe Mand, nu salig hos Gud, ædle Sdren Pedersen Vissing- 
hi os s ter, fordum Hans Printxelig Hdiheds Prtntz Carls Forvalter 
jMA Jægerspriis , blev af en hdianseelig Comitat geleidet til sit SovS" 
ated udi Draaby Kirke. 

(5*) 



68 



redes vel kun i ringe Grad, slgOndt han udentvivl noget 
oftere end hidtil besOgte Jægerspriis^; men han fik 
Leilighed til at ombytte Betjente, der vare blevne gamle 
i Gaarde og, som saa ofte er Tilfaeldet, skyede Foran- 
dringer i det Bestaaende, med jngre Elræfter og mere 
anseete Personligheder. I Lars Bertelsens Sted blev nem- 
lig 1710^ udnævnt til Ridefoged Hans Wilhelm Eller, en 
Mand af anseet Familie eller Svogerskab, gift med Kirsten 
Torm af Finkernes og Wormemes betydende Sbegter'. 
Efter SOren Pedersens DOd fik Jægerspriis derboe 
igjen en ^Forvalter" i Prindsens Secretair Terkel Terkel- 
sen. Han var længe prOvet i den kongelige Families 
private Tjeneste, havde bestyret og bestyrede maaskee 
endnu Enkedronning Charlotte Amalies Pengesager og 
i Forbindelse dermed sandsynligviis ogsaa hendes yngre 
BOms, Prinds Carls og Prindsesse Sophie Hedevigs \ og 



^ Jeg slatter det deraf, at man nu noget hyppigere der finder 
Personer, henhørende til Prindsens umiddelbare Omgivelse, som 
Faddere ved Daabshandlingeme i Draabj og GjerlOv. 

^ See ovenf. S. 66 Not. 4. 

' Giessings Jubell II, I S. 46 fg. Kirsten Torm rar 
en Datterdatter af Stiftspr. Mag. Erik Torm og SOster Worm, Dst. 
af Prof. Dr. Ole Worm og Dorthe Finke. Kirsten Torms Broder 
▼ar Erik Jensen Torm, der reddede Kong Frederik IV paa Giet> 
huset og blev Politimester i KjObenharn*, hendes SOster, SOster 
Torm, rar gift med Haos Christ. Eller, M6nsterskriver paa Hohnea. 
Kirkeb. skrire ofte Eiler istedetfor Eller. 

* T. Terkelsen, hvis Navn ogsaa skrives Torchildsen, 
maa være fOdt omtr. 1666, og hans Hustra Marie Herfort omtr. 1668 
(Hoffmans Fund. VIII. 188). I en General- Quittanoe, som han 
erholdt af K. Christian VI den 28 Marts 1786 (Sjeli. Beg. Tom. 
LVI fol. 97), hedder det, at han havde begferet Konge/u General' 
Quittance med Hensyn til de Forretninger, 8<m Kan havde havt i Ver 
Farmoders Dronning Charlotte Amalies , Vor Farbroders Prinds Cork 
og Vor Fasters Sophie Hedevigs Tjeneste i mange Aar og for 
hvilke hans under Hænder havte Forretninger af Kasse* Regninger og 
i andre Maader kan havde modtaget deres Quittering, 



69 



efier Aaret 1711 fik han med Hustrn Marie Herfort et 
stadigt Hjem paa JægerApriis, hvor han fordetmeeste 
levede i fireogtyve Aar under Navn af Forvalter eller 
InspectGr, et Mellemled mellem Prindsen og Ridefogeden, 
og derhos som Prindsens Secretair synes mere i Praxis 
end efter bestemte Regler at have skabt sig en formaaende 
Stilling^. Ogsaa den saakaldte Amtmand paa Jægers- 
priis Amt, Oberstlientenant og £tatsraad Christian Fre- 
derik Holstein, synes nu oftere og i længere Tid at have 
opholdt sig med sin Familie pcui Jægerspriis' og der- 
ved bedre at have kunnet varetage Prindsens og Godsets 
Interesser, skj6ndt det er vanskeligt at finde den bestemte 
Grændse mellem de trende Auctoriteters særlige Virke- 
kredse eller at angive, hvilke Fortjenester hver enkelt af 
dem indlagde sig. 

Holstein, som den Jægerspriisiske Bestyrelses Chef^ 
forte imidlertid Ordet, naar han behagede, og han troede 
i Aaret 1712 at have Anledning dertil. For et Aarstid 
siden var det bestemt, at hvert Compagnie af Landmilitsen 
akulde reduceres til hundrede og tyve Mand foruden 
Prima -Planen, og at Godseierne af deres Godser skulde 
betale femogtyve Rigsdaler for hver Earl af det redu- 



' Naar Terkelsen med Familie blev bosiddende paa Jægerspriis, 
skal jeg ikke ganske nOie knnne sige, roen i Begyndelsen af Aaret 
1718 rar han der. Thi Kirkeb. 1712 den 17 Febr. viser os, 
„at Forvalter Terkildsens Hastm paa Jægerspriis" bar Færgemand 
PoqI Madsens SOn JOrgen Frederik til Daaben , og to Dage senere, 
den 19 Febr., bar ligeledes „Forvalters Kjæreste, djdædle Madam 
Thorcbildsens", en Datter af Erland Degn. Fra den Tid af nævnes 
ban og hans Kone meget hyppigt paa Jægerspriis, som nedenfor 
▼il sees. 

* Kirkebøgerne vidne derom, og den 14 Marts 1718 havde 
«hOiædle og velbaame Oberstlientnant Frederik von Holst, Amtmand 
over Jægerspriis Gods", selv en Datter, Hedevig Sophie , til Daaben 
i Draabj Kirke. 



70 



cerede eller lyemforlOvede Mandflkab^. Som en FOlge 
deraf var det Prinds Carl paalagt at udrede trehnndrede 
Rigsdaler af Jægerspriis Gods. Mod Slutningen af 
Vinteren 1712 indgav nu Holstein en Klage derover til 
Bentekammeret, erklærede, at Prindsen Intet vilde for- 
skyde for Godsets BOnder, og androg paa, at Jægers- 
priis Gods maatte fritages for denne Skat^; han fore- 
stillede derhos ) at Prindsens Betjente burde for^kaanes 
for den paabudne Kopskat og andre personlige Paalieg'. 
I den f5lgende Sommer beklagede Holstein sig endvidere 
over, at de tusinde Rigsdaler, som vare Prindsen bevil- 
gede udenfor hans Appanage til Bygningsarbeider paa 
Jægerspriis, endnu ikke vare blevne betalte fra Frede- 
riksborg Amtstue ^. I Efteraaret endehg ansøgte han om, 
at den paabudne Skattehavre maatte eftergives Godsets 
Bdnder, da de paa Grund af Misvæxt hverken kunde svare 
den i Natura eller udrede Erstatning derfor i Penge'. 
Det fOrste Punkt i denne Række af Besværinger eller 
AnsOgninger synes ikke at være bleven fuldkommen be- 



^ K. Frederik IV allern. Forordn. 1711 & 3S. Quart. 
Forordn, af 3 April bestemte, at da saaineget Mandskab afgik til 
Froprietairemes og Bondens Tjeneste, skulde saavol af Kronens som 
af Proprietairernes Gods udrede« 25 Rd. for hver peimitteret Soldat 
af Godbet til Amtsforvalteren, der af disse Penge skulde danne 
en særlig Kasse, hvorpaa General -Commissariats-Collegiet kande 
anvise til Udbetaling. 

* Holsteins Klage var af 2 Marts 1712. Saavel dette som 
Klagens Indhold seer man af Rentekammerets Svar, hvorom nedenf. 

* Forestillingen af 2 Mai 1712 kjcndes ogsaa kun af Svaret. 

* De Kongl. Civil-Reglem. i Geh. Arcb. opHJre ved Siden 
af de 30,000 Rd., der vare Prindsens Appanage, .JOOO Rd. til 
Jægerspriis's Bygningers og BOndergodses Istandsættelse". Her seer 
man af Holsteins Klage, af 23 Juli 1712, at denne Sum f6rst var 
anviist paa Amtstuen. 

'^ Klagens Datum har jeg ikke fundet; men Kammerets Resola- 
tion derpaa er af 19 November 1712. 



71 



▼liget; thi Kammeret svarede, at Beductionspengene vare 
et almindeligt Paabud, der efter kongelig Befaling sknlde 
udredes allevegne i Danmark og som Kammeret følgelig 
ikke knnde ophæve for Jægerspriis Gods, hvorimod 
det maatte staae Holstein £rit for at henvende sig til 
Kongen og sOge om den attraaede Eftergivelse^. Dette 
skeete formodentlig, og det var rimeligviis en Fdlge deraf, 
at Kongen vel den fOrste Jnli 1712 bevilgede Jægers- 
priis Gods Fritagelse for den senest paabudne Avance- 
Skat^ men derhos befalede, at de ældre resterende Redne- 
tions-Penge sknlde af Godsets Forvalter indkræves hos 
B5ndeme selv og betales paa Amtstnen^. De ivrige An- 
søgninger fandt en villigere Modtagelse. Kammeret lovede 
at ville anbefale Prindsens Betjente til Fritagelse for 
Kopskatten og andre personlige Byrder og befalede fore- 
løbig Amtsforvalteren jpaa Frederiksborg , SOren Laursen, 
at lade dem ukrævede ^; Kammeret paalagde ligeledes 
denne Amtsforvalter at udbetale de tusinde Rigsdaler af 
Jali Qnartals Indkomster, og Amtsforvalteren i Holbek, 
Mads Lind, at lade Skattehavren henstaae som Restance, 
indtil Kongens Befaling i denne Henseende nasrmere kunde 
blive indhentet^. 



* Bentek. Ordr. o. Miss. BOg. No. 656 S. 227 har denne 
Kammerets Skrivelse td 8 Marts 1712 til Obertslientnant Chr. Frdr. 
Holstein. 

* Smstds Ko. 657 S. 34. Rentekammeret commnnicerede Hol- 
stein denne Kongelige Kesolntion under 19 Juli s. A. Prindsen 
blev altsaa, som det synes, fritaget for Ansvar eller Forskud, hvis 
Bønderne ikke kunde betale; men i dette Tilfælde vilde dog Bøn- 
dernes Forarmelse blive til Skade for ham. 

* Smstds No. 656 S. 452. Kammerets Skrivelse til Holstein 
af 7 Mai 1712. 

* Smstds No. 657 S. 52. Communication til Holstein af 28 
Jali angaaende de 1000 Ud. S. 848 Communication til samme af 
19 Novhr. 1712 angaaende Skattehavre-Restancen. 



72 



Terkelsens Stilling og Virksomhed i disse fyrste Aar 
er paa Grund af de mangelfulde Efterretninger mindre 
klar. Da Prinds Carl efter Sdren Pedersens D(3d uden- 
tvivl lod Hovedgaarden drive for egen Regning, da T«- 
kelsen virkelig synes at maatte have havt idetmindste 
theoretiske Indsigter i Landvæsenet og da han fra samme 
Tid af med sin Familie boede paa Jæger spriis og i 
nogle Aar havde Navn af Forvalter der ^, saa er det ikke 
urimeligt, at han kunde have været den Oconomiske Be- 
styrer af Gaarden og Godset, medens Ridefogeden som 
sædvanligt havde Politiet og Regnskabsviesenet samme- 
steds^. Efter nogle Aars Forl5b blev dog udentvivl dette 
Forhold saaledes modificeret, at Ridefogeden overtog ogsaa 
det Oconomiske eller blev tillige Forvalter*, hvorimod 
Terkelsen, s^'5ndt udnævnt til Prindsens Secretair, frem- 
deles havde om ikke altid sit eg^tlige faste E^em psa 



' Kirkebøgerne, som give de bedste Opljsninger om Fer- 
sooeroe paa Jægerspriis, kalde Forpagter SAren Pedersen altid JFot- 
yalter", hvilken Titel efter hans DOd gaaer OTer paa Terkelsen, alt- 
saa vel i en analog Betydning; de vise ogsaa, at Terkelsen maa 
have haYt fordetmeeste sit Hjem paa Jægerspriis, og de give ham 1 
en enkelt Gang Titelen .^LandinspectOr", som det fOlgende nænnere 
skal lerere Exempel paa. 

* SkattebOgerne (i Geh. Arch.) vise saaledes, at Ridefogeden 
havde Bestyrelsen af Umyndiges Midler paa Godset. I den for 
1714 hedder det: Paa Jægerspriis Gods er ingen deslige Blfrnepengt 
tfier Ridefogeden Hans Vilhelm Ellers Attest. 

* Denne Forandring synes at knnne være foregaaet i £fte^ 
sommeren 1714. Jeg finder, at Ridefoged Eller kaldes ^Forvalter' 
den 4 September 1714, da han havde en Datter, Sophie Hedevig, 
til Daaben, haaren af Sdren Pedersens Enke (Dorthe), og Kirke- 
boger ne nævne ham fra denne Tid af steds« som „Forvalter". 
Derimod finder jeg i en Rentek. Skr. af 27 Juli 1715 omtalt 
J or rige Forvalter paa Jægerspriis Terchildsens Ejrigs*yr*\ og han« 
Navn findes derefter ikke eller dog yderst sjeldent i nogle Aar i den 
Jægerspriisiske Kreds, indtil han atter træder frem blot nnder Titelen 
^Secretair". 



/ 



78 



Jægerspriis, saa dog en Bolig der for sig og sin Fa- 
milie, og et yist localt Tilsyn idetmindste med Gaardens 
Drift. Han blev derved en Slags InspectOr ved Landvæ« 
senet, og denne Titel findes ogsaa at være ham tillagt^. 

Hans Wilhelm Eller havde med alt dette dog den 
egentlige Bestyrelse paa Stedet, f^rst under Navn af Ride- 
foged, siden i Almindelighed kaldet Forvalter, og han 
indtog baade ved sin Stilling og ved sine Familie -For- 
bindelser en agtet Plads i den ovennævnte jægerspriisiske 
Kreds, som for det fOrste ikke led nogen anden Foran- 
dring, end at Præsten Knopper dOde i Jannar 1714 og 
blev efterfulgt af Bendix Henriksen Lyster^. I de fOrste 
Aar af Ellers lange Embedstid fSrtes den besværlige Krig, 
som Kong Frederik den Fjerde og hans Allierede havde 
begyndt med Carl den Tolvte, og Trykket deraf sporedes 
allevegne, ogsaa paa Jægerspriis Gods, skjQndt dette 
ellers nOd nogle Lettelser. Saaledes blev vel den nnder 
eenogtyvende April 1714 paabudne almindelige Krigsstyr 
ogsaa beregnet for dette", men et Par Uger efter meldte 
Bentekammeret til Amtsforvalter SOren Laursen, at Gjer- 
l6v og Draaby Kirke- og Kongetiender, som skattefrit 
vare Prinds Carl overdragne, ingen Krigsstyr skulde be- 



^ Kirkeb. 1718, Annnnc. Mar., bayde Skoyrider Graneren SOn 
til Daaben , og blandt Fadderne næynes : ,«JEdle Secretair Terchild 
Terchildsen , Madam Terchildsen'* o. fl. Og fra den Tid af nævnes 
Terkelsen og hans Familie hyppigt paa Jægerspriis, ialmindelighed 
med Titelen Secretair^ dog ogsaa en enkelt Gang (f. Ex. 1730 
den 19 Augast) som Prindsens Landinspectdr, 

* Proyst Knopper dode 28 Jannar 1714 og bley begrayet i 
GjerlOy den 4 Febr. , samme Dag da og$aa hans SOn Christian 
Knopper stededes til Jorden. Lyster blev kaldet af Prinds Carl, 
og hans Familie næynes samme Aar yed flere Leiligheder i Gjerl6y. 

' lA^lge Ren te k. Skr. af 15 Jan. 1715 belOb sig Krigsstyren 
efter Forordn, af 2] April 1714 af Verdslige paa Jægerspriis Amt for 
Willnm Hardns til 4 Rd. og for Hans Wilh. Eller til 10 Rd., hyori 
dog ogsaa en betydelig Moderation synes at yære bleyen tilstaaet. 



74 



tale for dette og det foregaaende Aar^, og den femteaåe 
Januar næste Aar blev det samme Faalæg betydelig ned- 
sat for flere af Godsets Betjente^, der havde vær^ aaa 
liaardt beskattede, at alene Forvalter Terkelsen skolde 
erlægge fyrgetjve Rigsdaler i Krigsstyr^. Bønderne selv 
opnaaede maaskee ved Begyndelsen af Efteraaret 1714 
ogsaa nogen Begunstigelse, idet den hele Erigss^ af^ det 
saakaldte Jægerspriis Amt den niogtyvende September 
1714 kun blev ansat til tooghalv^erdsindstyve Rigsdaler^. 
Men Krigsstjrren var kun een Skat blandt mange. Der 
var Folkeskat og Familieskat, Kopskat, Chaiseskat, Havre- 
skat og saaledes flere foruden de almindelige Contnbu- 
tioner, og Opkrævelsesmaaden forOgede derhos vistnok 
ofte Trykket, da enkelte af dem, navnlig Familie- og 
Folkeskatten, amtsviis vare bortforpagtede til den Hdist- 
bydende imod en bestemt Sum. Derfor kunde Eller, uagtet 
hiin Moderation i Krigsstyren, ikke inddrive hos BOndeme 
hverken disse mangfoldige Skatter eller de for flere Aar 
tilbage udestaaende Restancei*. Etatsraad Holstein, som 
Prindsens Amtmand paa Jægerspriis, maatte tage sig 
af Sagen. Han skrev den eenogtredivte Juli 1715 til 
Søren Laursen, at Bønderne ikke uden at ødelægges vilde 
være istand til at udrede, hvad de endnu skyldte i visse 
Bestaucer for fire Aar tilbage, og bevirkede derved hos 



^ Rentck. Skr. af 8 Mai 1714 til AmUforv. Sdren LauiseDi 
som Svar paa hans SpØrgsmaal af 5 Mai: da Tienderne af Kongen 
vare overdragne til Frinds Carl med samme Skattefrihed, som da 
Godset bestyredes for Kongen selv, saa skulde det blive derved og 
ingen Krigsstyr deraf svares. 

* Saavidt jeg kan see af den ovennævnte Rentekam« Skr., blev 
saaledes det hele BelOb eftergivet for Gartner W. Hardns, og d« 
10 Rd. nedsatte til 5 Rd. for Forvalter Eller. 

» Rentek. Skr. af 27 Jnli 1715. 

* Rentek. Skr. af nævnte Datnm til Amtsforv. Sdren Laurs« 
i Frederiksborg. 



76 



Boitekaiumeret en yderligere Henstand for deæ^f og i 
Efteraaret paategnede han et ved Jægerspriis Birke- 
thiog den toog^yende Noyember 1715 optaget Things- 
Tidne for, at B6ndeme paa Grund af Misvaaxten ikke 
formaaede at svare meer end Halydelen af den dem for 
samme Aar paahvilende Havreskat'. Med Fattigdommen 
fnlgte rimeligviis her ligesom andetsteds andre Udskeielser, 
deeis som Aarsag deels som FOlge, og det var vel ikke 
uden Grund, at en Kromand ved denne Tid blev forviist 
fra Nedre-Draahy*. 

Da den langvarige Krigs Skueplads imidlertid nu 
var hfeyen forfl3rttet til Norden selv, steg Begjeringens 
Trang bestandig, og nye Udveie maatte aabnes for at 
▼inde Midler til at bære Krigens Byrder. En Gommis« 
sien blev nedsat i Aaret 1716^ for at undersdge, hvilke 
Krongodaer der vare afhændede med Forbehold af Re- 
Initiona-Set, og den tredie Juli 1717 udgik Befaling til 



^ Rente k. Skr. af 14 Septbr. 1715 til Amtsfor?. 80ren Laur- 
sen er Kilden dertil. Det hedder der: at han den 29 Aug. havde 
indsendt Etatsraad Holsteins Skrivelse af 3! Jali, hvori forestilledes, 
at BOnderne paa Pr. Carls Gods Jægerspriis ikke uden deres Ruin 
kunde svare Restancen fra 1710 af Fourage og Rednctionspenge, 
hvormed tidligere var givet Dilation; at han derfor knnde fOre lie- 
itaneen „til Omdraug", indtil Kongens Villie erfares. 

^ Skattebog for 17 15 i Rentek. Arcb. Det hedder her: 
£t Tkvngsvidtu fra Jægerspriis Birk af 22 Novbr. 1713, som Ami' 
nand von Holstein havde paategnet, bevidner, at Godsets JJdnder for^* 
medebt Misvæxten ikkun kunde svare Halvdelen af den ved Forordn, 
of 25 Octbr, 1714 paabudne SkaUéhavre for Aarei 1715. 

* Rentek. Skr. af 4 Juli 1716 til Amtsforv. 86ren LanrMn: 
Af hans Skrivelse af 1 Juli og dermed fOlgendo Attest fra Præsten 
Hr. Bendix Lyster saae man, at Kromand Hans SOrensen i Kcdre- 
Draaby ved Dom var forviist Menigheden; hans Krigsstyr, 6 Rd. 
Mrlig, knnde da bortfalde for 1715, men den nye Kromand skulde 
scttes til Krigsstyr af Amtmand Råben. 

* K. Frdr. IV allorn. Forordn, f. 1716. Quart. S. 69—70. 
Flacat af 17 August. 



76 



Besidderne af Kronens Gods^, at de skulde indsende de 
Beviser, som de maatte troe at kunne anf5re til Forsvar 
for deres Paastand paa, at Reluition var dem eftergivet 
Denne Sag synes ogsaa at maatte berOre Jægerspriis, 
hvor Hans Wilhelm Eller nu havde baade Ridefogedens 
og Forvalterens Bestilling, medens den forrige Forvalter 
Terkel Terkelsen under Navn af Prinds Carls Secretair 
som en Slags InspectOr eller LandinspectOr ogsaa havde 
sin stadige Bolig paa Gaarden^. Hiin Commission hen- 
vendte nemlig ogsaa sin Opmærksomhed paa det tidh'gere 
omtalte StrOgods i Hornsherred, i Skibj og FerslOv, der 
for meer end et halvthundrede Aar siden var Oluf Rosen- 
krands og Poul Moth overladt", og* i Aaret 1718 fandt 
den, at af Abrahamstrup Amt omtrent trehundrede og 
sexoghalv^erdsindstjve Tander Hartkorn, som dengang 
regnedes til Roeskilde Amt, kun under udtrykkeligt Forbe- 
hold af Reluitions-Retten dertil vare komne i Hahns Sviger- 
sOns, Geheimeraad Krabbes, i Roeskilde Domkirkes, i 
Niels Rosenkrands's Enkes Fru Birte Skeel til S«l8()efl 
og i Christian Arenstorff til Svanholms Besiddelse! 
Det er uvist, om noget af dette Hartkorn tidligere havde 
henhOrt tilJægerspriis og kunde redameres til For- 



> Anf. St. S. 120—31. 

* Om det Tidspunkt , da Eller maa antages at have aflOst Te^ 
kelsen som ,,FoiTalter", og da Terkelsen som Prindsens „Secretaii^ 
blev en Slags LandinspectOr, ovenf. S. 72 Not. 8 og 8. 73 Not. 1. 

' See ovenf. I D. S. 260 Not. 1, hvor Sagen er omtalt. Dette 
Oods ndgjorde tilsammen 56 Td. 2 Skp. efter den gi. eller 47 Td. 
efter den nye Matriknl og kunde indlOses for 1908 Rd. 32 Sk. 

^Rentek. Skr. af 9 Juli 1718 nævner Følgende, der barde 
Belnitionsgods i «,Ahrahamstmp Amt", nemlig 1. Ghrd. Knbbe 
56 Td. 2 Skp. gi. Mat. (47 Td. nj Mat). 2. Roeskilde Domkirke 
155 Td. 3 Skp. 2 Fdk 2 Alb. (166 Td. 5 Skp. 2 Fdk. Vi Alk.). 
3. Fru Birthe Skeel 127 Td. 5 Skp. 3 Fdk. (85 Td. 5 Skp. I Fdk. 
2 Alb.). 4. Mons. Arensdorph 36 Td. iVs Fdk. (38 Td. 1 Skp. 
2 Alb.). 



ti 



Aeek for samme; men det kan dog bemadrkes, at da Jæ- 
gerspriis i Aaret 1719 ligesom andre Hovedgaarde 
maatte ndrede betydelige Leyerancer af H5 til Kongens 
Tjeneflte, saa beregnedes Godsets Hartkorn, med Und- 
tagelse af det privilegerede og det til Rytterhold henlagte, 
kun til firehundrede og eønoghalvfemsindstyve TOnder'. 

Prinds Carl kunde saaledes neppe have noget stort 
Overskud afJægerspriis, og han behøvede ofte Lettel- 
ser og Eftergivelser fra Begjeringens Side med Hensyn 
tQ de ham som Godseier paahvilende Pligter. Saalsenge 
et venligt Forhold fandt Sted mellem ham og hans Bro- 
der Kongen, nOd han ogsaa hyppigt Gunstbeviisninger 
for sig og sine Folk. Hans Betjente paa Jægerspriis, 
som i det foregaaende Aar vare blevne fritagne for Kop- 
skat og Krigsstyr^, bleve det nu 1719 ligeledes for Ka- 
rosse- og Hesteskatten, og E^ammersecretairen Gastens 
opgav ved denne Leilighed de Be^ente, som Eftergivel- 
sen maatte komme tilgode, nemlig Forvalteren Hans Wil- 
helm Eller, Skovrider Hans Stephen Graner, Fasanmester 
Christ. Jansen, Skolemester Schumacher, Gartner Anton 
Gynther, Foderknegt Svend, tre Staldkarle og Smeden 
ved Stuttmet, Færgemand Povel Madsen, Færgemands 
£nken, og den forrige FyrbOder Jens Mortensen ^ Paa 



^ Saaledes aDgives det af Rentekammeret den 10 Jul! 1719 paa 
en Fortegnelae (i Rente k. Arch.) oTer Hartkorn paa Froprietair- 
So<U i nævnte Anledning. Men en Jordebog af 1731, som nedenfor 
•kal omtales, synes nogenledes at forklare dette uden Hensyn til 
det nysnsvnte Relnitionsgods, hroraf saaledes maaskee lidet eller 
intet hayde hOrt til JiBgerspriis Gods. 

* Rentek. 8kr. til Amtsforr. SOr. Laursen d. 16 Aag. 1718: 
Da Etatsr. Holstein bayde klaget over, at Fr. Carls Betjente af- 
fordredes Kopskat og Krigsstyr, skalle de Tsere nkræyede, indtil 
Kongen afgjorde Sagen. 

* Rentek. Skr. til SOr. Laursen af 25 Febr. 1719: Da Kon- 
gen d. 20 Febr. har fritaget Fr. Carls Betjente for Kopskat, Ka* 
rosse- og Hesteskat, naar de ei driye borgerlig Næring eller haye 



76 



denne Liste anfOrtes ikke Amtmanden Etatsraad Holsteia, 
heller ikke InspectOren Secretair Terkelsen, men Eller 
stilledes som Prindsens Forralter i Spidsen af de iftgen- 
priisiske Betjente. Til ham udgik kort efter, nemlig deo 
niogtyvende Jnli 1719, Befalingen at udlevere de svenske 
Krigsfanger, der arbeidede paa Godset, da Forhandlingenie 
med Sverrig efter Carl den Tolvtes Ddd lovede en snar- 
lig Fred'; thi denne Foranstaltning maatte henregnes ti 
Politiforvaltningen paa Jægerspriis Groda. Men Hol- 
stein ndd alligevel samme Begunstigelse, som Prinds Carli 
dvrige Betjente^, og Terkelsen formodentlig ogsaa, då 
han virkelig havde sine bestemte Pligter paa Jægers- 
priis og en fast Bolig der*: han sørgede saaledes blandt 
andet for, at den unødvendige Fourage var tilstede, og 
modtog den tyvende Juli 1720 fra Rentekammeret Under- 
retning om, at denne kunde blive leveret til Jægers- 



Midler, og da Frindsens Kammersecretair Cflstens forklarer, at han 
ved Jægerspriis bnvde disse Betjente: Forvalter Hans Wilh. Eller 
o. s. T. , saa skulle disse Tære ukrævede for, kris de i Mandtallem 
vare anfOrte, men Krigsstyr af Næring og Midler nuatte svares. ^ 
Naar her Betjente ved Stutteriet regnes med til Prindsens Betjents, 
uagtet Stutteriet udentvivl var Kongens (s. ovenf. S. 66), saa maatte 
man vel antage, at enten disse have tjent haade Kongen og Prindsen, 
eller at Kammersecretairen ogsaa opfOrte Kongens Betjente paa sin 
Liste, fordi de ligeledes rare fritagne. 

^ Ren te k. Skr. el. Circulaire til Forvalter Eller nævnte D«g 
og i nævnte Anledn. findes i Uentek. Arch. 

y Rentek. Skr. til KjObcnh. Amtstue af 25 Febr. 17l9,at£tat8r. 
Holstein paa Cathrineberg som en af Prinds Carls Betjente skulde 
for sig og Familie være fritaget for Kop-, Karosse- og Hesteskat. 

' Kirkebøge ru e vise dette. Han nævnes ved denne Tid 
hyppigt mellem andre jægerspriisiske Folk, saaledes netop i samme 
Aar 1719 (Dom. 24Trinit.) som Fadder tilligemed Skovrider Graner, 
Demois. Ane Cathrine Jnel (Mad. Lysters SOster) Staldmester Svend 
Brodersen o. fl. Tredie Fintsedag 17 SO stod han Fadder til Fo^ 
ralter Ellers SOn Hans Henrik o. s. fr. 



n 



priis fra Landetaten^, og han regnedes til den jægers- 
priisiske eUer draabyske Menighed, i hvis Ministerialbog 
ban den nittende Angost 1720, da han havde en SOn 
Abraham til Daaben, blev opfOrt som Hans kongelige 
HOiheds, Prinds Carls, ^Secretair og LandinspectOr paa 
Jægerspriis"'. Ogsaa personlig nOd Prinds Carl til 
samme Tid Beviser paa Kongens V elvillie , idet hans Appa- 
nage blev forh6iet til otteogtredive tusinde Rigsdaler, foruden 
de tusinde, som særlig vare bestemte til Forbedringer paa 
Jægerspriis's Bygninger og Gods *. Freden, hvortil hele 
Landet hOiligen trængte, syntes at love bedre Tider. 

Men uheldigviis begyndte kort efter i den kongelige 
Familie de indre Tvistigheder, hvis Fdlger hellerikke i 
Jægerspriis's Historie ere ulgendelige. Dronning Louise 
å6de den femtende Marts 1721, og to Dage efter hendes 
Bisættelse formælede Kongen sig den :Qerde April med 
Anne Sophie Reventlov. Hoffet deelte sig. Prinds Carl og 
Prindsesse Sophie Hedevig levede for det meeste paa Lan- 
det, og Wemmetoft var gjerne deres Hjem; men fra samme 
Tid af synes ogsaa Jægerspriis til Afvexling hyppigere 
at have modtaget Bes5g af sin hOie Herre ^. Allerede 



^ Rentek. Skr. i Rentek. Arch. Maaskeo som en FOIge deraf 
bestemte en anden Rentek. Skr. kort efter (d. 31 Ang. 1720), at 
JcgerspriiB Amts HO-Leverance (29 Lsbs SLisp. 10 Fd.) skolde yære 
Kongen reserveret istedenfor Gaarden. 

* Draab. Kirkeb. Det er ved denne Leilighed, at han, som 
ovenfor omtalt, udtrykkelig kaldes Prindsens LandinspectOr , hvori 
KOglen synes at ligge til at forstaae hans Stilling paa Jægerspriis. 

> Civil-Reglem. for 1720 giver Prinds Carl et Tillæg af 8000 
Rd. for dette og f&lgende Aar, altsaa med de 1000 Rd. til Bygning 
paa Jægerspriis i Alt 39000 Bd. Det knndo imidlertid dog være et 
SpOrgsmaal, om det var en virkelig ForhOielse, da Species -Rigs- 
daleren maaskee under Krigen var gaaet over til Conrant-Rigsdaler. 

^ Kirkebøgerne synes at give et Vink derom, da der nn 
hyppigere end forhen findes Personer, henhOrende til Prindsens og 
bans S<^8ters Hofstat og personlige Opvartning, ved kirkelige Hånd- 



80 



for flere Aar siden havde Prindsen skjænket GierlOr 
Kirke en ny Klokke med en Indskrift, der mindede om 
Giveren * ; nu iik han ved Sognepræsten Bendix Ljsters Dod 
anden Gang Leilighed til at henjtte sin Patronatsret- og 
kaldte den toogtyvende April 1721 Johannes Frauen tH 
Gierl6v og Draaby Pastorat'. I Foraaret og en Deel af 
Sommeren opholdt han sig paa Jægerspriis, hvor maa- 
skee Kronprinds Christian efter sin Formæling den syvende 
August samme Aar kunde have besøgt ham og stiftet 
Bekjendtakab med den nye Præst Hvad der dog for- 
nemmelig heu* bevaret Prinds Carls Minde paa Jægers- 
priis, er de betydelige Bygningsarbeider, som han til 
samme Tid der lod foretage. Disse Arbeider vare for- 
modentlig tidligere bestemte, eftersom en aarlig Pengesum 
dertil allerede i længere Tid havde været anviist; men 
dersom Prindsen og hans Sdster fra nu af jævnligere vilde 



linger, fornemmelig da ved Barnedaab. Saaledes 8trax 1721, anden 
Fintaedag, Pr. Sophie Hedevigs Kammerjomfra Ficken, Overkammer- 
herre Carl Plesscn ; d. S Juli Prindsens Vadskerpige Jomfra Johanne, 
Jomfru Viveke paa FrOken Vierecks Vegne, Forv. Eller p. Pr. Cari« 
Vegne, Hr. Jonas (Jansen, OverfOrster) paa Overkammerh. Plessens 
Vegne, Gartner Antoni paa Kjkr. Bfklows og Jens Mortensen paa 
Kjkr. Linstows Vegne, Saaledes oftere. 

^ Hoffmans Fnndat. VII. 4S1. I GjerlOv Kirke er to Klok- 
ker, den ene meget gammel med Munkebogstaver, den anden med 
Aarstallet 1714 og denne Inscription: 

FOrste Printz i Dannemark, 

Hvis Navn Carl lyde. 

Til en Tunge for Guds Ark 

Lod min Malm gyde. 

* Kirkeb. 1721, d. 11 Marts, dOde vores Igere og tro SjelesOr- 
gere, velærværdige Hr. Bendix Henriksen Lyster, som blev begravet 
den 21 ejusdem. 

* SjelK Regis t. Tom. L fol. 607. Kaldsbrevet confirmeret d. 
2 Mai næstefter. Zwerg. 8.814 siger altsaa urigtigt, at han blev 
kaldet af Prindsessc Sophie Hedevig. Den 21 Juli 1722 (Kirkeb.) 
havde han Bryllup med sin Fonnands Enke Anne Juel. 



81 



opholde flig paa Jægerspriis, er det begribeligt, at Ud- 
førelsen af hiin leldre Plan derved kunde blive fremsl^n- 
det Hovedbygningen bestod hidtil af tvende Lamger eller 
FlOie, den nordlige ud imod Haven, den sydlige mod 
Ladegaarden^. Den fOrstnævnte, kaldet ^Slottet", var det 
gamle Abrahamstmp, trende Stokværk hOi med et an- 
seeligt Taam midtfor; men den havde ingen betydelig 
Udstrækning', indeholdt i hvert Stokværk kun fem Yssrel- 
wat eller Kamre til Herskabet og Folge, foruden EjOkken 
og andre Leiligheder for Huusholdningen under samme 
Bygning. Den sOndre Fldi, vistnok den, som Lehnsman- 
den Oluf Bille til Valid i Formynder -Begjeringens Tid 
havde ladet bygge *, eftersom Kong Christian den Fjerdes 
kronede Navnechiffer fandtes paa en over Porten anbragt 
Steen, havde vel en stOrre Udstrækning fra Ost til Vest, 
men den bestod kun af een £tage med hvielvet Port paa 
Midten, der f5rte fra Ladegaarden til den indre Slots* 
gaard, og den var alene bestemt til Brug for Gaardens 
Be^ente^* Frinds Carl foretog altsaa nu i Aarene 1721 



> Jessens Saml. (Mss. Bib. Beg. Kallske SamL Ko. 80 fol.), 
ea egenhsndig Beskrivelse af 28 September 1743, af Lanr. 
Sikildsen, dengang adjungeret Ridefoged, ligger tilGmnd for det, 
fom jeg her meddeler om Jægerspriis baade fOr og efter Frinds 
Carls Tid. Thi Beskrivelsen er, som senere skal vises, afgivet paa 
Embeds Vegne, og Forlatteren var SvigersOn af den i det Foregaaende 
ofte nsBvnte Hans Wilh. Eller, der var Fr. Carls Ridefoged og endnn 
lerede, da Eskildsen skrev. 

* Denne Bygning har nn kun fem Fag Vinduer til Haven imod 
Nord, og kun fire Fag, to paa hver Side af Taamet, til den indre 
lille Gaardsplads mod Syd. 

* See I D. S. 102. Den konfi^l. Befaling var af 13 Febr. 1590: 
Han skulde opssstte et Huus, muret af Grund, at det kunde blive 
bestandigt. Det er vistnok den Længe, der ligger ud imod den ydre 
•tore Gaardsplads, som omgives af Lade- og Staldbygningerne. 

* Saaledes Laur. Eskildsen, hvis Svigerfader i mange Aar 
bavde boet paa Jægerspriis, fOr de nye Bygningsarbeider begyndte. 

II. • (6) 



8^ 



og 1722 en mærkelig Forandring ved begge disse ^loie. 
Den nordre FlOi blev indvendig for en Deel saaledes om- 
bygget, at flere Betjent* Værelser der bleve dannede, og 
udvendig blev der over Indgangsdøren paa Taamet opstt 
en sort Marmorsteen med disse Ord af den toogtyvende 
Psalmes sexogtyvende Vers: De Tecam Ians mea eiit 
in congregatione magna, vota mea retribnam eoram ti- 
mentibuB Enm; og nedenunder Aarstallet 1722 samt 
Prindsens Dobbelt-Navnechiffer med en Krone ved Siden ^ 
Den sAndre FlOi undergik en endnu kendeligere Om- 
dannelse: den blev forhdiet med et heelt nyt Stokværk, 
som indrettedes til Værelser for Herskabet selv; dens 
gamle hvælvede Indkjdrselsport blev gjort til Forgemakker, 
og istedenfor den ovennævnte Steen med Kong Christian 
den Fjerdes Navn blev ogsaa der anbragt en sort Mar- 
morsteen med fOlgende Skriftsted af Apostlenes Gjemin- 
ger andet Capitels eenogtyvende Vers: £t futurum est, 
quisque invocaverit nomen Domini servabitur, og ligeledes 
under disse Ord Aaret 1722, en Exone og Frinds Carls 
dobbelt sammenslyngede Forbogstav^. Disse Bibelsprog 
skulde vel ligesom forkynde for hver den, der nænnede 
sig Jægerspriis, hvilken Aand der herskede ved Prinds 
Carls Hof, og den samme Aand udtalte sig ogsaa i 
Stiftelsesbrevene for de tvende Skoler, som han og Prind- 



— At den sOndre FlOi fOr Pr. Carls Tid blot var indrettet til Bolig 
for Betjentene, læses i Jessens egne begyndte Udarbeidelser, der 
iOmgt ikke indeholde noget andet bmgbart, end byad han af Eskild- 
sen havde modtaget. 

^ Den næynte Kilde sætter dette Arbeide udtrykkelig til Aaret 
1732. Bibelsproget er taget af en hebraiseret- latinsk BibeloTer- 
sættelse. 

* Forandringen og Faabygningen paa den sOndre FlOi sætter 
Laur. Eskildsen til Aarene 1721 og 1722, saa at der maa rsere 
fOrst taget fat paa denne. Stenen med K. Christian IVs KaTnetræk, 
som bley borttaget, anbragtes nn paa et Sted i den indre Gaard, 
hrorfra den atter i yore Dage er benflyttet til dens rette Plads. 



8é 



sesse Sophie Hedevig et Par Aar senere anlagde i Gier- 
l6v og Draaby*. 

Dersom dette tillige skulde antyde en Modsætning til 
det kongelige Hof ^ knnde det have været en medvirkende 
Aarsag til den liden Gunst, som Prinds Carl derfra nOd 
i sine sidBte Aar. En Tvistighed, der 1722 opstod mel- 
lem Prindsens BOnder og Eieren af Nabogodset Svanholm, 
blev simpelthen underlagt en Commissions AfgjOrelse^, og 
da Prindsen, som sædvanligt, havde paadraget sig Re- 
stancer, blev det den trettende Februar 1723 udtrykkelig 
paalagt ham at betale disse ^. Ligeledes blev det ældre 
SpOrgsmaal om de resterende Beductionspenge for det 
hjempermitterede Mandskab igjen optaget, og Kongen af- 
slog den eUevte September samme Aar reentud at efter- 
give dette Paalæg; Kongen fordrede derhos et betydeligt 
Quantum Havre ifdlge et ældre Skatte -Paabud, og viiste 
alene den FOielighed, at Restancen indtil videre maatte 
henstaae i Regnskaberne^. Endnu skarpere var en Be- 
faling til Prinds Carls Landinspectdr og Secretair Ter- 
keben af anden October 1728, at Restancerne skulde be- 



^ Hoffmans Fund at. Tom. VU. 482—87. Der var fonid 
en ordentlig Skole ved Erabbedammen; dertil fOiedes nn to andre, 
og Godset fordeeltes saaledes mellem dem, 'at GierlOy Skole 
ikulde y»re for GierlOv og FerslOv, LandorslOv Skole for 
LanderslOv, Ovre-Draaby og Lyngemp, Krabbedams Skole for 
Nedre -Draaby, Gaarden og Skoren. Characteristiske Bestemmelser 
i Fundatsen yare det, at Lærerne skulde knnne læse ,«med reent 
dansk Tnngemaal**, og at Religion sknlde udgjOre saa at sige den 
eneste almindelige Underyiisnings-Gjenstand, saa at kan de særlig 
OpTakte skulde lære at skrive og regne. Fundatsen er dateret 
Vemmetoft d. 13 Marts 1725. 

» Sjell. Tegn. Tom. LXIIL fol. 332. 

' Rentek. Skr. (i Rentek. Arch.) af denne Dato. 

* Rentek. Skr. af 11 Septbr. 1723. Restancerne vare 300 Rd« 
i Reductionspenge ift^lge kgl. Befaling af 25 Novbr. 1710 for de 
▼ed Landmilitsen afgaaede Karle, og 144 Td. 2 Skp. 2 Fdk. Havre 
tf Skattekom-Faabudet for 1716. 

(6') 



84 



tales ved Tilbageholdelse af Prindsefis Appanage, hvilket 
den tredivte samme Maaned end mere skærpedes ved et 
Forbud imod Erlæggelsen af Restance-Afdragene i Sedler K 
Om nu ogsaa Terkelsen, der i denne Tid stadig boede 
paa Jægerspriis, sOrgede vel for Gaardens Drift, og 
havde Kom til Salg af dens Avl og af BOndemes I«aiid- 
gilde^; om ogsaa Meieriet, der maaskee fremdeles var 
bortforpagtet, gav en taalelig Indtægt ^ og Forvalter £31^ 
holdt tilraade med Jordebogs -Udgifterne: saa kunde dog 
det virkelige Overskud af Jægerspriis aldrig blive af 
nogen Betydenhed, eftersom Prindsen maatte indestaae for 
BOndemes Skatter og betale, hvad disse ikke formaaede^ 
og Besiddelsen af Jægerspriis maatte saaledes efter 
Agerbrugets og Landalmuens daværende maadelige Til- 
stand vistnok ofte have været Prinds Carl en £alde til 
Ubehageligheder. 

Misforholdet i den kongelige Familie var ingen Hem- 
melighed, og det var derfor ikke besynderligt, at ogsaa 



^ Rentek Skr. af begge Datt. I den fOnte hedder det dog, 
at Prindflens Appanage skolde udbetales i Kroner, vSåea at redaceret 
til Conrant. Jvfr. ovenf. S. 79 Not. S. 

* Jeg seer saaledes, at Bentekammeret den 20 Octbr. 1 7 SS har 
henvendt sig til Secretair Terkelsen og spurgt ham, om Prindsen 
Tilde sselge Kongen Kom. Saaledes spOrger Rentekammeret oftere 
(1725 d. 4 Ang. 1726 d. 17 Septbr.), om Bdndeme ville levere Kom 
for Betaling, ligesom det undertiden (1725 d. 27 Octbr. og 6 Novbr., 
1726 d. 23 I^ovbr.) paalægges dem at levere Kom mod Betaling til 
Landetaten eller paa en nærliggende (Holbek) Amtstoe. 

* Iblandt de paa Jægerspriis boende Familier finder jeg i 1^. 
Carls Tid oftere anfOrt .^Hollænderen", nemlig fdrst DitlOv Frederik 
(1718), siden Frederik Andersen (1724), derpaa Svend Willomsen 
Hardus (1727), rimeligviis en Sdn af den afd. Gartner. Men om det 
var en Meieriforpagter eller blot en Mand, der for Prindsens R^ 
ning forestod Meieriet, lader sig vel ikke med Yisbed afgjOre. 

* Rentek. Arch. Beretn. af Forv. Eller af 19 Septbr. og 
18 Octbr 1781 fortæller, at Prinds Carl virkelig havde gjort dette, 
hvorom nedenfor. 



85 



Andre pr()yede paa at gaae Frinds Carl noget mere nier, 
end de vel ellers havde dristet sig til. Som ovenfor be- 
mærket, bleve de kongelige Skatter fraJægerspriis er- 
lagte paa Frederiksborg Amtstue af Forvalter Eller, og 
Familie- og Folkeskatten, der var bortforpagtet mod en 
vis aarlig Sum, blev umiddelbart indkrævet af sammes 
Forpagter. Som saadan var den ovennævnte Svend Krag 
bleven afl5st af J6rgen Christensen, denne atter af Terkel 
Ostrup^. Forpagterne gjorde sig deres Stilling saa for- 
deelagtig som muligt, og Ostrup bragte det 1728 dertil, 
at ikke alene de afskedigede Soldater, men endog ErOb- 
linge paa Godset maatte erlægge denne Afgift*. Han 
fordrede den derpaa ogsaa af Prindsens Betjente, der 
hidtil havde været aldeles fritagne, saasom af Gartneren 
Anton Gynther, Fasanmesteren Christian Jansen, Færge- 
manden S5ren Esmarck, der nylig havde aflOst Povel 
Madsen, ja endog af Prinds Carls Barbeer Johan Aagaard. 
Inspectdren, Secretair Terkelsen, henvendte sig da med 
en Klage tQ Regjeringen ', og var denne Gang under 



^ Svend Krag, tom jeg stundom finder tillagt Titelen Assessor, 
er omtalt OTenfor S. 65. JOrgen Christensen havde Forpagtningen 
1719—21 for 91 Bd. 24 Sk. Kroner. Terkel Ostmp havde den 
1722—24 og siden fornyet til 1781 for 100 Rd. Kroner; i For* 
Talterens Regnskaber tituleres han gjeme ^^hOiagtbare og velfornemme 
8r. Terkel Ostrup". Derefter fulgte Peder Thillerup. 

* Rentek. Skr. til Seer. Terkelsen den 20 Mai om altakkede 
Soldater, den 12 Octbr. om en vanf5r Skræder. 

* Terkelsens Klage til Rentekammeret af 11 Octbr. 1728 i 
Reotek. Arch. Dermed fulgte som Bilag et ForhOr eller Thinga- 
vidne, efter Begjering af Forvalter Hans Wilhelm Eller optaget og 
Ildstedet paa Jægerspriis Birkething af Birkefoged Laurids Jacobsen 
Glud og Birkeskriver Peder Mortensen. — Esmarck, der i Aaret 
1727 el. 1728 blev Færgemand og var det i fire eller fem Aar, 
havde tidUgere været Maanedslieotenant (Gardes Efterr. om d, 
dan. SOemagt, II 221) og maaskee Coflardicapitain. Jeg har et- 
steds seet ham bensovnet Capitainlieutenant, maaskee blot en HOflig- 
hflds-Titel, da han aldrig af Regjeringen modtog en saadan« 



86 



Frindsens sidste Sygdom^ heldig nok til at ftae en Be- 
solution af sexogtTvende Februar 1729, der paanj ind- 
skjærpede, at Prinds Carls Betjente paa Jægerspriis 
vare fritagne for Familie- og Folkeskatten ^. I den følgende 
Sommer bragte Prindsens DOd den ottende Juli 1729 
atter Jægerspriis tilbage umiddelbart under Kron^iL 

5. Men meget snart blev der igjen disponeret over 
Jægersprjis Gaard og Gods til Fordeel for et hfiitr 
staaende Medlem af Kongehuset. Det blev nemlig stesx. 
efter overdraget til Eronprinds Christian, vistnok i alt 
Væsentligt paa samme Yilkaar som dem, under hvilke 
Prinds Carl havde havt det', og da Eronprindsen ogsaa 
efter sin snart paaf6lgende Thronbestigelse vedblev at be- 
tragte Jægerspriis som et particulært Kammergods, 
indtil han atter bortskjænkede det til sin SOn, saa dan- 
ner hans Besiddelsestid en egen Periode, hvori dog 
Bestyrelsen af Jægerspriis undergik adskillige Foran- 
dringer eller Modificationer. Denne Periode omfatter et 
Tidsrum af omtrent tolv Aar. 

Eronprindsen, der allerede havde indrettet sit Ho^ 
og især om Sommeren havde et smukt Opholdsted paa 
HOmingsholm eller Hørsholm, hvis Navn den tydske Tun- 
ge omdannede til Hirschholm, lagde Jægerspriis under 
Overbestyrelse af sin Hofmarschal Frederik Carl Gram*; 



^ Eft. Chr. Worms Ligpr: begyndte Prindsens Sygdom den 
17 Septbr. 1728. 

* Rentek. Skr. til Sec. Terkelsen af anfftrte Dat. 

' Det kongl. Gavebrev selv har jeg hidtil ikke kunnet ei^ 
holde og kjender saaledes ikke dets Datum og Indhold, aden foi^ 
saavidt jeg kan slutte mig til af Kjendsgjeminger , som i det Føl- 
gende skulle meddeles. 

* En SOn af Geheimeraad og Elefantridder Frederik Gram, 
Amtmand paa Frederiksborg 1718—41, og en Broder til Hofjæger- 
mester Carl Christian Gram. Han aflOste siden sin Fader som Amt- 
mand paa Frederiksborg 1741 — 71. 



61 



men den locale BestTrelse blev fremdeles hos Secretair 

Terkelsen, der boede paa Gaarden^, og hos Forvalter 

Eller, der yed samme Tid fik en Fuldmægtig i sin Slasgt- 

ning Henrik Christian Eller ^, og den eneste mærkelige 

Forandring, der foregik med Godsets Embedsmænd eller 

Betjente, var den, at Christen Bang omtrent ved denne 

Tid afiOste Laurids Jacobsen Glud som Birkedommer'. 

Jægerspriis blev forel6big vistnok meest betragtet som 

en Indtægtskilde for det unge Herskab, s^'Ondt den rene 

Indtægt vel neppe var betydelig, eftersom Besidderen 

havde den Forpligtelse at svare de kongelige Skatter af 

Godset, naar de forarmede BOnder ikke kunde det^, og 

der findes kun svage Spor af, at Eronprindsen i de 

forste Aar personlig har opholdt sig paa Jægerspriis 

og interesseret sig derfor. Det er dog muligt, at den 

Tillid, som han kort efter viiste Sognepræsten i GierlOv, 

Johannes Frauen, ved denne Tid kunde være grundlagt, 

og det er vist, at han gjorde sig Umag for at skaffe 

Færgemanden paa Jægerspriis, SOren Esmarck, en anden 

og bedre Tjeneste^; men om det var en FOlge af hans 



^ Kirk eb. 1730, 8 Paaskedag, næraer baade ham og hans 
Kone 8om Faddere til Skovrider Graners Datter HelTig, og 1781 d. 
17 Mai blev Jacob Terkelsen Baden, Hector i Vordingborg, i hans 
Huns paa Jægerspriis viet til Jomfm Jacobine From. 

* Gi es sin g, II, 1. S. 45— 46. Han var en SOn af Hans Chri- 
stian Eller, MOnstentkriver ved Holmen, og SOster Torm, SOster til 
Forvalter Ellers Kone, Kirsten Torm. I Kirkebog, f. 1729 finder jeg 
ham første Gang nævnt som ..Fuldmsogtig hos Slotsforvalter EUer^. 

' Kirk eb. 1780 d. 16 Jan. anfører som Fadder ved en Daab: 
ChrUten Bang^ Birke/oged i Jægerspriiå Birh, 

* Rentek. Arch. har en Skrivelse af IS Novbr. 1782 fra 
Forvalter Eller til Finants-Directøren Christ. Lndv« Plessen, hvori 
dette udtrjrkkelig siges. 

* Rente k. Arch. Concept til en Skrivelse fra Rentekam. til 
Kronprindsens Kammerjunker af 7 Ang. 1780. Sidstnævnte havde 
d. 17 Jnni tilmeldt Kammeret, at Kronprindsen Ønskede Færge- 



M 



personlige Bekendtskab med Godset og dets Beboere, 
lader sig neppe afgjOre. Det synes overhovedet, at Kron- 
prindsen og hans Gemalinde, uagtet de betydelige Ud- 
videlser, som Hovedgaardens Bygninger nylig ved Prinds 
Carl havde faaet, ikke have fiindet disse store, rammelige 
og pragtfdlde nok, og allerede i Aaret 1730 lod han be- 
gynde Opførelsen af en heel ny og meget betydelig Fl6i, 
der skulde forbinde den sydlige og nordlige Lssnge mod 
Osten ud til Haven ^. I det samme Efteraar gav Kong 
Frederik den f^jerdes DOd ham rigebgere Midler til dette 
og andre Bygningsarbeider. 

Som Konge lod Christian den Sjette for det fyrste 
bestaae den hidtilværende Organisation afJægerspriia's 
Bestyrelse som particulært Kammergods, saa at Secretur 
Terkelsen og Forvalter Eller forestode Alt under Over- 
tilsyn af Hofmarschal Gram; derimod kaldte han efter 
SOren Lintrups Entledigelse Johannes Frauen til KjOben- 
havn som kongelig Confessionarius^ og udnævnte i Be- 
gyndelsen af Aaret 1731 Nicolai JOrgen Stolpe til Sogne- 
præst i Gierl5v og Draaby*. Terkelsen blev ved Kro- 



manden Ted Jægerspriis befordret til en „Viriter-Tjeneete". Kamme- 
ret underretter ham nn om, at ^.Strand-Inspectdren i Vester her i 
Sjelland, Chr. Ostenfeldt, yar dOd, at Gagen var 150 Bdl. foraden 
Andeel i Confiscationer og at man Onskede sig anderrettet om, hTor- 
Tidt Kronprindsen vilde have Esmarck opfOrt blandt AnBegeme". Det 
er dog neppe skeet; thi i Kirkebogen 1731 d. 2S April nevnei 
endnu ^^Captamlieutnant Esmark af Sundbjf Færgt**. 

^Jessens Saml. Mb. Lanr. Eskildsens ovennævnte Beskii* 
véUe Bøtter udtrykkelig disse Bygnings -Arbeider til Aarene 17S0— 
81. Et samtidigt Oenvidne. 

* Zwerg. 792. 814. Kirkeb. 1781 d. 21 Jan. nævner alle- 
rede ved en Daab „Confestionarnu hdioerværdige JBr, Jo. DraMMt 
Frue, Fru Anna JuåT, Han blev dog, som bekjendt, igjen af- 
skediget 1788. 

' Jeg finder Stolpe fttrste Gang nævnt som Præst i Pastoratets 
Kirkeboger den 22 April 1781. Sammeateds 1732, Dom. Exandi 



8« 



ningeD den isrjette Juni benaadet med JuBtitsmads Titel, 
og SOren Esnuurck, der formodentlig fik en anden Befor- 
dring, aflOstes som Færgemand af Peder HOg eller HO7, 
der i Eftersommeren segtede Skovriderens Datter, Birte 
Grranrø^. Fasanmester Jansen havde faaet en Efterfølger 
i Jo. Hof&nann^. Til samme Tid blev ogsaa den Ost- 
lige Længe af Hovedgaarden fdldendt; den var tvende 
Stokværk hOi, smukt indrettet med Gemakker for det 
kongelige Herskab og kunde nu betragtes som den egent- 
lige HovedfiOL Jægerspriis bestod derefter af tre 
sammenliængende Længer, den sydlige, 6stlige og nordlige, 
med halvtredsindBtyve Gemakker og Værelser for Hei^ 
skabet, Hoffets Cavalerer, Damer og Betjente; den vest- 
lige Side var aaben og forsynet med en Vindebro over 
den Vandgrav, der omgav Bygningen. Ejdkkenet og 
andre Oconomiske Leiligheder havde et eget Huus uden- 
for Vindebroen mod Vesten, og Ladegaardens tre FlOie 



(d. 25 Mai), liBses en artig Bemærkning: Michel Setters Hustru ved 
Nam Bodild af Gierldv stod aabenbare Skrifte for sin begemgne 
TryUeries Shfld ated at lade Sold og Sax omgaae^ som er mod 
Herrens Lov, der forbyder, at man ikke maa gj9re Trolddom, 

^ Naar Peder HO7 blev Førgemand og om han var det, da 
han holdt Bryllup, skal jeg ikke med Vished kunne sige. Det er 
muligt, at han nogen Tid bestyrede Færgevæsenet for Esmarck og 
at hans Giftermaal (1781) banede ham Vei til Tjenesten. I Aaret 
1783 nævnes han som Færgemand, men var det udentvivl tidligere. 
— Birte Graners Moder, Helvig, Datter af B6rre Jensen i Kollekolle 
(ovenf. 8. 48 Not. 2), var dOd 1728 (Draaby Kirkeb. ad 81 Mai); 
men bendes Fader havde ægtet igjen den 4 Octbr. 1725 Maren 
Hansdatter, med hvem han avlede flere BOm. 

' Naar dette skeete, skal jeg ikke bestemt kunne sige. Jeg 
har fundet Jansen d. 11 Octbr. 1728, som ovenf. S. 85 Not. 8 er 
bemærket. Kirkeb. 1782 d. 21 Febr. nævner (Jo. Andreas) Hoff- 
mann som Fasanmester i Anledning af hans Sfins, Christian Frede- 
riks Daab. 



90 



laae sOndenfor Hovedbygningen, med hvis sOndre FlOi de 
dannede den anseelige ydre Gaardsplads ^. 

Men til denne naaledes udvidede og smykkede Hoved- 
gaard hOrte et fattigt Gods. Forvalter Ellers Brevvex- 
ling med den kongelige Hofmarschal, senere med Rente> 
kammeret, giver stadigt Vidnesbyrd om BOndemes maade- 
lige Forfiatning. Han indmeldte den nittende September 
1731, at der var store Restancer for dette Aar, da Prinds 
Carl havde pleiet af sin egen Kasse at betale Skatterne, 
naar Bønderne ikke formaaede det; han spurgte, om det 
ikke skulde være muligt at tilstaae B5nderne nogen Let- 
telse, forsikkrende, at han gjorde sig al Umag for at ind- 
drive Contributioneme og at han nu vilde skride dl en 
læmpelig Execution^. Dette gjaldt de directe Skatter. 
Hvor læmpeligt Pedei* Thillerup, der efter Terkel Ostrup 
havde faaet Folke- og Familieskatten i Forpagtning, ind- 
drev denne, kunde vel være et SpOrgsmaal'; men Eller 
synes virkelig at have taget det S€ta lemfældigt som mu- 
ligt med Ezecutionen. Thi endnu en Maaneds Tid efter 
hiin Indberetning klagede Finantsdirectdren Christian Lud- 
vig Plessen til Kongen selv over Udeblivelsen af Restan- 
cerne fra Jægerspriis og fordrede, at Eller skulde gjOre 
Alvor af Inddrivelsen 1 Denne fik da ogsaa Befiding 



^ Jesgens Saml. Ms. og Eskildsens Beretning, som oyenfor 

* Rente k. Arch. har denne Skriyelse, hvis Indhold er gjen- 
taget i en Beretning af IS Oct. s. A. See oyenf. S. 84 Not. 4. 

' Peder Tbillernp hayde denne Forpagtning i Aarene 17S1— SS. 
Han beklagede sig i Begyndelsen oyer, at han manglede de fomOdno 
Mandtals-Lister, som Sogneprsssten sknlde levere, fordi Franen yar 
kaldet til Confessionarins. 

* Rentek. Arcb. Skriyelse af 22 Octbr. 1781 fra Hofmarsehal 
Frdr. Carl Gram til GeneraldirectOren over Finantsome (Chr. Lndv. 
Plessen), at Gram, efter Finantsernes Klage til Kongen, havde be- 
falet Eller at inddrive Skatten, at Kongen dog vilde gjOre Forskad 



91 



dertn af Hofinarschal Oram; men hvor intet var, kunde 
intet erholdes, og Enden bier, at Kongen selv af sin 
egen Kasse maatte beqvemme sig til at indbetale Skatterne 
for de B5nder, som efter Forvalter Ellers Erklæring paa 
ingen Maade vare istand til at udrede dem^. 

Landgilden og de godsherlige Indtægter kunde under 
saadanne Omstændigheder neppe give noget synderligt 
Overskud til Kongens Particulær-Kasse, medens den umid- 
delbare Bestyrelse af Godset blev desto byrdefuldere og 
ubehageligere for Kongen og Hofetaten. Kong Christian 
den Sjette besluttede derfor, at Rentekammeret skulde 
overtage Bestyrelsen af Jægerspriis, og den toog- 
tyvende Oetober 1731, i den samme Skrivelse, hvori 
Gram underrettede Forvalter Eller om, at Kongen vilde 
betale Skatte-Restancerne for Godsets B6nder, meddeelte 
han denne tQlige, at Rentekammeret for Fremtiden skulde 
administrere Jægerspriis ligesom andet Kongen til- 
hørende Jordegods og at de jægerspriiske Betjente saa- 
ledes fra nu af skulde staae under Rentekammeret^. I 



for de Uformuende efter nærmere Opgivelse fra Forvalteren, og ende- 
lig at Jægerspriis iOvrigt ligesom alt Kongen tilhørende Grods sknlde, 
hvad Contributioneme angik, dependere af Finantserne og 
altsaa bestyres af Rentekammeret. Det sidste Punct komme vi stra^ 
nærmere til. 

^ Rente k. Arch. Skrivelse fra Forvalter Eller til de Finants- 
deputerede af IS Kovbr. 1732. Baade som Kronprinds og Konge 
betalte Christian VI Forsknd for Bønderne paa Jægerspriis. 

* Rentek. Arch. Skrivelse fra Rentekammeret af 27 Octbr. 
1781 til Hofmarschal Frdr. Carl Gram giver udførligere Indholdet af 
den kongelige Resolution eller en nærmere Forklaring om, hvorledes 
Bentekammeret havde forstaaet denne. Denne Skrivelse ligger til 
Grund for det Qvenstaaende , og den siger udtrykkelig, at Betjen- 
tene paa Jægerspriis ifOlge Hofmarschallens Meddelelse af 22 
Octbr. skulde dependere af Rentekammeret, forsaavidt Kon- 
gens Revenner og Rettigheder angik. Vi skulle dog strax see, at 
Kammeret udentvivl er gaaet forvidt, og at den gamle Betragtnings- 



9S 



øyrogtredive Aar, nemlig siden Frederik den l^erde som 
Eronprinds (1694) fik Godset, havde den særlige Besty- 
relse varet, i al Fald med Undtagelse af den forbigaaende 
fireaarige (1699—1703) Periode i Begyndelsen af hans 
Regjering; nu vendte atter for et Decennium den addie 
Bestyrelses-Form for en Deel tilbage. 

Rentekammeret begyndte sin Administration med at 
affordre Hofinarschal Gram de fom()dne BOger og Op- 
lysninger. FinantsdirectOren Ghr. L. Plessen udbad sig 
disse den syvogtyvende October 1781, navnlig Jordebogen, 
en Beskrivelse over Fiskeriet, Besætningen og Inventariet, 
de med Forpagterne sluttede Contracter samt Efterretning 
om, fra hvilken Tid Forpagtnings-Terminerne^ skulde be- 
regnes, Forklaring over Betjentenes Ldnninger og naar 
disse af Kammeret skulde anvises, endelig de af Forval- 
teren paa Jægerspriis indsendte Extracter af de aar- 
lige Indtægts- og Udgifts-Regnskaber'. Forretningsgangen 
blev i Almindelighed den, at Forvalter Eller som Regn- 
skabsfS5rer corresponderede med Amtmanden paa Frede- 
riksborg, Frederik Gram, Hofinarschallens Fader, og denne 
igjen med Regjeringscollegieme, navnlig med Rentekamme- 
ret. Men uagtet Jægerspriis nu blev bestyret paa 
samme Maade som andre fijronens umiddelbare Godseri 
saa synes dog dets ældre Egenskab af en særlig Eiendom 
fersaavidt at være bleven bevaret, at Herskabs -Indta^- 



maade af Jøgertpriis som et psrticnlørt Qods endnu i yisse Maadflr 
vedbleT at gjOro sig gjældende. 

' Derved menes yel Forpagterne af Familie- og FolkeskaUeD, 
samt maaskee af Meieriet. Idetmindste har jeg ikke yed denne Tid 
truffet nogen Forpagter af HoTedgaarden selv, hvilken hellerikke 
nøvnes ved den strax efter f&lgende Bortforpagtning af denne. 

* Alt efter den nævnte Rentekammer-Skrivelse af 27 Oet 1731 
til Hofmarschallen. Deri siges ogsaa, at Jægerspriis Gods og Be- 
tjente ikke siden 1694 havde dependeret af Kammeret. Originalen 
i Bentek. Areh. 



98 



terne deraf ndentvivl fremdeles fl5de i Kongens Particolær- 
Kasse^ 

Rentekammeret som Administrator maatte nn s5rge 
for at tilfredsstille Finantskassens Erav paa Contribu- 
tionen eller Skatterne, hvilket kunde folde vanskeligt nok, 
nagtet de langtfra vare saa betydelige, som man skulde 
have ventet, efterdi en stor Deel af Jægerspriis's Til- 
liggende var contributionsfrit. Ager- og Engs-Hartkornet 
udgjorde nemlig vel over ottehandrede og eenogtredsinds- 
tjve TOnder; men deraf var ikke alene den egentlige 
Hovedgaardstaxt, men ogsaa nogle under Gaarden ned- 
lagte Huse, Skovridergaarden og henved et Par hundrede 
T5nder Hartkorn, hvormed Matrikulen var nedsat, fri- 
tagne for Skattepligt, saa at der ligesom i Prinds Carls 
Tid knn blev firehundrede og eenoghalvfemsindslyve TOn- 
der, sjrv Skæpper og eet Album contribuabelt Hartkorn 
tilbage^. Forvalter Eller, der nu ogsaa stundom kaldes 



^ Rontek. Arch. Jeg finder blandt de herhen hOrende Papirer 
en Seddel, hrorpaa læses: Allernaadigst Resolveret. Den ntf 
Oa til Vorrig JBqff'-Marschall von Gram allemtutd, givne Befaling 
om Bevenueme af Jegerspriis Gods^ som vi alUmaad. ville af Camme- 
retx Foranstaltning skal dependere, hensigter ey til videre end saa vit 
saimme Godses Contribulioner angaae, og at derfor aarlig Regnskab 
tU Rentekammeret skal aflegges, D. 12 Novbr. 1731. Den inde- 
holder saaledes en nærmere Forklaring af den tidligere Resolution, 
en Slags Restriction af samme, maaskee nærmest som en FOlge af 
Meningsnlighed mellem Hofmarschallen og Rentekanmieret ang. den 
rette Betydning af hiin (S. 90 Not. 4) kongelige Resolntion. 

* Rente k. Arch. stds. har fOlgende Stykke: Jægerspriis Gaard 
og Gods med tilliggende geistlig Grods er efter Landmaalingen i Alt: 
a. Ager og Eng 861 Td. 1 Skp. 1 Fdk. b. Skoy 163 Td. c Kon- 
getiende 69 Td. 2 Skp. 2*/8 Fdk. d. Kirketiende 71 Td. 4 Skp. 
altsaa i alle Slags Hartkorn 1164 Td. 7 Skp. 2*/s Fdk. Men deraf 
er contribntionsfrit: a. HoTedgaardstaxten 117 Td. 7 Skp. Ager og 
Bng, samt 157 Td. 8 Skp. I Fdk. 1 Alb. SkoYskyld. b. Nedlagte 
Hnnijorder under Gbarden 89 Td. 8 Fdk. c. Begge Tienderne, 
d. SkoTridergaarden 19 Td. 1 Skp. e. Skoyene paa BOndergodset 



94 



Slotsforvalter, hævede disse Skatter, navnlig Komskatten 
og Matriknl-Skatten ^. Han sendte Contributions- Regn- 
skaberne til Rentekammeret, Komet til Magazineme og 
Pengene til Amtsforvalter SOren Lanrsen paa Frederiks- 
borg. Bel5bet kunde vasre temmelig forskjelligt i de en- 
kelte Aar paa Grund af saavel Komprisemes som Skatte- 
Faalægenes Ustadighed: i Aaret 1731 udgjorde det hun- 
drede og tre TOnder, sex Skjæpper og eet Fjerdingkar 
Rug, treoghalvtredsindstjTve TCnder, syv Skæpper og et 
halvt Fjerdingkar Byg, hundrede og otteogfyrgetyve Tfln- 
der, syv Slgæpper Havre, og nihundrede og treoghalv- 
Qerdsindstyve Rigsdaler, halvtredsindstyve Skilling i Pengeø 
I andre Aar kunde det stige over eller synke under dette 
BelOb. 

Ligesom Forvalter Eller styrede Regnskabsvassenet, 
saaledes havde ogsaa Justitsraad Terkelsen fremdeles sin 
noget mindre klare Stilling paa Jægerspriis^ I begges 



5 Td. 4 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. f. Forskjellen mellem Landmaoling«- 
Matrikalen og ConductOreraes Mfttriknl 193 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 
3 Alb. Alt det snftirte var saaledes skattefrit undtagen Ager- og 
Engs -Hartkornet (861 Tdr. 1 Skp. 1 Fdk.) og selv deraf var 
869 Td. 2 Skp. 2 Alb. ligeledes skattefrit. FOlgeUg bley kun til- 
bage at SYare Skat af paa Frederiksborg Amtstue 491 Td. 7 Skp, 
1 Alb. — Dette stemmer vel med den orenf. S. 77 anførte Bereg- 
ning fra Aaret 1719. 

^ KgL Resc. af 18 NoTbr. 1731 (Rentek. Arch.) bestemte ud- 
trykkelig, at Forvalteren skulde aflægge Regnskab for Contribu- 
tioneme. 

* Orig. Contributions-Regnskaber 1731—53 findes i 
Rentek. Arch. og ere Kilden til alt det ovenstaaende. Indtil 1739 
ere de af Forv. Eller, men fra 1740 af Laurids Eskildsen, hans 
SvigersOn og siden hans Efterftilger. I Aaret 1734 angives Skattene 
kun til I 15 Td. 3 Skp. Rug, 34 Td. 4 Skp. 8 Fdk. Byg, 177 Td. 
IV« Fdk. Havre og 1127 Rd. 22 Skill. i Penge. 

' Kirke b. 1731 Dom. Trin. nævner Terkelsen som Fadder, 
da Skovrider Qraners Datter blev dObt, baaren af Md. Stolpe. 



§å 



private Liy foregik ved denne Tid en Forandring, der 
mnligen ogsaa kunde have havt Indflydelse paa deres 
Tjeneste - Virksomhed. Eller mistede i Sommeren 1731 
sin fi>r8te Hustru Kirsten Torm^ og var derefter Enke- 
mand i et Far Aar; Terkelsen tilkjObte sig, formodentlig 
i det følgende Aar 1732, Birkende Gaard og Udby Kirke 
ved Kallundborg^. Sl^Ondt nu Eller ved at skifte med 
sine B5m i Foraaret 1732 ligesom antydede den Hensigt, 
at indgaae nyt Ægteskab ', hvilket ogsaa skeete, og slgOndt 
Terkelsen fremdeles blev paa Jægerspriis, saalænge 
Prindsesse Sophie Hedevig levede, saa besluttede Kongen 
eller Rentekammeret i samme Foraar at bortforpagte saa- 
vel Avlingen som Meieriet paa Jægerspriis, fftrst for et 
Tidsrum af sex Aar, der senere forlængedes til ni Aar eller 
omtrent til det Tidspunct, da Gaard og Gods atter som 
en særlig Eiendom kom i en kongelig Prinds's Haander. 

Jochum Damer Paasche tiltraadte rimeligviis med fyrste 
Mai 1732 denne Forpagtning, og overtog da vistnok Hoved« 
gaardens Jorder med fuldt Hoverie af Bønderne, Hol- 
lænderiet, Olden i Skovene, og de til Godset hOrende 
Tiender, Alt imod en aarlig Afgift af totusind Bigsdaler 
Dansk Courant og nogle visse Naturalydelser til Kongens 
Betjente \ Den mindre Forpagtning af Familie- og Folke- 



^ Kirk eb. 1781, d. 9 Angnst. Hun blev begraTet denne Dag 
paa Dnaby Kirkegaard. 

* Hoffmans Fund. VIIL 188. Birkendegaard tilhørte Jo. 
Chrifltof. SchOnbach, Amtm. over Kallnndborg, Sæbygaard og Drax* 
hofans Amter, der dOde 1727. Hans anden Kone, Anne Elisab* 
Korff, døde 1732 paa Birkendegaard, som formodentlig derefter bier 
kj6bt af Terkelsen. 

» Sjell. Beg. Tom. LIV. fol. 617. Bevilling for Hans Wilh. 
Eller af Jsegerspriis til Samfrænde- Skifte efter hans afgangne Hnstm, 
■om han sig derom med BOmene kunde forlige, den 12 April 1732. 

* Forpagtnings-Ck>ntracten selv af 1732 har jeg ikke seet, men 
dens Indhold tOr man formeentlig slutte sig til af Fornyelsen i 
Aaret 1788, hvorom nedenfor. Courant- Foden var siden Krigea 



96 



skatten gik i det folgende Aar 1783 fra Peder Thillen^ 
over til Niels Jørgensen Bj5m, Borger i Slangerap^ 
Det er muligt, at Terkelsens Virksomhed ved denne Tin- 
genes Orden blev noget indskrænket; men Forvalter EUer, 
der nu giftede sig anden Gang med Cecilie Brun, sjmes 
at have beholdt sine Forretninger uforandrede, og var 
navnlig Bondemes Værge og Talsmand saavel imod mn- 
lige Overgreb fra Forpagternes Side som hos Kongen og 
Rentekammeret, hvis Gmist de ofte kunde beh6ve^. 

En FOlge af disse forandrede Forhold var det fo^ 
modentlig, at en ny Jordebog blev affattet og onder sp* 
ogtyvende April 1733 af Kongen approberet som den 
Norm, hvorefter Skatter og Afgifter skulde erlsBgges fn 
den fOrste Mai samme Aar. Den synes at være blevem 
sendt til Justitsraad Terkelsen og af ham den eenogty* 
vende Juli at være Forvalter Eller meddeelt*. Efter 

nedsat til det Forhold, hyori den stod ligetil 1S18, saaledes tt 4 
Rd. Species yar S Bd. Conrant. 

^ Jeg finder barn i Regnskaberne for 1783, men han havde 
knn kort denne Forpagtning. Allerede i det følgende Aar yar hsa 
aflOst af Henr. Chr. Eller, der siden bley Birkeskriver paa Jt^gers- 
priis efter Peder Mortensen. 

* Rentek. Arch. har saaledes igjen et Andragende fra ham 
til Finantsdepntationen af 18 Norhr. 1782, hyori han beder, al 
Bønderne maatte betale deres Skatter i Korn iatedenfor Penge. — 
Om Cecilie Bmn, nærmere nedenfor. 

' Rentek. Arch. har denne nye Jordehog i enCopie, udstedet 
d. 19 April 1771. Denne Copie indeholder som første Deel hele 
Jordebogen af 27 April 1788, der begynder saaledes: Jægertpriis 
Amts Nye Jordebog, saaledes som den ^erKongL Befaling <if27 
April 1733 er bleven forandret og indrettet, og hvorefter svares fra 
1 Mai 1733 og fremdeles, og den ender med disse Ord: JægerspnU 
d, 21 JuU 1733, T. Terkelsen. Derefter fOlger som anden 
Deel en Udsigt oyer de Forandringer, som vare foregaaede fra 
1783 til 1771 , dateret Jagerspriis den 19 April 1771 og nnderskrevet 
Lauritz Eskildsen. Men Gopien er lidt yansk^g at komme 
tilrette med, fordi der i Jordebogen af 1788 er indskudt adskillige 
Bemnrkninger, som ikke hOre til denne, men angaae Ulstanden i 
Aaret 1771. 



#7 



denne Jordebog bestod Jægerspriis Gods af ftlgende 
Dele: f^rst Hoyedgaarden, der var ansat til hundrede og 
tretten TOnder tre Sljæpper tre Fjerdingkar Hartkorn 
Ager og Eng, sexogfiirsindstyye T5nder to Fjerdingkar 
to Albnm Skovskyld, hvortil ranedes PrsDstegaarden i 
&ierl6v med tolv T5nder tre Skjæpper, Skovridergaarden 
med igorten T6nder fire Slgæpper eet Albnm og de nitten 
nedlagte Skovhnse^; demasst Konge- og Kirketienderne, 
nemlig 6ierl6v Kongetiende fireogfyrgetjrve TOnder og 
Kirketiende sezogfyrgelyre Tiender een Skjaøppe, Draabj 
Kongetiende lemogtTve T6nder to Skæpper og Kirketiende 
af samme Hartkorn, hvoraf til Kirkekassen svaredes tre- 
ogtredive Ttoder Rug og otteogtredive T6nder to Snep- 
per Byg; fremdeles de saakaldte Krabbedams -Huse ved 
Hovedgaarden, nemlig Skovfoged-Huset, det forrige Thing- 
hnna, Skolehuset, Malerens Huns og Stutterismedens Huus'; 
endelig BOndergodset, nendig Ovre-Draabj med tretten 
Gaarde, der i Almindelighed stode hver for fire TGnder 
tre SijflBpper Hartkorn, og ti Huse, der i Regelen svarede 
hver tre Mark i Landgildepenge og fire Rigsdaler i Ar- 
beidspenge; Jegerspriis YeirmOlle, der med Jordtillæg 
var skyldsat til syv Skjæpper eet Fjerdingkar; Nedre- 
Draaby med sexten Gaarde, der, — ogsaa efterat det saa- 
kaldte Nedre-Draaby Stubbe, senere Indhegningen, mellem 
Slottet og Fasangaarden var for ti Aar siden under Prinds 
Carl indtaget fra denne By mod en aarlig GodtgjQrelse 
og underlagt Hovedgaarden *, — alle uden Undtagelse 
havde hver fem TOnder fem Sljæpper Hartkorn, og nitten 



^ See oTenf. S. 4S. Diflte nitten Hotes forrige Hartkorn, 89 Td. 
3 Fdk., hOrte altaaa nn under Hovedgaarden. 

* HernøTner Jordebogen yed hvert Hans Besidderens (Bregerens, 
Beboerens) Nam, men disse Navne referere sig aUe til Aaret 1771. 

* Oyerley. Forre tn. af 1778 Iserer os, at dette skeete i 
Aard 1728, og at hver af de sexten Qaarde til Erstatning derfor 
•ariig fik 8 Læs HO. 

H. (7) 



9é 



Huse, der fordetmeeste gave hver to Mark i Landgilde- 
penge og fire Rigsdaler i Arbeidspenge ^ ; GierlOv med 
tretten Gaarde, hver paa sex Tander syv Slgæpper Hart- 
korn,' og sytten Hose, der svarede hvert et Par Mark i 
Landgildepenge og fire Rigsdaler i Arbeidspenge; Færge- 
gaarden'; Lundehuset, der gav tre Mark og fire Rigs- 
daler i Arbeidspenge; T0rsl6v med sexten Gaarde, hver 
fordetmeeste paa sex T5nder tre Sl^æpper tre fjerdingkar 
Hartkorn, og fire Huse, hvoraf hvert svarede tre Mark 
og fire Skilling i Landgildepenge og fire Rigsdaler i Ar- 
beidspenge; Lyngerup med syv Gaarde, der stode m^et 
forskelligt fra fem til halvellevte T6nde Hartkorn, og 
ti Huse, der gave hvert et Par Mark i Landgildepenge og 
fire Rigsdaler i Arbeidspenge; Landersl5v med sytten 
Gaarde, hver paa sex TOnder to Sljæpper to Fjerdingkar 
Hartkorn, og sex Huse, der svarede hvert et Par Mark 
i Landgildepenge og fire Rigsdaler for Arbeide*. 



^ Umiddelbart efter Nedre- Draaby anfører Jordebogen Sker- 
boligerne, nemlig 14 Gaarde og 23 Huse. Men denne Angirelse 
er ubeldigyiis for 1771, ikke for Aaret 1733; thi de 14 Gaarde 
bleye, som yi nedenfor skulle see, fOrst opfOrte i Midten af det 18de 
Aarbnndrede, i Dron. Louises og Juliane Maries Tid, og erboldt de 
nitten nedlagte Huses Areal og Hartkorn , og af de 23 Hum 
vare ligeledes, if&lge en Bemærkning i Jordebogens anden Ded, 
mange bjggede til enkelte Personer i Tidsrummet fra 1699 (da de 
nitten Huse nedlagdes) indtil 1771, hyortil Angirelsen passer. Deone 
bele Artikel af Jordebogen kan derfor intet Isre os for Aaret 1783, 
i bvilket Aar Skoy boernes Antal rimeligyiis maa baye ynret de syv 
Ladegaardsmænd af 1694 (ovenf. S. 30) og maaskee en haly 
Snees Huse, eller hvormeget.de tre Huse, der efter 1699 yare 
blevne tilbage, kunde være blevne forOgede fra 1699 til 1733. 

* Om Færgegaarden bemærkes i Jordebogen, at den var „afgifts- 
fri": men da der ligeledes nævnes som Beboerinde Artmanns- Enke, 
hOrer biin Bemærkning vistnok til Aaret 1771, ikke til 1733, da 
den ovennævnte Feder H6g el. HO7 var Færgemand. Saaledea er 
den Afgift, som muligen gik af Færgegaarden 1733, ikke anfl^rt. 

" Jeg b6r endnu til Slutning bemærke, at alle Angivelser af 
Gaardes og Huses Antal, Hartkorn og Afgifter udentvivl nærmest 



90 



Bortforpagtamgen af Jægerspriis synes at maatte 
have lettet den locale Bestyrelse; men den medf&rte dog 
forel()big ingen Forandring i det temmelig store Antal af 
Betjente, der dannede det selskabelige Lir paa Jægers- 
priis. Jnstitsraad Terkelsen levede der fremdeles med 
sin Kone, og begge stode Fadder den attende Marts 
1784 til Forvalter Ellers Sdn, Hans Brun, hvis Fodsel 
kostede Moderen Livet ^ ; men hans vigtigste Forretninger 
▼are udentvivl de, som han havde i Prindsesse Sophie 
Hedevigs Tjeneste som en Slags Secretair eller Kasserer*. 
EDot beholdt sit Tilsyn med Slottet, hvoraf han ofte be- 
iwvnedes Slotsforvalter*, Tilsyn med Bøndergodset, for* 
saavidt Contracten med Paaske tillod eller fordrede det, 
og iser hele Begnskabsvæsenet, hvoraf Jordebogs-Regn- 
skabet forelagdes Hofinarschal Gram og Gontributions* 
Begnskabet indsendtes til Rentekammeret, ligesom Penge- 
indtaegteme af ham og af Familie- og Folkeskats-For- 
pagteren Niels Jørgensen Bj5rn bleve indbetalte paa Fre- 
deriksborg Amtstne, hvor nu S« Laursen var afløst af 
H. P. Lynge som Amtsforvalter^. I Slutningen af Som- 



angue Aaret 1771; men deri kan ikke sjnderlige Forandringer i de 
38 Åar (1733—1771) y«re foregaaede, hysd ogsaa en Sammenlig- 
ning med de ældre JordebOger bevlBer. 

^ Draaby Kirke b, nnmer denne Daab, og øtraz efter ander 
SI Marts Cecilie Bmns Begrayelse. 

* Dette synes at fttlge af den til ham efter hendes D6d nd- 
stedede Qvittering, hvorom nedenfor. 

' Stats-Kai. for 1735 og flere Aar ere i en besynderligVild- 
lirdse, idet de anf5re Hans Wilhelm Eller som Forralter paa 
Jsgerspriis, og Hans Wilhelm Eylert som Slots fo ry al ter paa 
Jagerspriis. 

* Rentek. Arch. beyarer netop for Aarene 1733 og 1784 de 
originale Regnskaber, som beyise alt dette. Peder Thillemp hayde 
forpagtningen af Familie- og Folkeskatten i tre Aar 1781—33. I 
siditnsynte Aar nssynes derimod Niels Jørgensen BjOm, der dog 
Mppe yar Forpagter meer end eet Aar, byøipaa Henr. Christian 

(7*) 



100 



meren 1784 bley det dog overladt Hofbarschallen at be- 
stemme, om Jægerspriis GrodB skulde betale paa Amt- 
ståen eller umiddelbart til Statskassen ^. Iblandt de OTiige 
Betjente foregik adskillige Forandringer: den nysnevnte 
Forpagter BjOm bley aflOst af Forvalterens Slægtnii^ 
Henrik Christian Eller, som dog derhos endnu nogen Tid 
yar hans Fuldmægtig*; den gamle MoUer Niels Andersen 
giftede sig i Juni 1734 anden Gang med Anna Magdalene 
Eller; Gartner Antoni yar d6d i det foregaaende Aar, 
men hans Eftermand jGrgen Frederik Poyelsen eller Winkel, 
en S6n af Fasrgemanden Poyel Madsen Winkel, ægtede i 
i August 1734 hans Datter Barbara Catharine, og nogU 
Uger senere holdt den unge Moller Anders Nieben Bryllup 
med Skovriderens Datter Sophie Hedevig Graner*. I 



Eller fnlgte barn i ea længere Periode. Lynge bavde AmttforvBlter- 
Tjenesten i ea halv Sneea Aar. 

^ Rentek. Skriv, af 4 Septbr. 17S4. 

* Kirk eb. idetmindate kalder ham iAaiet 1 7 SS gjeatagae Qanga 
Fuldmægtig hos Forvalteren paa Jægerspriis, f. E. d. 1 Septbr. , da 
Præsten Stolpes Søn bley døbt, baaren af hans Syigermoder Biadam 
Mag. Bagges fra Kjerteminde, med Faddere Hr. W. Stolpe af 
KjObenhavn, Feder AlrOe Pr. i SkallelOv, Axel Ursin Pr. i Kyndbj, 
Hr. Skaarup Pr. i Udde-Sundbj, Forpagter Paaske, Fald m æg. 
Eller. Men Rentek. Arch. har hans Forpagtnings -Contract af 
5 Dcbr. 1783 foreløbig for Trienniet 1734—86 mod en Afgift af 
90 Rdlr. Courant, og Forpagtningen bley senere oftere fornyet. 
Dog har jeg etateds seet en vis Kirchmann omult, der i Aarøt 
1786 var under KammeradTocatens Tiltale for sine Reataacer aom 
Forpagter af samme Skat; men han har maaskee ikke ysBrel paa 
dette Sted. I Trienniet 1787—39 maatte H. Chr. Eller efter Con- 
tract af l.'^Dcbr. 1786 betole 105 Rd. samt V4 pC. og for 1740-^S 
betolte han 80 Rd. og ^/4 pC. 

* Alt efter Kirkeb. Mester Antoni Gynther blev begrayet i 
Draaby d. 81 Marts 1788. MOller Kiels Andenea hayd« d. 17 Mai 
1788 en Sto 'til Daaben, men b^ravede tin Kone d. 18 Jnni der- 
efter. Samme Kiels Andersens Bryllup d. 18 Juni 1784, Qaitner 
Povelsens den SO August, og Anders Kiebens den 18 Septbr. s. A 



101 



Eftersommeren naBSte Aar 1735 giftede Forvalter Eller 
mn Datter Sophie Hedevig med Otto Christian Rasch ^. 
Men den masrkeligste Yexel i den lille jægerapriisiske 
yer4en var dog formodentlig Jnstitsraad Terkelsens og 
hans Families Flytning derfra til Birkendegaard. Det er 
njh'g bemærket, at det udentvivl nasrmest var Tjenesten 
hos Prindsesse Sophie Hedevig, der i de sidste Aar af- 
holdt Terkelsen fra at foretage nogen Forandring i sin 
Stilling; men da Prindsessen var d6d i Marts 1785, faldt 
denne Hindring bort. Han aflagde nu sit sidste Regnskab 
tor de ham betroede Pengesager og erholdt derpaa af 
Kong Christian den Sjette nnder treogtyvende Marts 1736 
en General-Quittance for alle de Forretninger, som han i 
saamange Aar havde havt for flere Personer af den 
kongelige Familie'. Han flyttede i en Alder af omtrent 
halvigerdsindstyve Aar til sin Eiendom Birkendegaard, 



Sidstnømte Tar f6dt 1710 (dObtDom. 4 p.Trin), Povdsen var fOdt 
m« (debl d. 17 Febr.) 

1 Kammerraad, Regimentsskriyer p. Kronborg. Sophiø Hedevig 
EUer var hans første Kone, men bmn døde allerede 1737. Han 
Agtede derpaa Cathrine Margr. Scheffer og endelig som tredie Hnstme 
Frederikke Christiane Torm, der var den fOrste Kones Søskendebarn, 
nemlig en Datter af Erik Jensen Torm (hos K. Frederik IV paa 
Giethoaet, siden Etatsr. og Politimester i KjObenbavn, Forf. til An- 
tegnelserne i 8uhms N. Saml. II, 1 S. 1 fg.) og Anna Tyge Jesper^ 
sens D. af Mattmp. 

« Sjell. Reg. Tom. LVI fol. 97. Cbr. VI. o. s. v. G. A. V. 
Eftersom Os Elski. Terkel Terkelsen, Vor Jnstitsraad, har begjnret 
m. Hens. t. de Forretninger, som han havde havt i Vor Farmoders 
Dron. Charlotte Amalies (f 1714), Vor Farbroders Prinds Caris og 
Vor Fasters Sophie Hedevigs Tjeneste ^,i mange Aar" og for hvilke 
bani nnder Hssnder havte Forretninger af Kasse- Regninger og i 
udre Maader han havde faaet Enhvers General-Qnittering, at ogsaa Vi 
rilde meddele ham Oeneral-Qoittance : saa gives ham denne for ham 
^ Årringer ved dette ^^aabne Brev," o. s. v. Frederiksberg d. S3 
Harts 1736. TerkeUeo var dengang 70 Aar gammel. 



10< 



hyor han tilbragte sine sidate ni Leveaar^. Fra døn Tid 
af yar Forvalter Eller uden Sp6rg8maal paa Stedet mIt 
den f(&r8te blandt de jægerspriieiøke Embedsmænd eller 
Be^ente ander OyerbestyreUe af Rentekammeret, til hvilket 
han i tyivUomme Tilfælde havde at henvende eig, saasom 
da Forpagteren af Familie- og Folkeskatten Henrik Chri- 
stian Eller i Aaret 1787 troede sig berettiget til at fordre 
denne Skat af Beboerne i Pnesten Stolpes Annexgaard i 
Ovre-Draaby, hvad disse eller Præsten ikke vilde iad- 
rOmme *. 

Det er imidlertid muligt, at Kongen efter Terkelsens 
Afgang eller ved anden Leilighed omtrent paa denne Tid 
tillagde sin Yndling Kammerherre og Jægermester Victor 
Christian Flessen et Slags Fatronat over Jægerspriis 
med Titel af Amtmand. Der findes svage Antydninger 
tQ saadant*, og det sjnes hellerikke at være novereens- 
stemmende hverken med den Character af kongelig Privat- 



^ I Aaret 178S haTde han en Strid om Huaimnndenes Aijpft ! 
til Udby Kirketiende (Sjell. Tegn. Tom. LXX fol. 688), og i 
Aaret 1744 med Pnesten i VftrslOy, Peder Fuglede, der fordrede 
Tiende af Birkendegaad (Sjell. Tegn. Tom. LXXIII 773). Han 
dOde Aaret efter, 79 Aar gammel, og hans Hastm Marie Herfort 
dOde 1757; begge ere begravede i Udby Kirke (Dan. Atl. VL 
S16. Hoffm. Fnnd. YIU. 188). Han havde flere B8m, ogaUerede 
d. 21 Septbr. 1785 næyner Kirkeb. han« nldete SOn aom Fadder 
▼ed en DaaK 

* Rente k. Arch. Skatteforpagterens Klage var af S4 ICei 
1787. Præsten Stolpe havde i sin Annexgaard i Ovre-Draaby ind- 
rettet V«relser for nogle Familier, hvilke nn vcgrede rig ved at 
erlngge Familie- og Folkeskat. — Blandt Ellers Contribntions-Regn- 
skaber findes for denne Tid en af Præsten Stolpe forfattet Liste 
over Sabbathfi-Overtredelser (Forsømmelse af Ondstjenesten, Arbeide 
om Søndagen o. desl.), som straffedes med Bøder, hvflke Eller 
■knlde inddrive. 

• F. Ex. i den strax nedenfor omtalte Forpagtnings- Omtraet, 
hvor Plessen kaldes „vor ElskeUge kjære Oemalindes, Hendes Majestøt 
Dronningens, Overhofinester, samt Jægermester og Amtmand." 
Overholmester hos Dronningen blev hon d. 4Febmar 1788, mennaar 



108 



eiendom, som dette Goda hayde, eller med den Aand, 
der herskede ved Hoffet, at en hOitstaaende Hofmand 
skulde fare et Slags Tilsyn med Jægerspriis« Hvordan 
det end forholder sig, saa var Plessens Amtmandskab paa 
Jægerspriis ikke meget mere end nominelt Eller havde 
den virkelige Bestyrelse under Rentekammeret \ og Hoved- 
gaarden selv blev ved Forpagtningstidens Udl6b i det 
f)5lgende Aar paa ny bortforpagtet fira den fyrste Mai 1738 
for et Tidsrum af tre Aar til den samme Forpagter Jochum 
Bamer Paaske og under lidet forandrede Yilkaar *. If5lge 
den fornyede 'Forpagtnings- Contract skulde Paaske be- 
holde Hovedgaardens Jorder undtagen et Stykke af Lyst- 
haven, sin Bolig og alle Ladegaardsbygningeme undtagen 
Stutteri - Stalden , og han skulde selv afholde de mindre 
Reparationer. Han skulde nyde fuldt Hoverie til Gaardens 
Drift, saa at B5ndeme maatte iy6re GjOdning, plOie, saae, 
harve, hOste, rive, tærske, rense Huse, opsætte Gjærder 
og gj5re hver fire Ægter til Ej5benhavn med Gaardens 
Producter'; Huusmændene havde deres Ugedags^eneste ^ 

ban blev Amtmand og hvor, har jeg ikke bemærket Jeg slutter, 
at denne Amtmands -Titel kunde yære ham givet som Overtilsyns- 
mand med Jægerspriis, der oftere i de kongelige Personers Besiddelse 
tillægges Titel af et Amt. I sig solv havde hans Virksomhed paa 
Jægerspriis vist ikke meget at betyde. 

^ Hoff m. Fnndat. VII. 488 nævner ved denne Tid en Kgl. Be- 
villing af 22Septbr. 17 86, at en Tavle maatte orobæres i Putoratets 
Kirker, og Indtægten anvende^ deels til Oiebh'kkelig Hjælp for de 
Fattige, deels til Anskaffelse af Bibler. 

• Rentek. Arch. Chr. VT G. V., at han efter en Forandring 
i de Conditioner, paa hvilke Jægerspriis i de sidste sex Aar fra 
1 Mai 1732 til 1 Mai 1738 havde været bortforpagtet, fremdeles 
tilstod den Jtzige Forpagter" Joch. B. P. Jægerspriis's Avling og 
Hollænderie i de i)51gende tre Aar indtil 1 Mai 1741. Derefter de 
femten Artikler. Frederiksberg d. 30 April 1738. 

* Ligesom Ægternes Antal, saaledes var ogsaa LsBsøenes Størrelse 
bestemt, neml. til 8 Td. Rng, sVt Td. Byg eller 4 Td. Havre, — 
en vist ganske praktisk Forsigtighed. 

^ AntaUet af de paa Godset værende Hausmænd nævnes her 54. 



104 



og maatte byer ndfi^re tre Bad tilfods , dog ikke OT«r 
fire Miil; men Forvalteren skulde sOrge for, baade at 
Bønderne gjorde deres Pligt og at Forpagteren ikke stillede 
ulovlige Fordringer til dem. Forpagteren skulde endvidere 
drive Jorderne efter den barn foreskrevne Orden, ea 
Trevangsbrug med Bug, Bjg og Havre, i de dertil skikkede 
Marker, gjOde forsvarligt, ikke bortsælge HO og HaLn 
fra Gaarden og ikke opbryde nye Jorder^. Han skoldB 
aarlig modtage efter Udviisning af Jsegermester og Amt- 
mand Victor Christian Plessen, der i samme Aar blev 
udnævnt til Overhoftnester bos Dronningen, halvfemtsinds- 
tyye Læs Brænde samt en £g og en B6g til GravntOmmer. 
Han skulde oppebrøre Konge- og Kirketiende af GierlOv 
ogDraaby og derfor erlægge til Forvalteren paa Jæger s- 
priis treogtredive T6nder Bug og otteogtredive TOnd« 
to Sigæpper Byg. Han skulde nyde Olden af Skoven 
uden særb'g Afgift, dog paa detVilkaar at rette sig efter 
Skov-Ordinantsen, nOies med en billig Oldengjæld og ftrst 
indbrænde for Godsets egne BOnder, og naar der blev 
Olden, skulde Skoven taxeres af fire uvillige Mænd'. 
Han skulde bave Fiskeriet i Stranden og, med Undtagelse 
af to SOer i Krabbedamsvang og Ande-Ejier i den store 
Indhegning, tillige Ferskvandsfiskeriet. Han skulde ved 
Fraflytning efter Forpagtningens Opb6r bave Bet til at 



^ Det hedder: Han skulde 8aae Rug i Rngmarken, Byg i Byg* 
jorden og Hayre i den slette Jord. Forbndet rood at opdyrke njt 
Jorder seer noget besynderligt ud, men var ganske correct eft« 
Datidens Landyæsens-System; thi ved saadan ny Opdyrkning maatts 
jo Hoveriet falde tungere paa BOndeme, der besørgede bele Dyrk- 
ningen. Denne Bestemmelse findes derfor ofte i den ældre Tid. See 
f. Ex. Dan. Atl. III. 77. 

* Angaaende denne Benyttelse af Skovene til at fftde Sviin og 
BOndemes Adkomst dertil, kan jeg henvise til det Ovenanførte, I. D. 
8. 209 , hvor de saakaldte „Mandtal over Oldengjælden" ere om- 
talte og denne Indtægts Betydenhed oplyst. 



106 



benytte Bønderne for ea Ægt af fire MiiL Haa maatte 
bruge de trende forhenTSBrende Statteri-Eobler samt Dyre* 
mtB Enghave i Stndehaven, dog mod en særlig Ålgih af 
9JV Rigsdaler aarlig. Han skolde levere Foder og Græs- 
ning til en Deel af Godsets Betjente, navnlig til Bar- 
beren ^ for to E6er, til Birkeskriveren ligeledes, til hver af 
de tre Skolelærere ligeledes, til Fasanmesteren ligeledes for 
to E6er og en Hest, til Slotsforvalteren' forten Læs 
H6 og otte Læs Bughalm « samt en Enrv Emter af 
Laden til fire Heste og sex E6er, derhos fireogtyve Læs 
Langhalm til Tækning; desforuden skulde han mod ssorlig 
Betaling have i Beredskab Havre, H6 og Halm til Yildt- 
StQtteriet ', til Vildtet i strenge Vintre, til Materialhestene 
og til UnderstOttelse for BOndeme i fodertrang Tid. Han 
modtog Hovedgaardens Marker tilsaaede med otteoghalv- 
femtsmdstyve Tander Bug, og derhos syvoghalvtredsinds- 
tyve T5nder Byg og toog^getyve TOnder Havre til 
YaarssBd, endelig hundrede og tredsindstyve E6er og tre 
Tyre *, hvilket Alt paa samme Maade skulde tilbageleveres 
yed hans Fratrædelse. Forpagtnings- A^ften var aarlig 
totusinde Rigsdaler Dansk Courant, at erlægge i de tvende 
Terminer, den ellevte Juni og den ellevte December, .for- 
uden Consumtions- Familie- og Folkeskatten. 



* D. e. ChiniTgen éUer Læg^ Jo. Aagaard, lom Ti kjende 
H Prinda Carls Tid, lerede endnn og synes at yaere Ueren en 
gammel Mand. 

* Slotsforvalteren — her brages udtrykkelig denne Be- 
lUBmelse, som OTenfor S. 98 — 94. 99 er omtalt. At Eller menes 
derred, er ntyivlsomt. 

' Et Tildt Stutteri har jeg ellers ikke ved denne Tid truffet 
psa Jægerspriis, og det er Tel muligt, at her menes et aaadant 
Stutteri paa Frederiksborg eller andetsteds i Nord-Sjelland. Men et 
Stutteri Tar der paa Jagerspriis, og Kirkebøgerne nøTne nu 
Peder Aarestrup som Folemester Ted samme. 

* Ogsaa dette Tiser, at Jægerspriis igjen hårde fsaet sit Meieri 
og ikke mere dreres blot som en Stud»>Gaard. 



106 



Grodaets eiendommelige Stilling blev firemdeles ved* 
Ugeholdt, saa at endog dets Fattigvæsen den sjette No- 
vember 1789 unddroges Sjellands Stifts almindelige I>iree> 
tion og overgaves til Forvalteren i Forbindelse med Amt- 
manden og Provsten K Eller, som nu var en ældre Mand, 
fik ikke lasnge efter, nemlig den sexogtyvende Februar 
1740, en Medlyælper i Lars Eskildsen, der var gift med 
bans Datter Charlotte Sopbie og derved bavde Udsigt dl 
at blive bans Eftermand, og til denne sin Svigersøn overgav 
ban fta Aaret 1740 af bele Regnskabsvæsenet for Con- 
tributioneme^, en Foranstaltning, der dog ikke kunde 
blive af nogen mærkelig Indfijdelse paa Godsets BestTrelse, 
saa Isenge de overordnede Autoriteter forbleve de samme. 

Men en mærkeligere Forandring indtraadte med det 
f5lgende Foraar, da Paaskes fornyede Forpagtnings-Contract 
den fbrsteMai 1741 udlob. Der ftilgte nu for en Periode 
af tre Aar (1741 — 1743) en saa at sige interimistisk 
Tilstand, bvori Jægerspriis under Amtmand Gram paa 
Frederiksborg som Overtilsynsmand blev admimstreret at 



^ Bentek. Arcb. har en af Lanr. Esluldsen den 19 April 
1771 i Anledning af Jægerspriis's Orergang til GenenJ-LandTæaais- 
Conunisflionen udarbeidet Efterretning. Deri findes denne og flere 
Oplysninger til Jægerspriis'e Historie. Ved .^Amtmanden'* menes 
formodentlig den saaka^dte Amtmand OTer Jngerspriis, Victor Chri- 
stian Plessen. 

* Rente k. Arch. bevarer en stor Samling af Contribntions- 
Regnskaber for Jægerspriis i Aarene 1731 — 1758, som ofte i det 
foregoaende er benyttet. See ovenf. 8. 94 l?ot. 2. Disse Regih 
skaber ere indtil 1789 aflagte af Forvalter Eller; men fra Aaret 
1740 af findes de stadig undertegnede af Lanr. Eskildsen, skj6ndt 
Eller endnu levede og beklædte Forvalter- Tjenesten elleve Aar der- 
efter. Om en bestemt Fordeling af Forretningerne mellem Svige^ 
fader og SvigersOn finder jeg intet videre. Eller kaldes fremdelei 
baade Forvalter og Slotsforvalter, og Eskildsen faaer samme Fradi- 
kater, navnlig ogsaa det sidste, idetmindste i Kirkebøge rne£.E. 
d. 25 Marts og 33 Septbr. 1740, d. 8 August 1741, d. 10 Juni 
og 28 Deebr. 1742, o. s. v. 



107 



Porralteren eller Forvalterne EUer ogEskildaen ogHoyed- 
gftarden droTet for Kongens Regning ^. Hensigten dermed 
var udentvivl den, at forberede Grodsets Overgang til 
Eronprinds Frederik paa samme Maade, som det tidligere 
havde været bortgivet til andre Medlemmer af Eonge- 
iniset Thi Erocprindsen fyldte iForaaret 1741 sit attende 
▲ar, og den Tid kunde ikke være ^em, da hans Ægte* 
skab og fuldstændige Ho&tat skulde stiftes. 

Angaaende denne midlertidige Administration blev den 
syvende Marts 1741 en Forestilling indgivet', og den 
fftrste Mai, da Paaske forlod Jægerspriis, begyndte 
den ny Tingenes Orden. Eskildsen, der formodentlig 
havde affattet Forestillingen, besørgede i den gamle Ellers 
Sted den egentlige Forvalter^eneste, og havde i samme 
Aar til Daaben sin førstefødte S5n, Hans Henrik, der 
siden blev hans Eftermand '. I denne Periode blev nu 
Hoyedgaardens Avling bestyret umiddelbart paa Eongens 
Bekostning, hvorimod Hollænderiet vedblev at vasre særlig 



* Lanr. Eskildsens Efterretn. af 1771, som nylig er 
•niftrt, siger ndtrykkelig, at Hovedgaardå-Avlingenj 113 Td, 3 Skpr, 
3 Fdkr, Ager og Engs Hartkorn, havde v€Bret drevet under AdmuU- 
»tratifm af de KongtLigt Herskaber, som Tid efter anden havde eiet 
JægersprHs fra 1 Mai 1741 Hl Dato, d. e. til 19 April 1771, da 
Efterretningen bley skrevet eller dateret. I de tre f5rste Aar af 
dette Tidsmm var Administrationen saavel som Gk>dset umiddelbart 
hos Kongen. 

* Rentek. Arch. har en onder 81 Mai 1778 optaget Speci- 
fication over de Bestallinger, Instmctioner og andre Docnmenter, der 
iandtes ved Jægerspriis's Skrirerstne. Deri nnvnes som No. 6: 
ForestQUng om Jægerspriis's Administration ef 1 Marts 1741. Fore- 
stillingen selv har jeg ikke seet. 

'Kirke b. ad 8 Ang. 1741. Blandt Fadderne navnes: Jnstitsr. 
Torm, hans Fme, som bar Barnet, Jomfm Torm o. fl. — SOndagen 
Septuagesima (d. 29 Januar) s. A. havde M611eren Anders Kielsen sin 
SAn Niels til Daaben, baaren af Mail. Eskildsen, og. blandt Fadderne 
anfiyres: ,,den gamle Eller^, Skovrider Haas Stephan Graner og 
Førgemandens (Peder Hoys) Hnstm. 



108 



bortfiorfMgtet^; Folkeae bleve aUe fritagne for Consoii- 
tioDB- og Folkeskat*, og IndtaBgteme tilfl6de fremdelcø 
den kongelige FarticiilaBr-Easse. Overbeetyrelsen var hca- 
lagt onder Rentekammeret, der modtog Jordebogs-R^gft> 
skaberne og, som det synes, ligeledes InTentarii-Bega- 
skabet, der ellers pleiede at gaae directe til Pardciilflr- 
Kammeret*; men i Regelen refererede dog Eskildaen til 
Amtmand Gram og modtog gjennem barn Rentekammeretø 
Befalinger. Med Betjenteme foregik i LObet af debe 
Triennium i Hovedsagen blot den Forandring, mX dca 
gamle Skoyrider Hans Stepban Graner d6de i Sommer« 
eller Efteraaret 1748 og blev aflOst af sin S6n Haai 
J6rgen Graner^. 

6. Imidlertid nærmede sig OiebKkket, da dette Txi- 
enninm, denne midlertidige Tilstand ^ skolde opb6re og 

* Lanr. Eskildi. Efterr. af 1771. Her siges det, a% Be- 
søtaingen egentlig yar . bestemt til 160 KOer foruden Ungqrag 
og Tyre. 

* Rentek. Arch. Skriy. af S4 Jnli 174S fra Amtmand Gran 
til Fioants- Deputationen larer os, at denne Forandring begyndte 
stimz ved Forpagtningens OphOr d. 1 Mai 1741. 

* Bentek. Arch. 'Skriv. af IS Decbr. 1741 £ra Faitåealie^ 
Kammeret (O. Linde, P. Hildermann) til Rentekammeret: at Kongen 
bayde befalet, at Inyentarie-Regningeme for de Kongl. Slotte skolde 
sendes tQ Particolnr •Kammeret, men at Foryalt. Eskildsen pleiede 
at lade Inyentarie- Regninger fOlge aailig med Jordebogen til Amt- 
mand Grams AfgjOrelse, hyorefter de fOrst kom til Part!cnlmr>Kain- 
meret, — og at denne Orden formeentlig bedst kunde beholdea. 

^ Kirk eb. n«yner Skoyrider JOrgen Graner, da han Dom. SI 
Trinit. (d. e. S7 Octbr.) bayde en Datter Anna Marie tilDaaben. Has 
kaldes ogsaa ofte ^.Oyerjæger^. Faderens DOdsdag eller Bøgravclr 
sesdag maa jeg haye oyerseet, da jeg gjennemgik Kirkebegeme. — 
En anden af den ældre Graners Sønner, Hans Caspar Graner, ysr 
Skoyfoged, og hans Enke, Maren Graner, flk en Bolig i Skor -Ste- 
derne, hyor hun dOde 1750 (begrayet d. 10 Novbr.). 

* Ved et Par Angiydser oyenfor, saasom S. 86, har jeg regnet 
dette Trienninm med til Kronpr. Frederiks Besiddélsestid eller som 



109 



r«ger8prii8 atter haye at sarlige Herskab. Eron- 
ninds Frederik fyldte den eenogtrediyte Marts 1748 sit 
jyende Aar, og den ellevte December næstefter bley han 
bnnælet med Prindsesse Louise af Storbrittanien. Hyad 
ler udentyiyl længe havde yæret besluttet, bley i denne 
åjiledning ndfOrt, idet Kongen forærede ham Jægerspriis 
Blot med underliggende Gods paa de samme Yilkaar, hvorpaa 
let tidligere havde været Medlemmer af Kongehuset over- 
draget K Dermed begyndte en seztenaarig Periode, i hvilken 
Jægerspriis igjen blev privat Eiendom, forst forKron- 
prinds Frederik selv, siden for Dronning Louise og endelig 
for Dronning Juliane Marie, indtil det af denne atter blev tQ* 
bagegivet Kongen. 

Næsten samtidig med Jægerspriis's Overdragebe 
til Kronprinds Frederik, dog uafhsengig af denne, var der 
paa Stedet selv forfattet en Slags historisk-topographisk 
Beskrivelse af samme. Cancellisecretair Erik Johan Jessen 
begyndte nemlig dengang sine Samlinger til et stort topo- 
graphisk Værk over Danmark og Norge, og Oversecre- 
tairen i det Danske Cancellie, Geheimeraad Johan Ludvig 
Holstein, opfordrede Amtmændene til at forsyne ham. med 
de fomOdne Oplysninger ^ Da Jægerspriis endnu laa 
Ulder Frederiksborg Amt, sendte Ghram denne Opfordring 



en Indledning til denne. Det er rél dog rigtigere at betngte det 
som en Slutning eller Udgang af den forrige Periode, der saaledei 
Mirer omtr. 14 Aar (1729—1743). 

* QavebreTet selv har jeg ikke eeet, men af en Rentekam- 
mer-Forestilling erfarer man, at Amtmand Geheimeraad Qram havde 
vnderrettet Kammeret om, at — da Godaet oyerdrogea til Kron- 
prindaen, haTde Kongen den 14 December 1748 reaolverel 
adakiUigt med Henayn til Godaeta Betjente m. m. Det er da rime- 
ligt, at Gayebre?eu Datnm kunde vrnre den 14 December. Indholdet 
tOr man Tistnok alutte aig til af de aldre GayebreTe. 

* Jesaen, Konger. Norgea nat. Tilat. fort. Begge BrO- 
diene Joh. LndTig og Carl Holatein, OTerMcretair Ted SOetaten, in- 
tereaaerede aig levende for Jeaaena Værk. 



110 



tn Forvalter Eskfldses^, der ogsaa den otteo gtyve u d t 
September 1748 leverede den forlangte Efterretning. Deime 
glattede sig n5ie til en Række af opgivne SpOrgsmaal '. 
dannede derfor ikke nogen sammenhængende Fremstilliiig 
og indeholdt meget, som ovenfor udførligere er meddeélt; 
men den havde dog ogsaa adskilligt Njt, og den er baade 
en Begivenhed i Jægerspriis's Historie og et g;anske 
samtidigt offentligt Acts^kke til Kundskab om dets For- 
fataing *. 

Gaardens eller Slottets Bygninger be&ndt sig i den 
Tilstand, hvori Prinds Carl og derpaa Kong Chrisliai! 
den Sjette selv i sine f&rste Regjeringsaar havde sat dem: 
Slottet bestod altsaa af tre grundmurede, Ladegaarden af 
ligesaamange Bindingsværks FlOie ^. Det umiddelbart Til- 
liggende var ligeledes uforandret; men det Areal i Skovea, 
hvorpaa de nitten nedbrudte Huse havde staaet, tazeret 
til niogtredive TOnder og tre Fjerdingkar Hartkorn, var 
udlagt til fælleds Græsning for BOndemes Qvæg om Som- 
meren, hvorimod Oxenholm, der ogsaa hørte til Gaardens 
Enemærker, benjrttedes af denne selv^. De betydelige - 
Hovedgaardsmarker gave meest Bog, og fra Hovedgaardeo 



^ Holsteins Skriyelfie til Gkmm tet af 8 April, Grams til Etfcfld 
sen af 19 April 1743* 

* Jessen an£ St. Disse SpOrgsmaal Tara i Alt SS i TiUet 
Jessen selv hayde opsat S9, hyilke han foreviiste Geheimearchivarivi 
Gram og Hofpræst Pontoppidan, der hver lagde to til. 

* Eskildsens Beretning hares i det St. Kgl. BiU. Kallske 
SamL No. 30 fol. og er oftere benjttet og omtalt i det Foregaaeode 
f. £. I Deel S. 7 Not. S. 

^ Prinds Carls Bygnings -Arbeider i.Aarene 17SI— SS og Gbri 
stiaBYIs i Aarene 1730—31, see ovenf. II D^ 8. 81— SS og 89— 90. 

* Derimod benyttede Bønderne i SkoTboligerne den anden lille 
til JsBgerspriis h6rende 6e, Ålholm, nordvestlig ved HomsTedf 
tre Tfloder Land, til GrsBsning. Oxenholm ansloges til iie 
Tønder Land 



ill 



kunde endog aarlig noget Korn stBlges eller udfores ^* Slots- 
iiayen, skjOndt tidligere beplantet med mange Frugttræer, 
frembragte dog ikke megen Traafirugt, da de skarpe Osten- 
og Vestenvinde havde hindret Tilvaaxten. Hovedgaardens 
tvende store Skove, Hornsved og Lundeskoven ^, havde 
en Deel forfdmede Ege og Bdge, megen £11, noget Birk 
og Hessel; men frodige unge Egetræer fandtes kun i den 
sydlige Deel af Lundeskoven. Skovarealet var meget 
bakket: paa Vestsiden ud til Stranden laae Nissebankeme 
med en fortræffelig Udsigt i en Afstand af tre Miil over 
OoiOe, Holbek og Odsherred; paa Nordsiden var Guld- 
bjerg med Udsigt over Kronborg og Frederiksborg Amter 
i en Afstand af to Miil, og nedenfor Eulhuset fandtes 
endnu Spor af den gamle Bro fra Kong Christian den 
Fjerdes Tid ^ ; i Lundeskoven endelig var en Bakke kaldet 
ThyrehOi, hvorfra man tidligere havde kunnet 6ine Ej6ben- 
bavns Spire og Borreveile Skov, men hvis Top nu var 
funken. Nordskoven havde en SOe, SkovsOen, med nogle 
laa Gjedder, Skaller og Flirer, og Lundeskoven en Kilde, 
Raumkilde, hvis fortræffelige Vand stundom brugtes paa 
Slottet^. En indhegnet Djrrehave besad Jægerspriis 



* Eskildsen regner, at Jorderne ga^e 3 k 4 Fold. Men blandt 
det fra Horedgaarden solgte Kom rar yd ogsaa Bøndernes Land- 
gilde og Tiende medtaget. — Under No. 4 rar han spnrgt, om der 
tOberededes Salt, og ban besTarer desTærre SpOrgsmaalet be- 
nagtende. 

* Homsred (der kaldes ..Horsyed") var 1 Miil lang og */4 BCiil 
bred; Lnndeskoren yar V4 Miil lang og Ve Miil bred. — Hyad der 
iandtesafSkoy i SOnder-£g yed Nedre-Draaby og i LanderslØy* 
Land yed LanderslOy, bestod blot i Bgepnrre-Underskoy og yar 
for intet at regne. 

' Om denne Bro er talt ndfSrligere oyenf. i I Deel 8. 145 — 46. 

* Eskildsen skriyer i no. 21: Raum-Kilden udtoMkr cf 
BdkJkeriM og er forrtMUn ikke hel^éndt af nogen anden sanrdeiet 
yirhung; den aniegnee alene, fordi der ved JægereprOi paa andre 
Suder, især ved Slottet^ ikkun findee slet og tyU Vand, 



lis 



ikke; men den savnedeø heUerikke, eftersom hele Grodflet, 
fra Slottet mod Sjd til Enlhnset mod Nord, og fra Djr- 
nits mod Ost dl Djmnet mod Vest, paa en smal Land- 
forbindebe nær var beskjUet af Iseig^^i'^®^) ^E saaledes 
let kunde holde paa den betydelige Vildtotand, der efter 
en noget ældre Optælling udgjorde meUem fiirsindstjTS 
og hundrede Stykker stort Vildt^ femhundrede Daadyr og 
tredsindstyve til halTiQerdsindstyre Baadyr, foruden Bæve, 
Græylinger, Harer og Fuglevildt^. Til Hoyedgaarden 
h6rte endelig et Teglvserk, der hentede godt Leer i Skoven, 
et Kalkbrænderie, der lod bryde Kalksteen ved 'Stranden, 
men dog kun producerede til Gaardens eget Forbiug, 
og et Stntterie med atten Hopper*, der tilhørte Kongen 
og aarlig leyerede otte til tolv sljønne F6l til Kongeai 
Tjeneste. 

Jægerspriis Gaard og Gods dannede et eget Biik 
og havde sit eget Thingsted, hyorunder BOndergodset 
hOrte, nemlig GierlOy og Draaby Sogne samt Lyngenip 
By i Kyndby Sogn; thi der fandtes ingen anden Heire* 
gaard indenfor dette District og intet Byttergods. BOn* 
deme svarede efter den for ti Aar siden giyne Jordebog; 



^ Dette no. 9 i Beretningen ender med den artige Oplysning: 
Insécter findts ikke af nogen Betydenhed undtagen Fhter og Myg i 
Skauen om Sommeren, — Overslaget over Vildtstanden grander lig 
paa en Forretning af 1729. 

* Det hedder derom: Stntteri -Hopperne nære tig i Statteri- 
Kobleme Vinter og Sommer, med nogen Qjælp af H6, der indMSttes 
paa en Hoppestald for dem i paakommende stærk Vinteifrost og 
Snee. — Forresten var Stntteriet i denne Periode ubetydeligt og stod 
nnder Forvalterens Overtilsjm. Rente k. Arch. har en Stntteri- 
Bog in 4to for Aarene 1747—59, der viser os Antallet af Hopper i 
hvert Foraar, og det hele Antal var ialm. kun 7 k 8 virkelige 
Stutteri-Hopper og en halv Snees Hoppefoler el. unge Hopper nnt 
5 k 6 FOL FOrst efterat Kongeå 1759 igjen havde overtaget Jægers- 
priis, blev Stutteriet udvidet og fik en selvitændig Stilling under 
en Folemester. 



ni 



de hayde saBdvanlige Arbeidadyr og Besætning og under- 
tiden nogle Stnde til Salg. Ise^orden indbød Godsets 
Beboere til Sofart ogli^skerie: den var seilbar for smaae 
Skibe til Frederikssund og noget h()iere op til et Sted, 
som kaldtes KOl-H()i og Gammel Færgested, hvorfra Roes- 
kilde Borgere maatte transportere deres EjObmandsvarer 
▼idere med Baade og smaae Jagter ^, og den havde en 
Mængde Sild, Torsk og Flyndere, samt nogle Marsviin og 
Sælhunde; men hverken S()farten eller Fiskeriet dreves 
med Flid, og de Marsviin eller Sælhunde, som bleve fan- 
gede, brændtes til Tran, der brugtes til Lamper isteden- 
toT Lys. Jordbunden var af maadelig Beskaffenhed og 
gav ikke meget Korn til Salg, hvorimod den frembragte 
adskillige medicinske Urter, som Lægen eller Chirurgen 
benyttede*. Bdndeme havde nogle Bihaver, dog ikke af 
nogen Betydenhed, og sletingen Humlehaver. Antallet af 
Beboerne i begge Sogne kunde anslaaes til ellevehun- 
drede*. Saaledes havde Forvalter Eskildsen beskrevet 
Jegerspriis eller besvaret de ham forelagte SpOrgsmaal *, 



^ HTad Skibsfarten angaaer, tilfOies dog under no. 25 og 26, 
at der rar ingen Hayne og ingen Told-, Last- eller Lade-Steder. 

* Her ander No. 14 næynes: Chelidonia, Cickoriay Pruntller^ 
Mélifolium^ Ehrevprus, Trifolhan^ Verbascuni^ Melilotat Malva, Plan- 
(090, Ejfpericont Heder a terrestris , Alchimella. Chirurgen var endnu 
den saakaldte Barbeer Jo. Aagaard fra Frinds Carls Tid. 

' Eskildsen tilfOier don statistiske Bemærkning, at i Aaret 
1740 f5dtes 44, dCde 51, i Aaret 1741 f5dtes 50, dOde 68 og i 
Aaret 1742 fSdtes 42, dOde 85. 

* Jeg har i det Ovenstaaende ikke bundet mig til den fore- 
landne Orden i de 38 SpOrgsmaals Besvarelse. De to af Oeheime- 
archiTarius Gram tillagte SpOrgsmaal, no. 30 og 81, angik Stedets 
Historie og Antiquiteter , og de to af Hofpræst Pontoppidan til« 
Iftgte, no. 82 og 33, angik sjeldne Ord og Talemaader samt Mands- 
og Qtinde-Nayne. Om alt dette Tidste Eskildsen intet andet at 
laeddele end Fabelen om en Biskop Abraham (see 1 D. S. 7 Not. 3), 
lom skolde bare opfOrt Slottet. 

IL (8) 



IH 

nogle Maaneder f6r Eronprinds Frederik erholdt J» 
gerspriis. 

De forslgellige Kongelige Herskaber, der Tid efter 
anden havde besiddet Jægerspriis, pleiede gjcmc at 
stille deres Hofchefer eUer Marschaller i Spidsen af dets 
Bestyrelse. Eronprindsens Yndling, Hofmarschal Adam 
Gottlob Moltke, blev da ogsaa strax Amtmand, som det 
hed, paa Jægerspris s og de locale Betjentes eller En- 
bedsmænds nærmeste Foresatte K Blandt disse for^iik 
iOvrigt ingen anden Forandring, end at de i no^le Aar 
bleve forOgede med endnu en Person, Christian Ldve, der 
fik Titelen InspectOr, uden at dog hans Plads eller Be- 
tydning svarede til, hvad man af Titelen skulde formode. 
Han var maaskee en tro Tjener, der skulde forsorges og 
nu blev forsOrget paa Jægerspriis, hvor muligen eo 
eller anden liden Forretning kunde være bleven ham be- 
troet, saasom Indretningen af det unge Herskabs Leiii^ 
heder paa Slottet eller deslige; men hans Virksomhed 
træder ikke tydelig frem og synes der paa Stedet kun at 
have varet i nogle Aar^ Laurids Eskildsen indtog der- 



^ Renlek. Ar eb. har ea Specification orer Arcbivalier pta 
Jngertpriis's Skriyerstae, dat. d. 31 Mai 1773. Deriblandt næTtM 
under No. 71 — 76 Brerene fra Amtmanden til hans Undergivne sair 
ledes: 71, fra Ghrd. Gram: 1740-1743, 72. fra Gkrd. MoWce: 
1743-46. 73. fra Ghrd, Juel: 1746-^4, og 74. fra Ghrd. Wwd: 
1764—1769. Man har derred Bækken af Amtnusndene i dette 
Tidsnmi. See nedenf. S. ISO Not. 2. 

* Kirkebøgerne ere egentlig den eneste Kilde, hyorfra KK 
kjender denne InspectOr LOto. I Aaret 1744, Dom. 1 Adrent, Uer 
et Barn holdt over Daaben af Jtnspectenr Sgr. L6yes Kieieste i 
GierlOT.'* A. 1745, d. 10 Marts, næmes Fadderne ved en Daab i 
følgende Orden: Slotsforvalter Lanr. Eskildsen, InspectearMs. 
LOye, OverjsBger (Skoyrider) JOrgen Gnmer; og samme Aar d. 
19 Mai havde „Seign. Christian Løye, Inspectear red 
JsBgerspriis, til Daaben en Datter Frederikke Louise, baaren af 
Etatsraadinde Weise, IWd, hendes Datter FrOken Weise, Etatsr. 



111 



imod 8om Forvalter fremdeles den forste Plads blandt de 
locale Embedsmænd og bestyrede is»r hele Begnskabs- 
fiBsenet for Gaard og Gods. 

Moltke sely indfandt sig paa Jægerspriis straz i 
det følgende Foraar, i Mai 1744, kort efter Præsten Stol- 
pes D6d \ nærmest vel i den Hensigt at forberede Kron« 
prindsens egen Ankomst dertil, og han lod derfor adskil- 
lige Ting, som Hof holdningen behdvede, hente tilskibs 
fra Kj6benhavn*. I Juni residerede Frederik og Louise 
paa Jægerspriis og begyndte forslgellige Arbeider til 
Egnens ForslgOnnelse, naynlig i Skoyen straz nordenfor 
Slottet, hvor Gange, Lysthuse og Hvilesteder bleye an- 
lagte, I denne Skov fandtes en rund med Træer bevozet 
Hoi, som Bdndeme kaldte Jættestuen, omtrent halvtred- 
åsdstyye Skridt i Omkreds, hvilken Kronprindsen vilde 
piyde med Græsbssnke foroven og med en i Hoien selv 
udgravet Trappe derfra ned til Foden. Under dette Ar- 
beide stOdte man fdrst ved den Ostlige Side af HOien paa 
tvende Gravumer, fyldte med Aske og Muld, og deri 
nogle af de Metal-Bedskaber, som hyppigt brugtes i Old- 
tideiL Allerede dette vakte Opmærksomhed, og Opmæck-^ 
somheden steg, da Arbeiderne dernaast ved H6iens sOndre 
Side opdagede nogle svsBre Eampestene, der snart viiste 
og at staae i to parallele Bækker og at danne en lang 
og smal Indgang mod Midten af Hoiens Indre. Kron- 
prindsen lod Sporet forfOlge, Jorden udgrave, og fandt 
derved en steensat undeijordisk Gang, halvanden Alen 



Ton der Lyhe (p. STanholm), den gamle Hr. Slots/orralter Eller c^ 
y^Mlt Hr. Slotafonralter EskildwD paa Jngerspriis."^ 

^ Sogneprættea Nicolai JOrgen Stolpe dOde d. 34 April og bier 
bigniTet den 1 Mai 1744. 

* Rentek. Arch. £t BreF af SO^ Mai 1744, skreret paa 
Jegenpriis af A. G. Moltke til Pinantsdepntationen i Anledniog af 
«& FonendeUe ..til Hs. Kongl. HSihed KronprindfeoB Hof paa 
Jeienpnis." 



116 



bred og halvniende Alen lang, der endte i en anseelig af 
store Kampestene bygget Grotte, tre Alen lang, fem Alec 
bred og tre Alen hOi ^^ dækket med tvende mægtige Over- 
liggere, der dannede G]^ottens Tag. I det saaledes ud- 
gravede Bum fandtes Beenrade af fire Mennesker, nemlig 
een i den lange Indgang og tre andre i Grotten eller 
Gravkammeret selv, og desuden to FlintOxer, men intet 
MetaL Beenradene havde ualmindelig tykke Hovedskaller, 
og den ene af disse derhos en besynderlig Form, som om 
Fanden tidbg var bleven klemt spids. 

Dette Fund satte strax Historikere og Oldgranskere 
i Bevægelse, og den lærde £rik Pontoppidan skrev derom 
en Afhandling ^ hvori han vilde vise, at H^^iens nederste 
eller ældste Deel, hvori Gravkammeret eller Jættestuen 
var fundet, hidrOrte fra disse Landes allerældste Beboere, 
Steenalderens Urfolk, der ikke kjendte Brugen af Metaller 
og begravede deres DOde ubrændte i saadanne fcjæmpe- 
mæssige Steenkamre, og at HOiens Ovre Dele hidr5rte frs 
Broncealderen, fra det senere indvandrede gothiske Folk, 
der havde benyttet den gamle HOi til deri at nedsætte 
Aske-Krukkerne med brændte Been af deres AfdOde. Kron- 
prindsen lod de fundne Beenrade begrave nedenfor HOien 
ved et Egetræ' og Overst paa HOien opsætte en Tavle 



*■ Wandall, L 23, har efter egen UndersOgelse Maalene saa- 
ledes. UoYereensstemmelsen med Pontoppidan er dog blot tilsjne- 
ladende, da denne aabenbart ved Lengden forstaaer det lamme, 
som Wandall kalder Breden. Heinze VIL 288— S69 har udoi 
egen UndersOgelse blot oversat Pontoppidan, og kan altsaa ikke be- 
tragtes som noget selvstøndigt Vidne. 

•Vid. Selsk. Skr. I. 307—816. Denne lille Afhandling af 
et samtidigt Vidne er Kilden til alt det ovenfor meddeelte og orer- 
hovedet til alt, hvad man veed om depne Jættestues Opdagelse. Dm 
er tillige en Slags MotiYering for den opsatte Indskrift, Qarnlig for 
Udtrykket ante octo mmimum secula. 

• Wandall I. 24. Men af Vid. Selsk. Skr. I. 309-310 
seer Dum dog, at Pontoppidan havde beholdt een af Hovedskallene, 







117 



af Olandsk Steen med en af Pontoppidan paa Latin for- 
fattet Indskrift af følgende Indhold: ^^Denne 
Gray, som fromme hedenske Forfædre for 
idetmindste ottehundrede Åar siden anlagde 
tO Beyarin^ af fire Menneskers' jordiske Lev- 
ninger og dækkede med kæmpestore Stene, 
blev i Juni 1744 med omhyggelig Haand 
aabnet og prydet med denne Mindesteen af 
den hOibaame Fyrste Frederik, Arying til sine Forfædres 
Rige og Dyder, Folkets Haab, Hæder og Glæde" *. 

Til samme Tid traf Eronprindsen forskjellige andre 
Foranstaltninger paa Gaarden og Godset Han gay For- 
yalter Eskildsen den tyrende Juli en ny Instrux*, kaldte 
Jacob Seyerin i Stolpes Sted til Sognepræst i Gierldy' 



og at KronpriDdsens Kammertjener Simon Gotfred Bmnn, „en Kjender 
af anatomiske Ting /' bevarede en anden, nemlig den sammentrykte, 
som en Sjeldenbed. Denne Bmnn neynes ogsaa af og til i Kirke- 
b6geme, f. E. 1749 d. 4 Sept., da Degnen i Gjerl6v, Nicolai 
Adler, lod dObe en SOn, Frederik LndTig (altsaa vel opkaldt efter 
Kronprinds Frederik og hans Gemalinde Louise), der bier baarea 
paa Dronningens Vegne af Kammerjunker (?) Hansen, og paa 
Kongens Vegne havde ^, Kammertjener Hr. Bruun" til Fadder. Bruun 
var egentlig Kongens Liycbimrg og blev siden Justitsraad. 

* Quod quatuor mortalium ossibus servandis, ante octo minimum 
secnla, sepulcmm condidit et stupendæ molis ]apidibus obtexit ma- 
jorum, utut paganorum, pietas, illud, anno MDCCXLIV mense 
Jnnio , non nisi pia manu reclusit et memoriali istboc saxo insigniri 
jussit serenissimus princeps Fridericus, aviti imperii avitæque 
virtutis ex asse bæres, suorum spes, decus, deliciæ. I Pontoppidans 
fOrste Udkast (Vid. S el sk. Skr. I. 810) stod: paganorttm homitmm, 

' Denne fandtes ved Skriverstuens Papirer i Aaret 1778. 

' Sjell. In dl eg (G eb. Arcb.) vise, at Jacob Severin var 
kaldet af Kronprindsen d. 28 April 1744. Sjell. Reg. Tom. LIX . 
fol. 169 bave Kongens Confirmation derpaa, dat. Hirscbh. d. SSMai 
s. A., hvoraf ogsaa sees, at Severin hidtil havde været Præst ved 
JSrOndstrsedets, Abel Cathrines, Lille Vartous og Vester Hospitaler,** 
hvor (ifølge Worm II. 621) Peder Volquartz blev hans Efter- 



119 



og øJgønkede Draaby Kirke en ny Meaaehagel, en Alter^ 
dug og et rødt Alterklæde til at Icgge under samme *; i 
Efteraaret gjorde han adskillige Forandringer i SkoT- 
Reglementet* og begyndte Anlæget af en mindre Ege- 
Plantage midt i en stdrre, kaldet Laurs Kaas's Plantage, 
der yar anlagt paa et Stykke fra Eohaven indtaget Land '. 
Oyerhovedet syntes Eronprindsen at have faael Interesse 
for Jægerspriis og at have bestemt det til sit JKvn- 
lige Sommer -Opholdsted; thi skjOndt Bygningerne nden 
den anseelige Udvidelse under Prinds Carl og nylig ved | 
Eong Christian den Sjette vare meget betydelige, £andt i 
han dem dog utilstrækkelige og tænkte paa nye Bygnings- 
foretagender, siden ogsaa paa ForslgOnnelser af det 
ældre Slot. 

Begyndelsen til denne Plans Udførelse gjordes allerede 
i det fOlgende Aar 1745. Den nordlige Slots-Fl5is vest- 
lige Ende blev forlænget med en toetages Bygning paa 
ti Fag, i hvis nederste Stokværk blev indrettet en stor 
Sal, kaldet Eronprindsens Gemak, to Eamre i Gavlen og 
to Udgange til Slotsgaarden ^ ; men idvrigt var denne Byg- 
ning opfdrt paa en slet Grund, hvorfor den siden led 
meget af Svan^p og maatte undergaae betydelige Foran- 



maiid. I det fft]gende Aar opkaldte Pnesten Severin en SOn (d6be 
d. S NoYbr. 1745) efter Kronprindsens kjære Ven Moltke. 

^ Rentek. Arch. OTerleverings- Forretningen af Jag;erspriu 
til Arveprinds Frederik. 

* Resolut, af 25 Novbr. 1744, bevaret paa Jægerfpriis*s Skrircr- 
stne 1773. 

* Nysnævnte OverleTer. Forr. Laurs Kaat^s FUmåagå^ 
et stort Terrain , indtaget af Kohaven og beplantet med Eg, B8g og 
Ahorn. Midt t denne store Plantage er en mindre anlagt 
1744 — 45, kaldet Kongens Plantage, med anseelige Ege- 
træer. Indhegning med Ecskværk og Riisøcerder. 

* Rentek. Arch. Specific. ov. Bygningerne, optaget i Aaret 
1778. I det andet StokrsBrk af den nye Tilbygning fandtes fire 
Eamre og en Gang. 



119 



driager ^. Omtrent paa denne Tid lod vel Eronprindaen 
ligeledes opf(&re de tyende mindre Taame med Spiir ved 
Slottets sOndre Fl6i ud imod Ladegaarden, et paa hver 
Side af Indgangen til den indre Slotsgaard, hvorved Slot- 
tets ydre Form endelig naaede den' nuværende Skikkelse ^. 
Ogsaa nogle af de ældre Gemakker bleve bedre udstyrede, 
prydede med Silke-Tapeter og Skilderier'. Hofmarschal 
Moltke havde natnrligviis Overtilsynet med alt dette; han 
sOrgede ogsaa for andre Prindsens og Godsets Anliggen- 
der, saasom at Betjenterne bleve fritagne for Consum- 
tions- Familie- og Folkeskatten ^, at Forsigtighedsregler 
anvendtes mod den udbrudte Qvægsjge^ og deslige. Men 
den specielle Bestyrelse paa Stedet selv kunde han ikke 
have, og det er muligt, at den ovennævnte InspectOr LOve 



> Anf. St. Det hedder: Jot 8 k 9 Aar siden." Altsaa msa 
det henføres til de sidste Aar af K. Frederik Vs Regjering, Aarene 
1764—65. 

* Dan. Atl. II. 823 synes at lære os, at disse to Taame ere 
opførte af K.Frederik V som Kronprinds, altsaa mellem«174S og 
1746, og da Bogen er trykt 1764, kunde den vel gjælde for et samtidigt 
Yidnesby^rd. Dette bestyrkes ogsaa indirecte derved, at de off enlige 
Archiver tie om dette Bygningsarbeide, som foretaget privatim for 
Kronprindsens Regning. Det maa formodentlig være ndflSrt mod 
Slutningen af den fireaarige Periode, saa at Taardene endnu ikke vare 
ganske færdige ved Kronprindsens Thronbestigelse, eftersom Spirenes 
I\6\e hare hans Kongelige Navneziifre. Thurahs VitruT. II. 
Tab. 91, som udkom 1749, har begge disse Taame. I Arehiv- 
Doenmenter har jeg hidtil fOrste Gang seet „det mindre Taarn" om- 
talt i en Skrivelse af 11 Juli 1768 fra Eskildsen til Plessen. 

* Rente k. Arch. Specific. ot. Inventariet af Aar 1773. 

* Bentek. Skriv, af 5 Juni 1745 til Moltke, at alle Kron- 
prindsens Betjente baade paa Jægerspriis og 8 vanholm vare ifttlge 
hans Skrivelse af 19 Mai undtagne i Conditioneroe til næste Auction 
over denne Skat for 1746—48. 

*BefaLaf80Novbr. at nedgrave det af Sygdommen dOde 
Qv«g. Dog var Qvøgsygen endnu ikke kommen til Jssgerspriis. ' 



ISO 



har yøret aoTiist dette Hyery onder Bygningsarbeidene. 
Vist er det, at denne i disse Aar havde fast Bolig for 
Big og sin Familie paa Jægerspriis, hvor en Datter 
blev ham i&åt i Foraaret 1745 og en S6n i Efteraaiet 
1746 *. 

Dengang havde Jægerspriis njlig igjen skifitet Her- 
skab, idet Kronprindsen, der ved sin Faders Ddd den 
sjette August 1746 besteg Thronen som Kong Frederik 
den Femte, havde forasret dette Gods til sin Gremalinde. 
Dronning Louise eiede derefter Jægerspriis paa sjette 
Aar, ligetil sin D6d. Adam Gottlob Moltke, der strax 
var bleven udnævnt til Kongens Overhofinarschal, ned- 
lagde Amtmandskabet, sijOndt han endnu ifOlge sit enge 
Forhold til Kongehuset stundom ud£5rte en eller anden 
Forretning vedkommende Jægerspriis, og Dronningens 
Overhofmester Carl Juel, der lige siden hendes Ankomst 
til Danmark havde staaet i hendes Tjeneste, blev nu og- 
saa Amtmand paa Jægerspriis og de derværende lo- 
cale Be^entes niermeste Foresatte '. Disse bleve i Hovedsa- 
gen de samme, som de hidtil havde været : Eskildsen forblev 
i sin Stilling som Forvalter, og hans gamle Svigerfader 



1 Kirkeb. 1746, Dom. 18 p. Trin. (d. e. 8 Octbr.). Lupedår 
L6ve en Sdn Henrik Christian til Daaben, bacwen af Degnens Kone; 
Fadd, LUrkeskriver Eller og Færgemand Christof. Artmann, Dette 
Fadderskab viser os LOves Stilling, og at det fornemme Fadderskab 
i Aaret 1745 (ovenf. S. 114) maa have veret en ham beviist Naade, 
medens han endnn, som det synes, boede i Gierldv. Men efter en 
Sjnsforretn. af 1760 boede han i et Hnns ved Jægerspriis, der 
efter Sjnbforretn. af 1773 var bygget 1746 til et GjestgiTersted 
strax udenfor Ladcgaarden, men som baade 1760 og 1773 var deelt 
mellem Chimrg Hempel og Birke«kriTer Kiler, den fOrste med Have 
til Osten, den anden med Have til Vesten. 

* I den ovennsBTnte under 31 Mai 1778 optagne Specifiea- 
tion over Docamenter ved Jægerspriis's Skriverstue, anfBres 
under No. 73 en Pakke af de Breve, som Juel under sit Amtmand- 
skab havde sendt til Jægerspriis fra 1746 til 1754. 



121 



EUer havde den samme Titel; LOve boede fremdeles i de 
fi)rste Aar med sin Familie paa Gaarden eller Grodset 
nden nogen ster mærkelig Virksomhed^; ligeledes Skov- 
rideren Oyeijaeger JOrgen Graner, Fasanmesteren Ghri* 
stian Frederik Hofmann, Gartneren JOrgen Frederik Po- 
relsen eller Winkel, HoUænderiforpagterén David Jensen, 
Chimrgen Johan Aagaard og Mølleren Anders Nielsen; 
Christoffer Artmann havde Aaret fomd aflOst Peder HOg 
som FflBrgemand^. Gjennem hele Dronning Louises Be- 
siddelsestid var Jacob Severin Sognepræst og Hans Chri- 
stian Eller Birkeskriver; men Birkedommeren Christen 
Bang blev formodenttig i samme Tidsmm efterfdlgt af 
Isaak Rommel*. 

Dronningen var et mildt Herskab for sine TJnder- 
ghme, og de knnde netop dengang behøve et saadant; 
thi den store Qvs^sjrge, der i et Par Aar bortrev over 
bdTfemtehundredetusinde HOveder her i Landet ^ naaede 
ogsaa Jægerspriis. Regjeringen maatte da komme de 
priyate Godsbesiddere til Hjælp: en Forordning af anden 
Mai 1747 eftergav strax April og Jnli Qvartalskatter af 
det contribnable Hartkorn i de Egne, der havde lidt af 



' Kirk eb. yise oa ^InspectOr LOve" paa Jøgenpriis i Aarene 
1746— 4S. Den sidste Gang, jeg der har bemærket ham, er den 
15 Mai 1748. Om han er d6d paa Stedet eller forflyttet derfra, 
skal jeg ikke kunne sige. 

* NysnæYnte Spedfication lerer os, at Oyerleyeringen af Førgen 
til Artmann skeete den 18 Mai 1745, og at han senere, d. S8 NoTbr. 
1747, fik en ny Instmction, der ogsaa i den fOlgende Tid i An- 
ledning af Skaespiller Knudsens Udnøvnelse til Fergemand (1802) 
UiTer omtalt. 

' Prnsten opkaldte nu li;|felede8 en SOn (d6bt d. 15 Jan. 1748) 
ofter Dronningens Oyerhofinester (see orenf. S. 118). Rommel 
finder jeg i et Things vidne som Birkedommer i Foraaret 1751 ; men 
naar han er bleren det, har jeg ikke bemærket. 

* G. L. Baden, Frdr. Vs Aarb. S. S6 siger, at Qnsgsygen 
i Agrene 1745—1747 bortrev her i Landet 457,858 Stykker Qyeg. 



189 



Sygdommen for den f&rsté Mai samme Aar^. Da dette 
var TilfiBBldet med Jægerspriis, beregnede AmtaforYalur 
Chriøtenøen paa Frederiksborg det den bestemte Godt- 
gjOrelse, hrorom ban den tredivte Juni 1748 gjorde An- 
meldelse for Bentekammeret ', og da hiin Forordning bkr 
gjentaget lige til Aaret 1751', n5de Jægerspriis*^ 
Bønder godt deraf, saalsnge Dronningen levede, medens 
bnn, som vi nedenfor skulle see, med store Opof&elser 
Igæmpede mod Qvægsygens Odelaeggelser paa Hoved- 
gaarden selv. 

Dronning Louise sdrgede dernæst for en bedre An- 
vendelse af de store Ode Strækninger, som den nakaan- 
somme Oxe bavde efterladt i Homsved især paa HalvOena 
vestlige Side. Det er tidligere anfC^rt, at Habn bavde 
s6gt at drage Nytte af dette Areal ved derpaa at anla^ggo 
deels en umiddelbar Ladegaard, deels adskillige nye Skov- 
boliger eller mindre BOndergaarde ^ ; men Ladegaarden 
var allerede kort efter bans DOd bleven omdannet til 
syv Gaarde', de øaakaldte Ladegaardsmænd, og af bme 
Skovboliger vare i E. Frederik den Fjerdes fbrste Be- 
gjeringsaar nitten blevne nedlagte, uden at deres Areal, 
der stod for niogtredive TOnder og tre Fjerdingkar Hart^ 
kom Hovedgaardstaxt, bidtil bavde faaet en passende An- 
vendelse \ Dronningen befalede nu den toogtyvende Marts 



^ Kongl. Forordn, f. 1747 8. 47. Qnartudg. 

* Bentek. Arch. har denne AmtsforT. Christensens Skrivelfe. 
GodtgjOrelsen for Frederiksborg, Kronborg og Jægerspriis Amtsr 
belOb sig i April Qvartal til 17S Rd. 30 jS. 

' Forordn, af IS April 1751. lOyrigt vedblev Qvsegsygea 
indtil 1753, saa at Forbudet mod Qvægmarkeder fOrst blev httTSt 
ved Forordn, af 1 Octbr. 1753. Men — ni Aar efter begyndte 
Qvøgsygens anden Aet, og hjemsGgte da især Fyen og Jylland. 

* See ovenf. I D. 8. S54— £56. 

* Derom ovenf. II D. 8. 4S, hvormed kan sammenholdes S. 
23, 30, 54) 98 Not 1. Arealet var siden knn benyttet tilQræsgang. 



128 



1748 At opfftre nje QOndergaarde paa dette Areal, forten 
i Tallet, med et samlet Hartkorn af otteogtrediye TOnder, 
fire Skjæpper, og at legge et Stykke Jord nie4 de 6vrige 
fire Skæpper tre Fjerdingkar til SkoTriderens Gaard^. 
Denne Befialing ndfOrtes i Aarene 1748 og 1749t der 
bley bjgget ig^i^^n Skoygaarde, nemlig de sex Slagelse- 
gaarde, tre Troldrækkegaarde, tre Skaaningegaarde og to 
fljortegaarde, hvoraf hver fik to TOnder og sex Skæpper 
Hartkorn og hver i Begelen svarede to TOnderBug øamt 
syv Bigsdaler fire Mark og fire Skilling i Penge'. Ved 
disse nye Gaarde i Forbindelse med de syv ældre Lade- 
gaardsmsand og Enlhuset paa HalvOens nordligste Spidse 
<^voxede der mellem Homsveds vestlige Grsondselinie og 
IseQordens nordlige Bredning en heel Colonie af BOnder- 
gaarde eller en Bondeby af noget adspredt liggende 
Gaarde'. Dertil kom endnn en stor Deel Hase, Skov- 
boligenies Hmismænd, hvis Antal dog lettere kunde for- 
øges eller formindskes, da de havde lidet eller intet Jord- 
tiUæg og alene svarede en Pengeafgift, fordetmeste fire 
Rigsdaler aarlig ^. lOvrigt kom disse nye Gaarde, s^Ondt 



' Bentek. Arch. Jordebogen af 27 April 1788 med Til- 
ttkhe af de tenere Forandringer indtil 1771. Her næynes de 14 
SkoTgaarde af 1748 i de Afdelinger, som jeg i Texten har anfOrt. 

* Rente k. Arch. En Specifieation orer Jøgerspriis'fl Bønder^ 
gods af 31 Mai 1778 girer alle disøe Oplysninger. Der anfOres 
fomden de 14 Gaarde endnu 9 andre SkoTgaarde, nemlig 5 Skov- 
boliger, 8 Bakkegaarde og Knlhnnegaarden, altsaa i det Hele 28 
ElkoTgaarde. 

' Anf. St. hedder det, at Skoygaardene ogSkoThnsene ndgjOre 
et samlet fra FselledskoTen aflukket Parti med 4519 Favne Steen- 
^iger, at deret Kreaturer grsesse i den tilstOdende Deel af Fsslled- 
skoven, at Jorden var sandet og slet, iser de sex Slagelsegaardes 
langs med IsseQorden, og at de intet TGrveskjer hårde, fordi Tdnr»> 
grsTe ikke for Vildtets Skyld maatte graves. 

* Antallet af Skovhusene netop ved denne Tid lader sig paa 
Qnmd deraf vel neppe bestemt opgive. I den 1771 tagne Oopie 



124 



anlagte paa Hovedgaardens Grand, ved en besynderlig 
Uagtflomhed ønart til at svare Tiende, hvorfra de fOnt 
senere befriedes. 

Midt nnder disse vigtige land5conomiske Foranstalt- 
ninger foregik yidtlOftige og langvarige Forhandlinger an* 
gaaende det jsBgerspriisiske Færgested paa Frederikssund- 
Siden. Kongen havde nemlig efter Jægerspriis's Over- 
dragelse til Dronningen ladet denne Færgebro, den saa- 
kaldte Bielidts-Bro, paa sin Bekostning istandsætte og 
derefter den fOrste Februar 1748 overlevere til Frederiks- 
borg Amts fremtidige Vedligeholdelse^. Men da Istand- 
sættelsen havde været saa skjOdeslOs, at Brystværnet var 
nedslaaet og Grunden bortskyllet neppe tre Maaneder efiter, 
og da Amtmand Gram derfor den attende Marts 1749 
ansøgte Kongen om at befrie Amtet for den det paalagte 
Byrde og ved en forhOiet Færgetaxt tilveiebringe Midler 
til Broens Vedligeholdelse^, saa bekostede Kongen atter 
denne Bielidts-Bro istandsat og paany overleveret tQ Fre- 
deriksborg Amt ', og bestemte ved Resolution af igortende 



af Jordebogen fra 17 38 med øenere Forandring^ bemsrkes 
ogsaa: at der paa BGndergodset er. bygget i Perioden 179S — 71 
bist og her deeli enkelte Fag Huns, deels hele nye Huse til enkelte 
Personer, øom deraf gjeme svarede nogle Rigsdaler; men i Speci- 
ficationen af 1773 angives Skovhusenes Antal til 22. 

* Rentek. Arch. Skriv, af 1 Febr. 1748 fraOverhofm. Ghrd- 
Moltke til Amtm. Ghrd. Gram paa Frederiksborg. Kongen havde 
ladet Broen istandsætte ved Gartner Fovelsen. 

* Anf. St. Skriv, fra Gram til Moltke: Allerede d. 20 April 
1748 var Broen igjen beskadiget, og d. 27 Juni næstefter havde 
Gram ladet optage Syn over Skaden, der blev taxeret til 120 Rdlr. 
foruden en Deel RiisbOg. 

* Moltke til Gram d. 5 April 1749, at ParticuIæi^Eassen rilde 
betale de 120 Rdlr. Thingsvidne af JensLottrnp, Byfoged i HiUerOd, 
og JOrgen Christensen, By skriver stds., d. 24 Juli 1749, at Broeo 
var ^odt istandsat af Christian Smidt i Frederikssund, men behøvede 
dog endnu en Deel TOmmer og Arbeide til Værdi af 188 Rd. 8 ^ 



125 



October 1749 som Regel for al Fremtid, at naar Broen 
«&dnu yderligere var bleven forsynet med et Pselevflerk 
til dens Beskyttelse, skulde dens Vedligeholdelse i den 
fdlgende Tid paahvile begge Amterne Frederiksborg og 
Kronborge. Hidtil havde Dronningen som Besidderinde 
afjægerspriis' været ndenfor alle disse Forhandlinger, 
som E(^gen lod udfOre ved sin Overhofmarschal Gehei- 
meraad Moltke; men da der til det nævnte Pæleværk be- 
høvedes hundrede og fyrgetyve B^^gestammer og dobbelt 
sa^mange Alen Eget^^mmer, meente man, at dette Materi- 
ale passende kunde udvises i Dronningens Skove paa 
Grund af Bielidtsbroens nære Forbindelse med den jægers- 
priisiske Færgegaard. Dronningens Overhofmester og Amt- 
mand Carl Jue> corresponderede i denne Anledning med 
den kongelige Hoigfl^ermester Kammerherre Carl Christian 
Gram, Broder til Amtmanden paa Frederiksborg: han 
fandt Fordringen i sig selv ikke ganske ubillig, men han 
holdt uagtet gj en tagne Modforestillinger fast paa, at B&- 
gestammeme ikke kunde leveres fra Jægerspriis's Skove, 
saameget mindre som trehundrede Stammer allerede vare 



— indsendt til Gram d. 31 Juli af AmtaforTalter Lowson paa Fred^ 
rikshorg. Gram anmeldte dette d. 15 Aug. 1749 for Kentekammeret 
ogpaaåtod, at Vedligeholdelsen sknlde paahTile begge Amter, 
Frederiksborg og Kronborg. 

^ Commnniceret Gram d. IS October og Amtsforvalter Lowson 
d. IS Dcbr. 1749. — Lowson hårde aflOst Amtsforvalter Christensen 
(orenf. 8. 122) i Aaret 174S eUer 1749. 

* Dronningen og Hoffet opholdt sig ndentrivl paa J øger s- 
priis i Eftersommeren 1749 og 1750. Det fOrste antydes red en 
Bamedaabd. 4 Septbr. 1749 ovenf. S. 116— 17 Not.; det andet ved et 
BreT skrevet d. 29 Ang. 1750 paa Jægerspriis af A.G.Moltke, 
der søgte om at maatte fOre Qvøg fra Fyen til en af sine Gaarde 
i Sjelland, af hvilke samme Aar Grevskabet Bregentved var bleven op- 
rettet, da Kongen paa sin Fødselsdag d. 81 Marts 175.0 havde op- 
h5iet Moltke (ligesom Geheimeraademe i Conseilet Holstein, Berckentin 
og Sehnlin) i Grevestanden. 



IM 



huggede til et lignende Pæleværk for Broen paa Jcgen- 
prii8*Siden, hyorimod han til Erstatning vilde udviæ 
Brændeved fra Jægerøpriis til Kongens B6nder og Be> 
4'ente^, og han bragte det ogsaa derhen, at Kongen deo 
øjttende Marts 1750 befalede BOgestammernes UdTiisniig 
fra de kongelige Skove. Saaledes endte denne Sag, efiterst 
have varet paa tredie Aar. 

Imidlertid havde Qvcgsygen uafbrudt været ém 
stdrste Gjenvordighed paa Jægerspriis ligesom overaU. 
Neppe en Trediedeel af den normerede Besætning var 
levnet^, og denne ringe Deel selv i maadelig Forfatning. 
Under saadanne Omstændigheder kunde HoUænderie- For- 
pagtningen, der udlob ved Maidag 1750, ikke blive for- 
njet paa synderlig fordeelagtige Yilkaar for Dronningen. 
Juel bemyndigede Eskildsen til at slutte en Contract pas 
tre Aar fr« fdrsteMai 1750 til første Mai 1753, og denne 
kom under fdrste Marts 1750 overeens med David Jen- 
sen om følgende Betingelser': Forpagteren skulde mod- 
tage den tiloversværende Besætning og hvad der siden 
blev leveret indtil et Antal af hundrede og tredainds- 
tyve KOer og tre Tyre, som var den bestemte Besæt- 
ning, og igjen afevei^, hvad Qvægsygen vilde levne 



^ Rentek. Arch. En Skrivelse fra Gram til Rentekammertt 
i Marta 1750 indeholder disse Oplysninger. Juel havde eoirespon- 
deret med HoQcgermester Gram; Amtmand Gram meldte Reaoltatet 
til Moltke, og denne atter den kongelige Resolution af 17 Marts 
1750 til denne. HoQægermesteren befalede derpaa Orerforstokesier 
Lessberg at lade BOgestammeme eller BOgepttlene, SOO Stjkker, 
10 k 11 Alen lange, hugge i Kongens Skove. Om denne Istand- 
sasttelse af begge Broer, jfv. Hjorts Digt 8. 14. 

* Den Algende Contract viser nemlig, at der dengang endaa 
manglede meget i 60 E6er, medens den nonnerede og i sig sdr 
ikke itore Bess&tning var 160 K5er. 

' En Copie af denne fornyede Forpagtnings -Contract haves i 
Rentek. Arehivet. Det vil formeentlig være nok at give en kort 
Extract af den. 



117 



ham ^ ; han skulde hare Kohaven og efter HOsten Tisse 

Græsmarker til Sommergræsning, og fire hæa HO samt 

otte Lsss Halm for hver Baas til Yinterfoder', foruden 

det nOdyendige Græs og Foder for fire Heste, fire EOer 

og femten Faar til eget Huusbrug; han skulde endelig 

nyde fri Bolig i Hollænderi- Huset, en liden Have bag 

Laden, Underholdning for sexten Sviin om Sommeren 

paa Skoven og om Vinteren paa Møddingen, ti Ltes 

Brænde og eet Lsbs Gavnt6mmer; hans Folk, som han 

selv maatte skaffe, skulde være fritagne for Consumtions- 

Familie- og Folkeskatten og have Lov til igjen at forlade 

Godset; derimod forpligtede han sig ti] at indbetale i 

Dronningens Gods -Kasse aarlig sex Rigsdaler for hver 

Ko og fire Rigsdaler for hver Qvie, at tillægge aarlig to 

eller tre Tyrekalve og samtlige Qviekalve, indtil Meieriet 

var bleven tredsindstyve KOer, men naar dette Antal var 

naaet og han ønskede det, kun femten Qviekalve for hver 

tredsindstyve K5er'. Man haabede saaledes lidt efter 

Mt at tilveiebringe en fuldstændig Besætning ; men Qvæg- 

sygen rasede i Aaret 1750 saa staprkt, at det meeste af 

den lille Best, der var tilbage paa Gaarden og Godset, 

gik tabt. Dronningen besluttede derfor i Begyndelsen af 

næste Aar at lade HoUænderi-KOer indkjObe i Jylland, 

og Forvalter Eskildsen ansOgte den sexogtyvende Marts 



^ Contracten siger adtiykkelig, at forpagteren ikke skalde inde* 
>taae for Hazard, om KGem^ bleve ringere eller dOde bort, naar 
lian idvrigt efterleyede alle Vilkaar. 

* Hvert Læs H6 blev bestemt efter Vægten, nemlig 82 Lispund 
pr. Les. £n Baas var natnrb'gviis to EOer. 

' De sidste Artikler paaløgge Forpagteren Varsomhed med 
nd og Lys, forbyde ham at udsælge 01 og Brændeviin og forpligte 
ham til at give Dronningen fOrste Prioritet i hans Midler og Effecter 
tU Sikkerhed for Contractens Opfyldelse. Det hele er underskrevet 
«f Eskildsen og David Jensen. Til Slutningen Issses: EJUr Dnm' 
^9m Befaling approberet <rf C. Juel. 



I2å 



1751 Rentekammeret om Tilladelse til at maatte overfiyre 
hundredeogtTYe Stykker QvsBg fra Aarhuus gjennem Kai- 
Inndborg til Jægerspriis ^. Dette bley rimeligriis ikke 
nægtet, men om saameget Qyaeg kunde erholdes og bier 
IgObt, turde yel være uvist. lOvrigt oplevede David 
Jensen ikke engang UdlObet af den fornyede Forpagtning« 
fi&rste Aar; men hans Enke Anne Ejrsdne overtog deo 
og havde den i mange Aar efter hans Ddd'. 

I den samme Sommer 1751 afgik ligeledes ved DOden 
den gamle Forvalter Hans Vilhelm Eller, efter meer end 
fyrgetyve Aars Tjeneste hos de afvexlende Herskaber pas 
Jægerspriis^ Og henimod Aarets. Slutning, den nittede 



^ Eskildsens Skrivelse, der skildrer Tilstanden, lyder saaledef: 
Formedelst den almindelige Qvægsyge, som nn atter ndi næstafngte 
Efteraar har borttaget Jegerspriis's HoUeenderi-QTæg og fast hele 
B6ndergodsets Homqvæg, haver Deres Majestset Dronnin^sen aller- 
naadigst behaget at resolvere, at en Deel ROer igjcn til Hollasnderiets 
Besætning og deslige i Jylland maatte kjObes og i næstkommende 
Mai fra Aarhnns til Kallnndborg transporteres og videre her t3 
Jægerspriis. Skulde attsaa herved underdanigst udbede, at^eres 
Excellence og hOibydende Herrer naadigst vilde behage at lade 
meddele Tilladelse og Paa for 120 Stykker KOer og T^re til dette 
Brug ubehindret at maatte passere fra Jylland over fra Aarhuus til 
Kallnndborg og videre over Land her til Jægerspriis. Udi dybeste 
Submission henlevende &c. Jægerspriis d. 26 Marts 1751. Laur. 
Eskildsen. 

* Hans D6dsdag har jeg ikke bemærket, men den maa rime- 
ligviis være indtruffen kort efter; thi en Skrivelse af 19 April 1771 
fra Eskildsen til Genen^l- Landvæsens -Commissionen siger, at Hol- 
lænderiet dengang i 2 Aar havde været bortforpagtet og fornyet 
til Enken Madam si. David Jensens. 

' Kirk eb. Han blev begravet den 14 Juli 1751, efterladende 
sig en ung SOn, Hans Brun Eller, til hvis Opdragelse der ved 
Besol. af 5 Mai 1745 var ham bevilget 50 Rd., som endnu 1760 
bleve betalte. I den lange Tid havde han knyttet sin og sin Hnstraes 
(Tormemes) Slægt paa flere Maader til Jægerspriis. Hans Datter 
Charlotte Sophie var gift med Laur. Eskildsen, og en SOn af dette 
Ægteskab blev dennes Eftermand. Hans Hnstmes ældra SOster, 



12§ 



December 1^51, dO^e ulormodentlig og i en ung Alder 
Dronning Lonise, efterladende sig et stort Savn og et 
Telsignet Minde. 

Jægerspriis vendte nu atter tilbage umiddelbart 
tfl Kongen nnder Rentekammerets Overbestyrelse, og Ind- 
tægterne deraf flOde rimeligviis i den kongelige Particulær- 
Kasse, forsaavidt der kunde blive noget virkeligt Over- 
skud^. Thi den gamle Egenskab af Kammergods blev 
vistnok overholdt, indtil det meget snart igjen fik sit 
eget Herskab. Denne Mellemtilstand varede nemlig kun 
omtrent et halvt Aar, som dog har den Mærkeh'ghed 
at opvise, at et Par af de Fremmede, der af let be- 
gribelige Grunde bragtes til Jægerspriis, navnlig Johan 
Adam Bierschenck og Nicolai Kjhn, gik over fra den 
katholske til den lutherske Religion^. 

Allerede i Foraaret 1752 indledede Baron Dehn, 
Géheimeraad i Conseilet, Kongens andet Ægteskab med 



Mtter Torm, vAr Moder til BirkeskriTeren p. Jægerspriis Henrik 
Chri«t*an Eller, og hrndes yngre SOster, Anna Dorthea Torm, hayde 
en SOn Chr. Frdr. Mrjer (Degn i Gadstmp og Syv), der ægtede 
Hederig Nielsdatter (mon Datter af Anne £Uer og MGUer Niels 
Andersen?) i Jsegerspriis MOlle. 

* Ren te k. sjell. Brevbog. Promemoria af SO Januar 1753, 
it Regnskabet for Jægerspriis Ladegaard og Jordebogs- Indtægter 
skulde aflægges for KentelLammeret. 

* Kirkeb. nnder 16 Fibr. 176S hnr Beretning om deres efter 
Biskoppens For>krift hOitidelige og i Vidners Overrærelse aflagte 
Beljendelse. Overgangen skeete vel nærmest paa Grund af fore- 
lisTende Ægteskab; idetmindste nævnes Bien»chcncks Hustru 1753, 
og en Datters ..Juliane Maries" Daab 1 754. — Sammesteds flndes 
en lignende Bekjendelse af Henrik Klay, Skrædder i Nedre- 
Bruby, der gik over fra den reformeerte Religion; men den har 
ing^i DatuiD og er ndentvivl en Snees Aar eller mere yngre end 
tone Tid. 1 Aaret 1756, Dom. Miserere (d. e. S Mai), anfOres 
^ Mons. Simon Plosefschi, der ssgtede- Mad. Dne (Degnen 
^wn Dne« Enke?); han maa vel, efter Navnet at slntte, ogsaa 
iM^e været en Fremmed. 

n. (9) 



ISO 



PrindsesM JaHane Marie af BranBTig-WolfanbQtCel, eg I 
den eyyogtjvende Juni, efter en Formæling ved Procun, 
tiltraadte Lun Reisen til Danmark: over Altona, GotUnp, 
Odense og Ledreborg ankom lian Toredag Afiteo dea 
ejette Juli til — Jægerspriis. Paa dette Slot, omgiTCt 
af den Hofstat, der var udsendt for at afhente og ledsage 
hende, vilde Dronningen nyde den f&rste rolige Hviledi| 
efter en anstrengende Reise^; her modtog hun deo naett 
Dag et Be86g af Kongen, der om Eftermiddagen igjss 
vendte tilbage til Frederiksboi^, og forst om LOverdagei 
den ottende Juli forlod hun Jægerspriis og bkf 
samme Dags Aften paa Frederiksborg hditidelig viet til 
Kongen ^ Men Jægerspriis havde allerede spillet eo 
vigtig Bolle i Dronning Juliane Maries Historie: der havdø 
hun hart sit fOrste Opholdssted i Danmark, der havde 
hun for fyrste Gang seet Kongen, der havde bon strax 
foreftindet det Hof, hvori hun skulde indtage Louis« 
Plads, og alting syntes anlagt paa, at hun ogsaa som 
Besidderinde af Jægerspriis skulde træde i dennes 
Sted. Dette skeete ogsaa ; Kongen foraorede hende allmde 
i de fOrste Dage Slottet og Godset'. 

Dronning Juliane Marie havde ogsaa faaet Geheime- 
raad Carl Juel til Overhofmester og som saadan til Amt- 
mand paa Jægerspriis. De derværende Embedsmcnd 



1 Snhma Nyerapske Saml IIT. 31—89, Langfddte Aiim- 
doter, hror alt det ovenstaaende er adfSrligere fortalt. 

* KjObenh. Danske Poat-Tid. £. 1759 No. 55 8. l-t 
No. 56, S. 2—3. No. 57, 8. 2. No. .'^S, 8. 2., og Jali Haanedf 
nye 8tat8-Tid. S. 51—56 indeholde ogsaa mange deteiileredB 
Efterretninger om Dronningens Ankomst og f ormnling. 

' Hellerikke ved denne Leilighed synes noget officielt Oafi^i«^ 
at Tnre ndfau-diget. Men jeg skulde troe, at ForæringcB er ifctit 
ved Kongeparrets iftrste Sammenkomst eller i al l^ald ved f«^ 
mslingen. Som ti strax nedenfor skulle see, w Dronaiagcii 
Overbofmester Carl Jnel alkfede i samme Jali Maaaed bsidii 
Amtmand paa Jøgeffspiiis. 



181 



og Betjent« bleve ligeledes olorandrede hver i tin Stilling, 
eg BeatyreUen øely yar en Forteættelse af det, som i 
Looisee Tid var begyndt. Men ogsaa den ulykkelige 
Qri^sjge vedbley, o^ Bønderne tOgte nu efter Evne at 
aDYende det Middel, som Herskabet i forrige Aar havde 
anvendt: i Sommeren 1752 ijobte de halvtredsindstyve 
Stykker Qvseg i Jylland, og den attende Juli ansOgte de 
ved Eskildsen om, at dette maatte passere over Aarbans 
eg Eallnndborg >; men Bentekammeret svarede den toog* 
tyvende Jnli gjennem Amtmand Juel^ at det endnu maatte 
inde det betsenkeligt at overfOre Qvæg fra Jylland til 
BOndeme *• 

Imidlertid vendte Kongen og Dronningen, der siden 
Form«lingen meest havde levet paa Frederiksborg og 
Fredensboi^, i Augnst Maaned tilbage til Jægerspriis 
og synes nogenlande stadig der at have opholdt sig paa 
trodie Uge; thi Kongens Heste fortssrede der fra den 
tolvte til den tredivte Angast 1752 omtrent treogfiirsinds- 
lyve TOnder Havre, som Eskildsen senere fik godtgjort 
i den Havreskat, der af Godset skulde leveres til det 
koDgelige Magazin i Holbek ^ Juliane Marie fik saaledes 
Leilighed til at gj6re sig bekjendt med sin Eiendom. 
Noget af det interessanteste ved denne var vel i visse 



^ Rentek. Areh. har denne Skriyelae, hTori Eskildsen for- 
i&krer, at QvsBget Tftr kjObt fra ..ninileerede Steder i Jyllaod." 

* Rentek. sjell. BrevbOger. Det er hertil, at jeg ovenfor 
^ tigtet og fnndet Beylis for, at Jttgertpriis allerede i Jnli Maaned 
rar overdraget til Dronning Jnliane Marie. 

' Skriv, af IS Ootbr. 17 52 fra Eskildsen til Rentekammeret. 
Bikndsen beder, at denne Harre maatte fradrages de 1SS Td. 
S Skp. Havre, som efter Komskats- Forordningen af S Octbr. 1759 
ikilde erlseggti. Faa Foden af Brevet låses: Herom tiUkrtvtt 
^lufyMnad Amigforvalter Skovgaard (i Holbek). — Dersom man 
^de regne omtrent en halv Skjnppe Havre om Dagen for hvor 
fi«tt, vilde Antallet hate visret 17 til 18 Heste, saa at Kongen 
lua kave han et tommelig stort FOlgo med sig. 



hi 



Maader den nye Bondeby, øom havde reist sig i Homsni 
og for en Deel nu først var færdig, og i Begjndelsen al 
det næste Aar 1759 bortfestede hnn ved sin Amtnumd 
en af de øaakaldte Slagelse-Gaarde, beliggende ved B08S«> 
Kjær, til en Bondekarl fra Ovre-Draaby ^; men i den 
samme Sommer brændte allerede, medens Folkene vare i 
Kirke, en anden af de nye Gaarde, hvilken Dronningen 
da igjen lod opbygge og tilstod den brandlidte Bonde 
adskillige Lettelser*. Godsbestyrelsen var mild, og Carl 
Juel synes at have været Om over BOndeme, navnlig med 
Hensyn til de Ægter eller KjOrsler, hvoraf Jæger apriis 
under Omstændighederne lettelig kunde komme til mt lide 
utilbørligt Thi der var en lang Yei mellem Jægers- 
priis og Ejdbenhavn, og Dronningens Hoffolk færdedes 
rimeligviis til visse Tider af Aaret meget paa den. Men i 
en Skrivelse til Bentekammeret af tolvte Februar 1754 
siger Juel ', at han selv paa sine Beiaer til og fra 



^ Fæstebrey af 28 Febr. 1753, stftttet paa Dronningens allera. 
Resolntion af 23 Jan. s. A. Denne Gaard kalde«: «.den femte af 
disse Boliger," og Fæsteren hed Anders. Hansen. Han skolde njrde d« 
opsatte 10 Fag Huns og 10 Fag Lade, Fribed for Afgift af Vs^f Ager- 
jorden og d^e Ode Jorder i Fælledskoven, for Hoveri i 2 Aar og det smaa 
Hoveri i 1 Aar. Han skulde derimod selv opsætte de Bygninger, der 
endnn behøvedes, samt en BrOnd, anskaffe Besætning, Inventariam (4 
Heste, S Kder, 2 Ungqvæg, 4 li 6 Faar, 2 Vogne, 1 Plov, 1 Harve) 
og Sædekorn; han sknide siden erlægge 6 Rd. 5 Mark og 4 SkilL 
i Penge, 2 Td. Rog, 1 Lam, 2 HOns og gjOre Hoverie ; han skulde 
sætte Humle-Knler, Kommen, Fnigttrseer, Pile og Stoengjærder. 

* Thingsv. ved Rommel og Eller d. 21 Jnni 1753, st 
Gaarden var brændt d. 17 Juni, attesteret af Carl Jnel og indsendt 
af Eskildsen d. 21 Novbr. til Rentekammeret med Ansøgning oo 
9 Aars Skattefiibed. 

' Rentek. Arch. Anledningen dertil var, at Oldeiinandeo 
for Slangerup Vognmænd havde sendt Kammeret en Regning paa 
at have befordret d. 21 Ang. og 1 Novbr. 1753 Seeretair Fæs og 
to Kammerjunkere fra Bielidt til KjObenhavn. Jnel erklærer, at 
V<^gnene maaskee nok ere bestilte af Eskildsen og have kjOrt, men 



188 



Jægerspriifl ikke betjente sig af Bdnderne, men paa 
egen Bekostning leiede Vogn - bos Langet i Slangerup, 
netop fordi ban vilde skaane Godsets BOnder. I LObet 
af samme Aar traadte imidlertid Gebeimeraad Jael nd af 
sin Forbindelse med Jegerspriis og gik som Overbof- 
mester til SorOe ^. 

S[ammerherre Niels Krabbe Wind blev derpaa Over- 
hofmester bos Dronning Juliane Marie og Amtmand paa 
Jægerspriis', nden at dette Skifte iO vrigt medfOrte 
nogen Forandring for de Ovrige Betjente. Eskildsen bavde 
fremdeles den egentlige Bestyrelse og henvendte sig til 
Wind^ bvor det bebdvedes, og da J5rgen Graner i samme 
Aar dOde, blev Weinscbenck udnævnt til Skovrider i hans 
Sted'. I September Maaned var Hoffet, idetmindste 
Kongen, paa Jægerspriisl 



at de BttTnte Personer strax selv htTcle betalt derfor, ligesom han seW 
aldd gjorde, og at Oldermanden, der ikke kande Tise nogen Ordre, at 
KjOrslen skolde yøre fri, barde corrigeres for hans Damdristighed. 

^ Bland, fra SorOe, VI. 801, give A^Igende Liste over Aca- 
demiets Overhofmestere : Grev l?ensa 1747—54, CarlJnel 1754—60, 
GreT Danneskjold 1760—65, Reitsenstein 1765— SI, Baben 1781— 
64, Grer Haxthausen 1784—86, hvorefter Overhofmesterens for- 
retainger ndfSrtes af Professorerne. 

* Specif. OT. Docnm. Ted Jægerspriis Skriverstne, som oven- 
for er nsTnct, viser ogsaa, at der bevaredes Amtmand Winds Breve 
fra 1758 til 1759. 

' Kirk eb. nævner Graner endna d. 4 April 1754, som Fadder 
tO Eskildsens Datter Sophie Hedevig, men d. 30 Jani og d. SO Ang. 
•• A. anfSres Skovrider Weinschenck blandt Faddere, sidste 
Gang til Praesten Severins SOn Wulf Veit Christoph, der altsaa 
▼ar opkaldt efter Ghrd. Peitzenstein (dengang Hofroarsehal hos 
Enkedronning Sophie Magdalene), roen dOde i Sept. 1756. — For- 
rasten indtraf derved det besynderlige Tilfnlde, at Jøgcrspriis paa 
lamme Tid havde en Skovrider, der hed Weinsohenck, og en Skov- 
foged, der hed Bferschenck, nemlig den ovenfor 8. 129 omtalte. 

^ Rente k. Arch. En Soldater- Enkes Ansøgning, dat. Fre- 
deriksborg d. 10 Sept. 1754, der viser, at Kongen samme Dag 
▼cntedes fra Jægerspriis til Frederiksborg, 



184 



Noget senere gjorde det Kongelige Bentekammer et 
ganske mærkeligt Forsdg paa at forplante OateraaTlen til 
løejgorden, hvor Ostersfangst tidligere for hundrede Air 
siden yar dreven ^ , og lod i denne Hensigt udsætte tyve- 
tusinde Fladstrandske Osters omtrent en Fjerdingvei nordeo' 
for Jægerspriis Færgested. Kammeret underrettede 
den syvogtyvende Marts 1756 E^ammerherre Wind deron 
og forlangte, at Amtets Fiskere skulde advares imod at 
tage disse Osters, hvorpaa da ogsaa et Fisker-Bundgarns- 
stade ved KitniBS, der muligen kunde skade de unge 
Ostersbanker, blev optaget, og den aarb'ge A^fi af samme 
fra fyrste Mai 1756 udstreget af de jægerspriisiske Begfi- 
skaber^ Men uagtet denne Forsigtighed og uagtet der 
siden fra Jægerspriis Amts Landside ikke blev brugt noget 
Fiskerstade i en heel Miils Afstand fra disse Ostersbanker, 
saa synes dog Anlæget at være mislykkedes eller i ti 
Fald Osterserne at have trukket sig andetsteds hen '. 

Det Tab, som Dronningen derved led paa Fiskeriets 
Indtægt, kunde ikke være betydeligt og ikke komme i 
nogen Betragtning ved Siden af de mange andre Op- 
offrelser, som hun maatte gj5re, og Gunstbeyiisninger, 
som hun af egen gode Villie ydede sine Undergivne 



* Krøyer, de Dan. Ostersb. S. 167—68 Not oplyser efter 
Worms Maseum p. 253, at der Ted Aaret 1655, altsaa Dæsten 
bandi ede Aar, {6r man kjcndte de fladstrandske Ostersbanker, fangedes 
Osters i en Bugt nær ved Roeskilde. 

* Skriv, fra Eskildsen af 7 Jani 1765 til den daTsrende 
Amtmand paa Jægerspriis, Ghrd. Victor Chr. Plessen, indeholder 
disse historiske Oplysninger om Anlæget af Ostersbanker ved Jc- 
gerspriis. Deri haves altsaa et diplomatisk Beviis for KrOyeri 
fOrste Antagelse (S. 35), som han siden synes at ^opgive, at Chtm 
ved kun^tig Forplantning have været bragte til Isefjorden, idet- 
mindøte i det 18de Aai hundrede. 

' Jeg vil nedenfor igjen komme tilbage dertil, da Rentekammeret 
en halv Snees Aar efter klagede over, at Osters toges der af Ube- 
rettigede. 



188 



•g Betjente fMUi Jngerspriis. Thi hun behøvede ikke 

ftt regne det aaa nOie med Indtaogten af dette Gods. 

SeaJedes tillagde knn SkoTrider WeiDschenck den tyrende 

Jnli 1758 en betydelig GageforOgelse V for at han skolde 

konne holde Heste, uagtet han dertil havde sin Skov- 

ridergaard, ligesom hun <^saa efter hans DOd i Slntningen 

af samme Aar gav Skovridertjenesten til hans S6n Frederik 

Vilhelm Weinschenck ^ Saaledes bragte hnn ved directe 

eg indirecte Offere den Ødelagte Qvægbesætning igjen 

dertfl^ at den i Efteraaret 1758 talte hnndredeogsex 

Hoveder, der kun gav hende en ubetydelig Indtiegt'. 

Hun overlod i Marts 1759 Forvalter Eskildsen paa Livstid 

et Sted med Tilh'ggende, ^imod at han alene enten gjorde 

Hoveri deraf eller opsatte tyve Favne Steengjærder *• 

Hun bevilgede den ireogtyvende Mai Sognepræsten Severin 

Tiende af de ovennsvnte forten nye paa Hovedgaardens 



^ Rente k, Arch. En Designation oyer Keaolntioner redk. Jas- 
genpriis 175S— 69 næTiier dette. Tilløget yar 40 Rdlr. og frit 
Sommerfoder. Hele Gagen rar 180 Kd. 

* Kirk eb. viser, at Skovrider Weinschenck den Ældre blev be- 
gravet den 4 December 17ft8» og Specificationen 1773 af Pa- 
pirerne ved Skriverstuen nævner Frederik Vilhelm Weinschcncks 
SkovTider-Instmction af 10 April 1759. 

' Rente k. Arcb. En Beregning over Holløoderi -Forpagt- 
nings-Afgiften d. 1 Novbr. 1758 angiver Besctningen til 106 KOer, 
men af hver Ko svaredes halvaariig kan 8 Rd. 2 Mk. 4 Sk., altsaa 
for Halvaaret knn 851 Rd. 4 Mk. 8 Sk. ~ En fornyet Forpagt- 
nhigs-Contract af 83 April 1759 med Anne Kirstine Jensen for tre 
Aar, 1 Mai 1759— 1 Mai 1768, angiver 113 KOer, og ssetter Af- 
giften til 9Ve Rd. Courant af hver Baas. 

* Smstds. Det var den Oaard, som l5rst Enken efter den 
»Mre Graner (see ovenf. S. 108 Not. 4) og siden Nicolai Kybn 
(8. 189) havde havt. Kort efter, den 8 April, bevilgede Dronningen 
endvidere Eskildsen Tiendefrihed af samme Gaard imod en aarlig 
Afgift af 8 Rd. I Mk. S Sk. Jaliane Marie havde ligeledes til- 
itaaet Eskildsen et LOnnings-Tillseg paa 100 Rd., som Dron. Louise 
i sit sidste Leveaar (den 18 Jnli 1751) havde tillagt ham. 



1 



186 



Grnnd anlagte Skovgaarde og lod ham derhos fremdelM 
beholde den aarlige Penge-Erstatning, der oprindelig w 
Præsten tillagt istedenfor Tiende og 0£fer K Hun ikke 
alene fornyede den ved fOrste Mat 1759 ndlObne Hol- 
Usnderiforpagtnings-Contract med Anne Kirstine, David 
Jensens Enke, men hun tilstod derhos, uagtet Contrsdsas 
oyermaade gunstige Vilkaar, Forpagtersken i samoie 
Sommer endnu yderligere Eftergivelser^. Bøndergodsets 
Udbytte blev derhos ofte forringet ved Eftergivelser, naar 
Udsvaade indtraf og nye Gaarde maatte opbygges*, lige- 
som ogsaa naar Godskassen maatte efter Begning fra 
Lægen Johan Aagaard, der i Begyndelsen af Aaret 1759 
afløstes af Joh. Melchior Hempel, betale Sygepleie eller 
Medicin for de fattige Bønder, og ved mange andre Lé- 
ligheder \ Endelig kom endnu dertil det store Antal af 
^enstgjOrende eller afgaaede Betjente, hvis Lønninger og 
Pensioner i rede Penge, foruden hvad de nøde i Natura 



^ Denne Sag om Præst«tienden af de nye Gaarde og om den 
Pnesten tiUtaaede aarlige Penge- Ga^e (35 Rd. 4 Mk.) var nogle 
Aar efter G jenstand for en Commiøsions Undersligelae og Dom. 
Derved blcT i Januar 1762, som nedenfor 8. 141 skal mes, SammcB- 
hmngen hibtorisk oplyst og Forholdet ordnet. 

* Fomvelsen af Contracten er nylig anført S. 135 Not. 3. Mea 
Anne Kirstine fCgte derpaa d. 14 JuU 1759 om EAergivelse af es 
Bestance paa 1 50 Rd. , og Dronningen resolverede, at hende maatte 
eftergives 63 Rd. 1 Skill. 

' Ezempel derpaa er ovenfor 8. 132 givet, og mange flere kvaic 
ffiies dertil, saasom for en brandlidt Bondo i Nedre- Draaby d. 
28 Sept. 1754, for en anden i TOrslOv d. SO^Juni 1757, o. s. v. 

* Kirke b. viser, at Johan Aagaard blev begravet d. 10 Novk. 
1758; ban var over 70 Aar gammel. Speeif. ot. D o en m. ved 
SkriTerstnen nævner nnder No. 10 Hempels Bestalling af M 
Januar 1759. Men den 5 Ftbr. 1759 indgik Eskildsen ned ea 
Forestilling til Wind om at maatte betale Caneellieraad og Apotheker 
Mangor ved Svaneapotbeket, ,^< hvem Aagaard am lig fortkrm 
SIM brugende Medicamenter^** den leverede Hegning. 



187 



eller ulovlig tiltoge sig \ i Aaret 1759 beregnedes til 
over totusinde Rigsdaler Dansk Courant*. 

Dronning Juliane Marie kunde under saadanne For- 
kold neppe have noget eller i al Fald kun et hOist ube- 
tydeligt Overskud af Jægerspriis, og til Sommer- 
ophold syntes vel dette Sted ikke heller saa bekvemt 
som andre nærmere ved Hovedstaden beliggende Slotte^. 
Disse Omstændigheder og maaskee andre, som nu vanske- 
ligere lade sig paavise, kunne vel forklare, at hun i 
Sommeren 1759 besluttede at opgive denne BesMdelse. 
Kongen overtog da igjen Jægerspriis. Den ældre Til- 
stand vendte atter tilbage: det blev et umiddelbart Par- 
tiealær-S[ammergods med sin egen Amtmand eller Be- 
styrelse, der refererede umiddelbart for Kongen selv. 

7. Det nye Tidsrum, som dermed begyndte i Jæ- 
gerspriis's Historie, t5r udentvivl regnes fra den fyrste 
Mai 1759, skjQndt Overleveringen fdrst skeete i Somme- 
rens Lob, og det gaaer til den Dag, da Arveprindsen fik 
dette Gods, — et Tidsrum altsaa af forten Aar, der 
efter den vezlende Bestyrelse falder i tvende ulige Ajbnit. 

I de fOrste elleve Aar eller noget mere i forbeholdt 
Kongen sig selv Jægerspriis Gaard og Gods til egen 



* Rente k. Sjell. Breybog har ssaledes en Rentekammer- 
Skmelse af 26 Septbr. 1758 til Ove. hofmester Wind, at Braode- 
ninskjedleme i Færgegaarden og Knlhaset skolde ^.sOndenlaaea.'* 

* Rente k. Arch. har en Fortegnelse over disse Lønninger, 
dateret d. 20 Jannar 1759, for et Qvartal. Da jeg strax nedenfor 
skal benytte en lignende, yil jeg her alene bemnrke, at LOnningeme 
til 85 Personer paa Jægerspriis udgjorde qaartaliter 59S Rdl. 3 Mk., 
altsaa for et Aar 2114 Rd. 

' Det sjnes, at især Fredensborg mere tiltalte Juliane 
Marie, hyorimod Dronning Louise udentvivl hyppigere havde op- 
holdt sig paa Jægerspriis. Jyfr. G. L. Baden, Frdr. \^Aarb. 
S. 75—76. 



188 



Foni((iel8e, 8om det hed^. Han stillede OTereeremoiii- 
mester Gebeimeraad Victor CbriBtian Pleseen som mAib^ 
mand" i Spidsen for Bestyrelsen og beholdt derhos nfat- 
andret de hidtilTæreode locale Betjente. Efter de for- 
nødne Forberedelser og efterat Stutteriet, der fomennMl^ 
synes at have interesseret Fkssen, var modtaget^, foragft 
den toogtyvende Angnst 1759 den formelige Overlevciriagj 
hvorved den afgaaende og den tiltrædende Amtmand, 
Wind og Plessen, begge personlig vare tilstede. Slottets 
og Ladegaardens Bygninger, Qvaegbesætningen, Stntteriøt, 
Bygningsmaterialieme, HO- c^ Halm-Beholdningen, Kom- 
magazinet, Amtskassen og Forvalterens BOger bleve efter- 
seete', og et Par Dage senere toge Kongen og Dron- 
ningen et kort Ophold paa Jægerspriis^. Tilsidst 
blev Bøndergodset overleveret, rimeligviis efter den sex- 
ogtyve Aar ældre Jordebog, hvori de foregi^iede For- 



1 Rente k. Årch. Skrir. fra Plebsen til Rentek. af 28 Jan. 
1764: Da Sans Maj. til en Uden FamffieUe og Ammement kavée 
forbeholdt 8i§ JægerepriU til hBUtegtn Admmiåtration, saa ai jeg 
efler mm allemaadiget meddoeUe Inetruetum tU ingen amden end HlHei- 
samme skulde kolde mig, — Saaledes udgjorde Jftgerepriia Godi 
ogsaa et eget Amtstne-District med Forralteren som Amtsforralter 
(Hoffmans Fond. X App. S. 22), medens Horns-Herred eUen laae 
til Roeskilde Amtstue. 

* Jngerspr. Statteri-Bog 1747—59 i Qr. er en Rsbkke 
af Tabeller for disse Aar, littderskreme af Eakildsen, og odTisende 
AnUllet af Heste i Mai eller Juni hvert Aar. Den sidste Tabel er 
slottet: 1739 den 30 Juni, da Overleveringen skeete til Es. Maj. 
Kongen^ og dateret: Jcegerspriis den 16 Juli 1759. 

' Rentek. Arch. har denne Forretning, i hTis 8de Poet det 
udtrykkelig siges, at der ikke yar bleven Tid til at eftersee BOnder- 
godset 

* Jeg seer dette af flere Papirer (i Rentek. Arch.), der lige- 
ledes nærne FOlget: Overkammerjaaker Yon der Lnhe, Khrre Staldai. 
Brokkenhaas, Khrre Rosenkrands, Bjkr. Staffeldt og Krog, Pege 
Krog, Livtjener Horstmann. 



189 



ajidrioger eller saakaldte Forbedringer vare antegnede^. 
T>ls8e Forbedringer bestode deri, at Jægerspriis Gods 
nu havde syy nye Gaarde ved Bøssekjaar eller Slagelse- 
iMek) otte Skovgaarde ved Troldrækken og Hoppekobbelet, 
samt fire nyé Hase, nemlig to i TorslOv, et i GierlOv og 
«t i Ovre-Draaby, hvorved den ældre Jordebog var for- 
bedret" i det Hele med otteogtyve TOnder Rng og hun- 
dredeogsytten Rigsdaler otte Skilling i Pengeø Derpaa 
gav Kongen den femtende September 1759 sin Amtmand 
en Instmx, der vistnok ordnede hans Stilling paa samme 
Maade som hans Forgjængeres'; thi Godset vedblev at 
▼ære en particnlær Eiendom. 

G^eimeraad Flessen, som havde sin Bolig i Hoved- 
staden, maatte overlade Enkelthederne til de paa Stedet 
▼ærende Betjente, Forvalteren, Skovrideren, Folemesteren, 
Gartneren, Fasanmesteren; men ligesom han holdt om- 
hyggeligt Tilsyn med disse, saaledes ndforte han selv 
alt, hvad det Almindelige angik. I Foraaret 1760 foretog 
han en Bevision af Linnings- og Pensions -Reglementet, 
hvorefter den hele aarlige Udgift blev ansat til over halv- 
tredietnsinde Rigsdaler fomden trehundrede TOnder Korn, 
henved halvQerdehimdrede Læs HO og Halm, Gnesning 
til otteogtredive Heste og fireogfyrgetyve KOer samt ad- 
skilligt andet i Natnra^ Naar nu dertil kom de utallige 



* Flessen forlangte nemlig d. 26 Ang. Jordebogen af Rente- 
kammeret, men fik til Svar, at det ingen bayde. Den sddre Jorde- 
bog af 1783 see oTenf. S. 97— 9S. 

* Ren te k. Arch. har en af Eskildsen til 1 Mai 1759 tagen 
Copie af Jordebogen fra 17SS, med senere Forandringer. Denne 
er npaatvivlelig brugt Ted Overleyeringen af Godset til Flessen og 
er lagt til Gmnd for det ber meddeelte. 

' Design, ov. Kgl. Resol. Tedk. Jaegerspr. 175S— 1769 (i 
Reotek. Arcb.) nøvner denne Instruction; men selve Instmciionen 
bar jeg ikke seet. 

^ Rente k. Arch. berarer en Copie af 1771. Reglementet er 
et interessant Bidrag til Jsgerspriis Fersonal- Historie; det nævner 



140 



andr« Jordebogs eller Amtskasse Udgifter, skolde den 
rene Indtægt neppe blive stor; men Godset var ogsaa^ 
som Plessen udtrykte sig og den hele Bestyrelse Tiiate, 
bestemt til Kongens Fom6ielse. I det næste Aar foran- 
ledigede Plessen en nærmere Dndersdgelse af den oren- 
omtalte Synderlighed, at Jægerspriis's Skovgoda blev 
behandlet som tiendepligtigt, nagtet en optagen Land- 
maaler-Forretning tydelig viiste, at det laae under llored- 
gaardens Tazt^, og Amtmand Gram i Forbindelse med 



for Plessen Fourage til 4 Beste at levere i ^jAbenhaTn ; for 
Eskildsen 6S0 Rd. og 36 Rd. til Slottets Reeoholdel^e, Foder og 
Gr«8 til 4 Heste og 6 K5er; til Hans Bran Ellers (Fonr. 
Ellers yngste 80ns) Opdragelse 50 Rd. (ver d. 6 Mei 1768, da faao 
fik sio MOdrenéanr udbetalt, Viinhandler i KjObenbavii) ; Gartner 
I. F. Povelsen 150 Rd. LAn, 5 Rd. tU Halm og Foder tH S 
KAer, 70 Rd. til en Svend, 80 Rd. til FrA og ange Trrer og 110 
Rd. til Ugedagsmænds-Årbeide; Jo. Andr. Hofman 130 Rd. Løn. 
53 Rd. til en Karl, Foder til S Heste og S KApr, %^ Rd. til Ugedaga- 
m«nd; Hempel 60 Rd. og 13 Rd. til Hestefoder samt Foder til 
8 Heste og S KAer; Artman 60 Rd. LAd, 84 Rd. til et dobbelt 
ToQg, GrsBS til 3 Heste; to Materialkodske, Skorsteensfeier, Lade- 
foged, Ladekarl; Tilsjnsmsendene ved Avlingen (Gartner Fovelaea 
og Folemetter Madsen) for at holde Contrabog med Opmaalingea 
fik 18 Td. Byg, 16 Td. Havre, HA og Græs til 8 Heste; Birked. 
J. Rom mel 80 Rd; Birkeskriver H. C. Eller 80 Rd. og Foder til 
8 KAer; Yngter, Jnstitsf »ged; Hr. Severin 85 Rd. 4 ^' og 80 Rd. 
til BrAd og Viin; Skoleboldeme Anders MAller, Cbr. Roven, Lars 
WalsA, SArea SArensen; Weinscbenck 138 Rd. 8 Td. Rag og 
Foder til 8 Heste; Skovfogederne Jens Lanmen, Hans Casp. Graner, 
Jo. Adam Bierachenck, Ole Hansen St»r, Peder Olsen: Folemester 
Tb. Madsen llORd., Foder til 8 Heste og 8 KAer; Slutterismed; 
sex Yangevogtere; Pensioner til Birkeskriver Peder Mortensen TbiDe- 
nips og Folemester Basmas SArensens Enker; Ubrmager, Sadel- 
mager o. s. V. o. s. V. 

' Plessens Forestilling til Kongen (Rentek« Arch.) er 
dateret Fredensborg d. 31 Jali 1760, og forlangte: 1. den gamle 
Jordebog, 8. Oplysn. om Skovgodsets Tiende-Pligt og 8, om Gmndeo 
til, at Pnesten aarlig fik 85 Rd. 4 |f af Gods-Kassen. Han fore- 



141 



Amtsforvftlter Lovson paa Frederiksborg fik den ellevtt 
September 1761 kongeligt Commisaorinni paa at under^ 
•Age og d6nime i denne Sag. Forvalter Eskildsen m5dte 
som Actor. Præsten Severin d6de i de samme Dage *, 
men bans Enke Elisabeth Mohr og Degnen Nicolai Adler 
forsvarede den formeentlige Ret til Tienden. Commis- 
sionens UndersOgelser fdrte til det Resultat, der maatte 
fremgaae af de ovenfor meddeelte historiske Kjendsgjer- 
ninger^, og Dommen faldt derefter den tredivte Januar 
1762: de ifjorten nye Skovboliger saavelsom de femten 
tilbageværende ældre, saaog VeirmOllen, skulde som byggede 
paa den frie Hovedgaardstaxt være tiendefrie, og de sex* 
ogtyve Rigsdaler og fire Mark, der i sin Tid var til- 
staaede den nu afdOde Præst for hans Livstid som Er- 
statning for Tienden, skulde i Fremtiden falde bort. Et 
Par Uger derefter kaldte Kongen den hidtilværende Ca- 
pellan paa Frederiksborg og Hospitalspræst i HillerOd 
Schack August Steenbdrg^ der var gift med Johanne 



flog i Mangel af anden Udvei at lade Domstolene nndenOge og 
afgjOre det sidstnsrnte SpOrgsmaal. See ovenf. S. 128—84. 
^ Kirkeb. Han blev begravet d. S8 Octbr. 1761. 

* Commiwionen benwrkede fOlgeode: Der havde paa HoTed" 
gaards-Taxtcn været 7 Ladegnardnboliger og 27 Skovboliger; deraf 
var 1699 de 7 LadegaardsboHger og 12 af Skovboligerne (no. 7—8 
ind.) afbrudte eller nedlagte, hvorimod 15 Skovboliger bleve staaende 
(no. 1—6 og 19—27 incl.), men 1748—49 vare 14 nye Boliger op- 
iftrte i de nedlagtes Sted og havde faaet disses Hartkorn, og d. 
24 Mai 1759 havde Dr. Juliane Marie tilsuaet, at Præsten Severin, 
indtil det knnde udfludes, hvorfor der aarlig var ham tillagt 85 Rd. 
4 jL;, maatte beholde disse (oé sin Person og oppebære Komtiende 
si de 14 nye Gaarde. Siden havde man nn af det sjellandske Con* 
toirs Missive-Protoool for 1682 erfaret, at en Kammer-Resolntion 
1 S April 1682 havde paa Præstens Ansøgning om Tiende og 
Offer af Jssgerøpriis tillagt ham som Refusion for paastaaet Tiende 
<6 Rd. 4 Ji: og som Offer 8 Hd. til hver af de tre store Hditider, 
fl»lgelig 9 Rd., i Alt 85 Rd. 4 ^. See orenf. 8. 186. 



14S 



t Gjertrad WeinBchenck, rimeligyiiB SkovriderenB S68ter, til 
Sognepræst for GierlOy og Draaby *. 

Samtidig med diflse almindelige Foranstaltninger havde 
de locale Betjente paa Jægerspriis hver for sig deres 
specielle Pligter at udf5re. Eskildsen, der i dette Tids- 
rums fOrste Aar mistede sin Hustru^, indtog her den 
fornemste Plads: han havde Tihyn med Slottets Byg- 
ninger og Inventarium samt Hovedgaards- Avlingen, der 
dreves for Kongens Regm'ng, medens HoUænderiet frem- 
deles Vfu* bortforpagtet ; han bestyrede BOndergodset, Regn* 
skabs- og Skattevsesenet, og han udbetalte af Godskaasen 
saavel Lønninger som andre Udgifter. Et nyt Inven- 
tarium over Slottet blev optaget den fOrste Mai 1760, og 
i det følgende Aar udfOrtes ved Hofbygmester Fortling 
betydelige Reparationer'. Gaardens Avling dreves ved 
en Ladefoged tildeels under en eiendommelig Control 
af visse Tilsynsmænd paa Stedet, og Udsæden var i 
Foraaret 1761 omtrent otteogfiirsindstyve T6nder Havre 
samt sezoghalv^erdsindstyve TOnder Byg, og i samme 
Efteraar omtrent hundredeogsyvogty ve TOnder Rug \ Som 



^' Steenberg havde i 1 1 Aar været i Condition hos sin For- 
mand, Jacob Seyerin, var 1759 Ueyen Capdllan, holdt samme Aar 
d. S Dccbr. sit Bryllup paa Jægerspriis, og bier du d. 18 Febr. 
1768 kaldet i Seyerins Sted. — Ea SOster til hans Kone var gift 
med Degnen Mads Kaare i GierlOv. 

* Kirk eb. Charlotte Sophie Eller. See ovenf« S. 106. Hnn 
UeT begrayet d. 88 Octbr. 1759. 

' Rente k. Arch. har flere af disse Inyentarii-Lister. Design. 
Kgl. Res. nttvner en Reparation paa Jægerspriis af Fortling d, 
86 BCai 1761 til et Beløb af 160<r Bd. 4 Mk. 5 SkiU. 

* Eskildsen holdt en sårlig Journal oyer AylsyøBsenet, hyortf 
endnn flere smaa BOger ere bevarede, nnderskrevne af ham, Lad^ 
fogeden, Ladekarlen og Tilsynsmændene, der ere anførte i Linnings- 
Reglementet. Rentek. Arch. har ogsaa en Specification over, 
hyad der i Aaret 1761 bley saaet i Leergraysmarkea , Kobbeletv 



U8 



BOndemes Værge og ForsvAr talte Eskildsen ofte deres 
Sag hos Herskabet, og det var vistnok ogsaa efter 
Forestilling af ham, at Plessen i Marts 1761 forlangte 
fire B6nder, der havde modsat sig Inquisition hos dem 
om Brændeviinsbrænding, l6sladte fra Fæstningsarbeide i 
Citadellet ^ Eskildsen indbetalte Skatterne paa Frede- 
riksborg Amtstne og aflagde Plessen Begnskab for Jorde* 
bogens IndtsBgter og Udgifter. 

De Gvrige Betjente, hvis Antal nu blev for6get med 
en Maler ^, havde en mere indskrænket Virkekreds, slgOndt 
Skovrider Wein^chenck maatte levere Ul Aactioner et 
Q vantam Brænde, der kunde stige til et Par tusinde 
Favne', og saavel Fasanmester Joh. Andr. Hofman som 
Gartner J5rg. Fredr. Povelsen og Færgemand Christoffer 
Artmann ogsaa havde deres særlige Pligter \ Derimod 
stod Folemester Thomas Madsen paa Grund af Plessens 
Iver for Stutteriet i en Anseelse, der stundom vakte 



Krabbedamsmftrk , KohsTen o. s. y. Den hele Udsæd yar 291 Td., 
S Skpr. 

^ Skr. fra Oyersec. Jo. L. Holstein til Rentek. d. 18 
Marts 1761 i denne Anledning. Da Forord, af 28 Novbr. 1757 
Art. 8 ikke havde bestemt nogen Tid for Straffen, udbad Holstein 
sig Kammerets Betænkning. 

* Lars Korndrnp, antaget d. 10 MarU 1761, fik Fæste paa 
et Hnns og Qrsss til en Ko. . 

' Design, ov. Kgl. Res. Tiser, at der 1760 d. 20 Septbr. 
bier bestemt en Hngst af 1500 Favne Bøgebrænde og 1761 den 
21 Marts af 2000 Favne, hvorimod Depntateme d. 14 Novbr. s. A. 
blefe meget nedsatte for Skolerne, de Fattige og Bønderne, saa- 
ledes at der sparedes 200 Favne Brænde k 5 Rd. pr. Favn. 

* Fra Hofman baves bl. a. en Efterretn., af 81 Octbr. 1760, 
om Fasanernes Fodring. Der regnedes til 16 Fasaner daglig 1 Pot 
Hvede og 1 Pot Byg, og til 100 Fasaner ugentlig Vt Skjæppe 
HampefrO. — Povelsen mistede sin Kone, der blev begravet d. 
18 Dcbr. 1759, og han fik d. 2 April 1761 en ny Instruction« — 
Artman ns SOn, Christoffer Robert, erholdt d. 24 Octbr. 1760 
Ufie om Faderens Tjeneste. 



144 



Eskildsefis MisnOie. Allerede i October 1759 bleve to 
Stutterier nedlagte poa Frederiksborg og to nye oprettede 
paa Jægerspriis, hvert med tolv Hopper, der skulde 
forsjrnes fra Magazinet i Holbek, forsaavidt noget mang- 
lede paa Jægerspriis^, og kort efter blev. det bestemt 
at opfOre nje Bygninger baade for Stutteriet og for 
Folemesteren \ Denne overlagde med Plessen hele Planen | 
for Stutteriets Opkomst: HoUænderiet skulde lidt efter ' 
lidt indskrænkes til halvtredsindstyve KOer'; i Janoar 
1 760 under Plessens Nærværelse paa Jægerspriis tænkte I 
man paa at indrette Studestalden til en ny Stutteristald 
foruden den ældre paa halvtredsindstyve Spiltoug, og i 
Slutningen af Sommeren bleve meer end en Snees af de 
ældre Stutterihopper udsatte og bortskjænkede til for- 
sl^ellige hOie Herrer og jægerspriisiske Betjente^, hvor- < 
efter Stutteriet i October 1760 talte enogtredive Hopper, 
ti ældre og yngre Hingster og sexten HoppefdH. Hver 



^ Kongl. Resol. af 6 Octbr. 1759, at Plef^seo sknide aftale 
det nærmere med Gf^heimeraad Thott, namlig om Havre-Lcveranceii. 
Allerede d. 8 NoTbr. forlanjile Plessen 300 til 350 Td. Havre an- 
Tiist bos Amtsforvalter Jubtitsr. Scbungaard i Holbek, hvilken An- 
viisning ogsaa Rentekammeret gav d. 6 Novbr. - 

* Design, ov. Resol. vedk. Jægerspr. nævner den Kongl. 
Approbation af 10 Novbr. 1759 paa disse nye Bjghinger. 

' Dette sees af tvende senere Skrivelser , en fra Eskildsen af 
81 Marts 1771 og en anden fra Rentekammeret af April 1774 
(Concept). At det fOrst skeete lidt efter lidt, fremgaacr deraf, at 
Besætningen endnn ved IIollænderieforpBgtningens Fornjclse paa to 
Aar d. 11 Dcbr. 1761 var 100 KOer og 4 Tyre. Nedsættelsen er 
vel altsaa begyndt fra I Mai 1764. 

* Rente k. Arc)i. bar en Samling af Madsens ugentlige Rap- 
porter til Plessen. De af 15 Jannar og 6 Septbr. 1760 ere Hjemmel 
for det ber anfOrte. Ghrd. Plessen, Wind, Osten og Brokkenhaiu 
fik Heste til Foræring. 

* Jægerspr. Stntteri-BOger, otte Hefter i Sto for Aareoa 
1759^1770. Tre mangle. 



ui 



Uge indsendte Thomas Madsen sine Rapporter til Plessen, 
ofte om de allersmaaligste Ting. Men den Vigtighed, 
der tillagdes Stutteriet, avlede vistnok Fordringer hos 
Folemesteren og Dovenskab hos de mange Statterikarle: 
i Efteraaret 1761 forlangte Stutteriet sin Havre directe 
leveret fira Svanholm, Egholm og SelsO istedenfor som 
hidtil fira Magasinet i Holbek^, og i det neste Foraar 
1762 fandt Folemesteren Anledning til at forsvare sine 
Undergivne mod Eskildsens Klager over deres Ladhed 
og Dagdriveri*. 

Men til samme Tid havde den tmende Krig med 
Ensland traengt alle andre Interesser tilbage ogsaa for 
Jægerspriis's Vedkommende. Hovedgaarde, Forpagtere, 
PrSBSter og BOnder skulde uden Ophold levere Kom til 
de store Magasiner; Skovridere skulde holde sig ferdige 
til at drage i Feldten; Bytterheste skulde leveres tQ 
Hærens Tjeneste '. Plessen maatte nu ved en Bække af 
Erklæringer fra Marts til Mai 1762 oplyse Tilstanden 
paa Jægerspriis: at dette Gods havde sendt hundrede- 
ogtyve T(Vnder Bug til Holbeks Magazin, hvorimod dets 
Havre og mere til vilde behOves for Stutteriet^, at ingen 
Forpagter havdes, da Kongen selv lod Avlingen besOrge, 



^ Rentek. sjell. Brevb. for 1761 den 7 Novbr. 

* Madsens Rapp. af 16 April 176S. Fonralteren hayde fore- 
stillet — skriver han — at Stattcri-Folkene vænnedes til Doven- 
tkab og Dagdriveri, men det var pmur Ondskab og Afgnnstighed 
imod Stutteriet. Han gjennemgaaer derpaa de otte Be^ente og 
finsker endnn to til for den kommende Vinter. BCan seer ogsaa, 
at Tjenesten ved Stutteriet befriede Kariene fra Udskrivning til 
Soldat. 

* K. Frdr. Ys allern. Forordn., 4to. PI. 16Febr. 5 Marts, 
10 Marts, 80 April og 1 Juni 176S henh6re til de almindelige Krigs- 
beredelser; de specielle sees her af Plessens Svar, nemlig Forbudet 
mod Kom-Udil^rsel d. 16 Febr. 6g Befiding, at Weinschenck skulde 
drage ud, d. 80 Februar. 

* Skr. til Rentek. den 4 Marts 176S, fra KjObenhavB. 

n. (10) 



U6 



at Pnssten bavde orerladt sin Tiende til HoTedgaardeo 
og intet kunde sælge af sin egen Avl, at BOndeme aJle- 
rede havde afhændet deres ringe Forraad, at Skovrider 
Weinschenck i sit Sted vilde stille en af Skovfogederne^ 
der rigtignok senere vaegrede sig derved^, at Kongeå 
selv som Eier af Jægerspriis vilde levere een Rytter- 
hest, og at Præste- Enken, der havde faaet det bele 
Naadsensaar, maatte levere den anden, skjGndt hun var 
fattig og nylig havde stillet en Hest^. Imidlertid reiste 
Kongen i Begyndelsen af Jnni til Holsten, og paa Til- 
hageveien derfra modtog han i neste Maaned Eflerret- 
ningen om Keiser Peter den Tredies D6d, der let og 
hurtigt fbrte til en Udsoning. 

Saasnart Freden atter var vendt tilbage, advirkede 
Plessen allerfOrst en billig Erstatning for dem, der havde 
lidt ved biin Dom i Tiendesagen : Prassten Severins Enke, 
der mod en liden 6odtgj6relse til Eftermanden havde 
faaet hele Naadsensaaret, beholdt ogsaa Tienden i dette, 
hvorefter den aldeles skolde slgænkes Skovgaardene, og 
Steenberg, der i Naadsensaaret fik sit Opholdsted paa 
Jngerspriis' og ligesom Formanden overiod Hoved- 
gaarden sin Tiende mod tre Mark for hver TOnde Hart- 
korn, fik sit Herskabs -Offer forhOiet fra ni til tredive 
Rigsdalere I det f5lgende Aar 1763 lod Plessen fore- 



*■ Tyende Skr. fra Plessen, begge af 16 Marts, fra Kj6- 
benhaTn. 

< Skr. til Bentek. af 17 Mai 1769. Om Naadsensaarets 
Qyerdragelse til Pmsten Severins Enke strax nedenfor. 

* Jnstitsm. Arcb. Trende Kgl. Rescr. af S8 April til Flena, 
til Biskop Harboe og til Hofprnd. Frdr. Qvist, at Severins £ok% 
Elisabeth Mohr, efter Overeenskomst med Steenberg, maatte have 
hele Naadsensaaret fra hendes Mands Dødsdag, hvorimod Steenbeig 
fik af hende 100 Rd., nogle Værelser paa Jagerspriis efter Pleesens 
Anviisning, samt Naadsensaaret! HiUerOd. 

* Design, ov. Kgl. Besol. Paa Flesseni Forestillhig af 
10 Sept. resolverede Kongen d. 98 Septbr. 1762, at Enken i dette 



147 



tage Opmaalinger af Godaet ved beakikkede Landmaalere, 
hrilket Arbeide derefter længe blev fortaat^, ligeaom ban 
ogaaa ombjggelig aOrgede for Btodemes Tarv.: ban lod 
bygge aez nye Haae i Ovre-Draaby og benlagde dertil 
Degnejorden, efterat Degnekaldet var annecteret til Gier- 
IOt^, ban akaffede BOndeme efter en feilalagen HOat 
BrOdkom fra Kagazinet i Holbek', ban befriede dem 
1764 fra de Byrder, som Forordningen om Yeivæsenet 
troede dem med \ og ban lod i Sommwen 1765 indljObe 
og nddele Eder til de BOnder, som under den atter ud- 
bradte Qvægayge bavde mistet deres Besætning ^ Der- 
imod mialykkedes et ForsOg paa at gjenvinde for Kronen 
nogle BOndergaarde, aom for over et balvt biiiidrede Aar 
siden vare komne tU Egbolm *, og Pieasens Undersøgelser 



Aar endna maatte nyde TSenden af SkoTgaardene med 65 Rd. 78 j3, 
der nden sliilde eftergives diese Gaarde, at Steenberg maatte faae 
10 Rd. hrer Offerdag, naar de 26 Rd. 4 ^ bortfaldt, at han maatte 
faae 8 Mark af hver Td. Hartkorn for tin Prættetiende , der saa 
tO&ldt Jagerspriis, og at Skorgaardenes Hartkorn som fri Hoved- 
gaardstaxt eknlde nditryges af Skatte-Matriknlen med omtr. 30 Td. 
Hartkorn, bvoraf ikke mere skulde betales til Rentekammeret, men 
ålene til Jsegerspriis's Amtskasse. 

< Rentek. sjell. Breyb. 1768 d. 26Apxil, 1765 d. 87 April« 
om KjOrael med Landmaalere. 

* OTerleveringsforretn. af 1 Mai 1773 Tiser, at dette 
ikeete d. 7 Octbr. 1768. 

' AnsOgn. fra Plessen af 30 April 1769 om 300 Td. Rag, 
kfoial dog knn 89 Td. blere bmgte. 

* 8kr. fra Plessen til Rentek. af 38 Jannar 1764. 

* Design, oy. Kgl. Res. 1765, d. 84 Jnli. 

* See OTenf. I D. S. 860. Fr. Chr. Rosenkrands indsendte å. 
17 Decbr. 1764 fire Skj6der, nemlig et fra Kongen til Olnf 
Rosenkrands af 14 Jnni 1678, et fra Caspar ScbOller til Otto 
Krabbe af 8 Decbr. 1698, et Mageskiftebrev mellem Kongen og 
Jens Jnél samt Otto Krabbe af 18 Decbr. 1698 og et andet mellem 
Qotthaid Bræm og Otto Krabbe af 87 Oct. 1699, — og han paa- 
Btod, at ingen af disse Breye tilstod nogen Relnition« 

(10*) 



UB 

angaaende de tidligere ved Jægerspriis anlagte datcrt- 
banker ledede kun til den Erfaring, at disse rare al- 
deles udgaaede^ 

Forvalter Eskildsen havde deeltaget saavel i disse 
sidstnævnte Undersøgelser som i de Ovrige Foranstalt- 
ninger, alene med Undtagelse af Stutteriets Anliggender. 
Men han begyndte at blive gammel og Ønskede at see 
sin Søn, Hans Henrik Eskildsen, der nylig havde nnder- 
kastet sig theologisk Attestats ved Universitetet ^, udnævnt 
til sin Medhjælper og Efterfølger. Saadant var ikke ual- 
mindeligt paa Jægerspriis, hvor Tjenesterne gjerae 
bleve i de engang ansatte Familier, og den gamle Færge- 
mands ældste Søn, Christoffer Robert Artman, havde Ibr 
nogle Aar siden faaet Ezspectancebrev paa sin Faders 
Tjeneste'. Den unge Eskildsen erholdt ogsaa i Efter- 
aarct 1768, om just ikke endnu Løfte, saa dog noget 
Hnab om Forvaltertjenesten ^; i Begyndelsen af det næste 



^ Anlæggelsen af Ostenbankeme ovcnf. S. 184. Nu kom Sagen 
i^rjen frem ved Forespørgsel fra Plessen, hvorpaa Eskildsen den 
7 Juni 1765 oplyste, at der ikke ved Jægerspriis var fomnmmcc 
en eneste Otters, medens et Rygte havde talt om, at der fra Eg- 
holm og Eriksholm Tungedes Osters, som solgtes i Holbek. 
Efterat Rentekammeret yderligere om dentie Sag havde oorrespon- 
deret med flere Amtmænd (Knuth, Bamer), blev det d. 18 Jmii 
besluttet at henlægge den. Saavel dette, som den tilintetgjorte 
dstersbanke, der er ansat paa Krøyers Kort midt i IsseQordens 
nofdlige Bredning Uge nordenfor OurØ, henviser til et ganske andet 
Sted end det, hvor man fra Jægerspriis havde forsøgt at grunde 
en Østersbanke, og foranlediger snarere til at tænke paa et lignende 
Forsøg, som efter Sigende skal være gjort fra Ledreborg i Jo. 
Ludv. Holsteins Tid. 

* Giessings Tabeli. U. 1, 8. 49. 

* See ovenf. S. \A3 Not. 4. 

* Design, ov. Kgl. Res. nævner dette Brev: Kongen lovede 
ved Vacanee i Forvalter -Tjenesten „at ville have Naade for Forv. 
Eskildsens S^in", men fiiindt det betænkeligt at adjungere barn Faderen 
eller give bam Extpectance paa Tjenesten. — Det skeete dog tiden. 



I 



149 



Aar 1764 blev Christian Frederik Hofinan ved sin Faders 
jyaå ansat som Fasanmester, og da den unge Christoffer 
Artman kort efter d6de, fik hans yngre Broder Zacharias 
nogen Udsigt til at indtræde i hans Exspectance paa 
Færgen, ligesom hans efterladte Enke igjen giftede sig 
med Hofinan K Den kongelige Herres milde Sind sporedes 
ogsaa i de jægerspriisiske Forhold. 

Frederik den Femtes DOd og Christian den Syvendes 
Thronbestigelse den igortende Janaar 1766 syntes i Begyn- 
delsen at skulle me^6re store Forandringer for Jægers - 
priis ; thi den nnge Konge udtalte et saadant Forsæt, skjOndt 
han strax confirmerede Plessens og Eskildsens Bestal- 
Unji^er ^. Men da Kong Christian kort efter sin Formæling 
selv havde bes6gt Jægerspriis, erklærede han den fire- 
ogtyvende December 1766 i en Skrivelse til Plessen, at 
Alting sknlde forblive , som det var'. Det turde maa- 
skee have været Stutteriet, der især havde behaget ham: 
thi i det følgende Aar 1767 blev en ny Stald oprettet 
og en Lobebane indhegnet for de nnge Heste ^. Under 



^ Kirk eb. Jo. And. Hofmann ble? begravet d. 2 Marts og 
Cbristof. Rob. Artmann d. 18 April 1764. Christ. Fredr. Hofmans 
Bryllup med Anne Margrete si. Artmant Enke d. 7 Juli 1766, og 
deres fOrste 80n til Daaben d. 17 Jnli 1767. Zach. Artman kaldes 
d. 7 KoTbr. 1769 ^^den nnge Færgemand." Kort efter fik han en 
bestemt Exspectance. 

* Design, ov. Kgl. Res. Coniirm. for Ghrd. Plessen som 
^Amtmand og Jægermester over Jægerspriis Amt d. 10 Marts 
1766." Specif. over Do c. p. Jæg. Confirm. p. Eskildsens Be- 
stalling 1766. 

* Rentek. Arch. har denne Skrivelse, hvori det hedder, at 
Kongen havde forandret sin forhen angaaende dette Gods givne 
Resolution (denne har jeg ikke seet), at alt nu sknlde forblive som i 
K. Frederik Vs Tid, og at han havde den Tiltro til Plessen, nt 
denne vilde administrere Alting til Kongens Bedste. 

^Design, ov. K. Res. Particnlær- Kammeret communicerer 
d. S6 Jan. 1768 en Kgl. Resol., at Particnlærkassen skulde ud- 



150 



Kongens Udenlandøreiae hOitideliglLoldtes Toaarødagæ efiar 
hans Formasling, den ottende November 171S8, paa Je- 
gerøpriis Godfl, idet tvende Par paa denne Dag bleve 
viede og erholdt Brudegaver af Dronningen^. 

Efter Kong Chriøtian den Syvendes ^jemkolnst i 
Begyndelsen af Aaret 1769^ modtoge Jægerspriis's 
Be^ente flere Beviser paa hans Tilfredshed. Strax drøpaa 
erholdt den unge Eskildsen og den unge Zacharias ArC- 
man bestemte Tilsagn hver paa sin Faders Tjeneste*, og 
i Sommeren fik Peder Andersen Fflsstebrev paa sin Faders 
MOlle^. Stutteriet culminerede: det havde hnndredeog- 
i^orten Heste og sexten til atten uniformerede Stald- 
folk ^ Men dette Stutterie medfarte meget store Ud- 



betale 656 Rd. til en Stalds ^.Transportering" og en Ubebanes 
Indhegning. 

^ Kirk eb. 1768, d. 8 Nov. bleve to Par ssgteTiede i Anledn. 
af Hds. Maj. Dronningens, Caroline Mathildes, Formælings Ihukom- 
melse, og hun bestemte for hvert Par 80 Rd. Brudegave. Disse to 
Par vare Gaardm. Jacob Jensen copuleret med Pigen Birte Anders- 
datter i Lyngerup, og Gaardm. ibid. Anders Nielsen copuleret med 
Pigen Zidse Andersdatter. 

* Ved samme Tid (d. 19 Januar 1769) gik en paa Godset 
bosat Catholik Marcus Werckmeister , udentvivl indkommen som 
hvervet Soldat, over til den lutherske Kirke. Kirk eb. 1767, Dom. 
S p. Epiph., 1769 d. 19 Jan. 

■ Design, ov. Egl. Res. En Resol. af 31 Marts 1769 inde- 
holder begge disse Exspectaneer; dog skulde Artmans ttnt mdtnsde, 
naar ogsaa den gamle Artmans Kone var afgaaet. Den unge 
Eskildsen var 1768 bleven Birkeskriver efter Hans Chr. Ellen 
DOd. Den gamle Artman dOde i Dcbr. 1769. 

^ Dette seer man af en Kgl. Approbation af 1 Mai 1816 paa 
Mollens Bortforpagtning i Aaret 1816, imod anden Erstatning for 
dens daværende Fæster, Jens Wilh. Meyer. 

^ Jægerspr. 8tntteri-B6ger, 1769 d. 1 Jan., nævne 18 
sorte Hopper og 17 Kleppert- Hopper, 15 unge Hingster, 9 Hingst- 
Foler, 9 do. yngre og 5 HingstfOl, 6 unge Hopper, 9 do. yngre, 



151 



gifter; Udbyttet af dets Auctioner kunde yiMelig ikke 
da^ke disse ^, og i det følgende Aar 1770 brOd Qvæg- 
sjgen lOs med en saadan Voldsomhed, at Hollnnderi- 
Forpagtersken af halvtredsindstTre K6er kun reddede to *. 
Bestyrelsen af Jægerspriis svarede saaledes ikke til 
rigtigere la&d6conomiske Princjper, og da Conseilets Op* 
losning i Slutningen af Aaret havde bragt Begjeringen 
ganske i Struensees Hsender, maatte det nOdvendigviis 
komme til en Beform. Plessens uventede D6d den fire> 
ogtjvende Januar 1771 frembOd exk ønskelig Leilighed 
dertil*. 

Det andet Afsnit af Jægerspriis's Historie i dette 
Tidsrum begyndte dermed; det omfatter kun et Par Aar, 
men er desto rigere paa Forandringer. Struensee synes 
ikke strax at have været enig med sig selv om Jægers- 
priis 's Bestemmelse; han lod derfor indtil videre Parti- 
colær-Kammeret trasde i Plessens Sted og de locale Be- 
^ente, fornemmelig Eskildsen, bestyre de l6bende For- 
retninger. Men allerede den tiende April 1771 tog han 
sin Beslutning: Jægerspriis blev underlagt den ved 
Oders Bestræbelser nylig gjenoprettede Landvassens-Com- 
mission^. Opgaven var derefter at sOrge ikke for Eon- 



12 do. endnu yngre og U Hoppe-FOl. Det er det stOnte Antal, 
der findes anfOrt i disøe BOger. Jrfr. Dan. Atl. II. (1764) 
S. 820. 

^ Auction holdtes saaledes d. U Mai 1765 og d. 8 Mai 1769. 
Ved den sidste indbragte Salget af 14 Heste 2207 Rd. D. Conr. 

* Sk ri T. fra Eskildsen til Fartienlørkammeret af 31 Marts 
1771. To K6er og sexten Stykker Ungqyæg yare den eneste 
Lerning. 

' Hoffman, Dan. Ad. III. 288. 292. 

* Skrir. fra Partic. Kam. til Gen. Landv. Com. af 11 
April 1771 siger, at Kongen d. 3 April haTde befalet, at Parti- 
cuUeT' Kammeret thulde overtage Opsigten oper Jagenpriia for det 
flrtte^ indtil der hUv taget narmere Forholderegler med det dervcarende 



152 



gens FomOielse, men for BondestandeDS Opkomst og Ager- 
brogeta Forbedring. 

Commissionen greb sit Hverv med den Iver eQer 
lUsomhed, der ndmaerkede Tiden ^ Dagen efter modtog 
den alle Docnmenter, Regnskaber og Breve fra FarticnlBr- 
Eammeret, og to Dage senere forlangte den af Eskfldsoi 
en ndfOrlig Beretning om Godsets Tilstand. EskildMai 
var forberedt derpaa: allerede den nittende April leverede 
han det Forlangte, tUdeels endog oplyst ved historiske 
Efterretninger. Hans S6n og Medhjælper sknlde derhos 
mundtlig give yderligere Forklaring^. 

Commissionen var strax paa det Bene med, at Na- 
tnral-Tienden og Hoveriet vare Hovedgrunden til B^n- 
demes maadelige Forfatning, og den overdrog EsldldseD 
den tredivte April at underhandle med dem om, hvad 



Stutteri; men at Kongen derefter d. 10 April havde be&let, at 
Land- Commiuwnen skulde overtage dette Gods. Underakr. G. Linde. 
C. F. Heinemann. Men Eskildsen havde allerede fftr d. 3 April 
efter Plessens DOd i alle Sager henvendt sig til Farticalær-Eammeret, 
og endna d. 10 April tilmeldt dette, at Gaarden formeentlig vilde 
knnne sælge 831 TOnder Kom, — samme Dag, da FonmdringeB 
hlev beslattet. 

*• Medlemmerne vare: Khrre Christ. Lndv. Scheel-Plessen, Confr. 
Andreas Schnmacher, Jostitsr. Marc. Haggævs Hdyer, Major Andr. 
Frdr. Pflneg, Prof. (Finanter.) Geo. Chr. Oder og CanoeUierasd 
Gerh. Frdr. Carstens. — Til Commissionens Administrations-Historie 
paa Jægerspriis har jeg to vigtige Kilder fra Indenrigsm. Archir: 
1. Amts-Registranten, d. e. Registrant over alle ndgaacnde Brere, 
og 3. Amts-Journalen, d. e. Journal over de i Commissioneos 
Moder til Forhandling fremlagte indkomne Breve, hegge fra 1771 
til 1773. Disse to Kilder og en Deel særlige Docnmenter gire 
meget mere Materiale, end her passende kunde benyttes. 

* Amts-Journ. d. 11 og 87 Apr. 1771. Amts-Registr. 
d. 13 April 1771. Eskildsens to Beretn. af 19 Apr. om Hored- 
gaard og BOndergods; den sidste efter Jordebogen af 1733 med 
senere Forandringer er oftere i det foregaaende benyttet. 



158 



de Tilde gire i Forpagtning af Hovedgaardena Tiender 
og Avling^. SelT henvendte den imidlertid sin Opmaark- 
Bomhed paa de tvende kostbare FomOielseB- Anstalter, 
Faaaneriet og Stutteriet, og den ansaae begge for lidet 
paasende med det nye System. Fasaneriet blev derfor 
strax nedlagt^, og Fasanmester Hofman anviist en njt- 
tigere Virksomhed ved som Gartner at anløBgge Plantager 
og opelske Frngtti*æer i den forrige Fasanhave '. Stutteriet 
ventede en lignende Slgæbne. 

Saa hurtigt end Commissionen arbeidede, troede den 
dog, at det vilde lette Forretningsgangen, naar denne paa 
begge Sider var betroet til en enkelt Mand. Efterat 
Commissionen derfor den ellevte Mai 1771 havde fore- 
lagt Kongen sin Plan og erholdt Resolution paa samme ^, 



> Amts-Begistr. d. 30 April 1771. 

* Selye Befalingea har jeg ikke seet; men en Skrivelse fra 
Fa8anmeBter Hofman til Commissionen, dateret d. 4 Mai, viser, at 
Fasaneriet allerede da var ophævet, og at Fasanerne bleve ndsatte, 
for at blive vilde. 

* Amts-Journ. d. SS Ootbr. 1771. Amts-Regiøt. 1773, 
S7 Martø. Der blev anlagt en Bomskole, og HOjer befalede at dele 
Fasanhaven i fire Qvarterer. Hofman kaldes nn oftest Gartner 
ved Fasanhaven, medens Fovelsen havde den egentlige Qartner- 
Tjeneste. 

"* Indenrlgsm. Arch. har følgende ,,£xtract ans der aller- 
nnterthftnigsten Vorstellnng der General-Landwesens-Com- 
mission d. d. 11 May, 177 1. I. Da die General- Landwesens- 
Commission vermuthet, dass es 8r. KOnigl. Majt. Allergnadigster 
Wille sey, dass anf dem Guthe Jsgerspriis der nemliche Plan ans- 
gefdhret werden soUe, den man in Ansehnng der Antwortschan- und 
Wordingborgischen Districte zom Aagenmerk hat, so h&lt sie es 
doch nicht flir gerathen, eine Eintheilnng der Hoffelder znm Eta- 
blissement nener Familien sofort nnd mit Force zn veranstalten, 
ans Furcht, es mOchten die L&ndereien, in Ermangelnng einer hin- 
l&nglichen Anzahl Familien za diesem Gnthe und bemeldten Di- 
stricten, ihren Werth verlieren; nnd sie mnss es daher Sr. KOnigl. 
Majt. Ermessen aaheim stellen, ob nicht die Verbessening des Zn- 



154 



vedtog den onder eenogtredivte Mai, at et af dens MeA- 
lemmer, Juadtsraad MarouB Haggøos Hdyer, skulde have 
den specielle Inspection, og at Eskildsen alene skolde 



standes der Banren anf diesem Ghithe zufordent sur Hånd an nehmen 
MJ, welches aneh lOfoTt getchehen kann, wenn ihnen anf eine ga- 
wiase Zeit die Hoffelder, gegen eine gewiste jfthriich« Abgabe, ia 
Pacht gegeben nnd sie sngleich angehalten werden, nnter Anfiifiht 
der Commission, an der Verbeuemng ihrer elgenen Landwirthschaft 
xn arbeiten; mitlerweile wHrde sich denn nach nnd nach ein nnd 
anderes Stftck von den Hoffeldern, ie nach dem solehea daxn be* 
qnem erachtet wird, snm Behnf nener Landlente tinrichten lassen. — 
Femer wird zn Sr. KOnigl. M^jt Allergnidigsten BesoJntaon Yt> 
stellet: 1) Welchergestalt es mit dem Schlosse nnd Garten sn J»- 
gerspriis gchalten, nnd 2) ob die dortige Stntterej nicht eher ie 
lieber eingehen soUe, da deren Unterbaltnng bey dem gegenwartlgen 
grossen Fntter-Mangel den Banren hindert, sein Vieh zn Te rs orgen, 
nnd zn solchem Behnf ansehnliche Hoffelder liegen Ueiben mftssea, 
die doch znm allgemrønen Besten zn Kom- nnd Saat-Feldem ein- 
gerichtet werden kOnnten. Soilte inzwischen diese Stntterey et«> 
nach einem andem Orte gebracht werden, so wtinschet die Commis- 
sion 5 oder 6 Hengste zn erhalten, nm den Banren so wohl anf 
dem Gnthe als anf den andem beiden Districten eine gnte Zncht 
Ton Pferden verschaffen zn kdnnen. (Med Kongens egen Haand: 
Ap, u, die Stutterey vnrd, so bold die Vinstånde erUmben, weggemommen 
werden u. die Hengste eollen geliefert werden , hegder PuneU wegen 
kann man am den Oberstuttmeister schreiben). II. Da Se. KOmgl. 
BfajL einen von der Commission vorhin geschenen Vorschlag ÅIIe^ 
gn&dig^t zn approbiren gerahet haben, welcher dahin gerichtet war, 
dass so viele tllchtige Landmesser angenommen werden mOehteo, 
als man bedarf, damit solche gegen billige Bezahlnng die YOifaUends 
Landanfmessnngen rerrichten kOnnten, ohne daf&r eine gewisse Gage si 
geniessen, so sind nnn nachfolgende Personen Ton dem Professor Hee 
und dem Ober-Landmesser Bugge ezaminiret nnd zn gedachter Yenich- 
tUDg geschickt befunden worden: Marcus Westerholdt, Friederich Fkf, 
Henrich Lnndt, Johann Cold Frimann, Iwar Andreas Boggerti 
Joachim Friederich Lfltken, Johannes Schyt, Ole Munck, Arent 
Nicolai Aasheim nnd Peter Wiborg. Es wird derowegen au 8r. 
KOnigl. Majt. Allergnådigsten Resolution versteilet, ob dieaen Fe^ 
sonen 1) Bestallnngen bey der Rente-Cammer ertheilet, 8) ihnea 
fbr iede 14000 D Ellen, die sie nach der GommiMion Anweiniig 



155 



have det hele Begnøkabs- og Kasseyttsen, altsaa oTertage 
ogsaa Forstkassen fra Wein«chenck ^. Imidlertid kom 
Eflkildaen oyereens med Bdnderne ftrst om Tienden og 
siden om HovedgaardenB Avling ^ og CommiBsionen tOvede 
ikke med at orerdrage dem begge, Natnraltienden den 
femtende Joni, den bele H68t paa Hoyedgaardens Marker 
den eextende Jnli 1771, Alt imod en bestemt Forpagt- 
ninge- Afgift deels i Penge, deels i Kom^ Derpaa blev 
Stotteriete Skjæbne a^jort: den tiende September frem- 
lagdes i Commissionens MOde en Kabinetsordre fra Stmen- 
see, der be&lede at ophæve Stutteriet paa Jngerspriii 
og aflevere dets Inventarium til Stutteriet paa Frederiksborg. 
Eskildsen skulde udftre denne Befaling; han overlagde 
derefter med Commissionen, hvorledes de forretningslOse 



aofineiseD werden, 12 j3 als einen Mittel-Preiss nach der Maaøse, 
ih die Arbeit grOsiere oder gei;iDgere Schwierigkttt mit sich fllhret, 
bezahlet, und eodlich 3) ihnen freie MesB-Iostrameikteii zagestellet 
werden sollen, die sie aber, als Inventarion-Stflcke , xu seiner Zeit 
wieder zartick zn liefem hatten. — (Med Kongens egen Haand: Et 
»oUen hiezu offidtrt genammen^ ausser ihrer Gcige Dieten Gelder oder 
GratifictUhns gegeben u. deswegen an dit GentralUet gesekrieben werden, 
Ckr.) Dette blev dog senere forandret; thi d. 15 Jnni blev Schyth 
adnævnt til Landmaaler. 

^ Amts-Begistr. d. 81 Mai 1771. HOyer var ogsaa Com- 
missiooens Danske Secretair ligeøom Carstens den Tydske. 

* En Skriv, fra Eskildsen til Amtm. Gram af 1 Angnit 
1771 lører, at han havde sluttet Accordeme om Tienden d. 21 Mai 
og om Hovedgaardsavlingen d. 21 Jnni, egentl. undertegnet af 96 
Oaardmænd d. 25 Juni. 

* Amts-Registr. 1771, d. 15 Juni og 16 Juli. Eor Tienden 
gave de 9 Mark pr. Td. Hartkorn. Hovedgaardens Sød overlodes 
til HØBtning og Uge Deling for 270 Td. 6 Skp. Rug, 4S Løø 
Langhalm, 110 Td. 2 Skp. Byg, 110 Td. 6 Skp. 1 Fdr. Havre, 
82 Td. 4 Skp. 8 Fdkr. Boghvede, 115^/i L»s Foderhalm; Hftet 
af Krabbedam 84 Rd. 4 }: , af Leergravsmark 24 Bd., af Balle- 
mose og Kongens Enghave 46 Bd. 1 ^ og af yderste Hestekobbel 
26 Rd. 4 ^. 



156 



Statterifolk for Fremtiden sknlde anvendes og lOnnee^. 
Ogsaa HoUflBnderiet nedlagdes^. 

LandyaBsens-Commisaionen forsømte hellerikke at tage 
sig af Jægerspriis's store Skove og Fiskerier. Sko- 
vene bestyredes nantnest af Weinschenck og de ham 
underordnede Skovfogeder, af hvilke den ovennævnte Bier- 
schenck var dOd i Sommerens Lob, og Commisaionen 
sOgte at værne om dem ved skjærpede StrafiEe for Skov- 
tyverier*. Fiskeriet dreves baade i Stranden og i Dam- 
mene: hiint blev bortforpagtet tO Skovfoged Ole Stær, 
men dette bestyredes for Kongens Regning, og den store 
Krabbedam, der havde Karper og Kamdser, skolde i 
Efteraaret 1771 oprenses^. Færgebroen ved Jægers- 



^ Amtø-Journ. d. 10 Sept. og 11 Octbr. 1771. AmU-Be- 
giatr. d. U Septbr. 1771. 

* Det var egentlig^ tilintetgjort red Qvegsygen, og d. UNovbr. 
1771 (Amtø-Joarn.) fremlagdea AnsOgning fra Forpagtenken Anne 
Kirstine afg. David Jensens, om at den eneste Ko af det nedlagte 
HoIIænderie roaatte skjænkes hende og om en liden Pension. Fra 
den Tid af var der aldeles ingen Bmg for Gaardens HO til Hol- 
lænderiet, og det blev enten forpagtet til BOndeme eller solgt ved 
Anetion. 

* En Liste over LOnninger i Jnli 1771 nævner fem Skov- 
fogeder: Hans Jensen, Hans Caspar Graner, Bierschenck, Ole 
Hansen Stær og Christen Pedersen. See ovenf. S. 140 Not. 4. 
Kirkeb. 1771, Dom, 9 p. Tr. (SI Juli) bUv Jok Adam Bkr- 
schenckf Skovfoged t Lundehuset, begravet, gi. 69 Aar, Denne er alene 
bekfendt for sit narriske Levnet, det han brugte hos Kongen og hver Mand 
til en skiden Fordeel, og hvormeget kan end vandt derved tU en 7*Mf, 
dSde i Usselhed, Armod og Elendighed. Efter Bierschenck fulgte 
Joh. Jac Andersen. — Som Expl. paa haarde Straffe for Skov- 
tyveri kan nævnes, at 1771 i Septbr. eti Kone maatte staae i 
Gabestokken 1 Time ved hver af Amtets to Kirker, naar Folk gik 
ind, og med en Seddel paaBr}'stet, hvorpaa stod: ,^For Skovtyveri.** 
En Bonde, som havde hugget en lille kroget Eg, skulde gaae to 
Timer i Spansk Kappe ved Draaby Kirke om SOndagen. 

* Amts- Jon rn. 1771, SS Octbr. og 1772, IS Marts. Amts- 



167 



priis- Siden led til samme Tid meget ved HOi vande og 
tnengte til at istandsættes'. 

SlgOndt General-Landvæsens-Commissionen var kaldet 
til Virksomhed af Stmensee, overlevede den dog hans 
Fald den sjttende Januar 1772; men den mistede Oder, 
og dens Anseelse var kjendelig bmdt. Den refererede vel 
omiddelbart for Kongen, og den modtog Beretninger fra 
Be^entene paa Jægerspriis; men nje indgribende For- 
anstaltninger befattede den sig ikke mere med. Den vidt- 
løftige OpmaaUng af Godset var dengang saagodtsom 
fuldendt, især ved Landmaaleme Johannes Schyth og 
Frederik Ditlev Flor^ Eskildsen s6gte at skaffe BOn- 
derne Præmier for opsatte Steengjærder, forhandlede aarlig 
med dem om Tiendens og Hovedgaards- Avlingens For- 
pagtning og besørgede iøvrigt det hele Kegnskabsvaesen '. 
Weinschenck, der i samme Vinter giftede sig anden Gang ^, 



Registr. 1771, 23 Novbr. Oprenraingen af Krabbedam skeete 
fdrat i nsste Aar 1772. 

> Amts-Jonrn. 1771, d. 2 Dcbr. 

* Amts-Jonrn. 1772, 8 Jan. og 5 Marts: Regning fra 
Schyth for Opmaaling af GierlOv, LanderslOv og Lyngernp; fra 
Flor for Draabyeme, Krabbedamsrang, Leergravsmarken, Kongens 
Enghave, Ballemose, en Deel af TorslOv, Indhegningen, ROddingen, 
KnlsTiermarkcn og Kalve-Engen. Nn opmaalte de Skovene. 

* Amts-Jonrn. 1772, 28 Jon. og 24 Jnli. BOndeme fik Tienden 
for 9 Mk. af Td. H. K., men* de fik ikke Avlen, der sattes til 
Aaction. Amts-Registr. 1772, 15 Ang. og 1778, 6 MarU. 

* Kirk eb. 1770, d. 8 April begravedes Weinschencks fOrste 
Kone (fOdt Petersen), med hvem han havde tre DOttre. I en 
Skriv, af 9 Marts 1772 undskyldte han sin Udeblivelse fra en 
Klapjagt, fordi han havde været i SorOe for at holde Bryllnp. Han 
•gtede Alette Ovidia WemmenhOy (saaledes kaldes hun i Draaby 
Kirkebog 1777 d. 22 Jnli, da hun blev begravet, men Brslew 
III. 479 kalder hende Anna Margrete: eller er det maaskee to for- 
ikjellige?), udentvivl en Sdsterdatter af Prof. Andr. Schytte, og havde 
d. 1] Dcbr. s. A. sin »Idste SOn Geo. Frederik til Daaben. 



158 



foreatod Skovningerne og Jagten, bortskjOd Bovfiigle og 
leverede hver Uge Vildt deels til Hofholdningen, deek 
til HOyer, der paatog sig at sælge det^. Hofman slgOd 
ligeledes Rovfugle, dyrkede Fasanhaven og fortedlede Fragt- 
traeer^; men da han i Efteraaret 1772 uden spedel Til- 
ladelse havde gjort nogle IndlgOb for denne Have, dOmte 
HOjer ham til selv at betale disse '• Paa lignende Maade 
maatte ogsaa Chirurg Hempel selv betale den iQ Be- 
derne brugte Medicin, naar den oversteg en forud anviist 
Sum^. Thi Commissionen holdt stræng Justits over Be- 
^entene, og det var maaskee tildeels paa Grund dera^ 
at Weinschenck i Januar 1778 s5gte Skovridertjenesten 
paa Frederiksboig, som han dog ikke erholdte Den 
synes overhovedet at have regnet paa sin Bestyrelses 
Varighed«. 

Men HOyer dOde i Februar 1778, efterladende sig 
fra sin Bestyrelsestid en Gjæld paa meer end halvtredie- 
tusinde Rigsdaler, som han havde modtaget deels af 
Plessens Bo, deels for solgt Vildt fra JægerspriiSy 



^ Amts-Joarn. 1778, 15 Febr. og 1 Angast. Amts-Be- 
giøtr. 17 73, 30 Januar. 

* Amts-Jonrn. 1772, 15 Febr. 

* Amts-Begistr. 1772, 31 Octbr. Han havde kjGbt LaTCO- 
deler for 31 Bd. 1 |C S P; men „dtt blev for hang egen Ragmng og 
Commistianen aldeles wedkommende." 

^ Amts-Begistr. 1773, Marts. Hempel havde 100 Bd. aarlig 
at disponere over til Medicin; oversteg han dette, gik det for hans 
egen Begning. 

^ Amts-Jonrn. 1773, d. 9 Jan. fremlagdes i M6det Wdn- 
schencks Ansøgning, som blev anbefalet Nyernp, Lit. Lex. S. 
647, siger, at han siden blev Livtjener hos K. Frederik VI. 

* Saaledes ndtalte den endnn d. 9 Febr. 1773, da sex 
Gaarde skulde bortfæstes, meget stssrkt sine Beform -Flaner, og be- 
tingede sig i Fæstebrevene, at BOndeme skulde rette sig derefter. 
Eskildsen sendte Com. d. 5 Marts s. A. nitten nye Fæstebreve. 



159 



AntYorskoY og de Yordingborgske Domiener^, og et Par 
Maaneder efter ophævede Kongen hele General -Land- 
væsens -Commissionen og lagde Domænerne igjen under 
Bentekammeret CommisBionen underrettede selv den fire- 
ogtjYende April 1778 Eskildsen og Weinschenck derom ^ 
og befalede begge nogle Dage senere, at overlevere Godset 
til Bentekammerets Befuldmasgtigede, Secretair og Beviser 
i Kammeret Basmus Hansen og InspectCr over Colonieme 
paa BandbClhede Basmus From \ Overleveringen skeete 
den ottende og niende Mai, og Overleverings- Acten blev 
undertegnet den fyrste Juni^ Men — da var Jægers- 
priis Gaard og Gods allerede ikke mere under Bente- 
kammeret. 

8. Hvad der nemlig siden General -Landvaosens- 
Commissionens Ophævelse udentvivl havde været paa* 
tænkt, det blev udftrt den syttende Mai 1778^, idet 
Kongen overdrog Jægerspriis Gaard og Gods til sin 
Broder Arveprinds Frederik paa dennes Livstid. Faa 



^ Amts-Registr. 1778. Den 10 April skre? Com. til Hof- 
og Stads -Retten, at HOyer akyldte 1500 Rd. som modtagne efter 
Flessen, og 1068 Rd. 6S p for solgt VUdt. HOyer dOde d. 9 Febr. 
(Worm 's Lex.)f men Tar da netop ndtraadt af Com. og faa 
Dage i Eonreiea ndnæTnt til Amtmand over BOvliog og Lande- 
UBs Amter i Ribe Stift. 

* Amts-Registr. 1778, 24 April. Denne Skrirelse fra den 
ophsBTede Commission er undertegnet af Pflneg og Carstens og 
parapheret af Næs te d. 

* Denne Skri?else af 29 April 1773 ender Amts-Registranten. 

* Indenrigs m. Arcb. bar de yed denne Oyerlevering for- 
fattede udførlige Acter, der igjen lagdes til Onind ved den fOlgende 
Overievering til Anreprindsen og give rige Materialier til Jægers- 
priis's daværende Statistik. 

* Gavebrevet selv bar jeg bidtil ikke seet, men denne dets 
Datnm finder jeg i en senere Forestilling fra Rentekanuneret af 
4 Juni 1777, som nedenfor oftere vil blive benyttet. 



160 



Dage efter befialede KoDgen derhos, at Slottet akxMt 
sættes i fdldkommen Stand og tiltrædes den f&rste Juli^; 
men Overleveringen blev dog udsat til den seztende Juli, 
da Prindsens Kæmmerer, Geheimeraad Grev JOrgen Scheel, 
personlig indfandt sig paa Jægerspriis tilligemed Byg- 
mester Anthon, der skulde gjOre Overslag til Bygningernes 
Istandsættelse^. Den gamle Forvalter Laurids Eskildsen 
overleverede nu Alting ganske efter den af ham og Skov- 
rider Weinschenck nylig i Foraaret optagne Beskrivdse, 
der indeholdt en lærerig Skildring af Jægerspriis i 
topographisk og statistisk Henseende'. 

Denne Beskrivelse angik for det fiSrst« Hovedgaarden 
og hvad dertil h6rte. Slottet selv bestod af trende FlOie 
med blaa Tagsteen og Jordbroer over Graven mod Syd 
og Vest Den sOndre FlGi, som E. Christian den Fjerde 
havde ladet opfOre ved Oluf Bilde, og Frederik den Femte 
som Eronprinds senere havde prydet med to mindre 
Taame^ var indrettet nærmest for Hofetatens Herrer og 



> Beser. t. CaDcelliet af 92 Mai if&lge samme ReDtekammer- 
Foresdlling. 

* Bente k. Arch. har Overleverings- Forretningen, hvori det 
bl. a. hedder, at Arveprindsen skulde tiltrsede d. I Jnli 1773, at 
Eskildsen ved Skrivelser fra Kammeret af 9 Jnni og fra Grev Sched 
af 11 Jnli var bemyndiget og opfordret til at forestaae Afleveringen, 
og at Scheel d. 16 Jnli var tilstede, tilligemed den kongl. Bygmester. 
Grev J6rgen Scheel til Gammel -Estrup var en Sønnesøns 60n af 
Geheimeraad Christen Skeel, den saakaldte „rige Skeel." Hoffm. 
Dan. Ad. I. 46. 

* Da denne Beskrivelse er den sidste, jeg har indtil den nyeste 
Tid, og da Arveprindsens Periode saa at sige afslutter de historiske 
Mærkværdigheder, skal jeg meddele et Uddrag deraf saa sammeD- 
trængt, som det har været muligt. Alt det fSlgende er grundet 
paa denne Overlevering af 1773. 

^ See ovenf. I D. S. 102. II D. S. 119 Hot. 2. Ed AfbOdning 
af Slottet haves i Thurahs Vitruv. Tom. II Tab. 91. Testen 
dertil (S. 164—65) er uden Betydning. 



161 



Damer; den Ostre Fl5i, bygget af K Christian den 
Sjette ^ , indeholdt i nederste Etage Kongens og Dron- 
ningens Gemakker med Udgang til Haven og i anden 
Etage Oyerhofinarschallens Lejlighed med Rosen og Mar- 
schalataffelet; den nordre FlGi bestod af en ældre og en 
njere Deel: hiin, det gamle Abrahamstrup, tre Stokyasrk 
h5i, med det store Taam, havde mange Værelser for 
Herremea og Damernes Be^ente, for Pagerne og deres 
Hovmester; denne, opf6rt af K Frederik den Femte ^ 
var oprindelig bestemt for Exonprindsen, men nu af Fug- 
tighed ddelagt og ubeboelig. Oconomie- og Lade-Byg^ 
Dingeme laae udenfor de to Slotsbroer. Ligeoverfor den 
vestlige vare SjOkkenhuset, Bageriet, Conditoriet og des- 
lige^; ligeoverfor den sydlige Bro var en stor Graards- 
plads, indeslnttet af Ladegaardens Ostlige, sydlige og vest- 
lige Længer, hvori fandtes deels Boliger for adskillige 
Be^ente, deels Stutteristalde, Tærskeloer og lignende ^ 
Udenfor hele denne Slottets og Ladebygningernes Kreds 
laa vestenfor SjOkkenhnset en Bidebane og vestenfor 
Ladegaarden en af tre Længer bestaaende Hollænderi- 
gaard for Hollænderen, Qvæget og de dertil hOrende 
Heste ^; og rundtomkring fandtes en Deel særlige Huse, 



* Orenf. S. 88—89. 

* Ovenf. S. 118—19. Denne Tilbygning bestod af 10 Fag imod 
den Teitlige finde. 

' KjOkkenhnøet var 15 Fag paa een Etage. Til samme var 
bygget 14 Fag Bindingsyerk til Froviantkamre og Slagterhnns, og 
Ted KjOkkenhnsets sOndre Ende Tar en Bygning paa 26 Fag Bin- 
dingsTsrk, hrori BageroTn og Bolig' for Bageren, Hofskriveren, 
PromntskriTeren, Conditoren, Hoffonreren og Kammerlaqoaien. 

^ Den Østlige Lenge var 59 Fag ad imod (}aarden fomden 
Bagbnsene; den sydlige var 44 Fag med 22 GNiIt, T«rskelo og 
Porte; den vestre var 58 Fag, i hvis nordre Ende den forrige For- 
ptgterbolig. 

* HoDnnderigaardenB ene Lenge var 21 Fag med fire Rader 
til Qvøget (116 Hoveder); nordre Ltsnge yar 28 Fag med Hestestald 

n. (11) 



162 



hvori deelø Thingstaen, deeU enkelte Betjente, euaon 
LaBgen, BirkeBkrivereo ^ og mange Pensioniøter, yere •»- 
bragte ^ 

Hovedgaardenø Have, Slotøhaven, ndbredt« sig om 
Slottet mod Nord og Ost. Nærmest var den egendig 
Lysthave med Alleer, to Damme og en Urtehave ; Icngtre 
nde mod Nord fulgte den i Frindø Carls Tid fra Nedr»- 
draaby indtagne Lystskov, Lidhegningen kaldet ', gjenaen- 
• økaaren af Yeie, og yderst mod Nord endelig den forrige 
Fasanhave, nn en Fmgthave^ hvorved Hofinaa var GiartiMri 
samt en Skydebane« 

Hovedgaardens Marker, alle sandige eller skarpe, 
tildeels med Kratskov og Mose, vare nu elleve i TsUet, 
nemlig de tre store, Krabbedamsmark, Leergravsmark og 
Kalsviermark med Beddingen, hver paa fiirsindstyve tit 
hundrede TOnder Land; demest de trende fotrhenvøreade 
Stutteiimarker, Bydekobbelet, Nyvangsmarken ^ og Hesfti- 
kobbelet, hver lidt meer end halv saa stor som hiae; 
fremdeles de tre store Gresnings- eller H0slø9ts- Marker, 



og Remisser; yestre LsDge 21 Fag med fire Porte nå til Markene 
og ea Beboeliesieilighed for den forrige Hf^Ueoderiforpagtenke 
Mad. Jenaen. 

^ See ovenf. S. ISO not. 1. Endnn var Jo. Melchior Hempel 
Chimrg tiden 1758. 

* Hl denne BeskriTelse oTer Bygningerne sluttede sig en ridt- 
lOftig Specification orer Inventariet i alle Slottets og Lade- 
gaardens Afdelinger, ja endog i OierlOr og Draaby Kirker. J^ 
U>r ikke nærmere gaae ind derpaa og finder helierikke Nog^ nv 
mærkeligt, medmindre det skulde yere i Dronningens Forgemsk 
,,et Skilderi med forgyldt Ramme og Glas for, som Hendes Biigestiet 
selr har gjort." 

' OTenf. S. 97. I Indhegningen fandtes to Iskjældere, hTorif 
den ene var den 1744 opdagede Jettestne. 

^ Nyvaagsmark hlev for to Aar siden opbmdt og hetaaet med 
Boghvede, og i sidste Aar ned 40 Td« Rag sani \7^h Td. Havie. 



168 



Kohayen, SUereii og Studehayeme ^, alle med nogen Eng- 
bund og EUemoøe ; endelig de to nye Marker, Ballemosen, 
der for tretten eller forten Aar siden yar bleyen ind- 
taget, og et betydeligt Vænge, der for et Par Aar siden 
bley omdannet til en Rugmark^. Den aarlige Udssdd 
y«r gjeme fiirsindstyye til hundrede TOnder Bug, baly- 
tredmndatyye T5nder Byg, tredsindstyye til haly^erdsinds- 
tyye TOnder Hayre, hyoraf Rugen i Almindelighed gay 
&re^ Bjgget og Hayren tre Fold. HOaylen indbragte 
henyed aextenhundrede Ls&s, men siden Qyægsygen hayde 
HoUænderiet yæret aldeles ophæyet. 

Hoyedgaardens Skoye yare fomemmeb'g de tyende 
store Skoymasser: den anseelige Homsyed, ogsaa kaldet 
Nordskoyen eller Faalledskoyen, og Lundeskoyen. Men 
dertil kom otte mindre Skoye eller Plantager: fOrst den 
nysnseynte Indhegning og Plantagen udenfor Slotshayen' 
paa begge Sider af Alleen; dernsost de tre fra Kohayen 
indtagne Plantager, Anders Stsrs, Laurs Kaas's^ og den 



y Koharen var /or en stor Deel indtaget til SkoYplantning. 
Staren var fordetmeeste Enge og Moaer. I Stadehaverne stod en 
Hestestald paa 16 fag og en Hingstestald paa tre Fag, som nu 
ikke bragtes. 

* Ballemoseny Ted Siden af Leergravsmarken , var optaget til 
Eng i Aarene 1761—68. Venget var inddraget fra Fsdledskoven 
1771 og fOrst besaaet med Boghvede, siden med Bag, og HOsten 
deraf overladt til Skovboligerne imod at svare ^det Qerde Kom,*' 
d. e. det firdobbelte af UdssBden. — Alt dette Hovedgaardens nmid- 
delbare TlUiggende stod for IIS Td. 3 Skp. 8 Fdk. Hartk. Ager 
og Bng, aden at regne de nitten forhen nedUgte Skovboliger 
med 89 Td. 8 Fdkr., Skovridergaarden med 14 Td. 4 Skp. 1 Alb. 
og Prastegaarden med 12 Td. 3 Skp. 

* Her var plantet 800 Grantnser og 15000 onge Ege, alt 
indhegnet. 

* I Anders Stsm Plantage fimdtes Ege, Bøge, Graner, Lnrke- 
traer, Tpem i smak Vat; den var gjennemskaaren af Alleer paa 
liogs og tvssrs. I Laurs Kaas's Plantage var en mindre, kaldet 

(11*) 



164 



ny for to Aar siden anlagte; endelig de mindre Skoir> 
partier i Koblerne, i StBBren og i Studehaveme. Saarel 
Skovene som Markerne vare allevegne indgjærdede, paa 
henved halvsyvende tusinde Favne med Steendiger, Beslen 
endnn kun med Jordvolde^. 

Til Hovedgaardens Herligheder hOrte de tvende Kliker 
i 6ierl6v og Draaby'. Den eiede MoUen og Faergen', 
en Yildtbane og Fiskerier. Yildtbanen strakte sig uden 
Fællig over hele Godset, desuden for Kronvildt over 
noget af Svanholms og Overbergs Tilliggende, og som 
en Fælledsjagt, naar Herskabet selv var tilstede, over 
SkuUelOv Markl Fiskerierne vare derimod ubetydelige: 
den oprensede Krabbedam havde igjen fiaaet Kamdser, 
men de 6vrige Damme vare tilgroede, og Strandfiskeriet 
var deels bortforpagtet, deeb frigivet for Godsets Bønder ^ 



Kongens Plantage, anlagt 1744—45, med anseelige Ege. See ovenf. 
S 118 not. 8. 

^ BeskriTelsen angiTer ganske bestemt 6896 Farne Steendtger. 
— Det hele SkoTskylds-Hartkorn yar 86 Td. 8 Fdk. 8 Alb. 

* Tienderne vare saaledes matrienlerede: GjerlOy Kongetiende 
44 Td. og Kirket. 46 Td. 1 Skp. Dnaby Konget. 85 Td. 8 Skp. 
og Kirket 85 Td. 8 Skp. Prasten havde for dn Livitid oreriadt 
sin Tiende til Jsgerspriis for 8 Mark af Td. Hartkorn. Sidei 
1771, da der ingen Bessstning var paa Gaarden, havde Bønderne 
havt Tienden, Konge- og Kirketienden for 5 Mark, PrsettetieadeD 
for 8 Mark af Td. H. K. , altsaa alle tre Tiender for 8 Maik, og i 
Aaret 1778 for 9 Mark. 

* Fssrgegaarden bestod af 4 Længer, ialt 54 Fag; dens Vengs 
var ikke matricnleret. Den 600 Alen lange Bro vedligeholdtes sf 
Jssgerspriis, medens Broen paa den modsatte Side vedligeholdtes ii 
Frederiksborg Amt. 

^ Vildtstanden ansloges til 400 Stykker meest DaavQdt, foradea 
Harer og Fuglevildt. 

* See ovenf. 8. 156. Do fire Fiskedamme vare: Krabbedam, 
Lille Krabbedam nordfor samme, 8kovs5en i Fnlledskoven og Ande- 
kjør udenfor SkovsOen. — Strandfiskeriet var iser ved Ålholm 
med et Bundgame-Stade. 



166 



BeBkriTelseiis anden Deel skalde give Oplysning om 
BOndergodset; men den indskrænkede sig i Hovedsagen 
tQ en Jordebog, grundet paa den ældre fra 1738 med 
Tilfoiels« af de senere Forandringer, og den er mindre 
udforlig end de ovenfor meddeelte Efterretninger af denne 
Art^. Hovedgaardstazten og Tienderne vare ganske som 
i de tidligere Jordebøger. Bøndergodset bestod af de 
tvende Sogne, Draaby og 6ierl6v. Til Draaby Annex- 
Sogn hørte Ovre -Draaby og Nedre -Draaby samt de paa 
Hovedgaardstazten anlagte Skovboliger og MoUen '. Ovre- 
Draaby, indhegnet med totusind tohundrede og sezoghalv- 
femtsindstyve Favne Steendiger, havde tretten Gaarde, 
Præstens Annexgaard iberegnet, og nu atten Huse, hvortil 
Udstykningen af den forrige Degnejord' især havde bi- 
draget Nedre-Draaby, indhegnet med totusind tohundrede 
og toogtyve Favne Steendiger ^ havde sexten Gaarde, og 
nitten Huse. Skovboligerne, afdeelte fra Fælledskoven 
▼ed firetusind femhundrede og nitten Favne Steendiger, 
bestode nu af treogtyve Gaarde \ hvoraf Kulhuusgaarden 
paa sez Tønder Hartkorn, de Øvrige hver paa to eller 
halvtredie, og toogtyve Huse, hvoraf to havde Hartkorn; 
men Tienden var dem sijænket som Erstatning for den 



^ Man saTDmeDligne JordebOgerne af 1S80 S. 7 fg., af 169S 8. 
29 og 1738 S. 97— 9S. Den sidstneynte stemmer ret vel med denne, 
og man vil der finde Hartkornet m. m. angivet, som desaarsag her 
forbigaaee. 

* De til samme Sogn hørende Krabbedamshnse (SkoTfoged Hans 
Caspar Graners, Skoleholder Anders Møllers, Maler Lars Koren- 
dnips og Hofsmed Jens Hansens) rare ikke satte i Hartkorn, men 
BTsrede blot Arbeidspenge. 

* Var, da Dnuiby Degnekald blev anneeteret tU GierlØT, ndlagt 
til sex nye Hose, der vare bortfsostede den 7 Octbr. 176S. Madi 
Kasre var nv Sognedegn i begge Sogne. 

^ Nemlig 5 øldre Skovboliger, 6 Slagelsegaarde, S Troldrsekke- 
gaarde, 8 Skaaningegaarde, 8 Hjortegaarde, S Bakkegaarde og 
Knlbiinsgaarden. 



166 



Skade, som de lede af Vfldtet. VdrmOUen stod fmr syr 
Sljæpper og et Fjerdingkar Hovedgaardstazt ^. Til Hoved^ 
sognet GierlOT h6rte Byerne Crierl6T, TCrslOy, LanderaldT 
og Lyngerap. Gierldv, indhegnet med fjortenhnndredeof* 
tyre Favne Steendiger, havde tretten Gkuirde finnden 
Præstegaarden og det ikke skyldsatte Degnehnos. TOrs> 
I6y, indhegnet med nittenhondrede og niogtredsindBqrre 
Favne Steendiger, havde sexten Gaarde og nu sex Hose, 
hvoraf de tre stode for lidt Hartkorn. LanderslOv, ind- 
hegnet med totusind femhundrede og otteogfiirsindstyve 
Favne Steendiger, opførtes nn med tolv Gaarde og føm 
Huse*. Lyngerup, indhegnet med nihundredeogniogfyige- 
tyve Favne Steendiger, havde syv Gaarde og nu ti Huse, 
der tilhOrte Jægerspriis, foruden en Deel Universitetet 
tilhørende Gaarde, hvoraf Jægerspriis alene nOd Tiende, 
ligesom nogle til Krogstrup Sogn hOrende Gaarde svarede 
Tiende til Svanholm '. Alle Byerne havde hver tre Marker 
i Fælledsskab, hvoraf de to dyrkedes, den tredie laa til 
Faelled; thi Trevangsbrug var den almindelige Dyrknings- 
maade. AUe grsessede om Sommeren deres Qvæg paa 
Hovedgaardens Skov, indtil ' det efter HOsten kunde ind- 
tages paa Byens Mark og Enghave, forsaavidt den havde 
Eng. Bønderne havde ingen Skov og kun liden TOrv. 

Endelig overleveredes til Grev Scheel ogsaa Guardeos 
Archiv*, hvis for Oieblikket vigtigste Stykke var det for 
tretten Aar siden givne LOnnings-Reglement, hvori vel 



^ Herefter bedes Trykfeilen rettet S. SO. 

* Jordebogen af 17SS anfftrer 17 Qaarde og 6 Huse. Kair og 
hvorledes Antallet er blevet formindsket, har jeg ikke fnndet. 

' Universitetet eiede her 18 Td. 1 Skp. 1 Fdkr. H. K., som 
laa til Corpns Typographi, og Svaiibolm eiede Tienden af 16 Td. 
4 Sk. 3 Fdkr. H. K., som laa under Krogstrup Sogn. 

^ Specificationen over Actstykkeme udgjorde 76 Koo. , og er 
oftere i det Foregaaende anfOrt. Lønnings -Reglem. af 1760 ovenf. 
S. 189^40 not. 4. 



1«7 



nogle Udgifter vere bortfaldne, men nye traadte i dereø 
Sted^. De hidtil yaarende Be^ente fbrbleve alle i deres 
Stilling: Forvalter Eskildsen og hans adjungerede S6n 
Hans Henrik, Skovrideren Frederik Wilhelm Weinschenok, 
de to Gkurtnere JOrgen Frederik Povelsen og Christian 
Frederik Hofman samt en stor Mængde gifte og ugifte 
Tjeneetefblk og Pensionister af begge Ej6n, Schack Au- 
gust Steenberg var ft^mdeles Sognepræst, Stephen Bang 
Birkedommer *, den unge Eskildsen Birkeskriver, Hempel 
Lasge, Zacharias Artman Færgemand. M6llen var bort> 
fæstet til Peder Andersen og Hustru Elisabeth Faye. 

Straz efterat Scheel havde overtaget Jægerspriis, 
udgik til Rentekammeret den tyvende Juli 1778 angaænde 
Slottets Istandsættelse en ny Cabinetsordre , nu for6get 
med det Tillæg, at det ligeledes skulde mObleres K Bente- 
kammeret overdrog Omsorgen' derfor til Stadsbygmester 
Bosenberg, der i August personlig kom til Jægerspriis 
og traf de forelobige Foranstaltninger, hvis. Udførelse vel 
maatte opsættes til Foraaret ^ Men i Slutningen af Aaret, 



' See ovenf. anf. St. tølge Eskildsen« Opgivelse d. 81 
Mu 1778 var i Perioden 1760—78 fOlgende Udgifter komne til: 
l72Rdlr., 6Td. Rng, 6 Td. Byg, 10 Td. Harre, 4 Læs HO, 6 Les 
Halm og Qrøsning til 8 KOer. Derimod rare fOlgende Udgifter 
bortlaldne: 520 Rd. 69 SklU., 18 Td. Bug, 11 Td. Byg, 80 Td. 
Harre, 36 Læs HO, 55 Læs Halm, Græsning til 10 Heste og 14 
ROer. ^ Blandt Udgifter anfOres ogsaa ander No. 87 den Erstat- 
oing, som rar tillagt 16 Gaardmænd i Nedre -Draaby for den af 
Prinds Carl ander Hovedgaarden lagte Indhegning (fOr Nedre* 
Draaby Stubbe), nemlig 88 Læs HO li 16 Mark, i Alt 48 Rd. 64 
Skilling aarlig. See oveni S. 97 not. 3. 

' Stephen Bang rar tillige Birkedommer i Svanholms og Bg^ 
bolms Birker og boede i Ordrap; men Eskildsen rar Skriver alene 
ved Jægerspriis Birk. 

* Cab. Ord. af 80 Jnli 1778, atter gjentaget d. 31 Jali 1774, 
— ifOlge en Rentek. Forest. af 4 Jani 1777. 

^ Roseabergs Skr. t. Rentek. af 18 Aag. 1778: Han 
havde den 8 Angnst vssret paa Jægerspriis, efterseet de af Hof- 



den niende December, dOde Lanridø Eskildsen, toogiiir- 
øindøtTve Aar gammel, efterat han, deels som sin SWgv- 
faders Medhjælper deels selv som Forvalter, i hatved 
fireogtredive Aar havde bestyret Jægerspriis ^; og di 
Arveprindsens Formaelingsfest, som i det følgende Air 
isser fængslede Opmasrksomheden, feiredes den eenogtyreode 
October 1774, udtraadte ogsaa Grev Scheel af Arve- 
prindsens Tjeneste^. Derved ig^n^^^s ^^ Hensyn, som 
ældre fortjente eller anseete Masnd kunde paabjde, \må 
Arveprindsen vilde ind£5re nye og betydelige Forandringer 
i Grodsets Bestyrelse. En ny Tid kunde begynde med 
nye ErsBfter. 

Og en ny Tid skulde begynde. Det var Arv^iindsens 
eller hans Baadgiveres Hensigt paa Jægerspriis at 
udf5re de Ideer, som besjelede de bedste Mænd i Landet: 
man vilde, om end paa en anden Maade, fortssBtte de 
under almindeligt Bifald begyndte Reformer til Ager- 
brugets og Bondestandens Opkomst, og man vilde i 
Modsætning til den nærmest foregaaende Tid vaakke og 
styrke det danske Folks Agtelse for sig selv. Det var 
et dobbelt Oiemed, et landdconomisk og et national- 
patriotisL 

Til at gjennemfOre de landdconomiske Beformer havde 
Arveprindsen allerede i Foraaret 1774 valgt Justitsraad 
Esaias Fleischer, der maaskee havde assisteret ved Grodsets 



bygm. Anthon Ibrealaaede Reparationer til en Sum af 7800 Rd. og 
befundet dem rigtige; men han fandt Alt forfaldet og ansaae del for 
rettest at nedrive de overflOdige Bygninger for at knnne indrette 
de OTiige til Arveprindsens Behag. 

^ Kirkeb. siger: £n tro Humholdtr der baadé t Guds Ojermmg^ 
Kongens Gj'eming, sk eget Huus og mod hver Mand, Han blev begravet 
i Draaby 15 Dcbr. 1778. Præsten Steenberg lod sin Ligtale trykke 
(Kbhvn. 1774. 8), men jeg har ikke knnnet faae den at see. 

* Scheel blev da Overgtaldmester hos Kongen og dOde d. 5 
Marts 1786 som Qeheimeimad og Ele£sntridder. 



169 



Oyerleyering; den nye Ho&hef^ Kammerherre CarlBaben, 
tog liden eller ingen Deel deri. Fieischer blev derfor 
^^InepectOr" ^. Han var en Mand med videnskabelig Dan- 
nelse, Indsigt i Agerbruget og ualmindelig Virkelyst; men 
ligesom hans Character var noget uklar, saaledes var hans 
Mening om de Midler, hvorved Bondestanden kunde op- 
lysslpeai forsljeUig fra Oders, Ffluegs og den forrige Grene- 
ral-Landvæsens-Commissions. Disse vilde lOse Baandene 
og lade de frigjorte Kræfter selvstændig arbeide; men de 
nuvserende Magthavere vilde efter Guldbergs Grund- 
sætninger holde over de gamle Former og l^ælpe Bonden 
ved et faderligt Formynderskab. Imidlertid lod Rente- 
kammeret paa Kongens Bekostning alle Bygningerne istand- 
sflBtte og udstyre ved Rosenberg: Slottet, Ladegaarden, 
Slotshaven med Isly ældere og Lysthuse', Fasangaarden, 
Chinurgens og Skovriderens Boliger og saa fremdeles, og 
Udgifterne dertil udgjorde ved Midten af Aaret 1776 
over treogfyrgetyvetusinde Rigsdaler Dansk Courant*. 



' Befltek. Arch. bar Concepten til en Forestilling, hTorpaa 
Uer resolveret d. 18 April 1774. I denne Forestilling hedder det, 
at Jægerspriis, eftemt det var Arveprindsen slgenket, blev over- 
leveret af Kammeret, saaledes som det forhen var modtaget, til 
Jnstitsr. Fleischer som Arveprindsens antagne InspectOr. Men ved 
Overleveringen d. 16 Juli 1773 finder jeg ikke Fleischer nevnet 
adtrykkelig, og selv siger han ogsaa i sit Levnet S. 49, at han 
i)&r!>t i Aaret 1774 blev InspectOr med en Gage af 200 Rd. samt 
100 Bd. til Contoimdgifter og i det fOlgende Aar et Tillæg af 100 
Bd. foruden adskillige Natnral-Indtægter. Jeg slutter altsaa, at han 
ved Overleveringen hlot kunde have veret med som en Slags Assistent 
fra Arveprindsens Side. — Fleischer med Familie hoede nu paa 
JiBgerspriis, og hans Kone (Ane Sophie Hald) nøvnes i Kirk eb. 
1775 d. 3 Juni som Fadder. 

' Fleischer til Bentek. d, 1 Juni 1774, Begjering om at 
anvise 1402 Rd. 2 Mk. 2 Sk., som Plankevørket om Slotshaven 
ned Porte og Materialhnse havde kostet at istandsætte. 

* Foreløbig var Arbeidet udentvivl færdigt i Foraaret 1776; 
ihi en Kgl. BesoL af 18 Mai 1776 tillagde Bosenberg, der ikke 



170 



Ligeledes lod Bentékunmeret FnrgeD sætle istand red 
SOetatens TOmmerfolk ^. 

De land(k;onomi8ke Foranstaltoioger i Fleischers Tid 
traf baade Hovedgaardeii og Bfindergodset For hiin ud- 
førte han kun sine egne Planer, for dette ogsaa Flaner, 
som tildeels af Andre vare udkastede. Den unge EskildseQ 
som Forvalter var til samme Tid nssrmest indskrrøiket 
til Gods-Politiet samt Skatte- og Regnskabsvæsenet^. 

For Hovedgaardens Vedkommende henvendte Fleischsr 
aUerforst sin Opmærksomhed paa at genoprette HoUaen- 
deriet^ og da Kongen paa Rentekammerets ForeatiUiDg 



stod i Kongens men i Byens Tjeneste, en DoncOr derfor af 400 Bd. 
Nnste Foraar, d. 4 Jnni 1777 indgik Renlékammeret med sin Fore- 
stilling om den hele samlede Udgift, der specificerede« saaledes: 
39,528 Bd. 68 Sk. til Slottets Istandsættelse, 1682 Rd. 78 Sk. til 
M6bler, 9217 Bd. 55 Sk. til Ladegaardsbygnlngeme , Jagtporte, Is- 
Igælder, tre Skoler, fem Lysthuse, 600 Rd. til Transport OTer 
Fergen, 1600 Rd. til Reparation af Fasangaarden , Chimrgens og 
Skovriderens Boliger og 400 Rd. til Rosenberg. Denne hele Ud- 
gift blev atter bevilget ved KgL Besol. af 12 Juni 1777. 

^ Fleischer til Rentek. d. I Jnni 1774: Han havde corre- 
sponderet med Admiralitetet om Færgens Istandsættelse, og has 
spOrger nu, om man skulde reparere eller anskaffe af Nyt. See 
nedenfor S. 178 not. 5. 

* Rentek. Corresp. Journ. 1774 d. 2 Juli: Skrivelse til 
Eskildsen om at indldse sine Quitteringer for Skatter. Det synes 
ikke at være skeet; thi Befalinger af samme Indhold gjentages d. 
27 Mai 1775, d. 16 Mai 1776, d. 29 Dcbr. 1778 og d. 10 Aug. 
1782. — Eskildsen giftede sig d. 1 Mai 1775 med sit Næstsdskende- 
bam Margrete Cathrine Rasch, Datter af Ot. Chr. Rasch, 
Regimentsskriver paa Kronborg. Denne Rasch havde fOrst været 
gift med hans Moders SOster, Sophie Hedev. Eller, og havde med 
hende en Datter, Charlotte Sophie, der ægtede CommandOr H. 
Gerner; hans anden Hustru, Cathrine Margrete Seheffer, f5dte ham 
Datteren Sophie Hedevig, der ægtede Conferentsr. Chr. Frdr. Jaeohi, 
og hans tredie Hustru Frederikke Christiane Torm (Dat af Etatsr. 
Erik Jensen Tond, Broder til Eskildsens Bedstemoder Kirsten Tonn) 
f5dte Margr. Cathrine Rasch. See ovenf. S. 68 not. 8. 



171 



den atteade April 1774 havde samtykket i, at en Beeøt- 
ning maatte anskaffes for kongelig Regning, indlgObte 
Fleischer hnndredeogtredsindstyve EOer samt fem Tyre, 
der kostede totusindesexhmidredeogfire Bigsdaler og otte* 
ogfyigetyve Skillinge. £n Hollænder, Gaspar Hansen, 
bley strax antaget^. Til samme Tid forlangte Fleischer 
ogsaa sex F6lhopper til Fornyelse af Stutteriet; men 
dette kom dog fbrst flere Aar efter istand, da Hopperne 
leveredes til Baben fra Frederiksborg'. 

Fleischer sOgte dernæst at indfyre Biavl og Faareavl 
paa Jægerspriis^. Biavlen, som personlig interes* 
serede ham og som han i et eget Skrift havde behandlet, 
vilde imidlertid ikke lykkes, hvorimod den af ham derved 
ansatte Opsynsmand Ole Johansen senere for egen Beg- 
ning med Held lagde sig derefter '. Men Schæferiet havde 



' FleiBchers Skr. til Bentek. d. 5 Juli 1774, hvorved han 
lender Qnitteiingen for diste Penge i Henhold til ovennøvnte BesoL 
af 18 April 8. A. 

* KIrkeb. 1774, d. 20 Mai, nævner Hollænder Casp. Hanten 
blandt Fadderne, da Fasanmester Hofman havde en Datter til Daaben. 
Uvist, om han var Forpagter eller Bestyrer af HoUænderiet; men 
Kirkeb. 1775 d. 14 April nævner rigtignok en .^Forpagter Hansen" 
Uandt Fadderne til Præsten Steenber